Finished object : Void shawl

Jeg har haft lyst til at strikke Void siden jeg så det første gang.

Formen, mønsteret og det enkle design passer ret perfekt ind i min strikkede garderobe. Og så manglede mit yndlingssjal ind imellem en udskifter.

Jeg endte med at slå op til det 4 gange. Mønster og garn skulle meget gerne være den helt rigtige kombionation. Da jeg endelig fandt det rigtige garn, gik det stærkt. For mønsteret er ret intuitivt og vanedannende. Og da de lange pinde var ved at blive lige lovlig lange, var det tid til retriller, og så gik det hele alligevel.

INFO SHEET

Opskrift: Void fra Amirisu Magazine issue 8

Designer: Melanie Berg / Mairlynd

Garn: Englegarn merino fine – et dejligt blødt og sprødt uldgarn. Jeg valgte sport weight i stedet for worsted weight, som der var angivet i opskriften. Jeg prøvede først med et tykkere garn, men synes ikke rigtig om det. Med englegarn på pind 4 blev det et knap så tæt stykke strik og jeg opnåede det fine fald som jeg gik efter.

Konstruktion: Sjalet starter med få masker og strikkes fra midt øverst og ned. Der er udtagninger på alle pinde, der giver den fine facon, der er knap så dyb og mere lang (også kendt som crescent-shaped).

Teknikker: En slags fremhævede, snoede masker, der er fint beskrevet i opskriften. Når først teknikken sidder i fingrene går det hurtigt. Derudover en god variation af ret og vrangmasker der gør arbejdet interessant og ret vanedannende.

Modifikationer: Strikket i tyndere garn på pind 4. Dertil flere mønsterrapport og flere retriller.

Sværhedsgrad: Et projekt for den let øvede.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise garnmængde. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.




Og med det projekt er efteråret jo for alvor sat i gang. Jeg er så begejstret for Englegarn, at mit næste projekt bliver i det overskydende garn – jeg havde nemlig ca 80gram tilbage, og det passede helt perfelt til et af de andre projekter fra min efterårs-strikke-to-do liste, som du i øvrigt kan se lige her. Stay tuned, eller kig med på Instagram, for det er et lille hurtigt projekt der forhåbentlig snart er færdigt.

Hvis du stadig læser med  – tak for din tid og rigtig god (strikke)weekend!

Kærligst,

Pernille

Finished object : Dip Dye Jakke

Min dipdye jakke er færdig, og jeg har haft den på siden jeg fik den retur. Jakken har været på en lille ferie hjemme hos Camilla, som har hjulpet med at sy og klippe op. Jeg har endnu ikke prøvet at klippe i strik, og var så bange for ødelægge min jakke, så Camilla var så sød at tilbyde sin hjælp. Jeg skal selvfølgelig selv prøve det, men tror jeg starter med at klippe en strikkeprøve op..

Det bliver en favorit i min garderobe, for jeg er vild med det hele – farverne, garnet, designet og parformen. Alt går op i højere enhed.

Jeg startede på den 5. august, og fik den retur i går, 27. august – det har altså taget 3 uger at strikke jakken.

INFO SHEET

Opskrift: Dip Dye Jakke – strikket i str ungpige (en halv pindestørrelse under str. lille)

Designer: Camilla Vad

Link til alle Camillas opskrifter findes i menuen til højre – tryk på billedet af søde Gitte, så kommer du direkte til shoppen.

Garn: Engleuld fra Tusindfryd. Jeg har brugt originalfarverne fra opskriften. De fremgår også af min Ravelry project page (link længere nede)

Konstruktion: Jakken strikkes oppefra. Kraven strikkes frem og tilbage, hvorefter jakken samles og strikkes rundt resten af vejen. Farveskiftene fremgår i opskriften pind for pinde, så det helt rigtige dipdye look kommer frem. Hvis garnskift (og dermed enderne) placeres strategisk korrekt midt i det stykke der skal klippes op, skal der ikke hæftes ender. Endelig er der de fine ombukkede kanter, som giver et meget fint finish.

Teknikker: Opklip (kan udliciteres til en ven og tilbagebetales i småkager) Derudover er det en meget simpel jakke med ret og vrangmasker. Jeg har slået masker op under ærmet ved almindelig krydsopslag, da der jo arbejdes med to tråde. Opslagskanten bliver lidt mindre, men det gør mig normalt ingenting, da den jo skal sys.

Modifikationer: Jakken strikket på en 3,5 mm i stedet for 4 mm, da jeg ikke er ret stor.

Sværhedsgrad: Oplagt egoprojekt for en letøvet strikker med trang til at klippe i strik.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise garnmængder. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.


Jeg er så glad for at tilføjet denne jakke til min håndlavede garderobe. En virkelig succes, der bliver svær at slå.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og rigtig dejlig søndag.

Kærligst,

Pernille

Superwash garn

Da jeg kiggede på materialer til den strikkede garderobe, nåede jeg også omkring superwash. Jeg har en enkelt cardigan i Madeline Tosh Prairie i min garderobe. Jeg er ikke specielt begejstret for tanken om superwash garn, men har alligevel ikke sat mig helt nok ind i det. Og spørg så lige dig selv – ved du hvad superwash garn er – udover at det er vaskemaskineegnet?

Jeg har læst lidt om superwash processen både her, her og endelig hos Woolful lige her.

