Finished object : Kimono

Jeg startede på denne kimono i januar, men besluttede at garn og opskrift ikke var de rigtige kombination. En udfordring jeg tidligere har haft. Øv. Jeg ville jo så gerne strikke den her kimono. Jeg har fortalt jer om, hvordan jeg så kom på den nye garnkombination lige her. Og siden da er det gået ret stærkt med at strikke den. Den har været hyggelig at strikke. Og den er færdig! 🙂

INFO SHEET

Opskrift: Kimono fra hæftet Poetry

Designer: Sanne Fjalland. Jeg havde endnu ikke strikket nogle opskrifter fra Sanne, så denne blev en debut. Og Sanne har i dén grad bidt sig fast i min bevidsthed som en dygtig designer. Mere om hvorfor længere nede.

Garn: Jeg har brugt en tråd Holst Supersoft fv nougat (deep stash!) og en tråd Isager alpaca 1 fv 2s. Slutresultatet er fint og blødt, men processen var jeg knap så begejstret for. Holst garnet indeholder en masse lanolin og er hårdt at strikke med. Jeg er muligvis blevet en garnsnob med årene, men min strikketid er for dyrebar og mit stash for stort til, at jeg gider købe det garn igen. Heldigt for mig var Holst garnet jo i følgeskab af den smukke og bløde alpaca1. Det gjorde oplevelsen en hel del bedre. Begge garner er fra lageret, som nu indeholder en hel del færre meter – det føles rigtig godt at få brugt noget af det, der har været på hylderne i et par år.

Konstruktion: Kimonoen er vel i virkeligheden en lang cardigan med korte ærmer. Den er strikket nedefra med en opslagskant, og 4 mønsterrapporter, som holdt mig godt beskæftiget på det lange lige stykke. Jeg tror bestemt, at det er en af årsagerne til at det gik så hurtigt. Ærmerne har også en opslagskant og et simpelt mønster, og de strikkes først hver for sig, for efterfølgende at blive sat på det resterende strikketøj, hvorfra der tages masker ind på vej mod nakken. Særligt måden hvorpå indtagningerne matcher, og de to mønsterrapporter møder hinanden øverst på ryggen, samtidig med at raglanindtagningerne slutter, synes jeg er noget af en genistreg. Jeg sad med den samme følelse som når en virkelig lang bankafstemning går op i første forsøg. Bogholdere og andet regnskabsgodtfolk vil vide præcis hvilken følelse dét er. Det er dybt tilfredsstillende, og her viser Sanne altså lige hvad hun kan med konstruktion, der går op i en højere enhed. Det er design fra en der kender sit fag, og kan sit kram. Godt gået, Sanne. Er hun mon lige så gennemført i sine andre designs? Anyway, til sidst samles der masker op langs hele kanten og strikkes en delvis drejet ribkant hele vejen rundt. Der er god hjælp at hente til antal masker der samles op og hvordan de bør lukkes forskelligt af, for at få det rette fit.

Teknikker: Det er ikke specielt mange teknikker der spænder ben undervejs, hvilket kun gør opskriften bedre. Få redskaber, som de fleste i forvejen kender, er brugt til at skabe noget meget fint og feminint. To forskellige mønsterrapporter der består af omslag og indtagninger udgør de flotte detaljer. Dog har mønsteret på ærmerne mønster på både ret og vrangside, samtidig med at der skulle tages ind til raglan og en enkelt gang måtte jeg pille en pind op. Udover oplægskanten er der ikke meget montering, så det er jo lige til at klare.

Sværhedsgrad: Et projekt for den let øvede, som har prøvet at følge et diagram før og som har tålmodighed til det lange, lige stykke.

Altså: Jeg har kun pillet op den ene gang hvor jeg fik vendt mønsteret på det ene ærme forkert. Derudover har jeg ikke været i tvivl om hvad jeg skulle på noget tidspunkt. For mig tyder det derfor på, at det er en god og velbeskrevet opskrift, som er endt med en succesfyldt kimono. Det giver mig lyst til at prøve flere af Sannes opskrifter af. For det rigtige design kan være nok så fint, men det irriterer mig hvis opskriften ikke er skrevet så jeg kan forstå det. Det var ikke tilfældet her – tværtimod. Jeg har allerede kig på et par af de andre opskrifter i Poetry hæftet. Sanne har dog netop sendt en række nye opskrifter og kits vores vej, så nu har vi balladen – hvilken en skal jeg vælge til min lange strikkeliste… Hvis du kan lide smukt design og gennemtænkte opskrifter, skulle du tage et kigge forbi Sannes shop, og se om du kan vælge en favorit.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise angivelser af garnforbrug. Hele kimonoen vejer 300g og er derfor forholdsvis let. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.

Mix og match i min garderobe: Jeg hoppede selvfølgelig i kimonoen så snart den var tør og prøvede den med forskellige outfits i min garderobe. Garderoben er dog ret begrænset for tiden, eftersom jeg har en baby midt på maven. Ja, hun ligger der sgu endnu, men i morgen udløber kontrakten altså og så håber vi snart på at se hende. Kimonoen passer dog fortræffeligt over en kjole som et ekstra varmt lag, og den er allerede brugt flittigt på de koldere dage. Så snart jeg har min krop for mig selv igen, prøver jeg endnu en gang at sammensætte den med min resterende garderobe, som har ligget urørt de sidste måneder.

Jeg er i dag hoppet i kimonoen, og bruger den over min yndlingscashmeresweater som er næsten samme farve. Tone-i-tone er en detalje jeg ret godt kan lide og ofte bruger i min garderobe. Det er bl.a. en faktor jeg tænker med, når jeg skal vælge farver til mit egostrik. Se billeder længere nede. Jeg flasher også babyhulen for måske sidste gang 🙂

-o-

Jeg glæder mig til et efterår fyldt med varm strik på pindene og kroppen, og jeg har vist nok et par ufærdige garderobeprojekter der er gået i stå mens jeg har været gravid. Måske er det bare mig, men det lokker altså ikke nær så meget at strikke en trøje, når jeg ikke kan passe den eller bruge den ordentligt lige nu. Derfor har garderobestrik ikke lokket mig så meget som den plejer. Men nu skal der strikkes trøjer og cardigans. That is – i det omfang baby tillader det 🙂

 

 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Følg FrkGarn på Bloglovin’

Bæredygtigt garn

Går du op i om dit garn på den ene elle anden måde er bæredygtigt? Og hvad betyder det så og i hvilken grad?

Jeg vil rigtig gerne have bæredygtigt garn i mit lager, og det er noget jeg tænker over hver gang jeg køber nyt garn. For mig kan bæredygtigt garn være flere ting;

  • det kan være økologisk garn mærket med GOTS eller Oeko-Tex certificering. Forskellen på disse to mærker kommer jeg kort ind på nedenfor.
  • det kan være garn som er produceret lokalt og derfor ikke er transporteret fra den anden ende af verden
  • det kan være garn som er farvet med naturlige farver

GOTS certificering er nok den højeste garanti du kan få for at et garn er bæredygtigt. Det er det mærke som har flest krav til en bæredygtig produktion, der omfatter bl.a. sociale arbejdsforhold, spildevandsbehandling, diverse miljøkrav og selvfølgelig skal fibrene være certificeret som økologiske. Hele værdikæden indgår i mærkningen.

Oeko-Tex mærkningen derimod betyder blot at garnet er testet for sundhedsskadelige kemikalier på et laboratorium. Der er altså ikke nødvendigvis tale om økologisk garn, selvom navnet leder tankerne derhen ad.

Garn med et af de to mærker må meget gerne kunne findes i mit garnlager. Især GOTS-certificeringen.

Et par af de danske producenter, som har dedikeret sig til økologisk garn er bl.a.:

BC Garn – danske BC Garn har 10 økologiske garnkvaliteter, hvoraf flere er GOTS certificeret. Selvom fibrene ikke er danske, må det siges at være et bæredygtigt valg.

