Den strikkede vest

Jeg tror det må være et item der falder inden for hader/elsker kategorien.

Strikkede veste. Til os kvinder, vel at mærke.
Det er ikke ligefrem noget der har præget det det gængse Instagram feed sådan specielt meget. Men nu kommer de!

Jeg har set dem hos både My Favorite Things Knitwear, Knitcollective og Skabagtig. Og lur mig om ikke der kommer flere gode bud i fremtiden.

Med den rigtige styling tror jeg nemlig at det kan blive et ret så fint – og praktisk – garderobe item.

Vest No 1 fra My Favourite Things Knitwear – billede fra Instagram.com

For overvej det lige. Lige som til babyer og små børn er det et dejligt varmt stykke strik på overkroppen, men med lettere tøj på armene, som giver mere bevægelsesfrihed og knap så meget varme som en sweater. Jeg ser vesten som et yderst praktisk stykke strik.

Så er der den åbenlyse fordel. Man slipper for at strikke ærmer. Hvem kan ikke lige holde til at springe dem over?

Olga Slipover fra Skabagtig – billede lånt fra skabagtig.dk
Nightingale fra Helga Isager – opskrift fra The Bird Collection / Finstrikket – billede fra amimono.dk

Jeg har været et smut på Pinterest og kigget på outfits med en strikket vest. Hvordan ser det egentlig ud og hvordan kan det styles?

Se min opslagstavle med strikkede veste lige her.

Der er særligt én styling der går igen. Og det er en skjorte under vesten. Oversize elle fitted. Skjorten hænger nærmest uløseligt sammen med den strikkede vest. Ihvertfald i pullover stilen. En åben vest som modellen af Helga Isager ovenfor åbner lidt andre muligheder.

Og da jeg kigger på forskellige outfits møder jeg også grænsefladerne til en vest. Når skulderstykket bliver tilpas smalt er det i stedet en top. Når antydningen af et ærme kommer på, bliver det en t-shirt. Så, vesten karakteriseres ved et fuldt, bredt stykke fra hals til skulder. Eller hvad siger du?

Dernæst må jeg lige tage anvendelighedsbrillerne på. Og pasformsbrillerne. Passer sådan en vest til alle?

UraUe af Natsuko Iida – billede fra ravelry.com – modellen findes også i en højhalset version

Altså kan jo tage en vest på. Men er der nogle kropstyper den klæder bedre end andre? Eller er det blot et spørgsmål om model?

De outfits jeg finder indeholder (som det er typisk) mange slanke modeller med en ret lille barm. Og det er særligt barmen jeg tænker på. Hvordan ser det ud med en stor barm i sådan en vest? Hvad fremhæver og skjuler den? Hvilken type vest er mest klædelig til hvilken kropstype?

Derefter lægger jeg mærke til at vesten i mange af de tilfælde jeg har fundet har en del positive ease, eller bevægelsesrum om man vil. De sidder ikke til.

Afhængig af hvordan vesten styles kan den dresses op eller ned, og bruges til hverdag, på job, som en del af hjemmeuniformen eller når man er på farten. Der er mange anvendelsesmuligheder.

Foxglove Vest – billede fra purlsoho.com
Fin vest i omvendt glat med ombukkede kanter – kommer snart hos Sanne Fjalland. Billede lånt fra Instagram

Som du kan se, gør jeg mig mange tanker om den strikkede vest. Tiden vil vise om det er noget jeg skal kaste mig ud i.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Status på stashdown – 3. kvartal 2019

Min start på sommeren var præget af to større projekter med nyt garn (Fortune og Nimbus). Efter det havde jeg behov for nogle mindre projekter og at strikke fra lager. Altså noget af det jeg har haft længe og som skal bruges, i stedet for at ligge øverst i strikkekurven og grine af mig hver gang jeg kigger i den retning.  Og således kom der en række små projekter af pindene og det er altså svært tilfredsstillende. Jeg har kun købt meget sparsomt ind, selvom det ind imellem er svært når der er så meget fin inspiration og fordi det betyder at jeg ikke kan strikke et bestemt projekt i lige præcis det garn jeg gerne vil. Men jeg overlever. Jeg er ok, ja faktisk har jeg det helt fint. Man (og jeg) kan godt være glad og tilfreds uden at købe nyt.