Sidder du nu som jeg, og gennemgår dit lager af plasticovertrukne garnnøgler med en lidt flad fornemmelse? Giver det nu lidt mere mening hvorfor det er så blødt og glat? Uld i en plastictube… Øv. Jeg har tidligere været skeptisk når jeg købte superwash uld, for jeg vidste jo godt lidt at der var en proces bagved, som jeg mest havde lyst til at lukke øjnene for. Fordi de smukke håndfarvede garner vil så gerne vil flytte ind i mit lager. De fine farver, og den bløde tråd er næsten ikke til at stå for. Men inden i den plasticcoating er der uld, som er blevet smadret for at være nemmere at farve, vaske og have på. Jeg lover mig selv at være endnu mere bevidst omkring superwash fremover. Jeg vasker alligevel altid i hånden, og synes sjældent at uld kradser. Er jeg for sippet? For snerpet? For snobbet? For meget?

Hvad synes du om superwash og bruger du det i din garderobe? (gælder ikke accessories og børnetøj)?

Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

#4 Strikket garderobe – omgivelser og anvendelse

Næste stop på vejen mod en succesfuld strikket garderobe er omgivelser og anvendelse af vores strikkede projekter.

Hvor ofte bruger du dit strik? Hver dag? Måske et par gange om ugen? Går der måske en måned imellem, eller er der trøjer der er strandet i skabet? Har du en strikket trøje eller item der ikke har forladt skabet siden det hoppede af dine pinde..? Der er sikkert en trøje der sjældent finder vej ud af skabet. Spørg lige dig selv hvorfor.

Hvornår går du med dit strik? På arbejde? Når du har fri? Mest når du skal være udendørs, eller også inde? Kun som hyggetøj, eller også når du er ude blandt andre?

Har det noget at gøre med de omgivelser du bevæger dig i, den hverdag du har?

En sygeplejerske eller en kok på arbejde i en ulden, hjemmestrikket cardigan er måske knap så praktisk, mens et kontorjob sagtens kan indeholde strikkede trøjer. Udendørs arbejde er jo nærmest oplagt til strikkede trøjer. Bruger du din strikkede garderobe på arbejdet, har du overvejet det, eller virker det bare for hjemmestrikket?

Jeg selv arbejder i et advokatfirma. Og ærligt, så ser jeg ikke mange striktrøjer når jeg bevæger mig rundt i huset – hverken købte eller hjemmestrikkede. Men så ind imellem, så er der alligevel en der har et strikket tørklæde på, der godt kunne være hjemmestrikket. Og på firmaturen var der pludselig en der tog garn og hæklenål frem. Det findes virkelig alle steder.

Jeg vil meget gerne have flere strikkede trøjer ind i min arbejdsgarderobe, så jeg kan få endnu mere brug ud af mit strik. For der går mange timer på arbejdet. Sådan ca 40 om ugen. Jeg har en strikket cardigan, som jeg jævnligt bruger på arbejde. Den er tynd og let, og en neutral farve der passer til det meste af mit ‘arbejdstøj’. Derudover bruger jeg Mellow som overgangsjakke og som reserve trøje hvis der er småkoldt på kontoret, og forventer at få brugt den meget mere til efterår og vinter, både inden- og udendørs. Den viden bruger jeg nu til at videreudvikle min strikkede arbejdsgarderobe. Jeg har derfor sat et par kriterier op:

  • Farverne skal passe til de øvrige i min garderobe, så det er nemt at kombinere
  • Til kontorbrug skal modellerne være simple eller måske ligefrem lidt elegante. Jeg vil ikke føle mig tilpas, hvis min påklædning er for afslappet eller hyggelig.
  • Det skal helst være strikket i tynde garner, så det får er let udtryk. Jeg ved, at jeg ikke får brugt en kraftig striktrøje med snoninger. Det bliver for hyggeligt og varmt.

Nedenfor har jeg derfor fundet et par modeller, som kunne være oplagte kontorstriktrøjer og – cardigans.

Praline cardigan af Gudrun Johnston er meget let, fin og med et feminint mønster.
Praline cardigan af Gudrun Johnston er meget let, fin og med et feminint mønster.
Dar af Bristol Ivy for Quince & Co er ogdå meget fin og let. Det neutrale mønster sammen med en neutral farve gør den nærmest anvendelig til alle anledninger.
Dar af Bristol Ivy for Quince & Co er ogdå meget fin og let. Det neutrale mønster sammen med en neutral farve gør den nærmest anvendelig til alle anledninger.
Virkelig smuk og elegant model fra Anette Danielsen. Sort is er helt klart på min liste over kontorstrik.
Virkelig smuk og elegant model fra Anette Danielsen. Sort is er helt klart på min liste over kontorstrik.
Den smukke Peacock sweater fra Pickles er perfekt til kontoret. Jeg kunne sagtens bruge den i 5 forskellige farver.
Den smukke Peacock sweater fra Pickles er perfekt til kontoret. Jeg kunne sagtens bruge den i 5 forskellige farver.

Fælles for kontorstriktrøjerne er, at de selvfølgelig også kan bruges når jeg har fri. For i weekenden sætter jeg dem selvfølgelig bare sammen mere afslappet tøj, og så er jeg klar til brunch, børnefødselsdag, en gåtur ved søerne eller en tur i biografen (nogle biografer er endda ret nærige med varmen, så husk også en hue og et par vanter ;)).

Nu er det din tur. Kan (og må) du bruge strik på dit arbejde? Og har du lyst til det?

Så er der ikke-arbejdstid. Tiden vi selv bestemmer over. Her skal vores strik selvfølgelig bruges. Om det er en tyk vams med kæmpesnoninger, eller en farvelade af dimensioner, så bestemmer du.

Men hænger det så sammen? De modeller du gerne vil strikke, og dem du gerne vil gå med – selv når tiden er din egen og du bestemmer? Hvilke trøjer passer ind i dine omgivelser?

Skriv en kommentar hvis du har nogle tanker omkring brug af strik i dine omgivelser – hvordan får du mest mulig brug ud af dine trøjer?

Har du et rigtig godt bud på en kontorstriktrøje, så skriv det endelig til mig. Det er så rart at få ny inpiration.

Det var alt for nu.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

#3 Strikket garderobe – materialer

Næste stop på turen til den succesfulde strikkede garderobe er materialer.

Hvilke materialer vælger du, når du bygger din strikkede garderobe? Der er så mange aspekter i spil, og som man skal være opmærksom på for at gøre den strikkede garderobe til en succes. Derfor er der også mange ‘øvelser’ og overvejelser denne gang, så find din notesbog frem (ja, den du også brugte sidste gang, da vi snakkede om pasform). Færdiggør hvert afsnit før du går videre til det næste. Nogle sektioner har konkrete opgaver, mens andre blot lægger op til tanker, og et par kommentarer. Og husk så, jeg er IKKE ekspert – tværtimod, så det er ikke ekspertråd eller noget der minder om det, men tanker jeg selv gør mig om det at lave den strikkede garderobe. Hvis du synes der er fejl eller mangler, har du sikkert ret. Dit input er også meget velkommen.


FIBRE

Hvilke fibre passer bedst ind i din garderobe? Er der nogle favoritter? Nogle der er absolut no-go?  Tag din notesbog, find en blank dobbeltside  og del nu siderne op i 4 kategorier: MUST HAVE | FUNGERER | NOT SO MUCH | NO GO

Kan du placere nedenstående fibre i dine kasser? Husk, det er beklædning det skal bruges til, og ikke accessories som huer, tørklæder mv. Er der nogen du ikke kender eller har prøvet, så spring dem over.

Uld * alpaca * uld/alpaca * bomuld * uld/bomuld * alpaca/bomuld * hør * hør/bomuld* bambus * acryl-nylon-kunstgarn * mælkefiber * silke * uld/silke * alpakka/silke * mohair * silk/mohair * cashmere * uld/cashmere * angora * mink * yak * possum * camel * lama * moskus *

-o-

Godt. Nu har du et hurtigt overblik over, hvad der umiddelbart fungerer rigtig godt for dig. Årsagerne kan være mange, men det er dit valg. Din garderobe. Mangler jeg nogen, som du synes skal på, så sæt dem ind i den kasse hvor de hører til. Kig så på dem og sammenlign med dit garnlager – hvordan hænger det sammen? Har du mest af dine must have garner på lager, eller er det spredt?


ÅRSTIDERNE

Næste step er årstiderne. Du har måske allerede tænkt over det, da du skulle placere fibrene i kategorier. Find nu fire farveblyanter (eller hvad du kan støve op i skuffer og skabe), der hver repræsenterer de fire årstider.

Sæt nu en prik foran hver fiber, med den foretrukne årstidsfarve. Ud for bomuld sætter du måske en gul prik for sommer. Ud for alpaca sætter du måske en blå prik for vinter, osv. Den samme fiber må meget gerne have flere prikker, da den så kan bruges over flere årstider og dermed være en meget alsidig og populær fiber i dit stash. Du behøver ikke at sætte prikker ud for alle – fx vil fibrene i kassen NO GO ikke behøve prikker, da de i din kategorisering forhåbentlig ikke vil finde vej til din garderobe.

Den succesfulde garderobe er jo i brug så stor en del af året som muligt. Kan du se nogle mønstre? Har du mange eller få prikker? Er der mange fibre der har flere prikker, eller har du klare favoritter?


LØBELÆNGDE

Garnets tykkelse, også kendt som løbelængden pr g, er ret væsentlig for hvilket produkt vi står med i sidste ende. Overvej disse faktorer løbelængde * tæthed * pindestørrelse. Skriv evt et par strikord til hver.

Denne cardigan er strikket af Madeline Tosh Prairie. Et entrådet superwash merino garn med løbelængde på 768 m pr 100 g – altså et ret tyndt garn. Min cardigan er strikket på pind 4 og har derfor fået en ret luftig struktur.

Skriv et par kommentarer om, hvilken tæthed (og fald) du godt kan lide i dine strikkede trøjer. Har du favoritter? Måske noget der ikke fungerer så godt? Skriv et par noter om hvilke trøjer du foretrækker, eller tror at du vil få mest brug for: tykke trøjer / mellem-almindelig / tynde trøjer. Det er dog vigtigt at holde fat i at den strikkede garderobe meget gerne må være alsidig, og have både tykke trøjer, lange cardigans, jakker, tynde trøjer mv. Men hvad bruger du mest? Og i den største del af året?

Notér også din(e) foretrukne pindestørrelse(r).

Er der sammenhæng mellem den pindestørrelse du kan lide at strikke med, og de trøjer du foretrækker at gå med? Kan du fx bedst lide at strikke på pind 4mm og op (for det går jo hurtigt!), men foretrækker du en tyndere trøje, er der en chance for at dine trøjer går i stå i skabet, og det er virkelig en skam.

Snoqualmie af Michele Wang for Brooklyn Tweed er så skøn! Men får jeg den nogensinde strikket? Min foretrukne pindestørrelse er 3 – 4mm, så den vil måske gå i stå i strikkekurven.
Den smukke April af Isabell Kraemer er strikket på pind 3, som jeg synes er afslappende at arbejde på

SOLID / SEMI SOLID / SPECKLED / VARIEGATED

Garnets indfarvning har også en stor betydning for det endelige resultat. Fra det kommercielle garn med en helt ensartet og jævn farve, til melerede og tweed garner, til håndfarvede garner med mere eller mindre spræl. Ved du hvor du ligger – når det kommer til garnets farveensartethed? På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er helt ensfarvet og 10 er speckled / variegated (beklager, jeg kender ikke de danske termer) garn, hvor ligger du så? Husk igen, det er ikke sjaler eller andet accessories – det er beklædning.

Jeg ligger på en ret konservativ 3’er. Jeg synes det er pænt med lidt melering eller nuancering i garnet, men foretækker selv at skabe den. For det kan man jo…

ENSFARVET vs MELERET

Mulighederne for at ændre udtrykket på en strikket trøje er mange. En af de muligheder jeg selv benytter meget, er at strikke flere tråde sammen. Det giver et meleret udtryk, og hvis man rammer rigtigt, også et fantastisk farvespil.

Min cashmir cardigan er strikket af 3 tråde – en tråd hvid tynd uld, en tråd naturfarvet alpaca1 og en tynd cashmere tråd der skaber farveskift.
Featherweight cardigan strikket i en tråd spinni og en tråd alpaca 1 på pind 4. Tilsammen giver de et fint farvespil.
Mellow er strikket p 3,5 – 4mm, og på en sådan måde, at den får et meget smukt meleret udtryk.
Worsted Boxy af Joji Locatelli er her strikket i et garn med meget farvespil.
Worsted Boxy af Joji Locatelli er her strikket i et garn med meget farvespil.

ENTRÅDET / FLERTRÅDET

En anden faktor der er værd at overveje, er hvor mange tråde dit garn består af.

Ovenfra og ned er det entrådet mohair fra Mohair by Canard * entrådet superwash merino fra Madeline Tosh * totrådet uld/alpaca fra Isager * 4trådet sock yarn fra Hedgehog Fibres * totrådet merino superfine fra Englegarn * totrådet hverdagsuld fra Tusindfryd * mangetrådet superfine merino fra Sandnes Garn (tror jeg nok)

Ovenfor har jeg fundet garn fra den ene yderlighed til den anden – fra entrådet til mangetrådet, og et par derimellem. Læg også mærke til twist på garnet.

Jeg ved ikke nok om det, men en fin oversigt kan findes lige her. Den beskriver de forskellige typer garn og de måder de er spundet på. Hvad har det så af betydning for vores strikkede trøje?

Entrådet garn er utrolig smukt. Men også mere sårbart når vi bruger det, fordi det ikke er spundet sammen med andre tråde, og sjældent har lige så meget twist. Det har også tendens til at fnulre mere, ligesom det kan trække skævt. Vær opmærksom på det, når du vælger garn til din trøje. Jo flere tråde der er spundet sammen, jo stærkere er tråden. Og jo hårdere den er spundet, jo mere slidstærkt bliver garnet også..

Jeg elsker min smukke cardigan i Madeline Tosh, men den fnulrer en del. Særligt de steder hvor garnet er lidt løsere spundet samler det sig i små bolde.
Maskerne ligger meget fint og jævnt, og har ikke trukket skævt. Men den er skrøbelig, selvom det er superwash.

Det er blot min erfaring – hvad er jeres erfaring med trøjer i entrådet garn?

FNULLER / PILLING

Når vi bruger mange timer på at strikke en trøje til os selv, er det bare drøn ærgerligt når den ser fnulret, filtet eller slidt ud efter et par ganges brug. Men hvad er det der gør, at en trøje fnulrer?

Jeg ved (igen) ikke om nok om det, men har gjort mig nogle erfaringer, og ved at nogle garntyper fnulrer. Merino fnulrer (ofte). Mohair gør ikke. Derudover har jeg læst mig til at der er faktorer, som kan identificere og muligvis afhjælpe fnuller.

Vil du læse lidt mere om det, er der en artikel lige her hvor Clara Parkes (ukronet garndronning) har givet et par gode råd til at identificere garner der fnulrer, hvad man gøre mens man strikker, og når den endelige trøje er færdig.

Et ret godt tip, som jeg er faldet over flere steder er, at hvis du vil undgå fnulrede trøjer kan struktur som perlestrik eller andet ret/vrang mønster mindske chancen for pilling.

EN SIDSTE NOTE

For håndfarvet garn jeg har flere gange læst at det kan være vigtigt at skifte mellem garnnøgler, for ikke at få et for stort farveskift når der skiftes nøgle. Da garnet jo er farvet i hånden er det unika fed, og de kan variere i farve selvom de ser fuldstændig ens ud. Men farveforskellen kan også være inden for samme nøgle eller fed – se fx denne krave som er strikket med sidste halvdel af garnnøglet.


Hvis du stadig læser med – tillykke du er færdig! Jeg håber du er blevet lidt klogere på at vælge garn til din strikkede garderobe, eller måske er blevet fristet til at undersøge lidt mere om garnets strukturer eller lignende. Jeg ved, at nogle af jer ved meget mere om det end jeg. Skriv meget gerne en kommentar, også hvis jeg er helt forkert på den 😉

Tusind tak for din tid – jeg glæder mig til vi ses igen.

Kærligst,

Pernille

#2 Strikket garderobe – pasform

De fleste af os har nok en meget god idé om hvad for noget tøj der klæder os. Hvad vi godt kan lide at have på, for at føle os godt tilpas. Erfaringer vi har gjort os igennem livet, og fejlkøb der har gjort os klogere. Hvis ikke du umiddelbart synes du kan genkende dette i dig selv, kan du måske starte modsat – hvad føler du dig overhovedet ikke tilpas i, hvad klæder dig absolut ikke, eller lignende.

Vores præferencer er ofte bestemt ud fra vores individuelle mål – er man høj eller lav, bred eller smal, stor barm eller lille barm, stor eller lille bagdel, tynde ben, tykke arme osv.

Jeg ved godt, hvilke klæder jeg har det godt og tilpas i. Jeg går meget sjældent i jeans. Jeg synes det er drenget, sværere at bevæge sig i, og de klæder ikke min krop. Jeg kan næsten ikke vente med at få de for***** bukser af. Kjoler og nederdele har jeg det derimod fantastisk i. Jeg synes der er større bevægelighed i, og det er pænere på mig. Derudover går jeg meget sjældent i oversize tøj, for de gør intet godt for min kropsform. Jeg hælder nok mest til at have timeglasfigur, og derfor skal mit tøj helst være fitted, uden at sidde stramt.  Det er måske også fordi jeg er en lille person – jeg er lav og ikke så stor. Hvis jeg tager en stor trøje på, ser det ofte ud som om den er for stor. Jeg kan dog godt lide at have en stor cardigan som fx min Cashmere Cardigan på, hvis jeg har tøj på indenunder, som sidder til. Jeg har selvfølgelig tøj med loose fit, men er meget opmærksom på at den sikre vej til et katastrofalt outfit for mig er en stor trøje og løse bukser. Gys. Nå, nok om mig. Ved du nogenlunde de samme ting om dig selv – hvad kan du rigtig godt lide, og hvad kan du absolut ikke lide? Og måske endda hvorfor du elsker eller hader netop den type tøj?

Disse præferencer for, hvad for nogle klæder der sidder godt og får os til at føle os godt tilpas, bør også gælde for den strikkede garderobe, for at den bliver en succes.

I kender de gængse regler – vandrette striber får os til at se kortere og bredere ud, mens lodrette striber får os til at højere og (måske) slankere ud. Men der er ikke mange strikkemodeller med lodrette striber, da det jo er mere besværligt at strikke end de vandrette. Til gengæld har rib lidt samme effekt som lodrette striber, og det kan vi jo sagtens bruge. En anden regel er, at v-hals er god for en stor barm, da halsen synes længere og barmen mindre. Det lyder jo meget godt, og kan bruges på både trøjer og cardigans. En anden regel jeg selv følger er, at trøjer og kjoler meget gerne må gå ind under brystet, for at undgå at ligne et omvandrende telt. Jeg mangler stadig at finde den perfekte strikmodel der passer på netop dette, så tip mig endelig hvis du har fundet den. En stor barm kan se endnu større ud, hvis der er en stor eller fyldig krave – det er til gengæld rigtig godt til en lille barm som sagtens kan bære en vandfaldskrave. Der er skrevet mange gode tricks til hvordan vi klæder os bedst muligt, men med strik er det jo noget helt særligt.

Tænker du over det, når du vælger en model du vil strikke? Ville du have købt trøjen, hvis ikke den skulle strikkes? Hvordan vil den færdige trøje sidde på dig, og ved du om du føler dig tilpas i den pasform du skal til at strikke? Passer modellen til resten af din garderobe, og vil du få den brugt?

Heldigvis er der muligheden for i nogen grad at lave om på modellen, når du selv strikker den. Er du til korte trøjer, kan du måske strikke den kortere end modellen i opskriften, eller modsat kan du strikke den lidt længere hvis det gør dig mere tilpas – men tænk også over om det klæder denne model at ændre længde. På samme måde kan ærmerne laves smallere eller bredere, kortere eller længere, så de passer til den længde du bedst kan lide at have på. Derudover kan en trøje strikkes med lidt talje hvis du synes det passer til dig og den specifikke trøje. Den strikkede garderobe er på den måde en oplagt metode til at få det perfekte fit og dermed en succesfuld garderobe. Det synes jeg er drønhamrende smart.

Ugens udfordring er derfor pasform. Kig først på nedenstående modeller – hvilke kan du godt lide, eller knap så gode lide?

Alle modellerne kan findes i mit Ravelry bibliotek, favoritter eller min queue.

Audrey by Rowan
Cline af Julie Hoover
Dip Dye Jakke af Camilla Vad
Ondawa af Michele Wang for Brooklyn Tweed
Such a Winter’s Day af Heidi Kirrmeier
Feather Sweater fra Pickles
Frill Sleeves af Veera Välimäki
Montreal Cardigan af Alex Capshaw-Taylor

Find nu en notesbog frem. Start med at skrive dine umiddelbare svar og kommentarer til følgende:

  • Hvilken kropsform passer bedst på dig?
  • Er der nogle typer af tøj du absolut afskyr eller elsker?
  • Kan du lide løst, fitted eller helt tætsiddende tøj?
  • Går du mest i bukser, kjole, nederdel eller alle tre?
  • Hvad har dine proportioner af betydning for dit tøj – har du en stor barm, eller lange ben som der skal tages højde for når du vælger tøj?
  • Er der nogle detaljer, som du synes fremhæver det bedste ved dig? Det kunne være ærmer med lidt puf, taljering af en trøje, eller måske en slids i siden så den ikke sidder stramt?

Da jeg har særligt fokus på trøjer, sweatre, cardigans og jakker har jeg gjort mig lidt flere tanker om netop dette. For trøjer kan du måske spørge dig selv:

  • Går du mest med trøjer eller cardigans? Måske begge, og hvornår det ene eller det andet?
  • Er du til korte, lange eller trekvart ærmer?
  • Skal ærmerne sidde tæt, løst eller måske være flagermusærmer?
  • Har du smalle eller lidt bredere skuldre, som du måske skal tage højde for?
  • Skal dine trøjer/cardigans helst være lange, stoppe ved buksekanten, eller måske være endnu kortere?
  • Hvordan vil du rate v-hals, rund hals, højhalset og bådudskæring på en skala fra 1-4? Måske har du en helt 5. mulighed du foretækker (eller afskyr)?
  • Foretrækker du at trøjer er lige i kropsstykket, har lidt talje, eller måske er løse og med en rib der sidder til for neden?

