Maj 2021 i strik

Kom maj, du søde milde.. ♥

I maj blev jeg mor igen. Til søde, milde Josephine. Min lille solstråle. Hun er – helt objektivt naturligvis – det fineste lille væsen man kunne forestille sig. Med de smukkeste øjne, den sødeste næse, de fineste små hænder og silkeblødt, mørkt hår. Vi er så heldige, at lige præcis hun fandt vej til vores familie. Vi elsker allesammen vores lillesøster uendeligt, og særligt storesøsteren har svært ved at lade hende være. Det behøver hun heldigvis slet ikke, og hver dag får hun masser af kys og kram.

Samme storesøster har været hjemme de første 14 dage efter fødslen, så også hun kunne lære vores nyeste familiemedlem at kende. Det har givet forældrene nok at se til, og det er sparsomt hvad jeg har strikket, på trods af en god og nem baby.

Her kommer månedens projekter.

Spurvejakke [WIP]
Jeg vil gerne videre med at bruge mit lager af alpaca, og faldt over en jakke i retriller med rundt bærestykke og dipdye effekt. Jeg har strikket flere jakker i retriller, men de er alle med raglanudtagninger. Til farveskifte på bærestykket synes jeg at det runde bærestykke er at foretrække. Jeg have næsten to hele nøgler Mini Alpakka fra Sandnes Garn, som skulle være min bundfarve. Til farveskiftene valgte jeg en lys gul, en mørkere gul, resten af den lyserøde og en sandfarvet. Alle disse er plantefarvet alpaca fra [g]uld. Jeg startede med et stykke i ren hvid. Det blev for langt og jeg pillede et godt stykke op. Derefter startede jeg farveforløbet med lys gul over 10 retriller, skiftede til den mørkere gule, den lyserøde og den sandfarvede. Derefter var jeg ikke sikker på hvad jeg skulle, så jeg gik i gang med det første ærme. Og måske halvvejs løb jeg tør for den hvide. Det var gået op for mig undervejs at det ville ske. Garnet bliver hurtigt brugt på retriller.

For nu er retrillejakken således parkeret. Jeg skal have mere hvid, og beslutte hvilken farve jeg skal skifte til efter den sandfarvede. Jeg er ikke sådan rigtig vild med at parkere et projekt, men jeg har ikke rigtig et valg lige nu. Jeg er heller ikke sådan overbegejstret for projektet og farvesammensætningen, men det skal blot være en sovejakke til barnevognen og hovedformålet er derfor at den skal være varm og nem at tage af og på. Det kommer den til at opfylde. 

Derefter var jeg tilbage hvor jeg startede. Ved min garnlager, som jeg trænger til at opdatere. Jeg trænger til nyt. En pause fra lagerstrik. 

Jeg gjorde derfor årets første garnindkøb. Helt præcist til to projekter.

Peacock Tee [WIP]
Lene Holme Samsøe havde netop frigivet opskriften på Peacock Tee, og den kunne jeg sagtens se mig selv i. Jeg er ikke i nærheden af at have garn der kan bruges til den på lager, så jeg bestilte Line fra Sandnes Garn hjem. Et blandingsgarn med bomuld, viskose og hør. Jeg har strikket i det før, synes at det splitter meget nemt, og var dengang ikke videre begejstret. Det er nok bare præmissen ved plantefibergarn. Jeg valgte ihvertfald at give det et skud mere.

Peacock Tee er nu på pindene og jeg synes rigtig godt om den. Mønsterdelen er sjov at strikke, på en måde hvor en halvtræt hjerne også kan være med, og det vokser hurtigt med det tykke garn og pinde 4mm. Den bliver jeg hurtigt færdig med, for når projektet er det helt rette, så er det pludselig meget nemmere at finde tid til at strikke, selv med en lille baby on the side. Hun sover stadig ret meget, eller ligger bare og kigger på mig. Søde lille tut. Efterhånden som den vokser, er det dog gået op for mig at den bliver ret tung. Eller, det kunne jeg jo regne ud, eftersom der går 7 nøgler garn til en medium. Det tager lige toppen af glæden, for jeg kan godt lide et let stykke strik, men jeg er sikker på ar jeg nok skal blive glad for den, når den er færdigstrikket.