Til gengæld fører jeg ønskeseddel, og når jeg synes at det er tid til at købe nyt, kan jeg se på den og beslutte mig for hvad jeg ønsker mig allermest. Lur mig om ikke et enkelt eller to af mine garnønsker er lykkeligt glemt i mellemtiden. Tilbage står det, som jeg rigtig og virkelig ønsker mig.

Her følger kvartalets indkøb, færdige projekter og salg/donationer:

INDKØB / GAVER

  • Mohair by Canard brushed silk  250 gram / 2.090 meter (2 trøjer)
  • Blandet garn til Lauras legetæppe (gave fra Lise – en flittig læser her på kanalen)
  • Onion Organic Cotton + wool + nettles 250 gram / 675 meter (Collett Tee)
  • Thybo Mohair 150 gram / 534 meter (sorbetcardigan)
    Total 827 gram / 3.475 meter

FÆRDIGE PROJEKTER
Fortune sweater 192 gram / 1.628 meter (garn fra i 2. kvartal 2019)
Thujabluse 139 gram / 695 meter (lagergarn fra juni 2018)
Nimbus halstørklæde 330 gram / 1.063 meter (garn købt i 2. kvartal 2019)
Lillerille djævlehue 30 gram / 97 meter (garn købt i 2. kvartal 2019)
Hylde bluse hack 131 gram / 419 meter (lagergarn fra november 2017)
Barnehagevotter 31 gram / 143 meter ( lagergarn fra september 2016)
Morbærbloomers 45 gram / 225 meter (lagergarn fra juni 2018)
Fleesensee
75 gram / 180 meter (garn købt i 1. kvartal 2019)
Lillerille tørklæde 36 gram / 115 meter ( lagergarn fra september 2017)
Sweater No 7
247 gram / 2045 meter (lagergarn fra marts 2015 og garn købt i 2. kvartal 2019)

Total 1.250 gram / 6.582 meter

SALG / DONATIONER:

Isager Silk mohair i stålgrå 100 gram / 848 meter

Total 100 gram / 848 meter

-o-

I tredje kvartal er lageret mindsket med 523 gram /  3.955 meter og for hele året er lageret blevet 2.982 gram / 15.666 meter mindre. Endnu en god portion er blevet brugt og lageret svinder langsomt ind.

Jeg har en følelse af, at mit lager virkelig er mindsket siden starten af året og flere gange har jeg tænkt at jeg vel dårligt har garn til et hel sweater i mit lager. Og med det mener jeg selvfølgelig en mængde af det samme garn med samme indfarvning. Eller kits. De tæller også. Så jeg har lige talt sammen og ‘stakkels’ mig har garn til 5 sweatre i mit lager. Og 3 mere hvis jeg supplerer bare en smule. Jeg overlever nok året ud uden at købe ind i sweatermængder. Og så er der stadig rigeligt til børnestrik, strømper, huer, halsrør, karklude osv.

Og pladsmæssigt begynder arbejdet med at nedbringe lageret at bære frugt. Jeg har mit garn samlet ét sted, og langsomt begynder det at være overskueligt hvad jeg har. Ikke noget der ligger i en kasse eller mulepose og putter sig. Jeg tror snart jeg skal vise jer mit lille garnhjørne og hvordan jeg arrangerer det, så det skaber glæde og inspiration.

Dette kvartal kom også til at omfatte downstashing af bøger, og det har frigivet plads og gjort mig lidt lettere. Tak til jer der bød ind som modtagere af bøger fra mit bibliotek. Det er ikke sidste gang jeg gør det.

UFO-tæller
Var det i starten af året jeg talte min sleepers? Projekter der af den ene eller anden årsag er gået i stå og har været det i et stykke tid. Jeg husker at det var 18. 18 projekter lå i poser og skuffer og ventede bare på at blive samlet op og gjort færdig. Det er ihvertfald det tal Ravelry gav mig. Jeg ved at der nok lever et par mere derhjemme, som aldrig har nået ind i mit projektbibliotek. Det er under alle omstændigheder er alt for højt tal.

Nå, men jeg synes det var på tide at tælle igen. Nu er der 10. Det er næsten en halvering. Heraf er en enkelt kommet til i år. En enkelt er fra 2018. Resten er fra tidligere. Jeg har både gjort færdig og pillet op. Begge dele føles egentlig ret godt. Og det er nemme point på stashdown kontoen at gøre projekter færdige. Et andet projekt blev pillet op og, garnet brugt til min nyligt færdiggjorte Sweater No 7. Jeg fortsætter stille og roligt med at nedbringe antallet af sleepers og håber at jeg en dag når til 0. Nøglen til at undgå sleepers (eller ihvertfald kraftigt nedbringe antallet) har for mig været at strikke på ét eller max to projekter ad gangen. Ja, det er kan være svært, men det er nu engang min nuværende metode.

Købt i 2019 bruges i 2019
I løbet af året overvejede jeg en lille udfordring, der gik på at alt garn købt i 2019 skulle bruges i 2019. Omkring halvdelen er helt brugt op, og med kun 3 måneder tilbage af året tror jeg det bliver svært at nå. Men jeg gør et hæderligt forsøg, og glæder mig til at få mine indkøb mellem fingrene.

-o-

Vil du læse mine tidligere stashdown staus indlæg finder du 1. kvartal lige her og 2. kvartal her.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

September i strik

Jeg elsker skiftet mellem årstider og særligt når det kølige og friske efterår tager over fra den varme sommer. September der kommer med sine lune dage og stadigt lyse morgener. Temperaturen falder, den friske vind der tager til og giver mig røde kinder.

I parken har vi allerede samlet de første gyldne blade, på Amager Fælled har vi samlet vilde brombær og jeg synes i det hele taget at naturen har vist sig fra sin allermest charmerende side. Når først efteråret tager fat med regn og rusk og mørke dage, drømmer jeg om at sidde indendørs med stearinlys, læse Tolstoy og strikke og drikke varm te.

Her kommer min september i strik.

Lillerille halstørklæde [FO]
Jeg startede 1. september med at færdiggøre et lille tørklæde til Laura. Opskriften er fra bogen Barselsstrik af Mette Hvitved (find min anmeldelse her) og både processen og det færdige projekt har været og er virkelig tilfredsstillende og fint. Jeg fik brugt et enligt nøgle Onion No 3 i økologisk uld og nældefibre (affiliate link). Der er kun en lille bold på nogle få gram tilbage. Den ryger i muleposen med rester til Lauras legetæppe. Opskriften går kun til 2 år, men jeg kan sagtens se for mig at tørklædet kan bruges til større børn. Det er smart med lukningen, som sikrer at det bliver på. De tætte riller gør det tykt og varmt, og det har allerede været brugt en del gange.

Lillerille tørklædet in action under en tur til legepladsen

Sweater No 7 [FO]
Jeg har teststrikket en ny opskrift fra Louise bag My Favorite Things. En simpel bluse i rib med en høj hals og vidde ærmer.Jeg har strikket i alpaca 1 fra Isager fv 2 S (deeeeeep stash – yes!) og en tråd råhvid silk mohair fra Mohair by Canard. Jeg har lidt svært ved strikkefasthed i rib, og måtte prøve flere gange før den var der. Og så var jeg da i gang… Processen med dobbelt rib må siges at være langsommelig, ligesom konstruktionen ikke byder på meget variation. De store og voluminøse ærmer tog virkelig, virkelig lang tid af et par ærmer at være. Jeg løb tør for garn og måtte derfor lave korte ærmer, og det er jeg rigtig godt tilfreds med. Den færdige bluse er fin og speciel, og skal nok blive en favorit til efterår og vinter.

Mens jeg strikkede den har jeg lyttet til Jane Eyre, og flere gange undervejs forestillede jeg mig at en af de unge damer i bogen måske kunne have strikket og båret netop denne bluse. Men den høje hals og de brede ærmer kunne den sagtens passe ind i den tid. Ikke Jane. Det er slet ikke en bluse for Jane. Nå, men altså. Varme anbefalinger til både bogen og blusen.

Sweater No 7 i det tidlige stadie
Sweater No 7 færdig, men endnu ikke skyllet op

Ellens Cardigan [WIP]
Lige før jeg startede på sweater no 7 nåede jeg at starte på en cardigan til Laura. Jeg har ellers et princip om kun at strikke på ét projekt ad gangen, men teststrikkeret trak ud og så havde jeg altså brug for noget andet at strikke på. Opskriften er fra Petiteknit og en miniudgave af Copenhagen Cardigan. Jeg har strikket den i non-sw corriedale uld fra Woolapyk farvet med avocado og en tråd lace fra Lang Yarns, som jeg havde i overskud fra min Edith Bluse. Jeg havde egentlig tænkt at netop dén garnkombination skulle bruges til en Elton Cardigan, men jeg ombestemte mig da jeg fik lavet strikkeprøven – det duede ikke. Og jeg tror heller ikke jeg havde nok af den tynde lace. Kombinationen af de to garner er ret lækker. På pind 4 er det så bounchy at arbejde med.

Jeg synes det var lidt småt med strikketid i september, så det blev ikke til mere end dette. Der var ret mange timer (og garnmeter) i sweater no 7.

-o-

Og så en håndfuld blandede godter fra måneden der gik.

Reparationer af tøj
Med ønsket om at have en lille, men værdsat garderobe kommer man nok ikke uden om det. På et tidspunkt er der noget der trænger til at blive lappet sammen. I mit tilfælde var det mine sorte yndlingsbukser hvor syningen var gået på indersiden af benet. De er begyndt at være ret slidte i stoffet og har næppe mange år tilbage, men jeg tænkte alligevel at jeg ville forlænge levetiden bare en smule og få dem syet. Jeg havde vidst det længe, men skubbede det alligevel og det er altså fjollet. Så en dag gjorde jeg det. Og fra symaskinen var sat op og der var sat sort tråd i, tog det lige omkring 30 sekunder så var hullet syet sammen. Jeg tjekkede den anden side og kunne se at også her var syningen ved at give sig. Jeg syede oven i den eksisterende syning og på under 2 minutter var mine yndlingsbukser klar til endnu en sæson.  Det.føles.så.godt! Og ret dumt at jeg havde udskudt det så længe. Det giver god mening at reparere tøj og jeg har lovet mig selv at fortsætte. Det er også en hel del nemmere end at finde nye yndlings, synes jeg.

Garderobe tracking og CPW
I september begyndte jeg også at holde øje med hvor ofte jeg bruger mine enkelte stykker tøj. Som en afledt effekt heraf får jeg værdien CPW (cost per wear) som er tøjets købspris divideret med antal gange det har været i brug. Jeg har nemlig lige købt et par sorte bukser (supplement til og aflastning af ovenstående sorte bukser), en efterårskjole og en regnjakke. Og det var noget af en udskrivning i mit beskedne tøjbudget, men dog velovervejede og planlagte indkøb fra ønskesedlen. Og nu vil jeg have value for money, så det skal bruges. Helt konkret bruger jeg app’en Stylebook, hvor jeg ligger mine enkelte tøjdele ind og hver dag plotter i app’ens kalender hvad jeg har på. Så kan jeg både se hvad jeg bruger meget eller lidt, og hvad cost per wear er. Jeg ligger min resterende garderobe ind efterhånden som jeg bruger det, men CPW bliver ikke helt retvisende da jeg jo allerede har brugt det. For nogle stykker tøj er CPW 0 kr fordi jeg har arvet det. Men derfor skal det stadig bruges.

Det lyder måske omstændigt med sådan en garderobe tracker (det var ihvertfald min første tanke), men det synes jeg egentlig ikke det er. Når først tøjet er oprettet (og jeg har som sagt en forholdsvis lille garderobe) så tager det få sekunder hver dag at få det registreret. Derudover kommer der en række andre statistikker, bl.a. hvilke farver jeg bruger mest samt hvilke typer tekstil (uld, bomuld osv.) Det giver mig et godt indblik i hvad der duer, så jeg kan blive endnu bedre til at tilføje favoritter, og undgå fejlkøb. Jeg tager en status igen om nogle måneder, når jeg har været i gang i et længere stykke tid. Forhåbentlig er CPW på mine nyerhvervede garderobeitems lav, og hvem ved om jeg er blevet klogere på min garderobe? Det vil tiden vise.

Og hvis nogen spekulerer over det, så lægger jeg for hjemmestrik garnets pris ind. De skal naturligvis også holdes øje med.

Et udsnit af min garderobetracker

Et studie i superwash
De som har læst med i noget tid ved, at jeg af flere forskellige årsager prøver at minimere brugen af superwash garn. Det har jeg besluttet ud fra den viden jeg har nu, men jeg søger hele tiden at blive klogere på superwash – både processen og dens påvirkning af garnet. Derfor blev jeg da også glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af at de ovre hos amerikanske Mason-Dixon Knitting har en lille blogserie om netop superwash. I  august udkom første afsnit og her i september det næste. Der bliver gået grundigt til værks. Læs med hvis du også gerne vil med ned i detaljerne omkring superwash.

I øvrigt
Fejrede vi i weekenden min datters to års fødselsdag og jeg har kigget babybilleder og været sentimental og igen forsøgt at begribe hvordan moderskabet kunne ramme mig så dybt. Det er til dato den største oplevelse jeg har prøvet. I får lige et billede af mit lille menneske i et hjemmestrikket sæt. To år! En eller anden, knib mig lige i armen.

Thybo Podcast
Thybo Hand Dyed har udgivet sit første afsnit af en youtube-podcast. Jeg har naturligvis set det, og kan varmt anbefale jer at følge med hos Anne-Sophie, som farver med smukke plantefarver på garn fra Hjelholts Uldspinderi. Øvrige anbefalinger til podcasts finder du øverst i menuen under Anbefalinger.

-o-

I oktober glæder jeg mig til at gå i gang med en tyk Sunday Sweater til min søster. Jeg er ret begejstret over at garnet kan købes hos en af mine yndlinge, nemlig Knitwedo, der også er ny affiliate partner her på siden.
Og nu vi er ved det..

Gaver og affiliate
Som jeg skrev da jeg indledte mine første affiliateaftaler, så går de beløb jeg får ind fra salg via affiliate links til mit videre arbejde på bloggen og til jer. I spørgeskemaundersøgelsen var der en bred enighed om at I gerne så indkomsten brugt på gaver og giveaways, produktanmeldelser og indhold her på siden. Lad os starte med en gave til jer der læser med.

Når saldoen rammer 500 kr. giver jeg et gavekort til en af mine søde og nøje udvalgte affiliate partnere Grønne Garner*, Ecoknitting* eller Knitwedo*. Flere af jer har allerede brugt links her på siden når I skulle købe garn – tak for det. Der er dog et stykke vej endnu, og det er kun fint. Jeg ønsker ikke at opfordre til merforbrug.

* indeholder affiliate link.

I finder i øvrigt links i sidemenuen, eller et godt stykke nede på siden hvis du læser på mobil. Det ser ca sådan her ud:

You’re welcome. Teknik er tydeligvis ikke min spidskompentence, but it gets the job done.

I kunne også godt lide at der var bøger up for grabs, og jeg gentager helt sikkert successen når der kommer nye bøger ind. Nogle bøger er allerede landet hos deres modtagere, og andre er på vej (bær over med mig – tiden er knap og to do listen lang).

-0-

Hvis du stadig læser med (pyh, for en lang smøre) – så mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille