En håndlavet garderobe og konstruktionen af en sweater + et nyt juni-projekt

Jeg håber på at kunne fylde mit skab med bløde hjemmestrikkede sweatre, og det fik mig til at tænke på diversiteten i udtryk, facon, kvaliteter og stil.

Når vi taler om sweatre og deres konstruktion, er der nogle alternativer som vi alle holder mere eller mindre af, eller foretækker. Skal den strikkes oppefra, nedefra, eller på tværs? Jeg har prøvet samle de forskellige konstruktioner i nogle hovedkategorier (og det var faktisk lidt svært):

  • RAGLAN – Strikket oppe- eller nedefra med ud/indtagninger hvor bærestykket møder ærmet.
  • RUNDT BÆRESTYKKE – Strikket oppe- eller nedefra. Minder meget om raglansweateren, men med et bærestykke hvor udtagningerne er fordelt på få pinde i stedet for med en bestemt placering.
  • BOXY – Rektanglformet trøje strikket oppe – eller nedefra, rundt under ærmerne og fladt over ærmerne, eller fladt hele vejen hvis det er en cardigan. Der samles masker op op strikkes ærmer, eller ærmerne strikkes nedefra og sys på.
  • FIGURSTRIKKET – Forstykke(r), bagstykke og ærmer strikkes hver for sig og sys sammen til sidst. For- og bagstykke kan være strikket i ét, så der er enten 3 eller 5 dele.
  • PÅ TVÆRS – Fra første ærme til kroppen og videre til næste ærme.

…og dertil et hav af variationer, som kun begrænses af designernes kreativitet og fantasi.

Jeg har altid synes at en sweater som er strikket ovenfra og ned er en nem og skudsikker metode til at få en pæn sweater. Det synes jeg egentlig stadig. Men jeg er begyndt at se fordelene ved andre metoder, som bl.a. har en smule mere montering. Lad mig forklare.

Det hele handler om hvad man skal strikke.

Skal jeg strikke en trøje til et barn, vil jeg altid vælge oppefra og ned med raglan ærmer eller et rundt bærestykke. Det gør det nemmere at gøre krop og ærmer længere sidst i processen, og der er et minimum af montering. Ærligt, så gider jeg ikke en masse montering på en baby- eller børnetrøje. Derudover er der ingen sømme som kan sidde irriterende, og den lidt ‘uformelle’ konstruktion passer rigtig fint til børn.

Strikker jeg til mig selv, kan en top-down raglan sweater være rigtig fin med muligheden for at prøve den på undervejs, justere længde på ærmerne osv. Men den kan også være lidt uformel i sin form og look. Det er en hyggelig sweater eller cardigan. Går jeg efter et mere formelt look med en fastere struktur, kigger jeg efter en sweater eller cardigan der monteres, måske ikke bare ærmer, men også forstykke og bagstykke. Der kommer pludselig en søm i siden, som giver lidt hold og struktur, og en søm som definerer skulderen. Jeg synes det giver et ‘pænere’ og mere professionelt look når en sweater har sømme og et monteret ærme. Eller er det bare mig?

Det gælder dog langt fra i alle tilfælde, og en monteret trøje kan sagtens have et afslappet look, ligesom en raglan sweater kan være pæn og mere formel. Det afhænger af form, mønster, garnkvalitet osv. Tænk bare på Brooklyns Tweeds modeller – mange af dem er strikket i enkelte stykker, for derefter at blive syet sammen, og der må siges at være en overvægt at hyggelige trøjer i deres kollektioner. Jeg synes dog det klæder dem med monterede ærmekupler, fordi det giver mere hold og ser professionelt ud.

Et lille tip hvis man strikker en trøje rundt nedefra, og gerne vil have markeret sidesømmen, er at strikke en enkelt maske omvendt glat hele vejen op midt under ærmet (eller en anden maske der vil skille sig ud fra for- og bagstykke). På den måde bliver siden markeret, for- og bagstykke bliver pænt defineret og trøjen får et pænt look. Synes jeg.

Det betyder ikke, at jeg fra nu af kun strikker trøjer og cardigans i flere dele, for at sy dem sammen. Jeg har masser af rundtstrikkede sweatre på min to-do, både oppe- og nedefra.

Du kan, som altid, se min fulde strikke-to-do-liste lige her.

Når det kommer til stykket, vælger vi jo ikke altid selv hvilken konstruktion vi vil strikke. Vi forelsker os i et mønster, og hvis vi brænder nok for det, laver vi trøjen som den er konstrueret af designeren. Med mindre man er skrap og kan konvertere det til den foretrukne konstruktion.

Hvilket konstruktion foretrækker du? Og går du bevidst uden om en model fordi den monteres? Og tænker du som designer over hvilken konstruktion du vælger til din model?

Jeg er netop gået i gang med et skønt juni-projekt fra bogen Yndlingsstrik af Katrine Hannbal for Önling. Jeg har slået op til modellen Becca, som er en simpel v-hals sweater med et smukt mønster af japanske vifter. Der er en rigtig fin balance mellem lidt spændende mønster i starten, og derefter en masse glatstrik. Jeg strikker den i alpaca 2 fra Isager, som er en blød blanding af alpaca og merino. Jeg strikker den i den smukke farve 61, som er en af mine favoritter. Jeg håber på, at den flyver af pindene, så jeg kan bruge den hele sommeren når jeg skal gå lange aftenture ved stranden, eller sidde ude på de lange sommeraftener.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for bogen, som indeholder det fineste strik i neutrale farver, der kan bruges ved alle årstider og i mange år – deraf navnet yndlingsstrik. Hvis du ikke kender den, kan du se billeder af modellerne lige her, og hold i øvrigt øjnene åbne den kommende stykke tid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Hvorfor fabler hun hele tiden om farvepalette?

Du kan finde udtrykket farvepalette i stort set alle mine blogposts. Og det er fordi, at farver er så hamrende vigtige for mig!

En ‘kedelig’ trøje bliver smuk og speciel, hvis den er strikket i en vidunderlig farve, og en dårlig farvesammensætning kan spolere nærmest ethvert projekt.

Derudover har vi alle farver, som vi har præference for.

Jeg kommer, bare for at nævne et par stykker, aldrig til at strikke i hverken postkasserød, græsgrøn, appelsinorange eller brun. Farverne er enten slet ikke mig, eller alt, alt for stærke til at jeg synes det klæder mig. Eller mit hjem. Eller små børn.

Derudover er der sparsomt med lilla og grønne toner i mit garnlager, selvom nogle grønne toner er ved at vinde ind på mig. Men så skal det også være støvede, grålige, blålige eller lyse grønne toner som dem jeg bruge i mit Exploration Station. Men ren grøn bliver aldrig min farve. Derudover har jeg nogle meget vovede efterårsplaner om en ensfarvet Swallow cardigan i en mørk lilla, fordi jeg så denne og synes den var så smuk.

Udover disse lettere vilde(!) projekter og planer, min farvepalette er vist ret defineret.

Alle toner af grå. Hvornår har du sidst set en grim grå? Nej, vel?

image

Derudover er der hvid, støvet / douche blå, sort (især piratsort! – tak for introduktionen Camilla), sart lyserød og pudder på mit farvekort. Farverne er lette at få brugt, jeg lokkes lettere af dem når de i mit stash, og jeg bliver ofte meget tilfreds med det endelige resultat.

image

Jeg kan se at de samme farver går igen i mit tøjskab. Jeg ejer ikke grønt, orange eller brunt tøj. Bortset fra et par hamrende gode bukser der er tyvstjålet fra min mors skab – de er sådan en støvet grøn og kan derfor gå an. Til gengæld er der et hav af pudderfarvede sommerkjoler, blå silkeskjorter, sorte hverdagskjoler, og hvide skjorter og toppe. Og til at binde det hele sammen – alle slags klæder i grå. Især gråmeleret nattøj som er min favorit – er det ikke bare det pæneste?

Kan du se mønstre mellem dit garnfarvevalg og farverne i dit klædeskab?

10449041_169469876775622_1728983088_n_medium2

Yndlingsblød uldbluse fra Bruuns Bazar (RIP my dearest danish brand)

12599358_1148507548522924_1853529050_n_medium2

Den melerede fuglebluse fra Stella Nova er en af mine favoritter.

image

Mit simple perlestrikkede tørklæde i blå og grå toner går rigtig fint sammen med en hvid skjorte. Jeg har qua mit (gamle) job rigtig mange skjorter i hvid og blå neutrale toner. Og nu også et tørklæde der passer til.

image

Mit mest brugte strikkede item er dette Camomille sjal i grå. Se min project page og hvilket garn jeg har valgt lige her.

Sammenhængen mellem farver i garnlageret og klædeskabet, betyder også at jeg tør bevæge mig ud i en håndlavet garderobe. For når farverne er på plads, så er der da en faktor mindre der kan fejle. Så skal jeg bare vælge det rette garn til den rette model, og strikke den så den passer mig. No big deal.

I juli skal jeg på endagsfarvekursus på ØsterGRO med mit store forbillede inden for plantefarvning, nemlig [g]uld. Jeg har tidligere farvet et par fed grå alpaca med indigo på [g]uld’s stand på Fanø, og kunne næsten ikke tøjle min begejstring for den proces der foregik for øjnene af mig. Jeg glæder mig helt ustyrligt til en dag i plantefarvningens tegn, og til at ae mine egne plantefarvede fed inden de skal forvandles til smuk efterårsstrik.

Har du en yndlingsfarve? Eller måske en aldrig-i-livet-farve? Og har du kigget i dit garnager og overvejet om årsagen til at netop det garn stadig ligger der, er fordi farven bare aldrig passer?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid. Ha’ en fantastisk weekend!

Kærligst,

Pernille

Vil du også lære at holde af strømpestrik?

Hjemmestrikkede strømper er for mig indbegrebet af hjemmestrik. Min farmor producerede strømper til hele familien og vi elskede hende for det. Jeg har stadig et par tilbage, og nænner næsten ikke at bruge dem. For hun strikkede dem jo til mig, så de skal vare evigt.

Jeg var en smule skeptisk over for strømpestrik da jeg begyndte at strikke. Jeg lavede dog et par strømper som et af mine første projekter. Eller, jeg lavede noget der skulle have været et par strømper. Det lignede enhver strikkers mareridt og pasformen var nærmest ikke-eksisterende. Så der skulle der gå rigtig lang tid før jeg igen så meget som overvejede at strikke strømper.  Jeg synes det var kedeligt, og selvstribende regnbuefarvet strømpegarn var ikke ligefrem min stil. Men jeg ville så gerne lære at holde af at strikke strømper. Da jeg begyndte at se smukke strømper i lækkert garn på Ravelry og Instagram, besluttede jeg at give det endnu en chance. Hos mig er der intet multifarvet strømpegarn (selvom jeg lurer lidt på Arne & Carlos strømpegarnet – deres farver er ret fine og det er jo sjovt at strikke med farveskiftende garn). Det skal være kvalitetsgarn i douche farver (som resten af mine farvepalette). Derudover har jeg fundet mange fine mønstre – se bare nedenstående som jeg har lavet inden for det sidste år.

file_medium2

12317895_125081181191723_1716231746_n_medium2

12070754_228889717465397_52112449_n_medium2

Fika SocksPixel Stitch Socks (gratis opskrift) – Hermiones Everydays Socks (gratis opskrift)

Nu er jeg blevet ret glad for strømpestrik, fordi jeg har fundet min strømpestil i fine farver. Jeg kan ret godt lide at strikke med Filcolanas Arwetta (brugt på både Fika Socks og Pixel Stitch Socks ovenfor). Det har, i modsætning til mange andre strømpegarner, ikke den der plasticagtige overflade som garn kan få når det er superwash behandlet.

Strømper er det perfekte to-go projekt, som jeg kan have med i bilen eller toget, til strikkecafé eller hos mine forældre. Der er altid nogen der ønsker sig et par strømper – både hjemme, i familien og i vennekredsen. De fleste elsker som jeg selv tanken om et par hjemmestrikkede strømper og jeg er sikker på at jeg aldrig bliver arbejdsløs når det kommer til strømpestrik. Jeg er ret begejstret for mine hjemmestrikkede sokker og har pt disse på min ego-strømpestrikke-todo-liste:

Fine and Dandy Socks

Wildflower and Honeycomb socks

Plum Tart Socks

Petit Fours Socks

Crenate

Er de ikke bare ret fine?

Men hvordan lærer man at holde af at strikke strømper? Jeg startede med at kvitte strømpepindene. Jeg fik knap slået op, så snoede det sig og der var pinde over alt. Derudover kunne jeg se overgangene mellem pindene, uanset hvad jeg gjorde. Nu strikker jeg kun strømper på en god rundpind.

Derudover begyndte jeg at strikke mine strømper fra tåen og op, i stedet for fra benet og ned. Jeg bruger Judy’s Magic Cast on til tåen. Det er en simpel og pæn metode, som varmt kan anbefales. Fordelen ved at strikke nede fra og op er bl.a. muligheden for at justere længden på benet da dette kommer til sidst. Det er ret svært at gøre strømpen kortere på foden. Endelig har jeg fundet en hælmetode som er både super nem, pæn og let at huske. Jeg behøver ingen opskrift for at lave den – efter et par gange var den gemt i mit hoved. De som strikker strømper, ved måske hvad for en hæl jeg taler om – nemlig fishlipskiss heel. Opskriften er tilgængelig på Ravelry for 1$ og du finder den lige her. Det er en genial metode. Jeg tror også metoden er kendt på dansk som timeglashæl. Jeg har dog aldrig strikket sidstnævnte, det er blot et gæt.

Strømpestrikkeret startede langsomt op, men nu har jeg altid gang i et par strømper. Jeg troede at de ville ligge stille, men tværtimod tager jeg ofte fat i dem og de er hurtigt færdige. Jeg veklser mellem helt almindelige strømper uden mønster eller noget (også kendt som vanilla socks) og nogle med mønster, flere farver eller lignende. Dem med mønster er selvsagt lidt sjovere, og chancen for at få dem færdige er dermed større.

Jeg har et par enkelte sokker som aldrig har fået en makker – jeg har været ramt af det såkaldte second sock syndrome. Jeg prøver at undgå det ved at slå op til strømpe nr 2 i det øjeblik jeg gør den første færdig. Er der bare strikket et par omgange, skal jeg nok få den færdig.

Strikker du strømper, eller er det bare for kedeligt og spild af tid? Hvis du som jeg, gerne vil lære at holde af at strikke strømper, så kan jeg anbefale at hoppe med på #onesockclub, som Ida fra No Name Knitting Podcast står bag.  Det går ud på at strikke en sok hver måned i et år, for dermed at ende ud med at have 6 par sokker når der er gået et år. De fleste kan overkomme en sok på en måned, da det er et lille projekt. Måske ender det ud med at du begynder at kunne lide strømpestrik, og hvis ikke, så har du i det mindste 6 par dejlige varme sokker. Tjek #onesockclub på Instagram og lad dig inspirere.

Kig forbi mit bibliotek eller mine favoritter hvis du vil se flere smukke strømpemønstre. Jeg har pt 62 strømpeopskrifter i mit bibliotek, og mange af dem er gratis Ravelry downloads. Husk at tjekke billeder af andres projekter, for at få idéer til dine egne sokker – der er ofte rigtig mange fine projekter.

Jeg skal tilbringe resten af bededagsferien hos familie i Jylland, og til turen håber jeg at kunne slå op til et par strømper i nedenstående farver

image

 

Rigtig dejlig bededagsferie til dig og dine kære.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille