Slut på #mellowknitalong – start på #dipdyeknitalong

I dag slutter #mellowknitalong. Det har været SÅ hyggeligt at følges ad, se og mærke hinandens versioner og forskellige udtryk, og selvfølgelig mødes over kaffe og strikke sammen. Jeg synes det er så fint at vi har kunne finde en opskrift, som flere gerne ville lave samtidig.

Søde Camilla, som har designet Mellow, har været med hele vejen til at svare på spørgsmål, haft vores jakker i hænderne og klappet når vi kunne vise den færdige Mellow frem. Og det er lidt luksus at have designeren lige ved af når man strikker.

Det har uden tvivl været en succes, og vi er flere som MÅ eje endnu en  Mellow. En ny Mellow knitalong er startet på Instagram, så hvis du ikke nåede at være med, er der endnu en chance. Kig med på #mellowcardigan og se de smukke versioner der vokser frem på pindene.

I weekenden finder jeg en tilfældig/heldig vinder af en meget skøn præmie, så hold øje med Instagram hvor jeg annoncerer hvem der vinder.

Midt i #mellowknitalong opstod idéen til en #dipdyeknitalong. Samme søde Camilla har nemlig lavet en række smukke opskrifter, som har det til fælles at de har dipdye effekt. Der er trøjer i alle aldre, huer til både store og små, og endnu flere dipdye striksager på vej.

Skal du være med i #dipdyealong, så starter vi i dag den 1. juli og slutter den 31. august og har dermed 2 måneder til at få tryllet smukke farvegraduerede strikkeprojekter frem. Blandt de som deltager, er der selvfølgelig en heldig vinder som får en skøn præmie. Jeg deler informationer, procesbilleder og generel begejstring både her på bloggen og Instagram de næste par måneder. Find linket til info sheet oppe i højre hjørne, hvor der vil fremgå datoer for Fyraftensstrik mv.

Personligt så skal jeg strikke (mindst) en dipdye trøje, en hue, og et par puder, som jeg er ved at teststrikke.

Den første trøje jeg skal strikke er i alpaca fra [g]uld, som er så blødt som smør. Jeg havde flere fed på lager, men måtte eje mere, så lageret er i dén grad ladet med alpaca 😀 Jeg synes garnet er perfekt til farvegraduerede projekter som dipdye, fordi alpacaens måde at tage imod plantefarverne er helt fantastisk, og farveovergangene bliver så magiske.

Det er dog også oplagt at bruge garn fra lageret, og måske endda rester. Jeg har lidt alpaca2 til overs fra Becca trøjen, og det regner jeg med at bruge til en dipdye hue i lyserød/grå til mig selv. Derudover strikker jeg puderne op i Tusindsfryds Hverdagsuld, der har den fineste farvepalette. Jeg glæder mig til at se jeres farvekombinationer og valg af garnkvaliteter.

Smuk Dipdye Junior i blå grå toner – billede lånt på camillavad.dk.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og happy dipdying.

Kærligst,

Pernille

Design- og gourmet marked i Virum

For et par uger siden tog jeg min bedre halvdel under armen og kørte til Virum, hvor Önling holdte design – og gourmetmarked. Markedet blev holdt på en charmerende gårdsplads med landlig stemning og gadekær, kun et stenkast fra Virum centrum. Det var ret perfekt til en søndag eftermiddag.

Der var boder med alverdens lækkerier – lige fra økologiske blomster, øko kaffe (vores første stop), lækre tæpper og puder til hjemmet, tøj, frugt, champagne, tasker, smykker og selvfølgelig garn. Rundt omkring var der borde og bænke, så der var mulighed for at sidde i solen og nyde kold saft og en is, eller bare kigge på de fine boder. Allerbagerst stod selvfølgelig Önling med både tøj, garn og strikkeopskrifter. Katrine og Lotte som har startet Önling op, var selv at finde i boden, og der var derfor god mulighed for at få en sludder og bæredygtigt tøj, eller det lækre garner der var linet op langs med gårdens mur.

Jeg fandt ret hurtigt en solplet, og havde strikketøj med i tasken, og mere var der faktisk ikke behov for. Søde Christina, som jeg kender fra Kit Friends, kom også forbi og sludrede – det var simpelthen så hyggeligt.

IMG_3655

Katrine havde sit garnlager med, og selvom jeg kender Isagers garn vældig godt, måtte jeg alligevel garnkramme lidt. Det er SÅ fine farver i skønne kvaliteter.

IMG_3665

IMG_3641

IMG_3640

IMG_3636

Jeg måtte eje endnu en Anastacia lacetop, da jeg er fuldstændig forelsket i den første der flyttede ind i min garderobe. Jeg købte en i samme model, men i blå, og jeg ved at den bliver perfekt til sommer og efterårsgarderoben. Ud over at være super skøn at have på, er den jo også bæredygtig på en måde jeg endnu ikke har hørt om. Jeg mener – en trøje lavet af bøgebark, som derudover kun bruger halvt så mange ressourcer som en bomuldstrøje? Det er næsten ikke til at tro at det kan være så pænt og bæredygtigt på samme tid. Det kan jeg godt lide.

Vil du også have din egen bæredygtige Anastacia yndlingstop, så kan du lige nu vinde en ovre på Instagram, hvor Önling har en konkurrence om netop den fine blondetop. Den får mine bedste anbefalinger!

Ud over blødt og bæredygtugt tøj, kom der også en (garn)shopper bag fra Roomers med hjem. Det er ikke hvilken som helst shopper. Ved første øjekast fangede de smukke stoffer mig. Men de så lidt brugte ud, og hvad var nu det for noget?

Christina, som har Roomers, fortalte mig om de smukke indiske quilts som taskerne er syet af. De er fundet på indiske markeder, hvorefter indiske kvinder har syet dem om til smukke og praktiske shopper bags. De har fine broderier på, og hver taske er helt unik. Alle tasker og tæpper er så fyldt med historier, har set så meget – hvis bare quilts kunne tale..

Shopper’en er meget rummelig, og jeg har brugt min til alle mulige sager allerede. Hvis jeg brugte mit fitness abonnement ville den være alle tiders at smide over skulderen på vej til fitness centeret. Jeg er mere garn-og-tæppe-med-i-parken typen, og det er den heldigvis perfekt til.

Hvis bare jeg havde været lidt vaks og købt dette Hammam tæppe også – det er bare så smukt. Du kan se flere unikke quilts, tæpper, puder og tasker lige her.

Billede lånt fra roomers.dk – er det ikke fint? Scandinavian style goes ethnic.

Alt i alt var det en perfekt søndag eftermiddag, som jeg godt gad gentage.

Önling har heldigvis allerede annonceret, at der kommer endnu et marked den 28. august, og forhåbentlig bliver der endnu mere garn og strik. Og måske et hammam tæppe til mig 🙂

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Håndlavet garderobe : Becca trøje

Så blev min Becca trøje også færdig. Den har været på pindene fra 31. maj til 22. juni og har dermed taget 3 ugers tid at strikke.

Det har været en (lyserød) drøm at strikke den, og det er en af de projekter som jeg gerne ville have til at tage lidt længere tid, men så var den jo blevet alt for stor til mig.

INFO SHEET

Model: Becca fra Yndlingsstrik 1, strikket i str. S (ærmer str XS)

Designer: Katrine Hannibal for Oenling

Garn: Alpaca 2 i farven 61s

Konstruktion: Trøjen strikker rundt nedefra og deles ved ærmerne, hvorefter for- og bagstykke strikkes færdig hver for sig med vendestrik på skuldrene for god pasform. Ærmerne strikkes rundt nedefra, mens ærmekuplen strikkes frem og tilbage. Ærmerne sys på, og der strikkes en ribkant ved halsen.  Færdig arbejde.

Teknikker: Det fine japanske viftemønster nederst på trøjen og ærmerne er strikket med omslag og centreret indtagning. Derudover er der vendepinde på skuldrene og sammensyning med madrassting.

Modifikationer: Jeg har lavet lidt om på indtagningerne på ærmekuplen. Derudover har jeg fulgt str xs på ærmerne da jeg er lidt af en slapsvans med tynde arme. Endelig har jeg ikke strikket ribkanten ved halsen, da jeg synes rigtig godt om den enkle kant. Jeg har i stedet lavet en enkel finish i nakken med et par hæklede rækker.

Garnet opfører sig eksemplarisk efter at være blevet skyllet op og have ligget fladt til tørre. Mønsteret træder så fint frem, og maskerne har lagt sig så fint. Jeg er meget, meget glad for min nye lyserøde yndlingstrøje.

Jeg tog trøjen på og spadserede en tur med min bedre halvdel. Han tog sit nyeste legetøj med, og tog et par billeder af min nye trøje.

IMG_4033

IMG_4049

IMG_4043

IMG_4042

IMG_4036

IMG_4060

IMG_4096

IMG_4085

IMG_4171

IMG_4149

IMG_4115

IMG_4124

 

Hvis du stadig kigger med – tak for din tid, og rigtig god aften.

Kærligst,

Pernille