Status på stashdown – 2. kvartal 2020

Så er vi allerede halvvejs igennem 2020 (!!) og jeg har en helt frisk status på mit stashdown projekt. Altså projektet hvor jeg bruger det garn jeg allerede har, i stedet for at købe nyt.

Jeg var temmelig kæphøj da jeg i første kvartal kunne fortælle at jeg var kommet igennem årets første 3 måneder uden at købe et eneste garnnøgle. Hvordan det siden er gået kommer lige her.

INDKØB
– Onion Cotton+wool+nettles 50 gram / 135 meter (supplement til Toldboden Tee – er brugt)
– Filcolana Arwetta 100 gram / 420 meter (teststrik af Amalie socks – er delvist brugt)
– Shibui Knits Lunar 100 gram / 733 meter (supplement til eksisterende – stadig på lager)

Total: 250 gram / 1.288 meter

FÆRDIGE PROJEKTER
Toldboden Tee 266 gram / 718 meter (lagergarn sept 2019 + supplement april 2020)
Blueberry Waffle Socks 56 gram / 238 meter (lagergarn dec 2018)
Agern Romper 83 gram / ukendt løbelængde (lagergarn januar 2018)
Lauras taske 32 gram / 106 meter (lagergarn december 2017)
Bohemian Scrunchie no 1 18 gram / 90 meter (lagergarn november 2017)
Broken seed stitch socks 54 gram / 228 meter ( lagergarn dec 2018 / april 2016)
Bohemian Scrunchie No 2 6 gram / 42 meter (lagergarn december 2016)
Sløjfebloomers 54 gram / 180 meter (lagergarn april 2017)
Hvede kyse 26 gram / 109 meter (lagergarn april 2016)
Amalie Socks 59 gram / 248 meter (garn købt i 1. kvartal 2020)
Bambus kyse 22 gram / 110 meter (lagergarn fra juni 2018)
Lavendel strømper 5 gram / 20 meter (lagergarn fra før 2013)
Bomuldsklude 125 gram / 400 meter (lagergarn sept 2015, maj 2016, juni 2017)
Lauras ribsokker 25 gram / 105 meter (lagergarn oktober 2016)
Kaninbamse 35 gram / 86 meter (lagergarn sommer 2014 / juli 2017)
Favorite Socks 48 gram / 204 meter (lagergarn januar 2018 / dec 2019)

Total: 914 gram / 2.884 meter

Garnbalancen 2. kvartal: -664 gram / -1.596 meter
Garnbalancen 2020: -2.213 gram / -8.597 meter

-o-

I april købte jeg en smule ind, med nogle helt konkrete projekter i tankerne og intentionen, om at købt i 2020 bruges i 2020. Jeg køber ikke til lager. Skaber balance. Bruger meget fra lager, køber lidt nyt. Mantraet sidder efterhånden ret godt fast. Det virker. Lageret svinder mere og mere.

En enkelt garderobestrik er det blevet til. Resten er småting. Gaver, pynt og strømper. Det er okay. Jeg har så rigeligt i skabet.

Og så kommer der lige et fun fact, som du måske ikke har lagt mærke til, men.. jeg har ikke strikket med silk mohair i år. Ja faktisk ikke siden oktober måned sidste år. Jeg blev måske en smule mættet af det, og har nydt at strikke med andre kvaliteter. Jeg har haft silk mohair på lager til et bestemt projekt, og det er Copenhagen Cardigan som netop er kommet på pindene her i slutningen af juni.

Hvordan har du det med silk mohair? Aldrig fan? Altid fan? Måske mættet for en periode?

Min garnlagerhistorie og en analyse i vaner
Jeg har i dette kvartal kigget lidt på hvornår jeg har købt det lagergarn jeg har brugt mest af.

2015 – 2016 – 2017 – 2018.

En smule bemærkelsesværdigt at mit fokus på at nedbringe lageret begyndte i 2016 med det her opslag.

Og så fik jeg lyst til at kigge lidt nærmere på datoer. Årstal. Kunne det fortælle mig lidt om mine (dårlige?) vaner og måske lære mig lidt?

Jeg bruger ret religiøst Ravelrys lagerfunktion og taster altid(-ish) en purchase date ind. Hvornår er mit lager egentlig fra?

Ravelry har en excelfunktion i ‘stash’-sektionen, og jeg lavede et udtræk. Den fortalte mig ret hurtigt at jeg alligevel ikke var så god til at sætte datoer på. Ihvertfald kom 36% af mit lager ud uden en anskaffelsesdato. Jeg fik indsat datoer på mange af dem der manglede, og et mønster begyndte at tegne sig for øjnene af mig.

I 2015 startede jeg på egostrik og min strikkebesættelse tog fart. Langsomt begyndte mit lager at vokse. I 2016 fyldte det endnu mere. Jeg strikkede en hel masse, tog til en masse strikkearrangementer og -festivaller, startede min blog, indledte mine første kommercielle samarbejder og havde uld på hjernen det meste af tiden.

I 2017 var jeg gravid, og skulle strikke (og derfor købe?) ALLE tingene inden min baby ankom. Og så kom hun. Hendes behov overtog det meste af min egentid og strikketid. Jeg glemte bare at justere mit garnindtag, så at sige. Mine pinde kunne ikke følge med og alt for meget garn havnede i skabet. Jeg kan huske at jeg blev opmærksom på det. At der kom alt for meget garn ind af døren, i forhold til hvor meget jeg brugte. Jeg indså, at jeg ikke ville få den samme tid som før, og måtte parkere en del af mine strikkeplaner og acceptere at tempoet fra nu af ville være et andet. Det tog lidt tid at indse.

I 2018 købte jeg stadig mere garn end jeg kunne nå at strikke, men nu var jeg opmærksom på problemet og arbejdede med mine vaner og min metode. I 2019 nåede jeg for første gang mit mål om at have mindre på lager ved udgangen af året, og nu i 2020 tror og håber jeg på, at jeg har fundet en balance. Eller, jeg ved ikke om jeg har fundet det endnu, men jeg har fået tøjlet købelysten.

Her kommer den så. Mit lager i gram fordelt på anskaffelsesår.

År Gram på lager %
Ukendt 113 0,93%
2013 150 1,23%
2015 1.331 10,95%
2016 2.521 20,74%
2017 3.710 30,52%
2018 2.679 22,04%
2019 1.451 11,94%
2020 200 1,65%
Total 12.155

Øvelsen ovenfor har lært mig noget, men vigtigst af alt vist mig at jeg har formået at stoppe op og ændre kurs. Jeg har taget mine dårlige forbrugsvaner og sagt stop. Mit lager viser en nedadgående trend, og det bekræfter kun at jeg er ved at have styr på mine vaner. Endelig.

Hvordan ser dit lager ud? Hvad er din garnlagerhistorie?

Garnbudgettet
Fordi jeg har købt meget lidt ind, og solgt et par trøjer har jeg netto spenderet 533 kr. i år. Det udgøres stort set af mit månedlige Patreon abonnement på 90 kr, som jeg fortsat prioriterer at have. Jeg er godt tilfreds. Tallene hænger sammen. Som altid. Jeg elsker tal.

-o-

Det var alt for nu og det blev ærlig talt også en smule langt og langhåret.

Hvis du stadig læser med – (ekstra stort) tak for din tid.

Kærligst

Pernille

Mit indlæg om stashdown for 1. kvartal 2020 finder du her.

Juni i strik

Så gik juni og jeg har ikke strikket særlig meget. Det gode vejr trækker os udenfor og jeg prioriterer at være nærværende og aktivt med i leg, i stedet for at sidde ved siden af med strikketøj. Det føles så godt. Der går dage i mellem at jeg får strikket og selvom jeg elsker at strikke og gør det fordi jeg ikke kan lade være, behøver det ikke gå så stærkt

Her er de småsager jeg har fået færdigt.

Lavendel strømper [FO]
Jeg strikkede egentlig disse i maj, men de var så små og hurtige, og er allerede givet videre til modtageren. Men altså, det er de überfine lavendelstrømper i størrelse nyfødt. De er så tiny og nuttede at jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Jeg strikkede dem i deep stash Drops Fabel. Det var til gengæld ikke en oplevelse der er værd at skrive om.. jeg er ikke imponeret. Det er ikke særlig blødt, en smule for superwash-plastic-agtigt og ikke særlig jævnt strikket op. Resten røg direkte i donations-posen. Jeg vil ikke engang bruge det i restestrømper. Det er bare en tand for billigt og dårlig kvalitet til at jeg vil bruge min strikketid på det igen. 

Jeg har dog besluttet at strikke opskriften igen i et andet garn, for den er fin. Og den har en virkelig god hæl som er strikket i vendepinde. Ikke en klassisk shortrow heel / timeglashæl, men en modificeret version. De er også lavet i en voksen version. 

Billede lånt fra designerens Ravelry side. Jeg dør lidt over det her billede.

Amalie strømper [FO]
De fine Amalie socks er færdige og de er så smukke. Hvis du trænger til et par lidt avancerede strømper med masser af lacemønster, så er det her en treat. De kunne virkelig godt trænge til at komme på et par sock blockers med alt det mønster. Det ejer jeg dog ikke, men jeg håber at det fine mønster kan anes. Strømperne er strikket i den fine og meget populære Arwetta Marzipan fra Filcolana (reklamelink).



Flere klude og håndklæder [WIP og FO]
Jeg fortsætter min proces med at bruge bomuldslageret op, og da målet var virkelig tæt på, fandt jeg et gammelt projekt frem som jeg aldrig bliver færdig med. 3 nøgler af 100gram(!!) Havblik fra Tante Grøn. Egentlig købt til at hækle endnu en Strandstenspude, fordi vi er så glade for den jeg har lavet for mange år siden. Men den tager en krig at lave, så jeg er gået helt i stå. I stedet bruger jeg garnet til bomuldsprojekter, og tager måske puden op igen en dag. Den kan sagtens hækles i uld i stedet. Faktisk vil jeg foretrække en pude i uld.



Nå, men den grå bomuld er indtil videre blevet tryllet om til et zero waste håndklæde, der stadig in progress. To tråde bomuld – en bundfarve (den grå) og en restegarnstråd, som giver en meleret effekt. Jeg startede ud med en farve, og da den var næsten brugt op, bandt jeg en magisk knude med den næste farve og så fremdeles til der ikke var mere bomuld tilbage. Jeps. Jeg har brugt alle mine rester. Håndklædet er ikke færdigt, og jeg er nu lidt i tvivl om hvad jeg gør for at få det færdigt. Strikker resten ensfarvet? Opstøver nogle bomuldsrester? 

Tilbage har jeg så 200 gram grå bomuld, og jeg påtænker at strikke den her virkelig fine taske, som jeg har haft i min queue siden den blev udgivet. Jeg ville hellere strikke den i blødt hørgarn, men det er næsten for oplagt med sådan en portion bomuld der kalder på at blive strikket op. Og jeg har ikke noget hør. Svaret giver sig selv. 

Lauras ribsokker [FO]
Husets yngste har siden jeg strikkede de små lavendelstrømper spurgt, om jeg vil strikke strømper til hende i lilla eller lyserød. Jeg ejer faktisk ikke lilla garn, så det blev en rest strømpegarn fra Sysleriget i en (for mig) lidt for krads lyserød med speckles. Jeg ville være sikker på at ramme plet, og samtidig sikre at de sad godt og kan bruges i en længere periode, så jeg gik med et 2×2 ribmønster på skaft og fod. Da jeg havde brugt 10 minutter på at lede efter en opskrift gav jeg op og lavede min egen. Der var skam flere opskrifter, men ingen gratis med den strikkefasthed eller præcis det simple udseende jeg gik efter. Tænk sig. Eller jo, men så var det noget med opret profil og login og det gider jeg bare overhovedet ikke for en opskrift på et par simple sokker. Så jeg lavede den her – strikket med magic loop:

Lauras ribsokker – grundopskrift
Slå 48 masker op på pind 2,5.
Strik 2 ret, 2 vrang omgangen ud.
Strik 40 pinde i rib.
Strik din foretrukne hæl
Strik 2×2 rib på oversiden af foden (24 masker) og glat på undersiden af foden (24 masker).

Strik til sokken dækker lilletåen. Begynd tå.
Strik 1 ret, ssk, strik til 3 masker tilbage på oversiden, 2 ret sammen, 1 ret. Gentag på undersiden.
Strik 1 omg ret.

Gentag indtagninger på hver anden pind til der er 16 masker på hver pind, 32 masker i alt. Lav derefter indtagninger på hver pind til der er 10 masker på hver pind, 20 masker i alt. Sy sammen med maskesting.

Strik den anden sok magen til.

-o-

Sokkerne kan med fordel strikkes lidt længere (jeg tænker 50 pinde) og kan strikkes allerede fra størrelse 1 år, da ribben giver sig en hel del. Har man ikke barnet ved hånden til at prøve den på, kan denne tabel med mål bruges. Jeg har dog ikke selv testet den.

Kaninbamse [FO]
Da jeg var gravid gik jeg i gang med at hækle en kanin til baby i maven. Men jeg er bare ikke hækler, og slet ikke når det kommer til de der små ting, så den strandede fuldstændig. Laura fandt i pinsen den halve kanin (det var ben og krop) og spurgte (igen, igen, igen…) ‘hva det?’ – jeg forklarede og hun gik rundt med den halve kanin og kyssede den. Kan I se det for jer? Jeg havde muligvis en smule dårlig samvittighed over at min 2-årige havde kastet sin kærlighed på en kaninbamse jeg ikke havde orket at lave færdig. Så jeg fandt en strikket version og det gik noget nemmere og hurtigere. Og så kan man jo strikke forskelligt tøj til den. Det er lige noget for os. Jeg har strikket den ensfarvet i et virkelig deep stash nøgle garn (yes!). Den er strikket i flade stykker og syet sammen, så den er nok ikke for alle, men jeg synes nu at den er alt arbejdet værd. Ansigtet er broderet og det er noget småtteri at sidde med, men jeg synes de der små detaljer betyder så meget. 

Der medfølger også opskrifter på forskellige typer tøj. Jeg gik med en simpel kjole i en rest tweed. Billede af den færdige kanin følger hurtigst muligt. Den er sød.

Den glade ejer med den færdigstrikkede kanin

Favorite socks [FO]
Jeg har haft disse strømper liggende og rumstere i baghovedet i virkelig lang tid. Fordi jeg har nogle rester af strømpegarn som vil være fine sammen. Og det vil være oplagt med et par restegarnsstrømper. Simple striber og simpelt ribmønster. Meget inspireret af Emily’s Favorite Socks har jeg strikket et par strømper med 3×1 rib (3 ret, 1 vrang) og brugt én farve på ribben, hælen og tåen, og to andre farver som striber. Det blev en seriøs omgang yarnchicken. Jeg strikkede på begge strømper på to forskellige rundepinde samtidig, for at finde ud af hvor langt det lyse garn rakte. Tankerne begyndte at vandre til andre projekter jeg har lavet af dette garn, hvis jeg nu løb tør… 

Da jeg løb tør sluttede jeg med et par pinde af den gråbrune og derefter tåen. Det blev rigtig fint, de er færdige og jeg har besluttet at de skal gives væk i gave. Strømper er nemlig et ret populært gaveønske, og jeg har strømper nok for nu. Jeg er i år oppe på 4 par, og med et mål om at komme strømpegarnlageret livs kommer der naturligvis flere på pindene i den kommende periode. 

Coral Sunhat [FO]
Jeg har teststrikket en lille fin babysolhat i str 1 måned for Hawre Gyth. Hun er så dygtig. Den er strikket oppefra, har den fineste flæsekant og i en rest yndlingsuld fra Rasmilla,som er halv uld/halv bomuld. Den er kun liiige færdig og er derfor ikke foreviget på billede endnu. Jeg tager i det hele taget ikke mange billeder for tiden. Øver mig på det analoge og udendørs her-og-nu-liv når jeg har fri.

Copenhagen Cardigan [WIP]
Nu synes jeg efterhånden at der er løbet ret mange små projekter af pindene (15 projekter siden jeg gjorde mit sidste egoprojekt færdigt) og det er på tide at få gang i noget lidt større. Jeg har derfor slået op til endnu en Copenhgen Cardigan i et garn jeg for længe siden har øremærket til netop den model. Min Birch Jacket fra Helga Isager blev pillet op for længe siden og siden da har garnet ligget og ventet på at blive til noget. Og nu skal det være. En tråd Spinni og en tråd silk mohair – begge i den magiske, mystiske farve 47 fra Isager. Jeg har lige sat af til ærmer og har nu mange, mange centimeter med glatstrik foran mig. Jeg laver ikke lommer, da jeg faktisk lidt har fortrudt dem på den første jeg strikkede. Jeg fylder rigeligt i det område, helt uden lommer. Så denne bliver noir et uni

Det er helt og aldeles med vilje at jeg strikker den netop nu. Mørkt strikketøj er ikke min favorit, så jeg laver den nu på det tidspunkt af året hvor der er allerfleste lyse timer. Så er den er klar til efteråret, hvor den har været savnet de seneste par år. 

Copenhagen Cardigan i den spæde start med følgeskab af rosé og godt selskab

Lauras tæppe [WIP lidt endnu..]
I juni 2019 vejede jeg Lauras restetæppe, og det vejede dengang 510 gram. Jeg tænkte at det var på tide at veje det igen, og jeg vejede det derfor i starten af maj. Her vejede det 685 gram. En stigning på 175 gram. Det tænkte jeg godt at jeg kunne gøre lidt bedre og jeg har derfor været meget flittig i maj og juni. Tæppet vejer ultimo juni 822 gram og det var noget bedre. 312 gram siden sidste år.

822 gram af små og større rester som sandsynligvis ikke var blevet til noget. Det føles ret godt. Tæppet har nu en størrelse hvor jeg skal sørge for at gøre en hel stribe færdig og hæfte ende med det samme, for Laura snupper det så snart jeg ligger det fra mig. Hun leger med det, putter med det, har det med i klapvognen på tur, og er i det hele taget begejstret for tæppet med de mange farver. Jeg er så glad for at jeg startede på tæppet. Jeg anbefaler på det varmeste et restetæppe, det er til glæde for både børn og voksne.

Tæppet er efterhånden så stort, at det nærmer sig sin afslutning. Og i samme tanke opstår spørgsmålet ‘hvad gør jeg så af mine rester fremover?’ For tæppet har jo været midlet til at få dem brugt løbende og helt op. Og det har holdt mig fra at starte op på en masse nye projekter, når det jeg er i gang med ikke lige er det jeg har lyst eller hjernekapacitet til. Derfor tænker jeg på at fortsætte med at samle rester, og når jeg har en god bunke starte på et nyt tæppe. Det skal måske ikke være granny stripes, men noget andet.

-o-

Det var projekterne. Nu til lidt andet.

Strikkeprøver og måling af dem
Mine nye, fine strikkefasthedsmålere* (reklamelink) gør det en smule sjovere med de der strikkeprøver. Og ud over at afgøre om strikkefastheden passer, er det jo en oplagt mulighed for at se på farvekombinationen (hvis man strikker med to eller flere tråde) eller at se maskedefinitionen. Det er den slags detaljer der løfter egostrikkeprojekter op i favorit- OG slowfashionkategorien. God forberedelse kan have afgørende betydning. 

Men (der er altid et MEN når vi taler om strikkeprøver).. har I også prøvet det der med – at have lavet en strikkeprøve, og så passer den alligevel ikke? Selvom du har strikket den rundt/fladt som projektet, på samme pinde, vasket, blokket, alt det hurlumhej og alligevel…

Når strikkeprøver ikke ligefrem er ens favoritdisciplin, så bliver man lidt lang i ansigtet. 

Læs med her om hvorfor strikkeprøver nogle gange lyver.  

* alle tre måleinstrumenter er modtaget i gave fra Knitwedo. Sikke en fin gave. Tak Birgitte.

Mine fuldkomne ikke-perfekte strikkeprøver, men til gengæld ret fine strikkefasthedsmålere.

Sommerlæsning
Jeg læser bøger året rundt, men med en forestående sommerferie og i det hele taget et lavere gear de næste par måneder kan jeg godt lide at have en stak bøger klar til at dykke ned i. Jeg læser dog mest lydbøger og stakken er derfor ret virtuel. Jeg håber dog at jeg når at læse mindst én fysisk bog også. Bøger af papir kan bare noget helt særligt. Derudover har jeg en stak magasiner, som jeg gerne vil læse eller genlæse. 

Denne sommer kommer forhåbentlig til at byde på:

Bøger – og hvorfor de er på listen
Samtaler med venner – Sally Rooney (fordi.. Normale mennesker)
The Hate you give – Angie Thomas (Black lives matter) 
The Silent Patient (et godt mysterie til dovne sommerdage)
Hvor flodkrebsene synger – Delia Owens (alle elsker jo den her bog)
Tyverier – Thomas Korsgaard (noveller til den korte alenestund + jeg ♥ Thomas Korsgaard)

Derudover kan jeg varmt anbefale de følgende som sommerlæsning. Det er som en pose med blandede bolcher, men de er alle skrevet i et fint sprog og med et strøg af sommer og varme.

Sommeren uden mænd – Siri Hustvedt
Små påsatte brande – Celeste Ng
Astrid & Veronika – Linda Olsson (Min favorit. Kan læses mange gange!)
Normale mennesker – Sally Rooney

Magasiner – to-read og inspiration
Sustain Yearly -magasinerne er opdelt i årstider og det er en smart måde at få genlæse artikler der relaterer sig til sommer.
Yolly Magazine – nyt, dansk magasin om familie, natur og mad
Laine Magazine – sommerudgaverne
Making Stories – Travel – e-magasin om strik og bæredygtighed med rejser som udgangspunkt
Kinfolk – amerikansk magasin om alt andet end arbejde. Hvert issue har et tema og jeg har vistnok holidays, essentials, relations, entrepreneurship og design på lager. Fyldt med smukke og tankevækkende artikler, ord og billeder.

Hvad skal du læse denne sommer?

Mine hvide privilegier: en slå-på-panden-oplevelse og 2 must reads
Jeg gjorde selv et forsøg på at beskrive mine hvide privilegier og hvordan diversitetsdebat har sat mange tanker i gang hos mig. Men jeg når ikke Cathrine til sokkeholderne. Læs med og sig mig så, om du stadig har svært ved at få øje på struktureret racisme i Danmark.

Vi kan ikke stoppe med at tale om racisme, så længe den stadig eksisterer. Jeg er dog træt før jeg overhovedet er kommet i gang.

Et eksempel.

En strikdesigner med 27 tusind følgere laver et opslag på Instagram, hvor hun fortæller at hun har mistet flere hundrede følgere på det sidste. Det undrer hende. Jeg skriver en pæn kommentar til hende og gør opmærksom på den debat der verserer i øjeblikket og fortæller hende at stilhed ikke er en mulighed. Der findes ikke neutralitet. Kunne det være derfor? Og, hvor står hun?

En følger reagerer med ‘Hvis man har en strikkeaccount forholder man sig til strik ‘ og en anden følger trop med ‘Det er nemlig rigtigt. Tror netop folk har brug for at slappe af med et strikketøj’ og flere fulgte efter i samme stil.

HOLD NU OP, hvor synes jeg det er ignorant at skrive sådan!! Og jeg indså at jeg fra den dag er færdig med at dele mine synspunkter og debattere med fremmede. Sådan som Linda jo så klogt har skrevet det. Det er ikke der kampen skal kæmpes.

Strikdesigneren kommenterede selv, at der ville ikke blive delt tanker om racisme på hendes profil og så slettede hun kommentarsporet…

 

Den lader vi lige stå et øjeblik….

Så – vil du læse to begavede kvinders syn på racismedebatten så tag et smut forbi Cathrine (aka Rockpaperdresses) og Linda (aka Blogsbjerg). 

-o-

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og god sommer.

Kærligst,

Pernille

 

PS. Senere på ugen kommer min kvartalsvise opdatering på project stashdown og i næste uge et indlæg med forslag til bomuldsstrik. Stay tuned.

 

Er slowfashion det nye fastfashion?

Hånden på hjertet. Jeg mangler ikke sweatre i min garderobe. Jeg har rigeligt til at dække mine behov. Og for en som mig der foretrækker at holde en lille garderobe med favoritter som ofte er i brug, har jeg måske lige rigeligt. Lad mig sige det sådan – jeg har ikke strikket dem alle af behov, men nærmere fordi de var pæne og sådan en vil jeg da også have.



Jeg er vild med at have tøj i mit skab som jeg selv har strikket, idéen om at det er lavet i hånden, det er tilpasset mig i både farve og størrelse og snit. Det er vand på min mølle. Men ind imellem går det altså stærkt. Man kan vel næppe tale om slowfashion, når en trøje er strikket på i nærmest hvert eneste ledige sekund af dagen. Når man sidder oppe til midnat for at strikke bare lige lidt mere. Når en hel bluse med mange tusinde masker bliver strikket på bare et par uger. Det er ikke slowfashion i mine øjne. Vi siger at der er lagt kærlighed i hver maske. Men maskerne er nok nærmere fyldt med kaffe og en trang til at få den af pindene, så vi kan få den blokket, taget billeder og endelig…!!! *puster forpustet ud* poste den på Instagram. Du er i mål. Ny trøje.

Er håndstrikkede trøjer, et ret konkret eksempel på slowfashion, blevet det nye fastfashion v2.0?

Det er faktisk lidt af en bedrift at omvende slowfashion til fastfashion. Fordi det tager immervæk ret meget tid til at strikke en trøje. Modsat det klassiske fastfashion tøj, som er syet i masseproduktion med intet andet for øje end at hive dagens løn hjem. Nej, disse hjemmestrikkede trøjer er strikket med mere omtanke og intention, men det bliver en fuldtidsbeskæftigelse hvis man skal følge med i de mange nye, fine designs der udkommer. Vi tilsidesætter husplige pligter, udskyder løbeturen, strikker i smug i stedet for at læse til eksamen. Fordi det er så utrolig rart og afslappende at sidde der med strikketøjet og bare være. Og samtidig, så kan den trøje der er på pindene jo lige få lidt (mere) opmærksomhed.

Jeg har en stærk mistanke til hvorfor der produceres sweatre i rå mængder. Inspirationen. Billeder. Instagram. Ravelry. Alle de steder hvor vi bombarderes med inspiration til projekter vi gerne vil strikke. Det er både godt og ondt. Jeg elsker at få inspiration. Men den avler også strikkestress. Strik, strik, strik, STRIK!!!

Det tager kortere tid at strikke en trøje, end det tager at slide den op. Faktisk synes jeg at min egen samling holder ualmindeligt godt, på trods af flittig brug. Og således vokser samlingen støt.

Fordi min egen sweatersamling er vokset lige rigeligt, har jeg sorteret lidt ud i dem. Taget dem jeg bruger mindst, eller som sidder dårligst, og givet væk til familie og genbrug. Et par stykker er solgt. Lige som med garnet der ligger ubrugt på hylderne giver det en god følelse. Skuldrene falder en smule ned. Jeg føles en smule lettere. Jeg glemmer alt om de mange, mange timer det tog at strikke dem. Hvorfor var det så vigtigt at få dem færdigt så hurtigt?

Som en kombination af, at jeg absolut ikke mangler sweatre, og at mit sweaterstash efterhånden er yderst begrænset, er der kun kommet to stykker garderobestrik af mine pinde i år. Jeg prøver at holde samme kadence, og at være meget bevidst om behov, som jeg er det med resten af min garderobe.

-o-

Hvad tænker I? Har I mange sweatre? Bruger I dem alle og hvor ofte?
Er der også gået lidt strikkefabrik i den hos jer?

Jeg vil meget gerne høre jeres tanker.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst

Pernille