Önling går meget op i bæredygtighed og har deres eget garnmærke med 3 kvaliteter som er bæredygtigt produceret . De er meget åbne omkring produkionen, som du kan læse meget mere om lige her.

Onion Garn har også fokus på økologiske fibre, og har en række blandingsgarner, hvor minimum en af kvaliteterne er økologiske. Jeg strikker lige nu en lille cardigan i deres kvalitet Organic Wool + Nettles, og jeg er meget begejstret.

Camarose har denne sommer lanceret deres første økologiske garn, en skøn uld/bomuldsblanding. Jeg har endnu til gode at prøve den, men farverne er helt perfekte og venter bare på at blive afprøvet. Garnet er Oeko-Tex certificeret.

En enkelt europæisk producent må jeg også nævne. Nemlig Rosy Green Wool . Der er ikke så meget at sige – vil du have den højeste standard inden for bæredygtigt garn, så kan du frit vælge imellem deres kvaliteter, som alle er GOTS certificeret. Selv har jeg kvaliteten Cheeky Merino Wool på pindene og det er dødlækkert. Jeg håber, at de med tiden udvider sortimentet.

Jeg har i den sidste uge noteret mig ikke bare en, men to! nye bæredygtige garner der er på vej. Jeg er faldet over dem begge på Instagram – @myscandinaviantribe (fra Norge) som har leveret smukke strikkeopskrifter til os under navnet Little Edith’s Knit, og @kaosyarn (fra Danmark). Jeg er spændt på at se hvad de har fundet på, og glæder mig over at der kommer mere garn på markedet, som vi med god samvittighed kan fylde lageret og vores strikkepinde med.

LOKALT

Garn som kommer fra lokale får, og som er spundet og bearbejdet lokalt har også et bæredygtigt element i sig. Det har ikke været transporteret verden rundt og på den måde skabt forurening. Jeg kan dog næsten med sikkerhed sige, at der ikke findes garn fra danske får i mit lager. Det er jeg ret ærgerlig over. Jeg kender kun til Dansk Pelsuld fra Hjelholdts Uldspinderi og Knudegarn der produceres i Nordjylland, men har ikke haft lejlighed til at prøve nogen af dem. Kender du andre danske garner, så tip mig endelig.

Det tætteste jeg kommer på at have købt lokalt garn er derfor det, som er købt på ferier (det er jo så lokalt i det område), eller sommerens indkøb hos Blacker Yarns. Englænderne er nemlig meget bedre til det med lokalt garn – se bare her. Og England er trods alt ikke så langt væk. Lige den garnkvalitet jeg har købt, har dog fibre fra Falklandsøerne og det må siges at være på den anden side af jordkloden. Der røg den bæredygtighed. Hvis ikke jeg kan købe dansk, må det gerne være så lokalt som muligt. Skulle jeg se mig om efter lokalt garn, ville det dog uden tvivl være Skandinavien, UK eller Tyskland jeg kiggede mod.

Dog er det en faktor som jeg gerne vil holde i spil.  Det kan også være garn der er spundet på et af de danske uldspinderier, som fx Hjelholt eller Henrichsen. Og så er der jo muligheden for at støtte lokale når man er på ferie (eller gaver fra andre der har været på ferie!).

NATURLIGE FARVEMATERIALER ELLER UFARVET GARN 

Plantefarvning af garn er næppe gået nogens næse forbi. Processen er super fascinerende, og så bruges naturens materialer til at give garnet farve. Det er også en form for bæredygtighed. Ud over danske [g]uldWoolapyk og Northwools, er der tyske Hey Mama Wolf Yarns (økologisk tysk garn) og spanske Gregoria Fibers, der farver med naturmaterialer.

Derudover er der garn som ufarvet, som dermed ikke gennemgået farvning med kemikalier. En fin lille mulighed for at vælge bæredygtigt.

ET SOCIALT PROJEKT

Til sidst må jeg lige nævne Manos Del Uruguay, som er en non-profit origanisation. Deres garn er håndfarvet af kvinder, der bor i Uruguays landdistrikter. Det giver kvinderne et job, og muligheden for at forsørge sig selv og deres familier. Garnet er ikke certificeret på nogen måde, og transporten er lang, men derfor skal de alligevel på min liste. Det er et fantastisk initiativ, som du kan læse meget mere om lige her. Jeg kan varmt anbefale kvaliteten Serena, der er en alpaca/pimabomuld blanding.

BUDGET

Er bæredygtigt garn så dyrt? Jeg tror at bæredygtig produktion er dyrere end ikke-bæredygtig produktion, og det må vel afspejles i prisen. Det er altså et spørgsmål om prioritering hvordan dit garnbudget skal fordeles.

Jeg tænker dog mit når garn er nærmest grotesk billigt. Særligt hvis det er produceret og transporteret fra den anden side af kloden. Hvem i værdikæden har betalt prisen? Er det fårene? Ham der ejer fårene og sælger ulden? Måske spinderiet? Forhandlerens avance? Måske flere eller dem alle..?

-o-

Jeg vil  – som du måske efterhånden har regnet ud – helst fylde mit lager med garn som har et bæredygtigt element i sig. Og selvom jeg synes at garn fra fx Madeline Tosh er uendeligt smukt og blødt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er et bedre alternativ. Garn til Tosh merino light kommer fra Sydafrika. Derfra transporteres det til Texas, hvor det farves for derefter at blive sendt til Danmark, hvor jeg køber det. Sikke en tur rundt på kloden det tager. Der er ikke skyggen af bæredygtigt element i det. Jeg er på ingen måde hellig. Jeg har flere fed i mit lager, fordi det er så fint. Men jeg har lavet en aftale med mig selv; når jeg køber garn, spørger jeg mig selv om det føles godt nede i ‘økomaven’.

Hvad er bæredygtigt garn for dig? Og betyder det noget for dig om garnet er bæredygtigt? Hvad kan få dig til at vælge det til? Eller fra? Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Nordic – dansk børnestrik

SPONSORERET INDLÆG

Efteråret betyder strikkesæson og byder altid på mange nye bøger. Jeg har tidligere skrevet om at navigere imellem de mange nye bøger og hvordan jeg kategoriserer dem i mit hoved, og blandt de som er på min must-have liste dette efterår, er Nordic – dansk børnestrik af Trine Påskesen. Du kender hende måske bedre som @knit_by_trinep på Instagram, hvor de fleste af jer slår jeres folder på daglig basis.

Trine designer – som navnet på bogen indikerer – primært børnestrik. Bogen må derfor være must-have for de som strikker i de små størrelser, men selv hvis du kun er til voksenstrik skulle du tage at gøre dig selv den tjeneste at bladre i Trines bog.

For hvilken bog.

Trine har tydeligvis arbejdet grundigt og længe med de modeller der er i bogen, og har derudover gjort et stort stykke arbejde for at bogen på alle måder skal fremtræde smukt og i nordisk stil. For det første er det en rigtig bog. Ikke et hæfte. Jeg elsker bøger, som er hæftet og i en ordentlig kvalitet. Jeg studsede dog lige over navnet på bogen første gang jeg hørte det, da jeg undrede mig over en dansk/engelsk titel på en bog, der har fokus på det nordiske. Anyway, det var dog klart for mig hvad jeg kunne forvente af bogen. Dernæst har fotografen Lise Høyer virkelig været på arbejde. Alle billeder i bogen er intet mindre end fantastiske. Lige fra charmøren på forsiden, til bogens lookbook-del og baggrundsbillederne på siderne med tekst og opskrift er så gennemførte. Billederne betyder så meget for en bog og det samlede helhedsindtryk, og de her rammer spot on. Farverne i bogen er generelt douche på den helt rigtige måde, og de udgør for mig en del af inspirationen.

Og nu til indholdet af bogen.

Forrest i bogen finder vi forkortelser og forklaringer, som er brugt igennem opskrifterne. Vil du se et glimrende eksempel på den måde billederne er brugt i gennem bogen, så tag et kig på disse to sider (s. 10-s.11). Dernæst et kort afsnit om størrelser, strikkefasthed, valg af garn og efterbehandling. Det skal jo være der.

Det næste afsnit er ca 30 siders lookbook med billeder af modellerne i forskellige størrelser og farver. Det er her man forelsker sig, inspireres og noterer sig de modeller som skal dyrkes lidt nærmere. For denne her mamma-to-be måtte jeg blive hængende ved de søde og yderst charmerende børn, der bærer Trines modeller. Hold-nu-op de er lækre!

Derefter kommer opskrifterne, der alle er opbygget efter samme struktur. Bag på bogen kunne jeg læse, at den indeholder 16-21 opskrifter. Hmm.. Hvordan hænger det nu sammen tænkte jeg? Enten er der vel 16 opskrifter, eller også er der 21 opskrifter. Eller noget derimellem. Så jeg har (som altid når jeg anmelder bøger her) fundet blok og pen frem og sat streger for hver opskrift. Jeg har fundet 19 opskrifter. Jeg gætter på, at en del af forklaringen på det noget upræcise antal skyldes, at det samme mønster i flere tilfælde er brugt som både hue, bluse, cardigan og lignende.

Der er altså flere ‘serier’ hvor det samme mønster bruges i flere af opskrifterne. Serien eller opskriften introduceres med lidt baggrund om tankerne bag designet (jeg elsker at høre baggrunden for hvordan et design og navnet er kommet til live!) og derefter følger en kort beskrivelse af arbejdsgang, og derefter følger en meget overskuelig opskrift. Der er disgram til alle opskrifter, hvor det er relevant, og der er generelt god plads på siderne hvor opskrifterne står. Hvis du nænner at sætte kuglepennen i denne smukke bog, er der rigeligt med plads til egne noter på siderne, ligesom Trine har drysset sine egne gode tips ud over siderne

Bogen har to serier med hulmønstre; pilespids og hvirvelvind. De er begge brugt i forskellige typer af projekter som fx huer, trøjer mv. Jeg synes, at mønstrene er fine, men ret pigede og ville ikke strikke dem til en dreng.

En anden serie er Quiltet, som er et smukt strukturmønster. I serien indgår en cardigan og et par shorts. De kan laves hver for sig, men sammen er de så kære. Serien kan bruges af både piger og drenge.

To projekter indeholder fine glasperler. Dét synes jeg er interessant. Jeg har set flere projekter der der har perler, primært lacesjaler, og det har aldrig rigtig fanget mig, men de her – de er fine. Den ene er en kjole med perler øverst på bærestykket og derudover er der en simpel Peter Pan krave dækket med perler. Jeg vil SÅ gerne lave dem begge, og hvor er det heldigt at jeg netop bærer rundt på en lille pige i maven.

Der er hele tre sweatre i bogen – heraf to i struktur og en i smock -, som kan bæres af både drenge og piger. Jeg holder generelt meget af strukturstrik og disse rammer begge plet i mit strikkehjerte.

Derudover er der et babytæppe i et fint hulmønster. Det kan bruges af begge køn og strikkes på pind 4,5mm, så selv de lidt utålmodige kan blive færdige.

Endelig er er et par projekter mere – dem kan du selv bladre i bogen og opdage.

Jeg synes, at bogen har en overvægt af opskrifter til piger. Til gengæld er modellerne til drenge virkelig fine, og jeg kan nemt se mig selv strikke de to sweatre i strukturstrik.

GARN

Der er (selvfølgelig) angivet forslag til garn i hver opskrift. Derudover er der bagerst i bogen en oversigt over anvendte garner og forslag til hvordan flere af dem kan bytte plads. Det giver lidt fleksibilitet, hvis du vil strikke fra lager eller blot har favoritter. Der anvendes garn fra Filcolana, CaMaRose, Sandnes, Du Store Alpakka, Dale og [g]uld.

Trine anbefaler i starten af bogen at man holder sig til originalgarnet, når man strikker efter en opskrift i bogen. Det giver størst chance for at resultatet bliver ‘som i bogen’ så at sige, ligesom de enkelte garner er valgt specifikt til de enkelte projekter. Strukturen på garnet kan være væsentligt for udfaldet. Der arbejdes primært med uldgarn (med enkelte indfald af silke og alpaca) og de fleste er superwashbehandlet, så tøjet kan holde til børneleg og det slid som det udsættes for. Jeg har selv skrevet om valg af originalgarn vs eget garn lige her, og det kan du jo passende (gen)besøge hvis du vil vide lidt om mine tanker omkring det.

FARVER

Modellerne i bogen er strikket i neutrale og typisk nordiske farver. Der er nuancer af grå, støvet blå og grøn, rosa og lilla, rust og karry, og hvid og sand. Der er ingen chokerende farver eller pangfarver. Sådan kan jeg bedst lide det. Er du lidt mere farverig, vil du nok finde bogen en smule farveforladt, men det er nu engang den stil der er lagt i bogen.

Vil man strikke i samme farve som der er anvendt i bogen, vil farvekoder være at finde på Trines website. Ret fin detalje.

Alle billeder er smukt stylet i tøj fra bl.a. Marmar og Pierrot La Lune, som selv jeg der (endnu) ikke har børn kender som ret fine mærker til de små, og med fint tilbehør og sko. Det giver er rigtig flot helhedsindtryk.

STØRRELSER

Opskrifterne går fra nyfødt til str 6 år. Jeg fandt endda en enkelt der gik op til 7-8 år. Ikke alle opskrifter er dog i alle størrelser – nogle er oplagt til babyer, mens andre primært sigter på lidt større børn. Jeg synes dog generelt at valget af størrelser og modeller passer fint sammen.

SVÆRHEDSGRAD

Mange starter med at strikke når de bliver gravide eller får børn, og det er der taget højde for i bogen. De første sider i bogen hjælper med strikkefasthed og størrelse, og der er god vejledning og mange tips for nye strikkere i selve opskrifterne, der i øvrigt er grundigt beskrevet. Med risiko for at lyde selvfed, tror jeg ikke at jeg ville have problemer med nogle af opskrifterne i bogen – heller ikke de med perler. Så kan du genkende dig selv i mine projekter, vil du sandsynligvis kunne lave det meste, hvis ikke alt i bogen.

Alle teknikker brugt i bogen vil være at finde på Trines website.

HVAD SKAL JEG SÅ STRIKKE ?

Jeg ville først kaste mig over den fine nederdel med hulmønsterskørt (Tidsel), serien Quiltet og den fine perlekrave. Derudover er Nordic Autumn Sweater oplagt i det tidlige efterår i stedet for en jakke. Hulmønstrene i Pilespids serien har ikke helt fanget mig, og fordi der er så mange strikkeopskrifter til børn vil jeg nok vælge et andet hulmønster hvis jeg vil lave den type projekter.

ER BOGEN NOGET FOR DIG?

Hvis du – som jeg – har en baby på vej, eller har mindre børn, er bogen helt oplagt. Det er ren æstetik hele vejen igennem bogen, og meget mere end blot strikkeopskrifter. Der er få basisopskrifter, hvilket jeg personligt er glad for da jeg ikke har brug for flere i den kategori. Det er også en oplagt bog for bedstemødre der vil strikke til børnebørn. Hvilken forælder (okay, måske mor) ville ikke blive glad for et stykke strik fra denne bog? Et tip til bedstemødrene er, at holde sig til garn og farver brugt i bogen, hvis du ikke er sikker på hvad der vil falde i god smag 🙂

Til sidst kommer lige et par billeder fra bogen.

 

Mit eksemplar af bogen er en gave. Tusind tak for bogen, Trine.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille