Håndlavet garderobe : Becca trøje

Så blev min Becca trøje også færdig. Den har været på pindene fra 31. maj til 22. juni og har dermed taget 3 ugers tid at strikke.

Det har været en (lyserød) drøm at strikke den, og det er en af de projekter som jeg gerne ville have til at tage lidt længere tid, men så var den jo blevet alt for stor til mig.

INFO SHEET

Model: Becca fra Yndlingsstrik 1, strikket i str. S (ærmer str XS)

Designer: Katrine Hannibal for Oenling

Garn: Alpaca 2 i farven 61s

Konstruktion: Trøjen strikker rundt nedefra og deles ved ærmerne, hvorefter for- og bagstykke strikkes færdig hver for sig med vendestrik på skuldrene for god pasform. Ærmerne strikkes rundt nedefra, mens ærmekuplen strikkes frem og tilbage. Ærmerne sys på, og der strikkes en ribkant ved halsen.  Færdig arbejde.

Teknikker: Det fine japanske viftemønster nederst på trøjen og ærmerne er strikket med omslag og centreret indtagning. Derudover er der vendepinde på skuldrene og sammensyning med madrassting.

Modifikationer: Jeg har lavet lidt om på indtagningerne på ærmekuplen. Derudover har jeg fulgt str xs på ærmerne da jeg er lidt af en slapsvans med tynde arme. Endelig har jeg ikke strikket ribkanten ved halsen, da jeg synes rigtig godt om den enkle kant. Jeg har i stedet lavet en enkel finish i nakken med et par hæklede rækker.

Garnet opfører sig eksemplarisk efter at være blevet skyllet op og have ligget fladt til tørre. Mønsteret træder så fint frem, og maskerne har lagt sig så fint. Jeg er meget, meget glad for min nye lyserøde yndlingstrøje.

Jeg tog trøjen på og spadserede en tur med min bedre halvdel. Han tog sit nyeste legetøj med, og tog et par billeder af min nye trøje.

IMG_4033

IMG_4049

IMG_4043

IMG_4042

IMG_4036

IMG_4060

IMG_4096

IMG_4085

IMG_4171

IMG_4149

IMG_4115

IMG_4124

 

Hvis du stadig kigger med – tak for din tid, og rigtig god aften.

Kærligst,

Pernille

Finished object: Mellow cardigan

Min Mellow er færdig. Nøj hvor er jeg glad for den.

Jeg startede den 19. april og var færdig den 1. juni. Den er altså strikket på en god måneds tid. Jeg kunne nok have strikket den hurtigere, men jeg havde et par småprojekter ind imellem.

INFO SHEET

Opskrift: Mellow cardigan – strikket i str S.

Designer: Camilla Vad

Garn: Mohair by Canard / Kid Mohair – se farvekoder på de tre forskellige tråde lige her. Jeg har brugt samlet 407 gram fordelt på 1.763 meter.

Konstruktion: For og bagstykke strikkes nedefra og op, deles ved ærmerne og strikkes færdige hver for sig. Forstykkerne er strikket sammen med bagstykket. Jakken er let taljeret og formet med ind- og udtagninger. Ærmerne er strikket frem og tilbage, syet sammen og derefter syet på. Til sidst er der samlet masker op langs med forkanterne og rundt om nakken. Kanten er strikket frem og tilbage i glatstrik, hvorefter kanten er bukket ind og syet fast på indersiden af jakken.

Teknikker: Hele jakken er strikket i retstrik – kun kantbåndet har vrangmasker. Det er simpelt og ligetil. Derudover er der indtagninger (2rsm) og lænkeudtagninger. Endelig skal der sys en smule – jeg har brugt madrassting. That’s it! Mere skal du ikke kunne!

Modifikationer: Ingen.

Sværhedsgrad: Oplagt egoprojekt for en begynder.

Ravelry project page: Findes lige her. Opskriften er i Ravelrys database og det er SÅ skønt for en strikkenørd som mig.

image

image

image

image

Jeg har virkelig hygget mig med at strikke den, og er nu i tænkeboks hvor jeg overvejer den næste farvekombination. Den første var helt klart et safe choice – men dem er er der selvfølgelig flere af :D.

Mellow får de varmeste anbefalinger herfra – både processen og projektet er en fornøjelse. Det kan som altid anbefales at se andres farvevalg og finde inspiration før du starter op.

#mellowknitalong slutter først 30. juni og du kan derfor stadig nå at være med – det er sjovt, og så er der jo en skøn præmie til en heldig deltager. Jeg må hellere holde mig ude af konkurrencen, men bliver nok nødt til at anskaffe mig vinderpræmien også. Jeg føler dog allerede at jeg har vundet, for #mellowknitalong har for mig medført flere nye eller forbedrede strikkebekendtskaber, bl.a. søde Camilla som har designet jakken. Det er en gave man ikke kan vinde i nogen konkurrence ♥

Hermed en opfordring til at deltage i knitalongs hvor der også er mulighed for at mødes og strikke sammen. Uden at love for meget, kan jeg godt sige at succesen gentager sig i efteråret.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

En håndlavet garderobe og konstruktionen af en sweater + et nyt juni-projekt

Jeg håber på at kunne fylde mit skab med bløde hjemmestrikkede sweatre, og det fik mig til at tænke på diversiteten i udtryk, facon, kvaliteter og stil.

Når vi taler om sweatre og deres konstruktion, er der nogle alternativer som vi alle holder mere eller mindre af, eller foretækker. Skal den strikkes oppefra, nedefra, eller på tværs? Jeg har prøvet samle de forskellige konstruktioner i nogle hovedkategorier (og det var faktisk lidt svært):

  • RAGLAN – Strikket oppe- eller nedefra med ud/indtagninger hvor bærestykket møder ærmet.
  • RUNDT BÆRESTYKKE – Strikket oppe- eller nedefra. Minder meget om raglansweateren, men med et bærestykke hvor udtagningerne er fordelt på få pinde i stedet for med en bestemt placering.
  • BOXY – Rektanglformet trøje strikket oppe – eller nedefra, rundt under ærmerne og fladt over ærmerne, eller fladt hele vejen hvis det er en cardigan. Der samles masker op op strikkes ærmer, eller ærmerne strikkes nedefra og sys på.
  • FIGURSTRIKKET – Forstykke(r), bagstykke og ærmer strikkes hver for sig og sys sammen til sidst. For- og bagstykke kan være strikket i ét, så der er enten 3 eller 5 dele.
  • PÅ TVÆRS – Fra første ærme til kroppen og videre til næste ærme.

…og dertil et hav af variationer, som kun begrænses af designernes kreativitet og fantasi.

Jeg har altid synes at en sweater som er strikket ovenfra og ned er en nem og skudsikker metode til at få en pæn sweater. Det synes jeg egentlig stadig. Men jeg er begyndt at se fordelene ved andre metoder, som bl.a. har en smule mere montering. Lad mig forklare.

Det hele handler om hvad man skal strikke.

Skal jeg strikke en trøje til et barn, vil jeg altid vælge oppefra og ned med raglan ærmer eller et rundt bærestykke. Det gør det nemmere at gøre krop og ærmer længere sidst i processen, og der er et minimum af montering. Ærligt, så gider jeg ikke en masse montering på en baby- eller børnetrøje. Derudover er der ingen sømme som kan sidde irriterende, og den lidt ‘uformelle’ konstruktion passer rigtig fint til børn.

Strikker jeg til mig selv, kan en top-down raglan sweater være rigtig fin med muligheden for at prøve den på undervejs, justere længde på ærmerne osv. Men den kan også være lidt uformel i sin form og look. Det er en hyggelig sweater eller cardigan. Går jeg efter et mere formelt look med en fastere struktur, kigger jeg efter en sweater eller cardigan der monteres, måske ikke bare ærmer, men også forstykke og bagstykke. Der kommer pludselig en søm i siden, som giver lidt hold og struktur, og en søm som definerer skulderen. Jeg synes det giver et ‘pænere’ og mere professionelt look når en sweater har sømme og et monteret ærme. Eller er det bare mig?

Det gælder dog langt fra i alle tilfælde, og en monteret trøje kan sagtens have et afslappet look, ligesom en raglan sweater kan være pæn og mere formel. Det afhænger af form, mønster, garnkvalitet osv. Tænk bare på Brooklyns Tweeds modeller – mange af dem er strikket i enkelte stykker, for derefter at blive syet sammen, og der må siges at være en overvægt at hyggelige trøjer i deres kollektioner. Jeg synes dog det klæder dem med monterede ærmekupler, fordi det giver mere hold og ser professionelt ud.

Et lille tip hvis man strikker en trøje rundt nedefra, og gerne vil have markeret sidesømmen, er at strikke en enkelt maske omvendt glat hele vejen op midt under ærmet (eller en anden maske der vil skille sig ud fra for- og bagstykke). På den måde bliver siden markeret, for- og bagstykke bliver pænt defineret og trøjen får et pænt look. Synes jeg.

Det betyder ikke, at jeg fra nu af kun strikker trøjer og cardigans i flere dele, for at sy dem sammen. Jeg har masser af rundtstrikkede sweatre på min to-do, både oppe- og nedefra.

Du kan, som altid, se min fulde strikke-to-do-liste lige her.

Når det kommer til stykket, vælger vi jo ikke altid selv hvilken konstruktion vi vil strikke. Vi forelsker os i et mønster, og hvis vi brænder nok for det, laver vi trøjen som den er konstrueret af designeren. Med mindre man er skrap og kan konvertere det til den foretrukne konstruktion.

Hvilket konstruktion foretrækker du? Og går du bevidst uden om en model fordi den monteres? Og tænker du som designer over hvilken konstruktion du vælger til din model?

Jeg er netop gået i gang med et skønt juni-projekt fra bogen Yndlingsstrik af Katrine Hannbal for Önling. Jeg har slået op til modellen Becca, som er en simpel v-hals sweater med et smukt mønster af japanske vifter. Der er en rigtig fin balance mellem lidt spændende mønster i starten, og derefter en masse glatstrik. Jeg strikker den i alpaca 2 fra Isager, som er en blød blanding af alpaca og merino. Jeg strikker den i den smukke farve 61, som er en af mine favoritter. Jeg håber på, at den flyver af pindene, så jeg kan bruge den hele sommeren når jeg skal gå lange aftenture ved stranden, eller sidde ude på de lange sommeraftener.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for bogen, som indeholder det fineste strik i neutrale farver, der kan bruges ved alle årstider og i mange år – deraf navnet yndlingsstrik. Hvis du ikke kender den, kan du se billeder af modellerne lige her, og hold i øvrigt øjnene åbne den kommende stykke tid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille