De svære speckles

Efter en god pause er jeg tilbage på bloggen. Nu med en sovende baby i skødet, for siden sidst er jeg jo blevet mor. Og jeg er vild med det. Det er fantastisk og jeg nyder det. Men nu skal det ikke handle om baby Laura, men om garn.

Som I måske har bemærket, er jeg ikke den mest farverige person.

Min garderobe er præget af neutrale farver i en skala fra hvid til sort med en række grå nuancer derimellem. Og det tæller vel ikke engang som farver, gør det? Derudover har jeg lidt blå nuancer, pudder og mørkerød. Sidstnævnte bruger jeg KUN om vinteren. Så kort kan det faktisk opsummeres. Wauw, en spændende garderobe! Eller hvad synes du? Måske ikke så spændende igen, men for mig meget anvendelig.

Jeg ser nærmest hele tiden fine trøjer strikket i smukt håndfarvet garn og der er jeg altså bare ikke nået til endnu i mit liv. Jeg tvivler på at jeg nogensinde når dertil, sådan for alvor. Og her mener jeg selvfølgelig håndfarvet som i speckled eller varigated. For der er jo forskellige grader af variationen af farver i en håndfarvet garn. De helt diskrete, som kun er én farve tør jeg godt prøve at bruge. Jeg har allerede en cardigan i Madeline Tosh i farven smokestack. Meget diskret i farvenuancen og meget enkel model. Meget modigt, synes jeg selv.

Men jo flere farver og jo mere mønster, jo mere farveforskrækket bliver jeg. Det bliver alt for meget. Mønsteret forsvinder i de mange farver eller farverne bliver forvirrende at se på pga mønsteret.

Men jeg vil jo gerne prøve det af. Bare lidt. Så det bliver strømper.

Det gælder dog stadig, at jo jo flere farver og jo mere mønster der sættes sammen, jo mere forvirrende er det at se på. Så jeg vælger enkle mønstre. Og garn med nogle få farveklatter. Og så håber jeg at jeg kan holde ud at se på det når det er færdigt. At jeg ikke bare ser forvirring og kaos.

Her kommer så mit seneste projekt med de svære speckles. På knitwork købte jeg garn hos Woolapyk til et par strømper. Jeg havde allerede set flere projekter i den farve og havde bestemt mig for, at den var tilpas afdæmpet til at jeg turde kaste mig ud i det.

Så skulle jeg vælge et passende mønster. Jeg bladrede igennem Ravelry, for at finde en opskrift som kan bære den slags garn og jeg er irriterende kræsen når det kommer til at vælge. Det bliver hurtigt for rodet. Til sidst valgte jeg dog Mercury socks, som har et simpelt hulmønster. Det er en gratis opskrift og derfor er der virkelig mange projekter på Ravelry, som kunne hjælpe mig på vej til at se hvordan mit slutresultat måske ville ende ud.

Allerede da jeg havde strikket skaftet af den første strømpe, kunne jeg ånde lettet op. Det så faktisk udemærket ud. Da den første sok var færdig og jeg trak den på, snes jeg faktisk den var blevet ret fin. Og jeg følte mig meget smart og med på (garn)moden.

Derfor kom sok nr 2 hurtigt på pindene, og nu er de faktisk færdige. Og jeg er ret glad for dem. Planlægningen af endnu et par er allerede i gang. Den svære kombination af speckled garn med det rette mønster. Kryds lige fingre for endnu en succes. En fiasko kunne meget vel sende mig direkte ind i en stime af grå projekter, for her føler jeg mig så godt tilpas. Det er comfort knitting når det er bedst.

Indtil videre vil jeg hoppe i mine farverige strømper, toppe op med grå strik og gå ud i efterårsvejret.

-o-

Jeg har tidligere skrevet om farver i garderoben. De indlæg finder du lige her og her.

Det var alt for nu. Jeg vil meget gerne høre om – og se – hvordan du bruger speckles i din garderobe.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Finished object : Kimono

Jeg startede på denne kimono i januar, men besluttede at garn og opskrift ikke var de rigtige kombination. En udfordring jeg tidligere har haft. Øv. Jeg ville jo så gerne strikke den her kimono. Jeg har fortalt jer om, hvordan jeg så kom på den nye garnkombination lige her. Og siden da er det gået ret stærkt med at strikke den. Den har været hyggelig at strikke. Og den er færdig! 🙂

INFO SHEET

Opskrift: Kimono fra hæftet Poetry

Designer: Sanne Fjalland. Jeg havde endnu ikke strikket nogle opskrifter fra Sanne, så denne blev en debut. Og Sanne har i dén grad bidt sig fast i min bevidsthed som en dygtig designer. Mere om hvorfor længere nede.

Garn: Jeg har brugt en tråd Holst Supersoft fv nougat (deep stash!) og en tråd Isager alpaca 1 fv 2s. Slutresultatet er fint og blødt, men processen var jeg knap så begejstret for. Holst garnet indeholder en masse lanolin og er hårdt at strikke med. Jeg er muligvis blevet en garnsnob med årene, men min strikketid er for dyrebar og mit stash for stort til, at jeg gider købe det garn igen. Heldigt for mig var Holst garnet jo i følgeskab af den smukke og bløde alpaca1. Det gjorde oplevelsen en hel del bedre. Begge garner er fra lageret, som nu indeholder en hel del færre meter – det føles rigtig godt at få brugt noget af det, der har været på hylderne i et par år.

Konstruktion: Kimonoen er vel i virkeligheden en lang cardigan med korte ærmer. Den er strikket nedefra med en opslagskant, og 4 mønsterrapporter, som holdt mig godt beskæftiget på det lange lige stykke. Jeg tror bestemt, at det er en af årsagerne til at det gik så hurtigt. Ærmerne har også en opslagskant og et simpelt mønster, og de strikkes først hver for sig, for efterfølgende at blive sat på det resterende strikketøj, hvorfra der tages masker ind på vej mod nakken. Særligt måden hvorpå indtagningerne matcher, og de to mønsterrapporter møder hinanden øverst på ryggen, samtidig med at raglanindtagningerne slutter, synes jeg er noget af en genistreg. Jeg sad med den samme følelse som når en virkelig lang bankafstemning går op i første forsøg. Bogholdere og andet regnskabsgodtfolk vil vide præcis hvilken følelse dét er. Det er dybt tilfredsstillende, og her viser Sanne altså lige hvad hun kan med konstruktion, der går op i en højere enhed. Det er design fra en der kender sit fag, og kan sit kram. Godt gået, Sanne. Er hun mon lige så gennemført i sine andre designs? Anyway, til sidst samles der masker op langs hele kanten og strikkes en delvis drejet ribkant hele vejen rundt. Der er god hjælp at hente til antal masker der samles op og hvordan de bør lukkes forskelligt af, for at få det rette fit.

Teknikker: Det er ikke specielt mange teknikker der spænder ben undervejs, hvilket kun gør opskriften bedre. Få redskaber, som de fleste i forvejen kender, er brugt til at skabe noget meget fint og feminint. To forskellige mønsterrapporter der består af omslag og indtagninger udgør de flotte detaljer. Dog har mønsteret på ærmerne mønster på både ret og vrangside, samtidig med at der skulle tages ind til raglan og en enkelt gang måtte jeg pille en pind op. Udover oplægskanten er der ikke meget montering, så det er jo lige til at klare.

Sværhedsgrad: Et projekt for den let øvede, som har prøvet at følge et diagram før og som har tålmodighed til det lange, lige stykke.

Altså: Jeg har kun pillet op den ene gang hvor jeg fik vendt mønsteret på det ene ærme forkert. Derudover har jeg ikke været i tvivl om hvad jeg skulle på noget tidspunkt. For mig tyder det derfor på, at det er en god og velbeskrevet opskrift, som er endt med en succesfyldt kimono. Det giver mig lyst til at prøve flere af Sannes opskrifter af. For det rigtige design kan være nok så fint, men det irriterer mig hvis opskriften ikke er skrevet så jeg kan forstå det. Det var ikke tilfældet her – tværtimod. Jeg har allerede kig på et par af de andre opskrifter i Poetry hæftet. Sanne har dog netop sendt en række nye opskrifter og kits vores vej, så nu har vi balladen – hvilken en skal jeg vælge til min lange strikkeliste… Hvis du kan lide smukt design og gennemtænkte opskrifter, skulle du tage et kigge forbi Sannes shop, og se om du kan vælge en favorit.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise angivelser af garnforbrug. Hele kimonoen vejer 300g og er derfor forholdsvis let. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.

Mix og match i min garderobe: Jeg hoppede selvfølgelig i kimonoen så snart den var tør og prøvede den med forskellige outfits i min garderobe. Garderoben er dog ret begrænset for tiden, eftersom jeg har en baby midt på maven. Ja, hun ligger der sgu endnu, men i morgen udløber kontrakten altså og så håber vi snart på at se hende. Kimonoen passer dog fortræffeligt over en kjole som et ekstra varmt lag, og den er allerede brugt flittigt på de koldere dage. Så snart jeg har min krop for mig selv igen, prøver jeg endnu en gang at sammensætte den med min resterende garderobe, som har ligget urørt de sidste måneder.

Jeg er i dag hoppet i kimonoen, og bruger den over min yndlingscashmeresweater som er næsten samme farve. Tone-i-tone er en detalje jeg ret godt kan lide og ofte bruger i min garderobe. Det er bl.a. en faktor jeg tænker med, når jeg skal vælge farver til mit egostrik. Se billeder længere nede. Jeg flasher også babyhulen for måske sidste gang 🙂

-o-

Jeg glæder mig til et efterår fyldt med varm strik på pindene og kroppen, og jeg har vist nok et par ufærdige garderobeprojekter der er gået i stå mens jeg har været gravid. Måske er det bare mig, men det lokker altså ikke nær så meget at strikke en trøje, når jeg ikke kan passe den eller bruge den ordentligt lige nu. Derfor har garderobestrik ikke lokket mig så meget som den plejer. Men nu skal der strikkes trøjer og cardigans. That is – i det omfang baby tillader det 🙂

 

 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Følg FrkGarn på Bloglovin’

Bæredygtigt garn

Går du op i om dit garn på den ene elle anden måde er bæredygtigt? Og hvad betyder det så og i hvilken grad?

Jeg vil rigtig gerne have bæredygtigt garn i mit lager, og det er noget jeg tænker over hver gang jeg køber nyt garn. For mig kan bæredygtigt garn være flere ting;

  • det kan være økologisk garn mærket med GOTS eller Oeko-Tex certificering. Forskellen på disse to mærker kommer jeg kort ind på nedenfor.
  • det kan være garn som er produceret lokalt og derfor ikke er transporteret fra den anden ende af verden
  • det kan være garn som er farvet med naturlige farver

GOTS certificering er nok den højeste garanti du kan få for at et garn er bæredygtigt. Det er det mærke som har flest krav til en bæredygtig produktion, der omfatter bl.a. sociale arbejdsforhold, spildevandsbehandling, diverse miljøkrav og selvfølgelig skal fibrene være certificeret som økologiske. Hele værdikæden indgår i mærkningen.

Oeko-Tex mærkningen derimod betyder blot at garnet er testet for sundhedsskadelige kemikalier på et laboratorium. Der er altså ikke nødvendigvis tale om økologisk garn, selvom navnet leder tankerne derhen ad.

Garn med et af de to mærker må meget gerne kunne findes i mit garnlager. Især GOTS-certificeringen.

Et par af de danske producenter, som har dedikeret sig til økologisk garn er bl.a.:

BC Garn – danske BC Garn har 10 økologiske garnkvaliteter, hvoraf flere er GOTS certificeret. Selvom fibrene ikke er danske, må det siges at være et bæredygtigt valg.

Önling går meget op i bæredygtighed og har deres eget garnmærke med 3 kvaliteter som er bæredygtigt produceret . De er meget åbne omkring produkionen, som du kan læse meget mere om lige her.

Onion Garn har også fokus på økologiske fibre, og har en række blandingsgarner, hvor minimum en af kvaliteterne er økologiske. Jeg strikker lige nu en lille cardigan i deres kvalitet Organic Wool + Nettles, og jeg er meget begejstret.

Camarose har denne sommer lanceret deres første økologiske garn, en skøn uld/bomuldsblanding. Jeg har endnu til gode at prøve den, men farverne er helt perfekte og venter bare på at blive afprøvet. Garnet er Oeko-Tex certificeret.

En enkelt europæisk producent må jeg også nævne. Nemlig Rosy Green Wool . Der er ikke så meget at sige – vil du have den højeste standard inden for bæredygtigt garn, så kan du frit vælge imellem deres kvaliteter, som alle er GOTS certificeret. Selv har jeg kvaliteten Cheeky Merino Wool på pindene og det er dødlækkert. Jeg håber, at de med tiden udvider sortimentet.

Jeg har i den sidste uge noteret mig ikke bare en, men to! nye bæredygtige garner der er på vej. Jeg er faldet over dem begge på Instagram – @myscandinaviantribe (fra Norge) som har leveret smukke strikkeopskrifter til os under navnet Little Edith’s Knit, og @kaosyarn (fra Danmark). Jeg er spændt på at se hvad de har fundet på, og glæder mig over at der kommer mere garn på markedet, som vi med god samvittighed kan fylde lageret og vores strikkepinde med.

LOKALT

Garn som kommer fra lokale får, og som er spundet og bearbejdet lokalt har også et bæredygtigt element i sig. Det har ikke været transporteret verden rundt og på den måde skabt forurening. Jeg kan dog næsten med sikkerhed sige, at der ikke findes garn fra danske får i mit lager. Det er jeg ret ærgerlig over. Jeg kender kun til Dansk Pelsuld fra Hjelholdts Uldspinderi og Knudegarn der produceres i Nordjylland, men har ikke haft lejlighed til at prøve nogen af dem. Kender du andre danske garner, så tip mig endelig.

Det tætteste jeg kommer på at have købt lokalt garn er derfor det, som er købt på ferier (det er jo så lokalt i det område), eller sommerens indkøb hos Blacker Yarns. Englænderne er nemlig meget bedre til det med lokalt garn – se bare her. Og England er trods alt ikke så langt væk. Lige den garnkvalitet jeg har købt, har dog fibre fra Falklandsøerne og det må siges at være på den anden side af jordkloden. Der røg den bæredygtighed. Hvis ikke jeg kan købe dansk, må det gerne være så lokalt som muligt. Skulle jeg se mig om efter lokalt garn, ville det dog uden tvivl være Skandinavien, UK eller Tyskland jeg kiggede mod.

Dog er det en faktor som jeg gerne vil holde i spil.  Det kan også være garn der er spundet på et af de danske uldspinderier, som fx Hjelholt eller Henrichsen. Og så er der jo muligheden for at støtte lokale når man er på ferie (eller gaver fra andre der har været på ferie!).

NATURLIGE FARVEMATERIALER ELLER UFARVET GARN 

Plantefarvning af garn er næppe gået nogens næse forbi. Processen er super fascinerende, og så bruges naturens materialer til at give garnet farve. Det er også en form for bæredygtighed. Ud over danske [g]uldWoolapyk og Northwools, er der tyske Hey Mama Wolf Yarns (økologisk tysk garn) og spanske Gregoria Fibers, der farver med naturmaterialer.

Derudover er der garn som ufarvet, som dermed ikke gennemgået farvning med kemikalier. En fin lille mulighed for at vælge bæredygtigt.

ET SOCIALT PROJEKT

Til sidst må jeg lige nævne Manos Del Uruguay, som er en non-profit origanisation. Deres garn er håndfarvet af kvinder, der bor i Uruguays landdistrikter. Det giver kvinderne et job, og muligheden for at forsørge sig selv og deres familier. Garnet er ikke certificeret på nogen måde, og transporten er lang, men derfor skal de alligevel på min liste. Det er et fantastisk initiativ, som du kan læse meget mere om lige her. Jeg kan varmt anbefale kvaliteten Serena, der er en alpaca/pimabomuld blanding.

BUDGET

Er bæredygtigt garn så dyrt? Jeg tror at bæredygtig produktion er dyrere end ikke-bæredygtig produktion, og det må vel afspejles i prisen. Det er altså et spørgsmål om prioritering hvordan dit garnbudget skal fordeles.

Jeg tænker dog mit når garn er nærmest grotesk billigt. Særligt hvis det er produceret og transporteret fra den anden side af kloden. Hvem i værdikæden har betalt prisen? Er det fårene? Ham der ejer fårene og sælger ulden? Måske spinderiet? Forhandlerens avance? Måske flere eller dem alle..?

-o-

Jeg vil  – som du måske efterhånden har regnet ud – helst fylde mit lager med garn som har et bæredygtigt element i sig. Og selvom jeg synes at garn fra fx Madeline Tosh er uendeligt smukt og blødt, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, om der er et bedre alternativ. Garn til Tosh merino light kommer fra Sydafrika. Derfra transporteres det til Texas, hvor det farves for derefter at blive sendt til Danmark, hvor jeg køber det. Sikke en tur rundt på kloden det tager. Der er ikke skyggen af bæredygtigt element i det. Jeg er på ingen måde hellig. Jeg har flere fed i mit lager, fordi det er så fint. Men jeg har lavet en aftale med mig selv; når jeg køber garn, spørger jeg mig selv om det føles godt nede i ‘økomaven’.

Hvad er bæredygtigt garn for dig? Og betyder det noget for dig om garnet er bæredygtigt? Hvad kan få dig til at vælge det til? Eller fra? Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille