Workshop hos How To Do Fashion

I januar var jeg på sy workshop hos Nanna – kvinden bag How To Do Fashion. Nanna designer smukke vintage sy mønstre og underviser i syningens og tilretningens fine kunst. Jeg er ikke en udpræget vintage pige  – faktisk er jeg slet ikke vintage – men valgte Nanna som sy-mentor fordi jeg tænkte at forståelsen for kvindekroppen er det vigtigste. Og Nannas modeller er for kvinder med former. De komplimenter dem og fremhæver på fineste vis.

Jeg skulle sy en fin og forårsagtig No. 1 Dragør, og håbede på at få en fin kjole med hjem, men også et mønster tilrettet til mig, så jeg efterfølgende kan sætte en masseproduktion af kjoler i gang. For enhver kan måske nok sy en kjole og følge en udførlig vejledning, men passer den? Og det er jo en af de død smarte fiduser der er ved at sy tøjet selv, at det lissom passer til den krop man er udstyret med. Tilretning er et must hvis man skal sy sig en garderobe.

Jeg havde valgt cremefarvet stof med små kaninansigter og prikker på. Meget påskeagtigt 🙂

Jeg kendte allerede et par af de ting ved min krop, der ikke passer til det tøj man køber i butikker. Jeg har fx ingen overdele der passer i ryggen. Det står altid og gaber eller sidder på anden måde løst. Derudover får jeg nemt nogle meget uklædelige buler ved armhulen ind mod min barm (der jo fylder lidt, for de som ikke skulle vide det). Mit forstykke og bagstykke er altså to forskellige størrelser. Det kan man ikke købe sig til – det skal tilrettes.

Har du på samme måde noget som altid sidder lidt uheldigt på købetøj?  Du kan nok godt komme på noget, som du ville ændre hvis du kunne.

Jeg startede med en stout model af overdelen, og Nanna gik i gang med at tilrette. Der blev tegnet og sat nåle i, og langsomt blev stouten tilpasset min krop, så der ikke var noget der flappede, gabte eller foldede. En overdel til mig og kun mig. Barmen fik lidt ekstra plads, og adskillige centimenter forsvandt i ryggen. En ekstra kile og kortere stropper. Væk var standard størrelsen, og frem kom to forskellige størrelser i én og samme overdel. Det kalder jeg customized perfection.

Tilrettet stout fra forsiden
Tilrettet stout fra bagsiden

Min mønster blev tilrettet og jeg gik i gang med den rigtige kjole. Nanna guidede med sikker hånd, kom med guldkorn og tips og rundt omkring i systuen lød der både ‘Aaahh SÅdan’ og ‘NU forstår jeg’ og en hel del ‘Nanna, er det her rigtigt?’ Nanna gik fra bord til bord og fik os videre når vi var i tvivl eller gik i stå.

Jeg brugte begge dage på kjolen og har sprættet mere end et par syninger op. Det var dog arbejdet værd og slutresultatet er så fint. Jeg fik også prøvet overlockeren, og opdagede til min overraskelse at den ikke er svær at bruge (den er faktisk nemmere end en almindelig symaskine når den først er trådet- go figure). Alle kanter har derfor en meget fin finish. En kjole tilrettet til min krop og med justeringer efter ønske. Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Ja, faktisk blev det mit første stykke ventetøj, for der er gjort plads til en rund mave og ekstra fylde i barmen. Et voila, et styks elegant graviditetskjole som kan tages i brug til sommerens arrangementer. De andre gravide bliver garanteret død misundelige over at se så fin en kjole, som ikke er fra mamalicious (intet ondt om dem i øvrigt).

Overdel og skørt klar til at blive sat sammen

Læringskurven har været på himmelfart, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med mit næste sy projekt. Det kan meget vel blive endnu en No1 Dragør kjole, for den er ret sjov at sy. Jeg vil så gerne på flere af Nannas hold, når kroppen er tilbage i normal facon og jeg finder tiden til det. Den viden jeg har fået på weekend workshoppen kunne jeg aldrig selv have oparbejdet, og derudover føler jeg mig 100% sikker i Nannas hænder. For en sylærer hjælper jo med råd og vejledning, og skal derfor forstå hvor man gerne vil hen. Ikke fordi jeg ikke selv kan åbne munden, men jeg kan jo ikke fortælle hende det jeg ikke ved. Nej, hun forstår mig og min krop, og hvordan vi skal få det bedste ud af det.

Tak for en dejlig og lærerig weekend til Nanna – og selvfølgelig mine med-sy-studiner Emilie, Katrine, Maja og Lianna.

Kjolen er også mit første (og indtil videre eneste) bidrag til #garderobemal. Det næste projekt bliver en strikket cardigan – jeg har dog ikke bestemt hvilken model endnu.

Nannas fine systue
Den færdige kjole – No1 Dragør
Detaljer. Kjolener uden synlige syninger i udskæringen – ret blæret detalje synes jeg.
Ryg
Smukke wienerlæg
Den her skulderstrop sidder perfekt på min skulder og der er ingen folder ved brystet

Du finder Nannas workshops og kurser lige her. Indlægget er ikke sponsoreret, hvis du skulle spekulere over det. Jeg håber du har haft en skøn påske og fået syslet lidt med nyt til din garderobe.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og rigtig god 2. påskedag.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

#Garderobemal indtil nu, en heldig vinder for januar og månedsgaven for februar

Garderobe makealong har fået en flyvende start, og der er så mange der har meldt sig på banen. Det er jeg så glad for!

I januar lavede jeg lidt simpel grafik og inviterede jer til at reposte billedet på Instagram og dele jeres tanker om hvorfor I deltager i #garderobemal. Der kom så mange fine tanker omkring den håndlavede garderobe, forbrug og et ønske om at sætte kvalitet over kvantitet. Det har været så skønt at læse med. Find billedet herunder ved at søge på #garderobemal på Instagram, og læs nogle af mange inspirerende tanker der ligger bag.

MIN FØRSTE MÅNED I GARDEROBEMAL

Januar startede forrygende ud med den smukke kimono af Sanne Fjalland fra hæftet Poetry. Midt i måneden blev jeg ramt af en slem omgang startitis, og der hoppede det ene projekt efter det andet på mine pinde – ikke at jeg har haft meget strikketid, for jeg har været arbejdsramt det meste af måneden. Et af dem er et teststrik for Camilla Vad (som i øvrigt gør sit for at modarbejde min stashdown projekt – der fulgte en hel pose garn med) og det strikker jeg nu sideløbende på sammen med min kimono. I weekenden syede jeg en meget fin og sød version af No1 DragørHow To Do Fashions weekend workshop – det fortæller jeg selvfølgelig meget mere om meget snart, ligesom det vil indeholde billeder af den færdige kjole.

JANUAR MÅNEDS PROJEKTER OG MÅNEDSGAVE

Det er første dag i februar, og dermed tid til at finde en heldig vinder af januars månedsgave – det smukke kit fra Einrúm. Jeg har trukket tilfældigt lod blandt de færdige projekter, og vinderen blev @linesterumgreibe – TILLYKKE!!

Nedenfor kan du se et par af de #garderobemal projekter der har været på pindene hos forskellige strikkere i januar:

Øverste billede: @randikn

Nederst fra venstre: @sysleriget * @begaan * @amarmamma * @tonjecharlott

FEBRUAR MÅNEDS MÅNEDGAVER

Der er så mange sponsorer der har valgt at bidrage til #garderobemal, at jeg i nogle måneder trækker to vindere! I februar kan du altså vinde en af følgende:

  • Bogpakke fra Turbine Forlaget med bøgerne Sy Nederdele, Op Art Sokker og Poncho. Senere på måneden anmelder jeg bogen Sy Nederdele, så hvis du er nysgerrig efter at høre mere om den, så hold øje med bloggen eller meld dig på email listen i menuen til højre, så sender jeg dig en mail når der er nye indlæg.

Billederne er lånt fra Turbineforlagets website.

Husker du min smukke Caitlin cardigan, som netop er et strikkekit fra Englegarn? Den er så blød og fin – og nu kan det blive din! (eller rettere – du kan strikke en magen til hvis du har lyst)

Husk at tjekke reglerne, som du finder lige her, for hvilke projekter der tæller med.

Så nu, søde makers, er det bare at gå i gang. Mangler du inspiration til et projekt, så tjek da #garderobemal på Instagram og se hvad de andre laver, eller tag et kig på min Pinterest opslagstavle med fine inspirationsprojekter til Garderobe Makealong – den finder du lige her.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Garderobe Makealong – begyndelsen

Da jeg for nogle år tilbage skulle flytte, kom det endnu en gang bag på mig hvor mange ting jeg har, og hvor meget tøj jeg aldrig går med. Det var for meget. Jeg synes det var en smule grotesk. Var det måske min hobby at købe tøj? Muligvis.

Jeg besluttede at slå bremsen i, få sorteret ud i det jeg aldrig brugte ( og det gjorde jeg ellers jævnligt) og sætte fokus på hvad jeg brugte. Det skulle bruges og slides, før jeg købte nyt.

Det gik overraskende let, og jeg havde pludselig både mere tid og flere penge til overs. En del blev af det er nok blevet allokeret til strik og garnindkøb. Men det føles på en måde bedre.

Jeg begyndte at have fokus på hvad jeg købte af tøj. Jeg har et job hvor jeg er nødt til at holde en garderobe der er nogenlunde præsentabel, men bevidsthed kan gøre mange ting.

Ved forrige årsskifte begyndte jeg at skrive jeg ned hver gang købte tøj, og hvor mange penge jeg havde brugt på det. Da tøjskabet var mere end fyldt, var der ikke de store behov for at gå ud og shoppe. Det første halve år købte jeg derfor kun meget sparsomt ind og ofte var det konkrete behov der blev dækket. Jeg blev ret overrasket over hvad en smule bevidsthed kunne gøre. Notesbogen med oversigten over tøjindkøb er lagt væk (for en periode) for jeg har fået ret godt styr på mit tøjindkøb.

Jeg køber tøj når jeg mangler, eller når jeg kan smide et stykke slidt tøj ud. Strømpebukser med hul i, forvaskede trøjer eller sko der er færdige. Resten bruger jeg. Det giver en fornemmelse af ro, at det tøj jeg har, bliver brugt. Det er tøj jeg har brugt i flere år, og så slipper jeg for at bruge den ene lørdag formiddag efter den anden i butikker eller til et lagersalg. Jeg bliver aldrig typen der køber tøj på nettet – jeg prøver ALT før jeg køber det. Det skal sidde helt rigtigt, hvis det skal med mig hjem. Man kan så undre sig over hvordan jeg endte med at have så meget ubrugt tøj i mit skab…

DEN HÅNDLAVEDE GARDEROBE

Sammen med nedgangen af tøjshopping kom også tankerne om at have en hjemmelavet garderobe. Jeg strikker derudaf, for at fylde skabet med fine strikkede trøjer. Og jeg håber også en dag at kunne sy tøj der dækker mine behov når de opstår. Men det skal være ordentligt. Så kan jeg erstatte en endnu større del af min garderobe med tøj jeg selv har lavet. Det ville være endnu et skridt væk fra fastfashion industrien og fejlkøb. Det ville være hamrende sejt.

I denne uge kastede jeg et blik på et uldtørklæde i det smukkeste print fra Malene Birger, som jeg købte for nogle år siden. Tørklædet ser ud som nyt, selvom jeg har gået meget med det. Men jeg går ikke rigtig med det mere. Jeg ender nemlig med at række ud efter et af mine hjemmestrikkede tørklæder. Det føles jo så meget bedre. At tage et tørklæde på, som jeg selv har valgt mønsteret på, valgt garnet til og strikket sammen på med en kop the, mens jeg har nydt processen. Ingen andre har det samme tørklæde i det samme garn og den samme farve (og hvis jeg skulle møde en der har, er det sandsynligvis en anden sej strikker som burde få en high five med på vejen). Stakkels Malene Birger lægger på hylden, slået af det hjemmestrikkede tørklæde.

Jeg har glædet mig SÅ meget til i dag, hvor vi starter #garderobemal. Min strikkeprøve er færdig og klar, min strikkepose står pakket og jeg kan næsten ikke lade være med at slå op til den smukke kimono jeg skal strikke som mit første garderobe item i 2017. Det har jeg lavet en lille video om i morges. Den finder du lige her. Jeg undskylder på forhånd for morgenhår og dårlig billedkvalitet (næste gang bruger jeg det rigtige kamera – I promise!)

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin