Garnbudget

Jeg hører eller læser sjældent om økonomi når det kommer til garn, eller hobbyer i det hele taget. Men faktum er, at der er en god chance for at du har en eller anden holdning til hvor meget garn og andet kreadims må og kan fylde i dit daglige budget.

Det har jeg ihvertfald. Og det har vist sig at være en dynamisk størrelse. Som en opfølgning på mit seneste indlæg om minimalistiske tendenser og den virkning det har på bl.a. min økonomi, kommer her et dyk længere ned i lige netop det område.

Jeg arbejder med penge, økonomi og budgetter hver eneste dag, og for mig er det derfor en selvfølge at have noget der minder om et garnbudget. Eller kreabudget. Med tilhørende opfølgning. For det er et beløb, som jeg øremærker til alle de ting jeg bruger penge på, som har med kreativitet at gøre. Garn, syning, opskrifter, workshops, bøger, indgang til strikkefestival, you name it. Helt lavpraktisk holder jeg styr på det i app’en Spiir, hvor jeg også holder øje med alle mine andre udgifter. Når jeg ind imellem sælger garn eller andet kreadims videre, bliver dette beløb naturligvis modregnet i mit garnbudget.

Og nu til det interessante. Fordi hvad er et passende garnbudget? Jeg kan ihvertfald sige, at det er helt individuelt, og i ligningen indgår både faktorer som indkomst, kvalitet/kvantitet og hvor vigtigt det er at have penge til kreadims. Og så er stadig en størrelse, som for den enkelte kan ændre sig over tid.

For mit eget vedkommende har jeg med min udemærkede indkomst, en udpræget sans for kvalitetsgarn og et meget stort kreahjerte, altid tilladt et rimeligt garnbudget. Jeg har taget højde for, at jeg strikker til min(vores) garderobe, og derfor vil have færre udgifter til tøj og accessories. Nogle måneder bruger jeg meget mere, andre mindre. Dog er der en kraftigt nedadgående trend for øjeblikket, hvor jeg er i gang med en simplificerende downsizing af alt hvad jeg ejer, og i det hele taget tænker mig ualmindeligt meget om, før jeg køber noget.

Når nørd møder strikker opstår noget så usexet som en graf over mit kreabudget de seneste to år. Here you go. Jeg lover aldrig at gøre det igen.

Selvom det altid har været meget svingende hvor meget jeg har brugt på krea (særligt workshops og syhold giver nogle ret høje tipper), så er det dog klart at jeg bruger mindre. Og det er ikke fordi jeg har færre penge at bruge af. Det er et bevidst farvel til overforbrug.

Har det så været og er det pengene værd?

Strik giver mig så meget andet end uldne klæder til mig selv om mit barn. Det er direkte afstresning, meditation med pinde og en kilde til kreativitet. Det er i dén grad pengene værd. Også selvom det nu er en hel del færre penge end det har været før i tiden.

Jeg tror vi alle er enige om at det ikke er et emne vi bør besøge igen. Strik og kreativitet kan og skal ikke gøres op i penge. Det bør være et helle, hvor vi kan glædes, nyde og slappe af uden at tænke (for meget) på penge, økonomi og andre voksenting. Hvor vi bare kan være. Jeg håber ikke at jeg har sat irriterende tanker eller dårlig samvittighed i gang. Det er aldrig intentionen.

Hvis du stadig læser med – tak.

Kærligst,

Pernille

(How to) Stashdown 2019 og minimalistiske tendenser

I det nye år fortsætter jeg mit (uendelige?) projekt med at få nedbragt mit garnlager. Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg kommer til at vinde stashdown 2018. Lageret er betragteligt mindre end det var i starten af året. Det skyldes primært to ting;

FLYTNING OG MINIMALISTISKE TENDENSER
Da vi for nylig flyttede, skulle garnskabet pakkes sammen. Men det viste sig, at der gemte sig garn alle mulige andre steder også. Jeg tog derfor endnu en oprydningsrunde, og fik solgt ud og givet til genbrug af det garn som jeg var i tvivl om jeg ville få brugt. Det er en kategori, som meget gerne skal ned på absolut minimum og med tiden helt forsvinde.

Minimalistiske tendenser spreder sig nemlig så småt til alle aspekter af mit liv, og det gælder naturligvis også garn og strikketilbehør. Det betyder dels oprydning og dels markant færre ting der finder vej ind i mit hjem. Siden sommer er mængden af ting jeg bringer ind i mit hjem faldet støt, og det kan både ses på min konto og i mit hjem. Når jeg falder over garn, som jeg gerne vil købe, stopper jeg nu op og venter i mindst en uges tid. I stort set alle tilfælde ender jeg med ikke at købe det, og KUN hvis der er en helt konkret plan for det. Det gælder i øvrigt også opskrifter, bøger, magasiner, strikkepinde, project bags og you name it. Bagefter føler jeg mig lettet og glad over at jeg ikke skal finde plads til endnu en ting i mit hjem og mit hoved. Og – skal vi lige være ærlige – jeg mangler ikke noget på strikkefronten, udover tid. Tværtimod.

Hvis du er nysgerrig efter at prøve det af, vil jeg foreslå at du starter med en oprydningsrunde (den første af flere, og bare rolig, det skal nok blive nemmere efterhånden som du får trænet din giv-slip-muskel).
Dernæst kan du afmelde nyhedsbreve der prøver at sælge dig noget, efterhånden som du modtager dem. Du kan også unfollowe profiler, der udelukkende forsøger at sælge dig noget, eller dem hvor du ved at det historisk har ført til at du har købt et eller andet. Og bare rolig, jeg lover – du skal nok klare dig helt fint uden 🙂

Den sjoveste del af project stashdown er selvfølgelig stadig at strikke.  Og det gør jeg. Så meget jeg overhovedet kan.

-0-

Jeg har pakket noget garn ud, og ladet andet være pakket væk lidt endnu. Jeg parrer garn og opskrift og ligger i min queue på Ravelry. Sammen med den minimalistiske tankegang har endnu en sideeffekt nemlig vist sig; jeg er blevet mere eller mindre monogam strikker. Jeg strikker kun på ét projekt ad gangen. Det giver hurtige resultater og en form for ro at jeg ved hvad jeg skal strikke på. Jeg kan godt lide det.

Mens jeg leger lidt med tankerne om en udfordring leg der skal komme garnlageret yderligere til livs i 2019, har jeg fundet et tidligere brugt og ret effektivt koncept frem igen.

STRIKKEKURVEN
Da jeg strikkede til lille Laura inde i maven, havde jeg fundet en kurv og fyldt den med garn egnet til babystrik. Den blev mere eller mindre tømt, efterhånden som jeg strikkede mig igennem fine, små babysager. Jeg har derfor fundet kurven frem og lagt forskelligt garn i den, og prøver nu at strikke med det kurven byder på. Første projekt er Iben Sweater, som jeg købte garn til tilbage i foråret. Den er nu på pindene, og jeg nyder det meditative strik. Iben er dog midlertidigt parkeret, da jeg netop er begyndt på en skøn teststrik (Strik_No52 for Celine aka @nameless_knitwear), som jeg koncentrerer mig om indtil den er færdig.

RESTEPROJEKTER
Jeg fortsætter naturligvis også med at arbejde på mit restetæppe, og nyder at se det vokse. Jeg arbejder typisk på det når jeg har afsluttet et projekt, og overvejer hvad jeg så skal starte på. Alle rester af strømpegarnstykkelse bliver tilføjet til projekttasken og det er skønt at få dem brugt helt op. Jeg har efterhånden også en del silk mohair rester, og ved at der kommer flere til, så jeg overvejer at lave en simpel bluse med en tråd lys uld og en skiftende tråd silk mohair i omvendt glat i det nye år. Easy peasy og silkeblød.

Hvordan ser dit garnlager ud? Gør det dig glad, eller får du som jeg lidt sved på panden over det? Og hvad er dit bedste resteprojekt? Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og glædelig december.

Kærligst,

Pernille

Sockandbookclub #4

Det er blevet tid til næste afsnit i strømpebogklubben. 

Jeg har nemlig læst og strikket endnu en skøn kombination. Denne gang faldt valget på den fine og underfundige historie ‘2 sekunder i Byron Hemmings Liv’  og ‘Irving Socks‘ af Jaclyn Salem. Fællesnævneren var farven på bogens omslag og garnet. En lys, støvet grøn. Senere skulle det vise sig, at der var flere lighedstegn mellem de to.

Bogen handler om Byron Hemming; et følsomt, fantasifuldt barn, som bliver oprigtigt bekymret, da hans bedste ven fortæller ham, at der skal lægges to sekunder oveni tiden. Det er med god grund, for da Byrons mor er ved at komme for sent til at aflevere børnene i skole, træffer hun et skæbnesvangert valg, som får katastrofale konsekvenser for Byron. Hans perfekte liv er ødelagt. Var det de to ekstra sekunders skyld? Historien handler om psykisk sårbarhed og de mangler kringlede hjørner der er i de menneskelige hjerne. 

Og her mødes bog og strømpe så. Irving Socks har nemlig et fint hulmønster på midten, omkranset af to snoninger. Det kan virke som et indviklet og kompliceret mønster, men det er det selvfølgelig ikke. Det kræver blot lidt koncentration. Jeg synes derfor at de møder hinanden så fint i detaljerige og indviklede mønstre. Jeg kunne også sagtens forestille mig Byrons mor bære de fine strømper, og særligt fordi garnet har en let skinnende overflade, som passer så fint til hende. Garnet er igen Onion Nettle Sock, og det var en fornøjelse at strikke med det. Jeg brugte 2,25 Chiagoos for at få den rette størrelse. 

Mine varmeste anbefalinger til både garn, opskrift og bog. Jeg har nydt hvert et øjeblik i processen.

Jeg grubler nu over næste kombination. Jeg har efterhånden en hel del strømpegarn, og mange bøger på min to-read liste, så det burde være ligetil. 

Hvis du stadig læser med, tak for din tid.

Kærligst,

Pernille