Kommende projekter
Som sagt har jeg købt garn til endnu et projekt. Et projekt jeg længe har ønsket mig at strikke og få i min garderobe. Det bliver en Collett Tee fra Witre Design i Duo fra Sandnes Garn. Et garn der strikkes op meget jævnt, og det er lige netop det udtryk jeg går efter til Collett Tee, så den kan bruges på arbejdet. Den går jeg i gang med når Peacock Tee er færdig. Jeg glæder mig allerede.

Jeg havde kun lige modtaget min garnpakke og slået op til Peacock Tee, så lagde jeg endnu en solid garnordre. Jeg har nemlig så mange projekter til begge piger jeg gerne vil strikke, men hylderne er så godt som tomme når det kommer til baby- og børnestriksegnet garn. Knitwedo havde 20% på sine egne produkter i forbindelse med genåbningen af deres fysiske butik, og som I husker er jeg vældig begejstret for den bløde falkland merino. Jeg har derfor bestilt den hjem i forskellige farver, som skal blive til efterårsstrik. Der kom også en smule merino fra Knitting for Olive med i min bestilling, for jeg synes den er så god til babystrik. Tynd og let og blød. Jeg glæder mig til at komme i gang. Til at få lidt nyt garn at strikke med. Jeg vil forsøge stadig at kigge i retningen af mit lager og få et par lagergarnsprojekter ind imellem. Og i den anledning har jeg endnu et par bemærkninger..

Strømpestrik på pause
Jeg satte et mål for mig selv om at komme i bund med mit strømpegarnslager. Strømpestrikken gløder i den grad ude i podcastland og på Insta, og jeg gad godt være med, men jeg strikker altså ikke strømper lige nu. Årsagen er måske lidt dum, men ikke desto mindre holder det mig tilbage. Jeg har nemlig erfaret, at jeg ikke bruger mine strikkede strømper nær så meget, efter at vi flyttede ind i rækkehuset på Amager. Gulvet er til den glatte side, vi har gulvvarme og så er der to (også glatte) trapper. Jeg er simpelthen bange for at glide, fordi mine strikkede strømper er så glatte. Særligt nu hvor jeg stort set altid har et barn i armene, når jeg går op og ned af trapperne, vil jeg meget nødig falde. Jeg går derfor barfodet, og regner ikke med at skulle have strømper på de næste par måneder.

Det giver altså ikke rigtig mening at strikke strømper, når jeg ikke bruger dem. Jeg har stadig en fyldt strømpeskuffe og mangler derfor ikke. Jeg kunne selvfølgelig strikke til andre, og måske jeg gør det på et tidspunkt. Jeg har også overvejet at pynte dem med gummidutter under, og har også købt gummistads til at tegne med under strømper, men det var nu tiltænkt pigernes strømper. Ikke mine egne.  Endelig er strømpegarnslageret primært købt med henblik på fine egostrømper, og for nu lader jeg det lige hvile.  

-0-

Det var min maj i strik og masker. Lidt har også ret. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig glædelig juni.

Kærligst,

Pernille

April 2021 i strik

Lettere forsinket kommer her mit april indlæg. Årsagen er naturligvis, at søde lillesøster meldte sin ankomst den 2. maj, og at vi siden har været i familiebarselsboble med både farmand og Laura hjemme. Barselshvedebrødsdagene. Nu starter en mere almindelig (og stille og rolig, må jeg tilføje) barselshverdag, bare mig og min lille baby. Nøj, hun er sød. Det kan jeg godt sige jer. Helt objektivt, selvfølgelig. Mor-barn symbiosen er komplet og jeg nyder dagene med hende, og gemmer minder i hjertet og kamerarullen. 

Det er tid til min april i strik. En måned med barsel uden baby, og uden strikkemojo. Selvom jeg havde en hel del mere tid, var lysten desværre væk for en stund. Lidt er det dog blevet til.

Stribebloomers [FO]
Det første projekt blev et par små bloomers strikket i rester fra min Dip Dye Vest. Ja, faktisk manglede jeg kun at samle masker op og strikke den sidste benkant. Ikke en favorit hos mig. Jeg er blevet bedre til at få den slags ud af verden, inden projektet glider helt ud af min bevidsthed. Og nå ja, så har jeg jo også et lille garnlagerregnskab jeg gør op hver måned, og her var der nogle nemme point at hente.

Jeg har taget udgangspunkt i opskriften på Flæsebloomers fra A Nordic Knitting Tale (tidligere Olines Mor), udeladt flæserne og i stedet lavet striber på 3 rækker pr farve. De er strikket i den nu udgåede engleuld fra Tusindfryd – et dejligt, blødt uldgarn som egner sig særdeles godt til babystrik. Jeg strikkede den mindste størrelse og havde stadig lidt garn tilbage i hver farve, og jeg er igen bliver overrasket over hvor meget man kan få ud af 3 nøgler forholdsvis tyndt garn. Resterne bliver brugt i restetæppet.



A tote or your lemons [FO]

Et andet igangværende projekt fra marts er blevet færdigt. Jeg manglede kun at strikke hanke, så skulle jeg videre til broderidelen. En sjov proces, men bestemt ikke en hvor jeg kan slå hovedet fra som med strik. Broderi kræver i det hele taget fuld koncentration fra min side, og er på den måde også endnu mere meditativt. Jeg fik hurtigt strikkedelen overstået. Broderiet derimod… det udestår på ubestemt tid. Måske sker det aldrig. 

Stockholm Slipover Mini [FO]
Jeg har længe haft et fed håndfarvet garn i mit lager, som jeg ikke har vidst hvad jeg skulle bruge på. Ét enkelt fed i en uld/alpaca/nylon blanding. 100 gram og 400 meter. Jeg vil helst bruge det hele (eller ihvertfald tæt på) i ét projekt, men det er ikke nemt. Balancen mellem at undgå at løbe tør og at stå med en større rest kender vi vist alle sammen.

Jeg tænkte at det ville være oplagt med en vest til Laura, altså i størrelse 4 år. Jeg har kigget mange opskrifter igennem, men kunne ikke finde nogen hvor jeg kunne strikke den kun med denne ene tråd. Alle har en følgetråd og dermed en lavere strikkefasthed. Og jeg har ikke nogen oplagt følgetråd i mit lager. Troede jeg. For jeg havde tænkt i silk mohair og alpaca 1 og helst i hvid. Men så faldt jeg over et nøgle ren cashmere, som jeg fik af min bedre halvdel, da vi tilbage i 2017 besøgte Knitwork med en bitte lill Laura i barnevognen og han synes hun skulle have en smørblød vest i cashmere. Strikket på pind 2,5. Det kom sjovt nok aldrig til at ske. Det er det tyndeste lacegarn. Jeg har 50 gram og tænkte at den skulle have lov at gøre forsøget som følgetråd i min vest. Så får faderen jo på en måde også sit ønske om en vest opfyldt.

Det var mit første møde med Petiteknits Stockholm serie hvor der slås masker op på rygstykket, som senere samles op og strikkes videre om til forstykket. I størrelse 4 år og med pind 4,5 gik det mere end tjept med at få strikket rygstykke, forstykke og få dem samlet under ærmegabet. Igen havde jeg dog min tvivl med størrelsen. For jeg vil gerne strikke størrelse 4 år. Størrelserne hedder 3-4 år og 4-5 år. Den ene synes jeg er for lille, den anden for stor. Jeg slog masker op til størrelse 3-4 år, og strikkede igen størrelse 4-5 år i længden. Jeg har altså plukket lidt i begge størrelser og vurderet undervejs. I virkeligheden lidt noget rod, men jeg vil gerne at hun kan bruge den nu og i længst mulig tid. Strukturen blev naturligvis noget anderledes med én tråd uld/alpaca og én tråd cashmere, men det er smørblødt og dejligt med et projekt der ikke indeholder silk mohair. Det er absolut et anbefalelsesværdigt garnalternativ. Den tynde cashmere kunne fx være cashmere lace fra Gepard  Garn. 

Det håndfarvede garn jeg har brugt er fra Cleo Garn i kvaliteten Vims og farven Morgendug.

Derefter gik jeg i stå… og jeg ved godt hvorfor.
Jeg er kørt lidt død i mit garnlager. Jeg har haft de samme rester og garnnøgler fremme tusind gange, tænkt over hvad jeg kan strikke af dem, og jeg er kørt fast. Jeg har lavet strikkeprøver, men ikke fundet lige netop det rette projekt. Jeg har slået op til 3 projekter, men har pillet det op efter få centimeter, fordi det alligevel ikke var det rigtige garn og udtryk jeg fik frem. Tænk at have så meget garn og så alligevel ikke kan få noget på pindene. I stedet har jeg brugt tiden på noget andet.. 

Fikse-fredag
På Instagram følger jeg @groen_hverdag, som holder fikse-fredag. Konceptet er simpelt; om fredagen fikser hun tøj og andet der er gået i stykker eller skal repareres. Det er en god måde at holde bunken af reparationer nede. Og i den anledning må jeg gå til bekendelse. For når jeg strikker noget færdigt, så er det ofte kun strikdelen der er færdigt. Der kan gå halve og hele år før jeg får sat knapper i, får syet elastikken i et par bloomers osv. Og så er der de reelle reparationer. Et hul i en trøje, en ribkant der går op og jeg kunne blive ved. Fiksebunken er kæmpe hos mig. Men nu skal det være nok. 

Jeg har derfor:

  1. Trævlet en ribkant på et par bloomers op. Laura har brugt dem et par gange som baby, men havde på en måde fået fat i garnenden og hevet til, så den ene benkant var trævlet op og skulle derfor strikkes igen. Fordi det er babystørrelse, har jeg ikke fået det gjort (I ved jeg hader at samle masker op). Nu tænker jeg dog at lillesøster skal have dem, og det var derfor på tide at få strikket den benkant igen. Elastikken skulle også syes på maskine og hullet lukkes til. Det fik jeg klaret, og de er nu klar til brug.
  2. Syet knapper og lavet knaphuller på min Copenhagen Cardigan. Ja, den jeg strikkede for næsten et år siden. Jøsses, det er dumt at skubbe dem slags. Jeg kunne sagtens bruge den uden, men ville jo gerne have knapper i, de var købt og sat på cardiganen med maskemarkører. Det er tidskrævende, men jeg er lidt over halvvejs. Kors, det er kedeligt!
  3. Fundet symaskinen frem og syet elastikken sammen på en bunke bloomers, bukser og knæstrømper. Så kunne jeg sy hullet til elastikken sammen og bum – så var der en stak færdig strik klar til lillesøster. Frisk fra fra fiksebunken til garderoben.
  4. Syet pompom’erne på mit Horisontsjal. Jeg er klar til at pakke vinterjakken væk og hoppe i forårsoutfittet. Motivationen har været afslutningen på graviditeten (vinterjakken, som er en graviditets-bærejakke er den eneste jeg har kunne passe i måneder) og temperaturen der lige så stille begynder at stige.

Manner, det føles godt at få den slags ting ordnet. Fiksebunken indeholder nu en stak strømper med hul, og to babyrompere der skal have knapper i hhv stropper og mellem benene. Hvis ikke før, tænker jeg at motivationen til at få de to rompere færdige kommer, når det skal bruges. 

Billies Vest [FO]
Jeg har en ordentlig bunke alpaca fra [g]uld som jeg meget gerne vil have brugt. Det er noget af det babyvenlige garn jeg endnu har i mit lager, og med en baby i huset klør det i fingrene for at strikke noget til hende. Jeg har endnu ikke strikket noget fra Susie Haumanns bog ‘Det fineste’ som er babystrik i str 0-18 måneder. Jeg tænkte derfor at de to måtte kunne matches. Jeg har været forelsket i Billies Vest siden jeg så den første gang. Det er nok særligt farvekombinationen med den sarte lyserøde og ribkanterne i en mørkere lyserød der fangede mig. Jeg har dog ikke garn i den farvekombination, så jeg gik med en ensfarvet version i alpaca farvet med cochenille og valnød. Opskriften er nem at følge og vesten var hurtit strikket da jeg først kom i gang. Jeg ved fra en tidligere Susie Haumann vest jeg har strikket til min nevø, at pasformen med det runde bærestykke er super god. Vesten er til lillesøster og passer hende forhåbentlig hen over efteråret og vinteren. 

Vesten mangler lige at blive skyllet op, for at maskerne ligger sig pænt. Og så mangler der knapper.. den ryger lige ind i fikse-bunken.

-o-

Det var hvad jeg havde med denne gang. Jeg kan heldigvis afsløre at min strikkemojo er vendt tilbage, og pindene nu klikker derudaf med blødt babystrik til efteråret. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og en dejlig maj til dig.

Kærligst,

Pernille

Stashdown – status 1. kvartal 2021

Jeg kommer sædvanligvis rigtig godt fra start i et nyt år. Intentionerne er på plads. Lageret godt fyldt op i december. Planerne for lagerstrik er sat. Det er bare at gå i gang.


KØBT / FÅET I GAVE
Knitwedo Falkland Merino – 50 gram / 225 meter (til Friday Sweater Mini). Modtaget i gave i forbindelse med lancering. 

Total: 50 gram / 225 meter

STRIKKET
Olives Slå-om 64 gram / 282 meter – lagergarn fra december 2020
Cardigan No 4 268 gram / 2.412 meter – lagergarn fra juli/oktober 2020
Kløverstrømpebukser 48 gram / 211 meter – lagergarn fra december 2020
Vintergæk hue 21 gram / 92 meter – lagergarn fra december 2020
Lillebjørn hue 24 gram / 155 meter – lagergarn fra dec 2015 / juli 2020
Flamencotopp 154 gram / 462 meter – lagergarn fra august 2017
Sointu mitts – 43 gram / 98 meter – lagergarn fra september 2013
Friday Sweater Mini – 166 gram / 727 meter – lagergarn fra december 2020 + blandede rester
Horisont sjal – 294 gram / 1.171 meter – lagergarn fra 2015 og 2016
Dip Dye Vest – 79 gram / 363 meter – lagergarn fra juli 2017
Ellinors Blebukser – 38 gram / 76(?) meter – lagergarn fra 2018

Total: 1.199 gram / 6.049 meter

Garnlager primo 2021: 11.810 gram
Garnlager ultimo Q1 2021: 10.661 gram

Garnbalancen: – 1.149 gram / 5.849 meter

Således er året skudt i gang, Jeg har brugt mere end et kilo garn fra lageret, som langsomt, men sikkert bliver mindre efterhånden som fine projekter kommer af pindene. Som det fremgår, så har jeg brugt masser af garn fra 2020. Særligt falkland merinoen fra Knitwedo har jeg virkelig nydt at strikke med, og så har jeg fået strikket et længe ønsket projekt – cardigan no 4. Og det er ikke helt tilfældigt at netop det garn stod øverst på min to-knit liste..

Købt i 2020 bruges i 2020/2021?
Som tidligere nævnt har jeg et ønske om at garn købt i et givent år bruges det samme år, så jeg ikke opbygger lager. Som jeg måtte konkludere i dette indlæg er det tæt på umuligt, når jeg køber garn i december. Jeg fik i 2020 1.850 gram garn ind, og havde ved udgangen af året 1.350 gram på lager. Jeg havde altså langt fra brugt det hele. Derfor har jeg haft fokus på garn fra 2020 i dette første kvartal, og jeg har brugt ca 550 gram af mine 2020-indkøb, som derfor er nede på 800 gram, hvoraf det meste er til større projekter. Måske får jeg det brugt i 2021? Jeg vil gøre et forsøg. Jeg er stadig meget begejstret for mine køb, og det er lige dér det skal bruges. Mens det stadig er en garnskat, som jeg glæder mig til at bruge. Jeg har lidt løse planer for det hele, men får brug for at supplere med nogle garnkøb for at få det til at gå op. 

-o-

Jeg har mere eller mindre holdt mig til at strikke på ét projekt ad gangen, og det fungerer simpelthen så godt. Jeg føler virkelig at jeg får noget fra hånden og bliver hurtigt færdig, og får lov til at gå i gang med et nyt projekt. Det betyder også at jeg har ingen eller meget få projekter der går i stå i strikkekurven – de berygtede UFO’er. Sidder projekterne for længe på pindene, mister jeg lidt motivationen, eller fristes til at gå i gang med noget nyt. Jeg er i den grad en udpræget projektstrikker.

Til gengæld skal jeg gerne have et par konkrete projekter klar i pipeline for ikke at gå i stå, når et projekt er færdigt. En kort to-knit liste med opskrift parret med lagergarn og eventuelt strikkeprøve på plads har fungeret godt. Et koncept jeg forsøger at bære videre. Der er stadig god mulighed for spontane projekter, hvis der skulle blive udgivet noget nyt og spændende.

Donation i 2. kvartal 
Som mange andre har jeg i det nye år opdaget @anden_omgang, som drives af Sofie. Hun spinder nyt garn af kasserede fibre, og strikker det op på ny. Hallo, det er et fedt koncept! Jeg har længe haft en portion rester, som jeg har meget svært ved at få brugt. Det er typisk meget små rester af tykt garn – og dermed meget, meget få meter – som er svært at omsætte til et selvstændigt projekt. Derudover har jeg nogle meget gamle rester af silk mohair, som jeg ikke synes er bløde nok. De stikker i forhold til de ultrabløde kvaliteter der fås i dag. Garn med for meget spindeolie i til min smag, og mere i den dur.

Dertil har jeg over de seneste par måneder samlet alt garnafklip – altså ender som jeg klipper af når de er hæftet, og puttet i en pose. Det bliver ikke til meget, for de er jo meget korte. Til gengæld er der fra mange forskellige projekter. Hele balladen sender jeg afsted til Sofie, og håber at hun kan få brugt dem i sin lille virksomhed. Jeg synes det er win win. Jeg duer simpelthen ikke til at smide garn ud, og den her type donation synes jeg virker som den bedste måde at få det omsat på.

Restetæppet vol.2
De større rester i tyndere garn bruger jeg i et nyt granny stripes tæppe til lillesøster. Hvis jeg kan holde et fast flow af rester, tror jeg dette nye tæppe bliver færdigt noget hurtigere end det første, som jeg brugte 3 år på. Jeg har meget forsigtigt sat et mål om at hækler 10 striber om måneden på det, og indtil videre er jeg godt med og motivationen er i top. Jeg ved dog at der kan gå måneder hvor jeg er optaget af større egoprojekter, og hvor jeg slet ikke rører tæppet. Skulle det ske, er det også okay. Det har blot ramt mig hvor meget glæde det første tæppe giver, og hvor meget vi bruger det. Det er faktisk i brug dagligt, og det giver ekstra blod på tanden i forhold til at gøre tæppe nr 2 færdigt.

-o-

Jeg holder reste/lagergarnsfanen højt og bliver altid så glad, når jeg støder på andre der gør det samme. Vil du se og høre mere om at bruge lagergsarn og garnrester, så kan jeg på det varmeste anbefale Esthers ‘Hold Masken‘ og Vibes ‘Knits and Jams Kreationer‘ podcast på Youtube, og naturligvis deres tilhørende instagram konti.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og god fornøjelse med lagerstrik i det nye kvartal.

Kærligst,

Pernille