Nu skal der tegnes og måles.

Tegn din overkrop og skriv nu dine mål på. Brystmål, taljemål, hoftemål, ærmelængde, skulderbredde, hals til hofte, ærmegab til hofte. Husk at vær realistisk – din trøje skal sidde behageligt, og så nytter det ikke at snyde.

Find nu en yndlingstrøje frem – købt eller strikket. Tegn den i din notesbog. Tag nu mål på din trøje og skriv ind på din tegning – længde til hals og ærmegab, bredde ved ærmegab og hofte, ærmelængde til både ærmegab og skulder, skulderbredden, og måske andre mål du synes.

Hvordan er forholdet mellem målene på dig og din yndlingstrøje? Hvor mange cm har du i forskel fra din krop til trøjen i positiv (eller negativ)? Det kan være en vigtig faktor at have med, når du skal vælge eller tilpasse strikmodeller senere hen. Skriv evt et par noter om hvordan forholdet er, så du kan huske det til senere.

Kig nu på modellerne ovenfor igen. Har dine svar på ovenstående spørgsmål fået dig til at tænke anderledes om nogle af modellerne, end du gjorde før du så billederne? Er du måske blevet bevidst om, at noget er pænt men måske ikke passer til dig? Eller omvendt, at en knap så spændende model klæder dig rigtig godt?

Jeg har gennemgået mine strikkede trøjer, cardigans, jakker og bluser, for at se på hvad der gør dem til et særligt succesfyldt eller mislykket strikket item når det kommer til pasform. Hvilke modeller er og vil blive en succes i min strikkede garderobe, og hvorfor? Jeg har både nogle uheldige og højt elskede strikkede items i min garderobe. Dem deler jeg i løbet af den næste uge på Instagram med en lille forklaring om, hvorfor netop dén trøje er SÅ god, eller hvorfor jeg går knap så meget med en anden. Du kan både kigge med og tage del i legen ved at tagge dit billede med #garngarderobe.

Jeg håber at have sat nogle tanker i gang omkring pasformen i din strikkede garderobe, og måske endda hjulpet på vej til at få succes med dit næste strikkeprojekt.

Har du nogle tanker om emnet, som du vil dele? Skriv endelig en kommentar her, eller på dit foretrukne sociale medie. Jeg vil så gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

#1 Strikket garderobe – en alvorlig affære

På denne første dag i den sidste sommermåned er det blevet tid til at tage hul på efterårets første tema. I de kommende måneder fokuserer jeg (endnu) mere på den håndstrikkede garderobe. Og ikke kun en håndstrikket garderobe, men også hvordan jeg vil gøre det til en succes. En grøn oversize sweater vil for altid ligge urørt i min skab, mens en grå cardigan vil være i brug så ofte som jeg kan tillade mig det. Og så er der alt det ind i mellem…

Jeg vil arbejde med den anvendelige strikkede garderobe som er sjov at lave og skøn at bruge.

Du kender det sikkert allerede. Det der stykke tøj i klædeskabet, som passer til alt det andet, er rart at have på og klæder din krop. Man venter nærmest kun på at det igen kommer ud af vaskemaskinen, så man kan have det på igen. Det er dén slags klæder der er guld værd, og som jeg i den kommende tid vil forsøge at finde frem til – blot inden for den strikkede kategori.

Søde Anne, som jeg har mødt til fyraftensstrik, fortalte mig en dag at hun havde opdaget at de korte striktrøjer passede bedst til hendes kropsform. Jeg kunne give hende ret – de klæder hende virkelig. Hvilken fantastisk erfaring at gøre sig, hun ved nu hvilke trøjer hun skal gå efter når hun skal lave endnu en strikket sweater til sig selv. Hvordan opnår man denne slags indsigt om mig selv? Det vil jeg prøve at finde ud af.

Jeg vil i den kommende tid fokusere på de følgende emner:

  • Pasform
  • Materialer
  • Omgivelser og anvendelse
  • Personlig stil
  • Farver i garderoben
  • Tilbehør
  • Match dit strik med den øvrige garderobe

Jeg ser hele tiden smukke, fine modeller som jeg har lyst til at strikke. Enten fordi de er sjove at strikke, pæne at se på, er strikket i en fin farve eller lækkert garn. Men passer den model til mig? De dykker jeg lidt længere ned i, for der er ikke noget værre end spildt strikketid.

Hvilke materialer skal jeg så strikke i, for at det bliver en succes? Hvad kan jeg lide at have på, og hvornår skal det bruges? Jeg kigger på min nuværende strikkegarderobe, hvad har været godt og hvad har været mindre godt.

Farver har jeg tidligere skrevet om her, og jeg har allerede gjort mig visse erfaringer når det kommer til farverne i min garderobe. De erfaringer skal jeg tage med mig når jeg køber garn. For det kan jo være nok så sjovt at købe garn i smukke farver, men klæder de mig også? Og vil jeg bruge dem? Er der sammenhæng til min øvrige garderobe?

Endelig har jeg ingen intentioner om at have en 100% strikket garderobe. Jeg vil til gengæld meget gerne bygge en garderobe, hvor det er nemt at sammensætte strikkede items med købte items. Og det må meget gerne være nemt at matche på kryds og tværs. En strikket sweater der kun passer til et bestemt par bukser vil i min verden ikke være en succes. Sammenhæng er nøgleordet.

Jeg håber at I har lyst til at følge med i, og måske endda være med i mit slow fashion projekt, og blive endnu bedre til at (videre)bygge jeres håndstrikkede garderobe. Jeg ligger løbende udfordringer op, som følger et af ovenstående emner. I kan læse om emnet og den tilhørende udfordring her på bloggen, og derefter følge, eller måske lege med, på Instagram – det bliver både sjovt og lærerigt.

Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar hvis du har noget på hjerte.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Håndlavet garderobe : Becca trøje

Så blev min Becca trøje også færdig. Den har været på pindene fra 31. maj til 22. juni og har dermed taget 3 ugers tid at strikke.

Det har været en (lyserød) drøm at strikke den, og det er en af de projekter som jeg gerne ville have til at tage lidt længere tid, men så var den jo blevet alt for stor til mig.

INFO SHEET

Model: Becca fra Yndlingsstrik 1, strikket i str. S (ærmer str XS)

Designer: Katrine Hannibal for Oenling

Garn: Alpaca 2 i farven 61s

Konstruktion: Trøjen strikker rundt nedefra og deles ved ærmerne, hvorefter for- og bagstykke strikkes færdig hver for sig med vendestrik på skuldrene for god pasform. Ærmerne strikkes rundt nedefra, mens ærmekuplen strikkes frem og tilbage. Ærmerne sys på, og der strikkes en ribkant ved halsen.  Færdig arbejde.

Teknikker: Det fine japanske viftemønster nederst på trøjen og ærmerne er strikket med omslag og centreret indtagning. Derudover er der vendepinde på skuldrene og sammensyning med madrassting.

Modifikationer: Jeg har lavet lidt om på indtagningerne på ærmekuplen. Derudover har jeg fulgt str xs på ærmerne da jeg er lidt af en slapsvans med tynde arme. Endelig har jeg ikke strikket ribkanten ved halsen, da jeg synes rigtig godt om den enkle kant. Jeg har i stedet lavet en enkel finish i nakken med et par hæklede rækker.

Garnet opfører sig eksemplarisk efter at være blevet skyllet op og have ligget fladt til tørre. Mønsteret træder så fint frem, og maskerne har lagt sig så fint. Jeg er meget, meget glad for min nye lyserøde yndlingstrøje.

Jeg tog trøjen på og spadserede en tur med min bedre halvdel. Han tog sit nyeste legetøj med, og tog et par billeder af min nye trøje.

IMG_4033

IMG_4049

IMG_4043

IMG_4042

IMG_4036

IMG_4060

IMG_4096

IMG_4085

IMG_4171

IMG_4149

IMG_4115

IMG_4124

 

Hvis du stadig kigger med – tak for din tid, og rigtig god aften.

Kærligst,

Pernille

Finished object: Mellow cardigan

Min Mellow er færdig. Nøj hvor er jeg glad for den.

Jeg startede den 19. april og var færdig den 1. juni. Den er altså strikket på en god måneds tid. Jeg kunne nok have strikket den hurtigere, men jeg havde et par småprojekter ind imellem.

INFO SHEET

Opskrift: Mellow cardigan – strikket i str S.

Designer: Camilla Vad

Garn: Mohair by Canard / Kid Mohair – se farvekoder på de tre forskellige tråde lige her. Jeg har brugt samlet 407 gram fordelt på 1.763 meter.

Konstruktion: For og bagstykke strikkes nedefra og op, deles ved ærmerne og strikkes færdige hver for sig. Forstykkerne er strikket sammen med bagstykket. Jakken er let taljeret og formet med ind- og udtagninger. Ærmerne er strikket frem og tilbage, syet sammen og derefter syet på. Til sidst er der samlet masker op langs med forkanterne og rundt om nakken. Kanten er strikket frem og tilbage i glatstrik, hvorefter kanten er bukket ind og syet fast på indersiden af jakken.

Teknikker: Hele jakken er strikket i retstrik – kun kantbåndet har vrangmasker. Det er simpelt og ligetil. Derudover er der indtagninger (2rsm) og lænkeudtagninger. Endelig skal der sys en smule – jeg har brugt madrassting. That’s it! Mere skal du ikke kunne!

Modifikationer: Ingen.

Sværhedsgrad: Oplagt egoprojekt for en begynder.

Ravelry project page: Findes lige her. Opskriften er i Ravelrys database og det er SÅ skønt for en strikkenørd som mig.

image

image

image

image

Jeg har virkelig hygget mig med at strikke den, og er nu i tænkeboks hvor jeg overvejer den næste farvekombination. Den første var helt klart et safe choice – men dem er er der selvfølgelig flere af :D.

Mellow får de varmeste anbefalinger herfra – både processen og projektet er en fornøjelse. Det kan som altid anbefales at se andres farvevalg og finde inspiration før du starter op.

#mellowknitalong slutter først 30. juni og du kan derfor stadig nå at være med – det er sjovt, og så er der jo en skøn præmie til en heldig deltager. Jeg må hellere holde mig ude af konkurrencen, men bliver nok nødt til at anskaffe mig vinderpræmien også. Jeg føler dog allerede at jeg har vundet, for #mellowknitalong har for mig medført flere nye eller forbedrede strikkebekendtskaber, bl.a. søde Camilla som har designet jakken. Det er en gave man ikke kan vinde i nogen konkurrence ♥

Hermed en opfordring til at deltage i knitalongs hvor der også er mulighed for at mødes og strikke sammen. Uden at love for meget, kan jeg godt sige at succesen gentager sig i efteråret.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

En håndlavet garderobe og konstruktionen af en sweater + et nyt juni-projekt

Jeg håber på at kunne fylde mit skab med bløde hjemmestrikkede sweatre, og det fik mig til at tænke på diversiteten i udtryk, facon, kvaliteter og stil.

Når vi taler om sweatre og deres konstruktion, er der nogle alternativer som vi alle holder mere eller mindre af, eller foretækker. Skal den strikkes oppefra, nedefra, eller på tværs? Jeg har prøvet samle de forskellige konstruktioner i nogle hovedkategorier (og det var faktisk lidt svært):

  • RAGLAN – Strikket oppe- eller nedefra med ud/indtagninger hvor bærestykket møder ærmet.
  • RUNDT BÆRESTYKKE – Strikket oppe- eller nedefra. Minder meget om raglansweateren, men med et bærestykke hvor udtagningerne er fordelt på få pinde i stedet for med en bestemt placering.
  • BOXY – Rektanglformet trøje strikket oppe – eller nedefra, rundt under ærmerne og fladt over ærmerne, eller fladt hele vejen hvis det er en cardigan. Der samles masker op op strikkes ærmer, eller ærmerne strikkes nedefra og sys på.
  • FIGURSTRIKKET – Forstykke(r), bagstykke og ærmer strikkes hver for sig og sys sammen til sidst. For- og bagstykke kan være strikket i ét, så der er enten 3 eller 5 dele.
  • PÅ TVÆRS – Fra første ærme til kroppen og videre til næste ærme.

…og dertil et hav af variationer, som kun begrænses af designernes kreativitet og fantasi.

Jeg har altid synes at en sweater som er strikket ovenfra og ned er en nem og skudsikker metode til at få en pæn sweater. Det synes jeg egentlig stadig. Men jeg er begyndt at se fordelene ved andre metoder, som bl.a. har en smule mere montering. Lad mig forklare.

Det hele handler om hvad man skal strikke.

Skal jeg strikke en trøje til et barn, vil jeg altid vælge oppefra og ned med raglan ærmer eller et rundt bærestykke. Det gør det nemmere at gøre krop og ærmer længere sidst i processen, og der er et minimum af montering. Ærligt, så gider jeg ikke en masse montering på en baby- eller børnetrøje. Derudover er der ingen sømme som kan sidde irriterende, og den lidt ‘uformelle’ konstruktion passer rigtig fint til børn.

Strikker jeg til mig selv, kan en top-down raglan sweater være rigtig fin med muligheden for at prøve den på undervejs, justere længde på ærmerne osv. Men den kan også være lidt uformel i sin form og look. Det er en hyggelig sweater eller cardigan. Går jeg efter et mere formelt look med en fastere struktur, kigger jeg efter en sweater eller cardigan der monteres, måske ikke bare ærmer, men også forstykke og bagstykke. Der kommer pludselig en søm i siden, som giver lidt hold og struktur, og en søm som definerer skulderen. Jeg synes det giver et ‘pænere’ og mere professionelt look når en sweater har sømme og et monteret ærme. Eller er det bare mig?

Det gælder dog langt fra i alle tilfælde, og en monteret trøje kan sagtens have et afslappet look, ligesom en raglan sweater kan være pæn og mere formel. Det afhænger af form, mønster, garnkvalitet osv. Tænk bare på Brooklyns Tweeds modeller – mange af dem er strikket i enkelte stykker, for derefter at blive syet sammen, og der må siges at være en overvægt at hyggelige trøjer i deres kollektioner. Jeg synes dog det klæder dem med monterede ærmekupler, fordi det giver mere hold og ser professionelt ud.

Et lille tip hvis man strikker en trøje rundt nedefra, og gerne vil have markeret sidesømmen, er at strikke en enkelt maske omvendt glat hele vejen op midt under ærmet (eller en anden maske der vil skille sig ud fra for- og bagstykke). På den måde bliver siden markeret, for- og bagstykke bliver pænt defineret og trøjen får et pænt look. Synes jeg.

Det betyder ikke, at jeg fra nu af kun strikker trøjer og cardigans i flere dele, for at sy dem sammen. Jeg har masser af rundtstrikkede sweatre på min to-do, både oppe- og nedefra.

Du kan, som altid, se min fulde strikke-to-do-liste lige her.

Når det kommer til stykket, vælger vi jo ikke altid selv hvilken konstruktion vi vil strikke. Vi forelsker os i et mønster, og hvis vi brænder nok for det, laver vi trøjen som den er konstrueret af designeren. Med mindre man er skrap og kan konvertere det til den foretrukne konstruktion.

Hvilket konstruktion foretrækker du? Og går du bevidst uden om en model fordi den monteres? Og tænker du som designer over hvilken konstruktion du vælger til din model?

Jeg er netop gået i gang med et skønt juni-projekt fra bogen Yndlingsstrik af Katrine Hannbal for Önling. Jeg har slået op til modellen Becca, som er en simpel v-hals sweater med et smukt mønster af japanske vifter. Der er en rigtig fin balance mellem lidt spændende mønster i starten, og derefter en masse glatstrik. Jeg strikker den i alpaca 2 fra Isager, som er en blød blanding af alpaca og merino. Jeg strikker den i den smukke farve 61, som er en af mine favoritter. Jeg håber på, at den flyver af pindene, så jeg kan bruge den hele sommeren når jeg skal gå lange aftenture ved stranden, eller sidde ude på de lange sommeraftener.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for bogen, som indeholder det fineste strik i neutrale farver, der kan bruges ved alle årstider og i mange år – deraf navnet yndlingsstrik. Hvis du ikke kender den, kan du se billeder af modellerne lige her, og hold i øvrigt øjnene åbne den kommende stykke tid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille