Fra Todbjerg til Vrads og en meget særlig bog

I weekenden var jeg på tur.

Anette Danielsen havde budt til garnkrammere og fine udstillinger i Todbjerg hvor hun bor, og det ville jeg alligevel ikke gå glip af. Sammen med Gitte, Louise, Astrid og Camilla blev bilen ladet med kaffe, garn og croissanter, og vi tog turen til det jyske.


Todbjerg havde trukket i sit mest idylliske og solrige antræk, og vi gik rundt i den lille landsby og kiggede på nye strikkebøger, modellerne i dem og købte ind til efterårsprojekter.

Nye og kendte ansigter dukkede også op, og det var så skønt at se eller gense søde strikkere, som jeg til hverdag kun følger online.

Jeg måtte have en pose [g]uld med hjem, og med det følger de efterhånden obligatoriske Anne-og-Louise-krammere. Jeg har to helt specifikke projekter i tankerne med netop denne pose [g]uld – det kan du læse mere om senere på ugen.

Med mig hjem kom også de fineste maskemarkører lavet af Karen Marie Dehn. Jeg er helt forelsket i dem – de passer jo så godt til mine strikkeprojekter (farvemæssigt) og så er de meget smukke. Jeg købte også Susie Haumanns nyeste bog med tørklæder – Urban, Sanne Fjallands bog Poetry, og endelig Sequence Knitting af Cecelia Campochiaro. De pynter virkelig på boghylden, og jeg har valgt de første projekter som skal laves. Mere om det senere på ugen.

Strik i Anettes have – mit igangværende projekt Void sjalet og den netop hjemvendte Dipdye Jakke.

Efter kaffe, strik og småkager i Anettes have, var det tid til næste stop. Lagkage på Vrads Station.

Jeps, vores primære indtag den dag var kaffe og kage.

Det skulle vise sig at være en positiv oplevelse ud over det sædvanlige. Vi blev placeret på gårdspladsen / perronen med udsigt til skøn natur og et bryllup der blev holdt i stationens stuer. Så der sad vi i solen med vores strikketøj, kaffe og kagebord og bare nød det.

Kafe-kage-strikkebord ala Vrads

Stationsfrue Anne kom ud med det man må kalde en alletiders tøsedrinks, og vi begyndte så småt at udtænke hvordan vi kunne blive på stationen. Kagemaverne var i den grad fyldt, men som de voksne ansvarlige vi er, måtte vi også tænke på rigtig aftensmad. Stationsfruen tilbød at lave aftensmad og inden længe stod der en fantastisk menu på bordet. Nu var vi ikke i tvivl. Vrads Station måtte være himlen. Nøj hun er god til at lave mad, hende Anne. Se bare hvor vi smiler.

Spørgsmålet er ikke om vi kommer tilbage til Vrads Station, men hvornår. Og hvor længe. Du skulle også tage et smut forbi når du er i nærheden, og nyde godt af Annes lækkerier og de skønne omgivelser. Læs mere om Vrads Station og se åbningstider lige her.

Turen hjemad blev ret sen, men det gjorde ikke så meget. Vi havde haft en skøn dag.

 

På fredag udkommer endnu en skøn bog – Yndlingsstrik 2. Bogen indeholder fine og feminine strik modeller og broderier, designet af to jeg holder meget af – Katrine Hannibal og Camilla Vad. Jeg har fået et lille smugkig, men glæder mig helt utroligt til at se den endelige bog.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Finished object : Dip Dye Jakke

Min dipdye jakke er færdig, og jeg har haft den på siden jeg fik den retur. Jakken har været på en lille ferie hjemme hos Camilla, som har hjulpet med at sy og klippe op. Jeg har endnu ikke prøvet at klippe i strik, og var så bange for ødelægge min jakke, så Camilla var så sød at tilbyde sin hjælp. Jeg skal selvfølgelig selv prøve det, men tror jeg starter med at klippe en strikkeprøve op..

Det bliver en favorit i min garderobe, for jeg er vild med det hele – farverne, garnet, designet og parformen. Alt går op i højere enhed.

Jeg startede på den 5. august, og fik den retur i går, 27. august – det har altså taget 3 uger at strikke jakken.

INFO SHEET

Opskrift: Dip Dye Jakke – strikket i str ungpige (en halv pindestørrelse under str. lille)

Designer: Camilla Vad

Link til alle Camillas opskrifter findes i menuen til højre – tryk på billedet af søde Gitte, så kommer du direkte til shoppen.

Garn: Engleuld fra Tusindfryd. Jeg har brugt originalfarverne fra opskriften. De fremgår også af min Ravelry project page (link længere nede)

Konstruktion: Jakken strikkes oppefra. Kraven strikkes frem og tilbage, hvorefter jakken samles og strikkes rundt resten af vejen. Farveskiftene fremgår i opskriften pind for pinde, så det helt rigtige dipdye look kommer frem. Hvis garnskift (og dermed enderne) placeres strategisk korrekt midt i det stykke der skal klippes op, skal der ikke hæftes ender. Endelig er der de fine ombukkede kanter, som giver et meget fint finish.

Teknikker: Opklip (kan udliciteres til en ven og tilbagebetales i småkager) Derudover er det en meget simpel jakke med ret og vrangmasker. Jeg har slået masker op under ærmet ved almindelig krydsopslag, da der jo arbejdes med to tråde. Opslagskanten bliver lidt mindre, men det gør mig normalt ingenting, da den jo skal sys.

Modifikationer: Jakken strikket på en 3,5 mm i stedet for 4 mm, da jeg ikke er ret stor.

Sværhedsgrad: Oplagt egoprojekt for en letøvet strikker med trang til at klippe i strik.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise garnmængder. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.


Jeg er så glad for at tilføjet denne jakke til min håndlavede garderobe. En virkelig succes, der bliver svær at slå.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og rigtig dejlig søndag.

Kærligst,

Pernille

Superwash garn

Da jeg kiggede på materialer til den strikkede garderobe, nåede jeg også omkring superwash. Jeg har en enkelt cardigan i Madeline Tosh Prairie i min garderobe. Jeg er ikke specielt begejstret for tanken om superwash garn, men har alligevel ikke sat mig helt nok ind i det. Og spørg så lige dig selv – ved du hvad superwash garn er – udover at det er vaskemaskineegnet?

Jeg har læst lidt om superwash processen både her, her og endelig hos Woolful lige her.

Sidder du nu som jeg, og gennemgår dit lager af plasticovertrukne garnnøgler med en lidt flad fornemmelse? Giver det nu lidt mere mening hvorfor det er så blødt og glat? Uld i en plastictube… Øv. Jeg har tidligere været skeptisk når jeg købte superwash uld, for jeg vidste jo godt lidt at der var en proces bagved, som jeg mest havde lyst til at lukke øjnene for. Fordi de smukke håndfarvede garner vil så gerne vil flytte ind i mit lager. De fine farver, og den bløde tråd er næsten ikke til at stå for. Men inden i den plasticcoating er der uld, som er blevet smadret for at være nemmere at farve, vaske og have på. Jeg lover mig selv at være endnu mere bevidst omkring superwash fremover. Jeg vasker alligevel altid i hånden, og synes sjældent at uld kradser. Er jeg for sippet? For snerpet? For snobbet? For meget?

Hvad synes du om superwash og bruger du det i din garderobe? (gælder ikke accessories og børnetøj)?

[socialpoll id=”2382644″]

Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille