Er slowfashion det nye fastfashion?

Hånden på hjertet. Jeg mangler ikke sweatre i min garderobe. Jeg har rigeligt til at dække mine behov. Og for en som mig der foretrækker at holde en lille garderobe med favoritter som ofte er i brug, har jeg måske lige rigeligt. Lad mig sige det sådan – jeg har ikke strikket dem alle af behov, men nærmere fordi de var pæne og sådan en vil jeg da også have.

Læs videre

Hvad er egentlig et godt garntilbud?

Min egen historie om et kæmpe garnlager, der er på vej til at blive en lille, men værdsat garnsamling har lært mig et og andet. Både når jeg ser podcasts og læser opslag på Instagram om den skønne garnsamling vi hver især har, behovet for at købe billigere garn for at få råd til at strikke x antal sweatre om året, og endelig de gode tilbud der ikke er til at stå for, får mig til at indse, at jeg har været på noget af en rejse.

Og det får mig til at stille spørgsmålet ‘Hvad er egentlig et godt garntilbud?’

Der er som sådan ikke noget galt med billigt garn. Hvem kan ikke lide billigt garn?

For nogle år siden havde jeg selv et for stort lager, men jeg købte alligevel nyt garn. Nogle gange fordi jeg faldt over et virkelig godt tilbud. Nogle gange fordi at noget garn sælges i en meget begrænset periode (shop updates!), og så gælder det om at slå til mens der er noget på hylderne. Eller jeg tog på garnfestivaller og gav mig selv lov til at snolde. Men hvor meget af det havnede på hylden uden nogle egentlige planer for hvad det skulle bruges til? Og var det så egentlig et godt tilbud?

Lad os sige at jeg gjorde et virkelig godt kup, og købte 500 gram garn til 250 kr. Garn som jeg ikke rigtig har en plan med, men sagtens kan se mig selv bruge på et tidspunkt. Næste måned sker det samme. Måneden efter det samme. 

På et år bruger jeg altså 3.000 kr. på gode tilbud. Garn samlingen er vokset med 6 kilo. Måske bruger jeg 1/3 af det og har således 2/3 tilbage i garnsamlingen året efter. Der ligger nu garn for 2.000 kr. i min samling. Garn som jeg ikke har nogle særlige planer med og som langsomt ryger længere og længere bagud på hylden eller ned i kurven. Det er måske ikke drømmegarnet, og skal jeg være ærlig så ville jeg faktisk nok ikke have købt det i dag.

I stedet klikker jeg silk mohair hjem til en ny sweater fra Petiteknit eller My Favourite Things Knitwear, fordi det er bare så smukt. Men det er også dyrt. Så i stedet for at købe det garn jeg virkelig godt kunne tænke mig, så vælger jeg en lidt billigere løsning. For det er jo dyrt at strikke en sweater. 

Men faktisk, så har jeg garn for 2.000 kr. liggende i min garnsamling. Gode tilbud som jeg ikke kunne stå for. Men det passer bare ikke rigtig til den sweater jeg skal strikke nu. 

Tænk lige hvis jeg ikke havde købt de der virkelig gode tilbud.. så ville jeg havde 2.000 kr til at købe garn for. De penge er nu istedet bundet i mit tilbudsgarn der ligger på hylden. Og som ikke kan bruges til den sweater jeg nu gerne vil strikke. 

Hvor mange kigger egentlig på om der er garn i deres samling inden de klikker nyt garn hjem? Det er måske ikke præcis samme garn som Petiteknit netop har strikket den model i, men det garn er vel købt med den intention at det skulle blive til noget fint.

-o-

Ræk lige hånden op hvis du kan genkende et eller flere af de her scenarier:

– Køber garn på tilbud uden at have et konkret projekt i tankerne. Garnet er måske ikke lige drømmegarnet, men det er et godt tilbud og det skal jeg nok få brugt.

– Køber garn til en ny model og klikker ekstra garn i kurven for at få fri fragt

– Købt silk mohair fordi ALLE strikker i det. Men du valgte en billigere kvalitet og nu har du mohair alle vegne. I næsen, i munden, på bukserne, i håret, ja selv babyen har silk mohair på sig. AARGH! Det skidt fælder som bare fanden!

– Klikker garn hjem fordi Petiteknit eller [indsæt selv fancy strikkedesigner] strikker i netop dén farve. Men farven passer ikke rigtig til dig, og du valgte også et billigere garn og det er altså bare ikke helt det samme når det kommer ind af døren. Du ligger det liiige i en kasse med noget andet garn og åbner med den anden hånd Instagram… Sikke en flot model!! Hvad er den strikket i? Dét garn kunne du godt tænke dig. Og glemt er det garn du købte for nogle dage siden.

– Køber masser af garn fordi du strikker meget og har mange projekter på din to-knit liste. Men ender altid med at købe nyt når der kommer en ny model og glemmer alt om den der to-knit liste. Imens hober garnet sig op i et ukendt antal kasser og skuffer. Og poser. Grimme poser.

– Køber et billigere garnalternativ for at strikke en nyudgivet model, men da den er strikket, ligner den altså ikke helt den model du har set på Instagram. Trøjen ryger i skabet og du har ikke set den siden. Det er x år siden. 

– Købt nyt garn fordi det du har på lager er jo ikke in. Er det ikke Insta worthy, gider du ikke strikke i det. Lige nu. En anden dag måske. Helt sikkert en anden dag.

-o-

Jeg gentager. Der er absolut intet i vejen med at købe billigt garn. Hvem vil ikke gerne betale den laveste pris, eller benytte et godt tilbud?

Der hvor kæden hopper af for mig, er når jeg køber garn for at strikke dén eller dén model. Og samtidig har en kæmpe garnsamling fyldt med garn. Garn for tusindevis af kroner, der bare ligger. Så længe det ligger der, er pengene ikke well spent.

Det er ikke et godt tilbud før det er på pindene.

Ofte er argumentet for at købe billigt garn at man strikker meget. En trøje vil koste 500-1000 kr. at strikke i originalgarn fra Isager, Knitting For Olive eller Sandnes Garn. Det er mange penge for en trøje. Det synes jeg også. Men gå så en tur i garnsamlingen og tag den store lommeregner med. Hvor penge har du brugt på garn der ikke er brugt endnu? Mit gæt er, at der for manges vedkommende vil være til en hel del trøjer i den dyre ende. Penge der allerede er brugt, men hvor garnet har mistet sin nyhedsværdi. 

Jeg er på ingen måde hellig her. Jeg kan selv række hånden op til langt de fleste af ovenstående tilfælde.

Men jeg gad ikke leve med den dårlige samvittighed over at pakke en masse garn væk, for i øjeblikket efter at købe noget nyt og mere fancy garn.

Jeg har derfor været igennem en proces hvor jeg arbejder mig hen mod en lille eksklusiv samling. Og med begge øjne åbne og et yderst bevidst sind køber jeg kvalitetsgarn til helt konkrete projekter. Jeg arbejder med en ønskeseddel og venter gerne måneder med at købe et bestemt garn. Hvis jeg stadig ønsker mig det efter 4 måneder, så er det drømmegarn. Jeg vælger modeller der er nøje udvalgt til min garderobe, i farver som jeg véd jeg bruger.

På min vej hertil har jeg foretaget et hav af fejlkøb, både når det kommer til kvaliteter og farver. Jeg har haft et kæmpe garnlager, og har i mit forsøg på at gøre det mindre taget det frem og med realistiske øjne kigget på om det er noget jeg kan forestille mig at strikke med i nær fremtid. Eller på den lidt længere bane. Jeg har indset at en del af det ikke ville komme på mine pinde lige nu. Nok heller ikke i morgen. Nok aldrig. Jeg har solgt videre med tab og foræret væk. Penge ud af vinduet. Jeg har tabt ret meget, men er også blevet klogere. Jeg har fanget shoppetrangen og så har jeg holdt den. Ind imellem har den været vild og ustyrlig, og det har krævet kræfter at holde den. Holde igen. Det nytter jo ikke. Det nytter ikke at købe mere garn end jeg kan nå at strikke. Tendenserne og farverne skifter, og selvom jeg påstår at have en tidsløs og varig stil og farvepalette, så kan jeg ikke undgå at blive påvirket af modebilledet. Af nye kvaliteter. 

Så længe jeg har garn i min samling, behøver jeg ikke købe nyt. Og når jeg endelig køber nyt, så er det drømmegarn. Helt vidunderligt fint og blødt garn, som jeg kommer til at strikke de fineste striktrøjer af. Jeg strikker med det mens jeg synes det er magisk og fint. Mens jeg synes at lige netop dén model i dén farve er det der skal til, for at indfri mine strikkedrømme. 

Jeg har selv en (muligvis naiv) tro på, at det i længden er billigere.

At strikke hver en meter af det garn jeg køber. Og det garn skal være det bedste. Det jeg drømmer om at strikke med. Det der giver mig luksus i strikkegarderoben.

-o-

Er det bare en tand for helligt? Vil du bare gerne have lov til at købe mere Drops garn og strikke sweatre fra Petiteknit til du segner? Det er også okay. Det er blot et (kærligt!) forsøg på at prikke til det lille shoppemonster der lever i de fleste af os. Og det var et forsøg på at prikke til opfattelsen om at ‘jeg strikker mange trøjer og køber derfor billigt garn for at få råd til det’

Er du helt ny strikker, eller har du intet garnlager, så er det naturligvis en helt anden situation. Men de fleste har en fin og særdeles velassorteret garnsamling, og kan sagtens holde pindene glødende i månedsvis uden at købe nyt. Og lagergarn er – når du shopper i din egen samling – gratis.

Jeg håber at du har forstået hvor jeg vil hen. Jeg peger fingre af ingen. Kun mig selv. Sender en lille tankefugl ud i verden og håber at den spreder lidt tanker ud på sin vej. Eftertanke. Omtanke. 

Jeg hører meget gerne dine tanker om emnet. Det er – som du ved – noget der optager mig meget.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid. 

Kærligst,

Pernille

Hjemmelavede gaver #3 – Hvordan

GAVEINDPAKNING
Til sidst kommer en lille opfordring. Eller måske udfordring, det er op til dig.

Du genkender sikkert de store sække med gavepapir der ved fødselsdage og jul har det med at hobe sig op efter gaveudpakning. Nogle gemmer papiret, men det kan være svært med tape og hvordan pakker man lige den her dims ind uden at bruge tape, men kun ved at bruge bånd?

Vidste du at meget gavepapir har plastic coating og derfor ikke kan gå i papircontaineren? Det skal i restaffald og brændes på forbrændingen.

Og prøv så lige at forestille dig mængderne af gavepapir der bliver brugt og brændt op i Danmark i december. Jeg ved ikke med dig, men jeg synes mildest talt at tanken er nedslående. Der kan man da tale om et engangsprodukt der på et splitsekund er i stykker og glemt.

Du har nok fanget hvor jeg er på vej hen.

Indpakning kan sagtens lade sig gøre uden at brænde tonsvis af gavepapir op. Du kan enten sy gaveposer med fint bånd, som kan genbruges hvert år. Det kan sagtens være nogle med juletema, og nogle med fødselsdagsflag, hvis du synes. Se hvad du har af stof på lager og tænk lidt ud af boksen. Overvej om du har nogle dynebetræk der mon skal have nyt liv og trylles om til stofposer. Måske en dug der aldrig bliver brugt og derfor bare fylder i en kommode.

På Instagram faldt jeg over de fine stofposer som @registzelaustsen har syet. Seriøst lækre!

Og så er der furoshiki. Den japanske kunst at pakke gaver ind i stof. Der findes adskillige guides der viser hvordan du placerer forskellige typer af gaver på stoffet og derefter pakker gaven ind. Jeg synes nu også at det er ret intuitivt når man først går i gang. Jeg prøvede det selv af sidste år til jul, og synes både det var ret sjovt, forholdsvis nemt og virkelig pænt. Stoffet tog jeg med mig hjem efter at gaverne var åbnet, og i år skal jeg igen binde fine gaver ind med stof og naturpynt.

Billede fra pinterest.com

Og hvad for noget stof skal du så bruge? Jeg kan anbefale at bruge relativt tyndt stof, det er nemmest at arbejde med. Jeg fandt faktisk bare forskellige stykker stof i hjemmet der egnede sig. Jeg brugte både et kvadratisk tørklæde, en pæn (og ren!) stofblesnusseklud fra Konges Sløjd i en god kvalitet, viskestykker fra HAY, stykker af stof fra mit lille stoflager og en satinpose jeg havde fået sammen med en taske.

For gaver der var svære at pakke ind pga faconen, puttede jeg dem i kasser eller æsker jeg fandt rundt omkring i huset. Det er ret nemt at pakke en firkantet form ind. Garn fra restelageret kan give det et rustikt finish hvis der er brug for bånd. Jeg gemmer dog alle de silkebånd jeg kommer i nærheden og har den smukkeste samling som jeg også bruger til gaveindpakning.

Jeg har samlet lidt Furoshiki inspiration på et Pinterest board. Det finder du her.

Jeg har også et par ruller gavepapir som jeg har købt for nogle år siden. Det bruger jeg indimellem også, fordi det er jo allerede produceret, så skal det naturligvis bruges.

I løbet af året har min datter malet adskillige stykker karton med både pensel og fingermaling. Jeg har gemt dem alle, og bruger dem i år til til-og-fra-kort, med et lille stykke hvidt papir limet på til at skrive på.

-0-

Jeg håber at du har mod på at prøve at pakke nogle gaver ind på sjovere og mere bæredygtig måde. Hvis ikke du kan overskue alle pakker, kan det sagtens ære nogle udvalgte.

Her kommer lige et link til en fin artikel om netop gaveindpaknings påvirkning af klimaet skrevet af Ditte Hedegaard. Hun er journalist og skriver om klima, bæredygtighed og grøn omstilling. Hvis det også er noget der interesserer dig, udsender hun hver torsdag et virkelig godt nyhedsbrev som hedder Klimabarometeret. Find det lige her. På Instagram finder ud hende som @onegreenjournal. En varm anbefaling til både nyhedsbrev og hendes profil herfra.

Hvis du stadig læser med – tal for din tid.

Kærligst,

Pernille

Dette indlæg er nr 3 i rækken om hjemmelavede gaver.

Nr 1 handler om hvorfor vi giver hjemmelavede gaver.
Nr 2 et er inspirationskatalog med forslag til hjemmelavede gaver.