Februar 2021 i strik

Indlægget indeholder affiliate links, som alle er markeret med en stjerne. Det betyder at jeg får en lille procentdel af salget, hvis du følger linket og køber en vare. Al indtægt fra affiliate links går at drive siden her, og til jer som læsere i form af præmier, giveaways mv.

Jeg længes altid efter foråret, men i år synes det om muligt endnu mere. Måske er det bare min hjerne der leger med mig, men hvor er foråret dog længe ventet! Lys og længere dage. Grønne spirer der titter frem. En lille smule varme. Havesysler. Jeg glæder mig! Sammen med alt det grønne der spiringer ud, kommer også min egen lille forårsbaby, og jeg tæller nu ned til barselsdage og tiden hvor jeg skal være mor til endnu et lille menneske. Der er intet der gør mig mere lykkelig end lige det.

Fra sentimental hormonellasnak går vi til det, det virkelig handler om. Her kommer min februar i uld og masker. 

Cardigan No 4 [FO]
Mit første færdige projekt blev denne bløde og oversize cardigan fra My Favourite Things Knitwear. Eller oversize, det bliver den jo nok med tiden, men lige nu er det nok det man vil kalde fitted eller tætsiddende, haha! Jeg har strikket en størrelse small i tre tråde silk mohair fra Knitting for Olive, indkøbt til projektet i sommeren/efteråret 2020. Jeg har brugt to tråde Sky og en tråd Rosa Ler. Den mangler endnu at få knapper. Det haster ikke. Med sine 268 gram er den let som en sky, men en rigtig lagerbasker når det kommer til antal meter der er strikket. Det er noget der kan mærkes.

Det eneste der irriterer mig ved det her design er navnet. Cardigan No 4. Jo flere opskrifter der kommer fra My Favourite Things Knitwear, jo mere forvirret bliver jeg. Hvem kan huske forskel på Sweater No 5 og Sweater No 9? Ingen. Og det går jo kun én vej. Sweater No 17? Jeg er hægtet af. Konceptet er ikke langtidsholdbart, så at sige. Men Aros sweater – den ved vi alle sammen hvordan ser ud. Det er ikke nemt med navne, det medgiver jeg. Men nummerering er for homogent til mig.

Nå, det var vist et sidespring.

Den er strikket i halvpatent, som er nemt når det går derudaf, og lige mere tricky hvis der skal strikkes baglæns eller fikses en fejl. Det fik jeg lov at øve mig lidt på, og jeg må indrømme at jeg overvejer endnu et patentstrikket projekt i år, for teksturen er altså lige i øjet. Luksuriøst på en måde. Hvem gider ikke godt have det?

Kløverstrømpebukser [FO]
Jeg tog igen fat i de små strømpebukser, som jeg kæmpede med at få færdige i januar, og blev færdig i løbet af ingen tid. Det er trods alt størrelse lillebitte. Jeg besluttede at gå med bukser uden fødder, for at få længere levetid ud af dem. Det gør ingenting hvis de stumper lidt, da de kan bruges til sommer. Garnet er falkland merino fra Knitwedo *, og jeg synes det gør det rigtig godt i hulmønster. Efter vask lægger maskerne sig fint og de er smørbløde. Dem bliver vi glade for.

Vintergæk hue [FO]
For lige at teste en sidste type struktur i falkland merinoen *, slog jeg op til en lille vintergæk hue, som strikkes i retriller. Og resultatet er, at den gør det fremragende. Jeg har strikket opskriften to gange før, og ved derfor at et par justeringer er nødvendige, for at få en pæn samling i toppen. En cm før der skal lukkes af, laver jeg derfor jævne indtagninger i midten af huen. Det gør jeg over 2-3 retpinde, hvorefter jeg lukker af og det giver et rigtig pænt resultat. Jeg synes at det var ret så passende at strikke en vintergæk hue her i februar, hvor vintergækkerne så småt begynder at titte frem. 

I starten af måneden lagde jeg det her billede på Instagram med gode intentioner for tre kommende projekter. Der sker altid noget, når jeg sådan fortæller mine planer højt til andre. Det forpligter på en måde. Så jeg har holdt mig til planen og fået gang i de tre projekter.

Lillebjørnhue [FO]
Første projekt blev den meget populære kyse fra Knitting for Olive med ører. Strikket i den sidste rest silk mohair i farven ‘Sky’ og en rest hvid Isager alpaca 2. Kombinationen af de to garner er helt i øjet. Jeg er så tilfreds med den lille hue. Jeg er ikke meget for at bruge silk mohair til babyer, men jeg kan åbenbart godt leve med en kyse i størrelse 6 måneder. Der er ingen ærmer der bliver stukket i munden. Jeg kan slet ikke udelukke at jeg skal strikke flere i denne model, men andre garnkombinationer er i den grad velkomne.

Flamencotopp [FO]
Jeg har strikket denne trøje en gang før, og den er blevet brugt igen og igen indtil den var for lille. Jeg synes derfor at det var oplagt at strikke endnu en, i en større størrelse. Jeg strikkede den med lange ærmer første gang, og således også denne gang. Den bliver perfekt til forår og sommer, og jeg føler lidt at jeg slår to fluer med ét smæk når jeg nu strikker til Laura, fordi jeg ved at lillesøster en dag kan overtage.

Ifølge opskriften strikkes den nedefra og op, men jeg har med nogle få beregninger vendt den om, og strikker den oppefra og ned. Det er trods alt bare en almindelig raglanbluse med flæser på ærmerne. Flæserne strikkes på efterfølgende og giver derfor ikke udfordringer. Til gengæld kan jeg bedre vurdere størrelsen og længden undervejs, og optimere garnforbruget når den strikkes oppefra. I nakken er der en sød lille slids, som jeg synes er både fin og virkelig praktisk når trøjen skal af og på. Opskriften er – som de øvrige fra Paelas – ikke særlig detaljeret, og flere steder kunne jeg godt tænke mig at der havde været angivet maskeantal. Det er heldigvis en nem model, så jeg kom igennem uden problemer. Garnet er fra lager – en barselsgave fra Anna bag Gregoria Fibers, fra da hun plantefarvede garn. Det er økologisk merino farvet med logwood (mener jeg) og det har den fineste melering. Det er ikke det blødeste merino jeg har oplevet, men dog stadig blødt. 

Jeg har lidt garn tilbage, og er gået i tænkeboks for at finde et lille restegarnsprojekt. 

Ballet Blusen [→]
Sidste projekt har længe været på min drømmestrikkeliste. Jeg havde en idé om at den skulle være i en meget sart lyserød farve, men det har jeg ikke på lager og jeg har aldrig fået købt ind til den. Jeg har dog rigeligt med mohair til overs fra min Cardigan No 4, og har matchet det med den fine brune uld-silke jeg købte på Fiberfolk. Jeg lavede en strikkeprøve, både for at tjekke strikkefastheden og se hvordan de to garner spillede sammen og den var rigtig fin. Maskebilledet og farven var fin, strikkefastheden not so much.. Jeg lavede en hurtig beregning af antal masker jeg i stedet skulle slå op og var lige ved, men så stoppede jeg. Den er strikket nedefra og op. Det gør det svært at prøve den på undervejs. Lige nu er det faktisk fuldkommen udelukket, selvom det er en slåom, fordi jeg er temmelig meget ude af mine normale proportioner lige omkring hofter og talje. Jeg besluttede derfor at udskyde den.

Jeg tror, at jeg vil kunne omregne strikkefastheden og få et fint resultat, hvis jeg bare kan prøve den på undervejs. Den får derfor lov at hvile til .. hmm, måske efteråret? Med mindre der kommer et andet, oplagt projekt til lige den garnmængde og strikkefasthed inden da.

Strikkerastløsheden meldte sig. Intet på pindene. Uh, jeg ved ikke noget værre. Jeg kiggede derfor på min drømmeliste, kiggede i mit lager. Skævede til mine UFO’er (de få jeg har). Så tog jeg to forskellige nøgler gråt, lidt tykkere garn frem, som jeg har haft længe. Men fordi det er lidt tykkere (DK weight), og der kun er et enkelt nøgle af hver, har jeg haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle bruge dem til. Jeg havde flere gange overvejet et pandebånd, men jeg fortæller lidt længere nede hvorfor det ikke skal være et pandebånd. Jeg er dog rimelig træt af de strikvanter jeg bruger til hverdag, så jeg besluttede at jeg ville prøve ad med et par fingerløse vanter til de kolde forårsmorgener. For garnoptimering vil jeg dele nøglet i to og strikke til der ikke var mere garn. Jeg kiggede på opskrifter. Det par jeg rigtig gerne ville lave, kræver en del garn. Efter et par forsøg, fandt jeg dog et par.

Sointu mitts [FO]
Over en weekend strikkede jeg så de her fine, fingerløse vanter. Et simpelt og kendt mønster på håndryggen, men stadig virkelig fint. Jeg gik med et nøgle Gepard Garn Pura Lana, som jeg købte i efteråret 2013, da vi kort boede lige ved siden af Uldstedet i city. Med andre ord – deeeeep stash garn. Jeg strikkede på dem begge samtidig (dog på hver sin pind) og delte nøglet da der ikke var meget garn igen. Strikkede tommelfingeren færdig, før jeg afsluttede toppen for at være sikker på at jeg havde nok. Det havde jeg. Der var endda en lille rest, da jeg synes de var lange nok. Der var endda garn til min yndlings-italienske aflukning. Jeg kan faktisk godt lide det lidt chunky look på mønsteret, og vanterne blev taget i brug næste morgen på vores vej til børnehaven. 

Og så var jeg tilbage ved strikkerastløsheden. Hvad skal jeg nu strikke? Jeg kiggede igen på drømmestrik, lager, UFO’er. Besluttede mig for, at jeg var kørt fast i Fort Grey strømperne og havde brug for at strikke nogle andre end dem. Jeg pillede dem derfor op, og overvejer derfor hvilke strømper jeg så skal strikke i det fine strømpegarn fra Knitwedo *. Det lyse, ensfarvede garn kan nemt bære et fint mønster.

Jeg lavede en liste over alle de projekter jeg gerne vil strikke lige nu. Flere af dem kræver indkøb, så det bliver det ikke. Jeg holder garnkøbestoppet i live lidt endnu. Jeg fandt garn frem til to større projekter, der kommer til at have en del rester, for jeg vil virkelig gerne have brugt noget af alt det jeg har, og har haft længe. Restestrikmotivationen er i top.

Friday Sweater Mini [WIP]
Et af resteprojekterne er en Friday Sweater fra Petiteknit strikket med Knitwedos falkland merino som basisfarve og forskellige rester som striber. Jeg tror og håber at de forskellige farver vil gøre den lidt interessant at have på – 3-årige har holdninger til meget. Jeg har dog været heldig med min Laura, som meget gerne vil gå med mit hjemmestrik fordi ‘den har min mor strikket’, men alligevel. Hun har været med til at vælge farverne og synes de er rigtig flotte. Den er strikket på pind 3, så jeg tror jeg er godt beskæftiget det næste stykke tid.

-o-

Kommende lagergarns-resteprojekt
Næste resteprojekt som jeg har i pipelinen har været i mine tanker længe. Det er det fine Horisont sjal, som Susie Haumann har lavet for [g]uld. Jeg har rigeligt med [g]uld alpaca, og tænker på at bruge forskellige farver af deres skotske lammeuld til striberne. Det har jeg også rigeligt af.  Jeg tror det vil blive et fint forårstørklæde. Jeg har nemlig erfaret, at jeg ikke bruger særlig mange af mine tørklæder og sjaler. Også mere om det længere nede.

Lillesøsters uldne garderobe – en matrix om lidt om økonomi
Jeg solgte en hel del af Lauras babytøj i størrelse 50-74, fordi vi ikke havde meget plads til opbevaring i vores lejlighed på Østerbro. Det gælder både almindeligt tøj og hjemmestrikket. Nogle skatte har jeg dog gemt, og det har jeg nu fundet frem. For at få strikket lidt af hvert til hver størrelse, har jeg lavet et skema over hvad jeg har. En matrix om man vil. Den vil jeg bruge til at finde ud af hvor der er ‘huller’ og dermed hvad jeg godt kunne bruge i lillesøstergarderoben.

Alt arvestrik er gennemgået og har fået en tur med uldkammen fra Knitwedo *. Selv de mest fnuldrede cardigans ser ud som nye og er klar til at holde endnu en baby varm. Det føles godt at passe på det vi allerede har, og forlænge levetiden. Der er lagt mange timer bag hvert et stykke strik og nuttethedsfaktoren topper når jeg forhåbentlig en dag kan have billeder af begge mine piger i det samme stykke strik. Dertil kommer at jeg bruger uld til mine store datter året rundt og dagligt i vinterhalvåret, og det kan være noget af en udskrivning at skulle købe tøj i uld. Jeg er glad for at jeg har muligheden for at lave en del af det selv, og i mange tilfælde er det billigere i garn. Forleden faldt jeg i en webshop over den klassiske ribstrikkede vest i alpaca. Den kostede 399 kr. Jøsses manner. God kvalitet koster naturligvis, men jeg havde nok ikke købt den uanset. Til gengæld kan jeg snildt finde lækkert garn på lager til det halve af prisen, og strikke den på en weekend. Så føles det faktisk lidt temmelig meget som en gave at kunne strikke. 

Farver i garderoben
Som nogle af jer husker, fik jeg lavet en farvekonsultation som bl.a. kunne fortælle mig at kolde farver, og i særdeleshed lys grå, ikke klæder mine brune øjne og varme nuancer. Noget jeg måske godt vidste inderst inde, men jeg kan så godt lide grå.

Jeg prøvede mine grå huer, pandebånd og sweatre og forsøgte at se mig selv med nye øjne. Det var hurtigt at se, at jeg blev en kende blegere, mørke rande begyndte at træde frem under mine øjne og de brune øjne og håret blev ikke ligefrem fremhævet af den kolde grå. Siden da har jeg kun meget begrænset brugt grå, særligt op til ansigtet. Jeg har dog en betragtelig bunke af grå accessories som tørklæder, sjaler, huer og pandebånd i lige præcis grå. Fordi det var min yndlingsneutrale farve og fast go-to når jeg købte garn. Men nu ligger det bare. Jeg har simpelthen svært ved at tage det på, når jeg ved at det intet godt gør mit udseende. Nu overvejer jeg at sælge ud af min samling, eller give væk til familie og venner.  Sende det ud hvor det bliver brugt, og samtidig gøre plads til nyt på mine hylder. 

Jeg køber ikke længere gråt garn, og der lader da også til at være en ny, populær pige i farveklassen – lys beige eller marcipan har i den grad gjort sit indtog de seneste år, som en dominerende farve blandt de neutrale. En farve der passer en hel del bedre til mig, så længe det har en varm tone. Jeg forsøger stadig at have fokus på at vælge farver, der for mig er tidsløse og dermed kan være en del af min garderobe i mange år. Dog kan jeg ikke sige mig fri for at blive tiltalt af modebilledets farver fra tid til anden. 

Tidligere indlæg om farver finder her, her og her.

Det var alt for nu. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig god weekend.

Kærligst,

Pernille

-o-

Kan du lige snuppe et indlæg eller to mere? Så kan du fx. bladre inspiration til kortærmet strik lige her, finde inspiration til at bruge bomuldsrester her eller blive klogere på strømpestrik her. Faktisk har jeg skrevet mere end 180 indlæg her på siden om strik og garn. Jeg håber der er noget du finder interessant. Du er også altid velkommen til at skrive hvis der er emner du særligt gerne vil høre om. Jeg har – for det meste – en holdning til nærmest alt hvad der vedrører min allerkæreste hobby. 

Anmeldelse: Strikket påskepynt

Bogen er modtaget i reklame fra Turbineforlaget. Alle holdninger og ord er dog mine egne. 

Måske er det fordi jeg har fået børn. Måske er det coronatræthed. Eller fordi jeg går på barsel lige når påsken starter. Jeg ved bare, at den her bog lander på det helt rigtige tidspunkt her hos mig.

Jeg plejer ikke rigtig at pynte op til påske. Jeg har et par pyntepåskeæg (til at gemme slik i, haha). Men når man får børn, sker der noget med højtiderne. De får en anden betydning. Det gælder i alle tilfælde for mig.

Så i år skal vi have påskepynt. Og meget gerne noget strikket. Og gerne i forårsfarver. Pasteller der matcher årstiden, humøret, håbet for lysere tider.

Jeg ser den her bog som en slags 2’er til Thea Rytters bog ‘Strikket julepynt’. En bog med strikket pynt til en højtid, men også til en årstid. Lad os kigge lidt nærmere på den.

FØRSTEHÅNDSINDTRYK
Det er en hæftet bog af den mindre slags. Naturligvis. Det er trods alt begrænset hvor meget ordentligt påskepynt man kan komme op med. Bogens gennemgående farve er en smuk syren – en blanding af lys lilla og lyserød og jeg elsker den! Der er de fineste billeder hele vejen igennem, som har en skøn påske – og forårsvibe. Layout og opsætning er helt i øjet. Det er tydeligt, at Thea og Turbineforlaget har fundet en virkelig god rytme sammen.

INDHOLDET
Der er de obligatoriske afsnit om pinde, garn, strikkefasthed, forkortelser, teknikker mv. Bogen kan med andre ord hjælpe selv nye strikkere igennem.

Derefter følger 10 forskellige opskrifter. Der er store og små påskeæg med både striber, perler og broderi i Fabergé stil. Kun fantasien sætter grænser og de kan styles så de passer til enhver. Æggene er strikket så de passer til montering med et styropoæg indeni – sådan et flamingoagtigt materiale, som er lidt hårdt. Det giver en rigtig pæn form synes jeg. Jeg har altid brugt fyldevat i mine julekugler, og de er altid lidt skæve og skal skubbes på plads når jeg finder den frem. 

Der er bittesmå strikkede vintergækker og der er små dyr. Du finder både en hare, kaninunger, minihøner og endelig en restefugl, som ikke er strikket, men nærmere bundet sammen af garnrester. Så godt fundet på og en sjov idé som giver strikkeren en anden måde at være kreativ med garn på. Alle disse kan bruges som forårspynt og er i min optik ikke kun til påske. 

Der er fjer, både strikket og i macramé og endelig kronen på værket; en drømmefanger. Sidstnævnte projekter er ikke decideret påske- eller forårsrelateret, men kan sagtens være det afhængig af farve og styling. Og det kan jeg rigtig godt lide. Det kan nemlig også være forårspynt, eller pynt til vinduerne, børneværelset, puslebordet eller kolonihuset.

Opskrifterne er grundigt beskrevet og der er indsat udførlige trin-for-trin-vejledninger til fx macramé og broderi af fabergéæg.

Og så lige lidt pausebilleder inden vi går videre.

GARN OG MATERIALER
Alle projekterne er i den ‘lille’ ende, og er derfor oplagt som små, hurtige projekter og gerne af rester. Der er i bogen strikket med garn fra KreaDeluxe, som leverer de perfekte pastelfarver. Der er også brugt sølv- og guldglimmergarn. De fleste af os kan dog godt finde noget på lager der kan bruges. Der er så rigeligt med inspiration til farver i bogen. Jeg fandt selv en håndfuld restegarn i forårsagtige farver på ingen tid. Lige her tænker jeg ikke at strikkefasthed er så afgørende, måske lige på nær æggene som kan monteres på tilhørende monteringsæg, så dyk nedelig ned og se hvad du har i gemmerne.

Derudover bruges der en række kreamaterialer. Jeg køber altid hos Rito, som lader til at have mere eller mindre alt i verden. Her følger affiliate links til de materialer der bruges i bogen, hvis du selv vil i gang. Hvis du køber noget via et af nedenstående links, får jeg en lille andel af salget. Det koster ikke dig mere, men forhandleren afleverer en procentdel til mig. Det er en måde at støtte min lille blog på:

De små dyr fyldes med almindelig fyldevat.
Æggene fyldes med styropoæg – de findes i forskellige størrelser lige her. I bogen anvendes 6, 8 og 15 cm.
Perler i den type du bedst kan lide – dyk ned i din kreakasse eller find et udvalg lige her.

Drømmefangeren vil jeg SÅ gerne lave til pigernes værelse. Ud over garn skal der skal bl.a. bruges små træperler og en metalring

Jeg kan dog se mig selv lave alle projekterne i bogen. De små dyr mest for min datters skyld – jeg tror hun vil synes det er sjovt med små kaniner og påskeharer, der gemmer sig rundt omkring i huset.

-o-

Alt i alt en varm anbefaling herfra. En bog der ikke kun har påskepynt, men også forårspynt eller pynt til børneværelset. En bog primært med strik, men også andre garnsysler, som udvider horisonten og udfordrer kreativiteten. Alt sammen drysset over med broderi og pynt, hvor kun fantasien sætter grænser. I ægte Vaskavulla stil.

Har man børn, er det oplagt at bruge bogen sammen. Måske skal kaninungerne have en lille rede, som børnene kan lave af materialer fra haven eller naturen. De strikkede påskeæg kan suppleres med børnenes egne malede æg. Børnene kan så karse, som de små minihøner kan spise. Idéerne er mange, og netop nu har vi tiden sammen i familien til at fordybe os i fælles projekter. 

Bogen koster 199 kr. og kan købes direkte hos Turineforlaget lige her, eller hos Tales til en lidt skarpere pris her

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og god fornøjelse med påskeforberedelserne. 

Kærligst,

Pernille

Januar 2021 i strik

Årets første måned er slut og jeg har fået en smule af pindene.

Januar er for manges vedkommende lig med restestrik, og jeg plejer at juble og strikke med mine mange små rester. Det blev dog ikke til noget restestrik denne januar, til gengæld strikker og fokuserer jeg på rester året rundt.

Strømpefeberen har også ramt hårdt over hele landet. Jeg har gang i et par Fort Grey der strikkes nedefra og op, og det falder mig altså ikke lige så let.. den hæl altså.. De er parkeret for en stund, til jeg mentalt er klar til at knække koden på den. Jeg husker klart, at jeg også fumlede med det, da jeg strikkede dem første gang. Jeg tror nok det er fordi jeg anvender en anden type vendepinde end den der angives i opskriften, og det giver bøvl når der skal tælles. Jeg er åbenbart stadig i fumlestadiet på nogle områder. Som en efterhånden ret erfaren strikker er det en lidt uvant følelse. Måske udfordrer jeg i virkeligheden mig selv for lidt. Note to self.

Jeg strikker i øvrigt i bio organic sock fra Knitwedo, som er modtaget i gave. Du kan finde første batch, uden banderoler, og i samme farve lige her til en god pris (affiliatelink). Jeg synes det er et virkelig lækkert strømpegarn og glæder mig til at se hvordan det performer som strømpegarn. Det er nonsuperwash og med bionedbrydeligt nylon, så bestemt et garn med masser af omtanke for miljø.

Fort Grey socks

Det jeg har strikket på, er til gengæld nogle fine projekter. Jeg har besluttet at strikke et enkelt sæt i størrelse nyfødt, fordi jeg kan ikke lade være. 

Olives Slå-om [FO]
En lille bitte slå om cardigan i størrelse nyfødt blev årets første færdige projekt. Jeg har strikket den i ufarvet falkland merino (reklamelink OG på tilbud til en nedsat pris). Jeg fik det i Knitwedo adventskalenderen ( så reklame). Det var et oplagt projekt at få prøvet dette nye garn af, og jeg synes det er blødt og lækkert at strikke med og giver et fint, ens maskebillede på pind 3. Det kan fint erstatte Sandnes Garn Sunday eller Knitting for Olives Merino, og bruges i opskrifter hvor disse to anvendes. Og det er immervæk en del efterhånden. Garnet er snart på hylderne i en række meget fine farver. 

Jeg har strikket picotkanter hele vejen rundt og valgt en type lukning som ikke var i opskriften. Den foreslår nemlig bindebånd med en strikket icord, eller knapper. Jeg har dog sat trykknapper hele vejen rundt for et neutralt look og en babyvenlig løsning.



Olives Kløverstrømperbukser [WIP]
Til den lille slå-om har jeg slået op til et par strømpebukser med kløvermønster i samme garn. Det gik ærlig talt lidt langsomt. Jeg havde ikke rigtig lyst til at strikke på de små pinde og den lille omkreds, og da første ben var næsten færdigt, blev jeg enig med mig selv om at parkere det for en stund. De skal nok blive færdige til deadline, så meget ved jeg. Jeg trængte bare til noget helt andet.

Egentlig ville jeg gerne have slået op til (endnu?) et par strømper, for der er så mange strømper på pindene rundt omkring på både Instagram og i podcastland, men med tanke på strømpebukserne der i den grad minder om strømper at strikke, lagde jeg hurtigt den plan på hylden. I stedet tog jeg fat på et projekt som jeg købte ind til i efteråret og har drømt om at strikke siden opskriften udkom.

Cardigan No. 4 [WIP]
Den fine, oversize cardigan fra My Favourite Things Knitwear strikkes med tre tråde silk mohair og på pind 6. Jeg strikker den i garn fra Knitting for Olive, to tråde i farven Sky og en tråd i farven Rosa Ler. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst strikkede med silk mohair, eller på så store pinde, så det virkede som det perfekte, afvekslende projekt lige nu. 

Jeg har aldrig prøvet halvpatent før, men på ægte Pippi manér kastede jeg mig ud i det. Jeg har trods alt en del strikkeår på bagen, og det var da også ganske ukompliceret da jeg først kom i gang.

Jeg lavede en strikkeprøve, fordi patent kan være drilsk og jeg orker ikke at pille op i mohair. Så fik jeg også lige teknikken på plads og så den fine tekstur.  Den er nu på pindene og den vokser lystigt, og jeg strikker mere fordi jeg virkelig har lyst til at strikke den. Godt jeg skiftede projekt. 

-o-

Strik i den kommende måned
Jeg skal strikke min Cardigan No 4 færdig, og hvis jeg har lyst også de små kløverstrømpebukser og Fort Grey strømperne. Derefter kan det gå i alle retninger, alt efter hvad jeg har lyst til. Babystrik, børnehavestrik eller egostrik. Drømmestrikkekøen er lang..

Gravidgarderoben og kommende egostrik
Cardigan No 4 er et projekt jeg kan tage i brug allerede når den er færdig, trods min efterhånden ret runde babymave (årh, der er intet bedre!). Og det motiverer trods alt også. Min garderobe er ret begrænset for tiden. Jeg er ikke god til at købe graviditetstøj, fordi jeg ved at det kun skal være i brug i kort tid. På den måde er jeg ret heldig at vi stort set kun er hjemme – der er høj rotation på det tøj (okay, mest underdele) jeg rent faktisk kan passe og har det behageligt i. 

Når jeg tænker på og så småt planlægger de næste stykker egostrik, er det også med graviditet og senere hen amning i tankerne. Cardigans er uden tvivl mest praktisk for mig det kommende år. Jeg har to ‘sweater quantities’ i mit lager som kan komme i spil.

Til den ene portion tænker jeg at strikke en slå-om bluse. Jeg har længe ønsket mig at strikke Balletblusen og synes farven nedenfor passer godt til modellen. Jeg mangler bare en følgetråd. Jeg synes farven er ret speciel og unik, og det er derfor ikke sådan lige at finde en der passer. Jeg har kig på silk mohair i farven Blød Nougat fra Knitting For Olive, og tror det bliver den. 

Garn til Balletblusen – købt på Fiberfolk i august 2020

Den anden portion er gråbrun Alpaca 2 fra Isager.
 

Jeg har indtil videre parret denne portion med cardiganen Little Love fra Ankestrick. Den er både fin og casual på en måde som jeg vil sætte pris på under mit barselsår. Og med en vældig fin sjalskrave – det har jeg ikke prøvet før, men tit sukket efter. Det er så pænt.

Little Love af Ankestrick – modellen findes også til tykkere pinde, som hedder Big Love. Billedet er lånt fra Ravelry. Tryk på billedet for at komme direkte til opskriftssiden.

En anden, men ikke uvæsentlig faktor er, at jeg rigtig godt gider strikke efter en opskrift af en så erfaren designer som Ankestrick. Jeg ved allerede nu, at det er en yderst gennemarbejdet opskrift, som bærer mig igennem uden problemer. Det er ingen kritik af andre, nyere designere. Blot en hjælp til min hjerne, der ikke er helt som den plejer (med andre ord graviditietshjerne). Listen over direkte dumme ting jeg gør eller glemmer for tiden er pinligt lang. Jeg stoler efterhånden ikke på min egen hukommelse og indrømmer blankt når jeg tager fejl. Ret ulig mig 🙂

Det var et sidespor..

Ankestrick har bare så mange designs bag sig. 96 designs (- jeg måtte lige tjekke). Primært beklædning. Ravelry fortæller mig også, at andre finder opskriften god, let at følge og ikke for svær:

Jeg tror jeg må starte med en strikkeprøve og se om det er et match.

Børnestrik
Den 3-årige vil også utroligt gerne have mere strik, og spørger ofte om dét eller dét er til hende. Hvor heldig er jeg lige?

Hun har pt kun en hjemmestrikket sweater, og den er virkelig meget i brug. Jeg burde derfor få en ny på pindene hurtigst muligt. Jeg tænker derfor at strikke en Flemencotopp til hende i dette plantefarvede garn fra Gregoria Fibers. Det har været på lager siden 2o17, så det ville være dejligt at få det brugt.

Jeg har strikket den før, med lange ærmer, og den brugte vi virkelig meget. Pasformen var helt perfekt til min slanke pige. Ja, faktisk finder jeg Bamse sweateren fra Petiteknit en smule for bred, fordi min datter for tiden kun vokser i højden og ikke i bredden. Og så er hun som sagt smal. Med andre ord minder hendes kropsbygning langt fra om min egen 🙂
 

Ud over flæserne på ærmerne, er det en helt almindelig raglanbluse, dog strikket nedefra. Den er derfor ligetil og burde ikke give mig problemer. Vi får se…

-o-

Januar bøger
Jeg har læst ‘Meter i sekundet’ af Stine Pilgaard færdig, og var godt underholdt hele vejen igennem. En stjerneregn af anmeldelser, nomineringer og priser vælter i øjeblikket ned over netop denne bog, og jeg er da også glad for at jeg læste den. Den går dog ikke over i historien som en af de bøger der står lysende klart for mig, eller som har påvirket mig i samme grad som andre bøger har formået. En fin og sjov samtidsroman. Vi må hellere holde øje med Stine Pilgaard fremover, for hun har et interessant take på det at skrive bøger. 

Den næste bog gik jeg i gang med, fordi den har stået på min ‘to-be-read’-liste længe, og fordi jeg hørte et afsnit af podcasten ‘Bogselskabet’ hvor forfatteren fortalte om netop denne bog. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale podcasten. Anyway, jeg har læst ‘Bæst’ af Ane Riel og er nu igennem hele hendes forfatterskab, som jeg virkelig har nydt. ‘Harpiks’ er dog stadig min favorit blandt hendes 3 bøger. 

Der er i øvrigt også et afsnit af Bogselskabet hvor Stine Pilgaard er gæst og fortæller om ‘Meter i sekundet’. Det kan jeg bestemt også anbefale at høre, da det giver et dybere indblik i hvem Stine Pilgaard er som forfatter og person.

Netop nu er jeg ved at læse ‘Margrete 1.’ af Anne-Lise Marstrand Jørgensen. Mit første møde med denne forfatter. Jeg har læst mange rosende ord om netop denne bog, og jeg har en svaghed for historiske romaner. Indtil videre er jeg vældig godt underholdt.

Jeg læser nu næsten udelukkende e-bøger på min Mofibo Reader og det fungerer virkelig godt. Ja, det havde jeg aldrig troet at jeg skulle sige, men det duer. Fysiske bøger ville være at foretrække, men jeg vil ikke have alle de bøger til at fylde (selvom en kæmpe og fyldt bogreol er som en drøm for mig) og biblioteket bliver for besværligt for mig, lige der hvor jeg er i livet. 

-o-

Jeg er så klar til at tage hul på en ny måned. Jeg håber at der, foruden blød strik på pindene og gode læseoplevelser, er lidt hverdagsforandring i sigte. Det er lige gået op for mig at jeg ikke har været sammen med andre mennesker end mand og barn siden nytårsaften. Mine dage går med aflevering i børnehaven, hjem og arbejde, hente i børnehaven, en tur på legepladsen, hjem og holde fri med min familie og så starter næste dag forefra med præcis samme program. Weekenderne bruger vi hjemme og med daglige gåture og tiltrængt frisk luft. Jeg tror snart jeg får pip. Men som gravid passer jeg godt på mig selv, og gør mit til at sundhedsvæsenet kan holde hovedet oven vande. 

Hvordan klarer I jer  igennem denne  anden runde nedlukning?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig god strikkelyst.

Kærligst,

Pernille