Oktober i strik

Jeg har haft travlt i oktober. Sådan svært ved at få ordentlig fat omkring dagene, de er ligesom bare gledet fra mig. Jeg har taget lidt for meget ind, og derfor ikke rigtig haft tid til at nyde ordentligt. Så da et par fridage i efterårsferien meldte sig, skruede jeg helt ned for tempoet og ambitionerne, og lod dagene synke ind. Tog mig tid til bare at være. Ture ud i naturen uden at have planer og uden at se på klokken. Der er intet som lidt jordforbindelse og frisk luft der kan give mig ro. Det skulle da lige være et rigtig godt strikketøj og en lydbog. Det har der heldigvis også været tid til.

Her kommer min oktober i garn og masker. Det bliver småt og lyserødt.

Ellens cardigan [FO]
Første projekt blev en fin og feminin cardigan til Laura. Jeg har brugt avocadofarvet corriedale uld fra Woolapyk sammen med en tråd Lace * fra Lang Yarns. Og jeg er ellers ikke tosset med at bruge mohair til Laura, det bliver lissom en tand for fluffy og langhåret. Men denne kvalitet fra Lang Yarns har en del mere silke og er derfor tyndere og mindre fluffy, og det fungerer altså godt. Spørg mig igen om en måneds tid når den har været i brug. Jeg frygter mødet med en banan eller lignende. Og det her projekt.. det var en fryd at strikke. Efter kun at have strikket Sweater No 7 i noget der mindede om for evigt, så var en cardigan i str 2 år med dejligt garn og en nem opskrift altså lige hvad jeg havde brug for. Jeg løb tør for den tynde lace da der var kun ét ærme igen (pokkers!), så jeg måtte lige pause projektet mens jeg ventede på at modtage nye forsyninger, men fik den færdig inden månedens udgang.

Hoarfrost Hat [FO]
Tilbage i januar købte jeg garn til denne hue og nu skulle den altså på pindene. Garnet er en smørblød kvalitet med llama og silke. Jeg valgte at springe strikkeprøven over (fordi.. det er en hue) og tænkte at alle størrelser da må kunne afsættes på én eller anden vis. Som ventet var huen til den lille side, selvom garnets løbelængde matchede den i opskriften. Fibrene er i den grad anderledes end det uldgarn der er angivet i opskriften, så derfor forskellen i strikkefastheden. Faktisk påtænkte jeg at Laura skulle have huen, men da huen er på ingen måde elastisk (uelastisk garn og flerfarvestrik med flotteringer på bagsiden), sidder den ikke særlig godt på hendes hoved. Hun foretrækker mine (store) huer, og vælger hver dag en fra huekassen som hun gerne vil have på. Så denne bliver en gave.  Jeg hyggede mig utrolig meget med at strikke den, og har garn nok til endnu en (større), hvis blot jeg bytter rundt på farverne. Mine varmeste anbefalinger til opskriften, som er det perfekte overskuelige projekt hvis du vil prøve at strikke flerfarvestrik med tre farver. Som garnalternativ kan jeg forestille mig at dansk pelsuld fra Hjelholt (eller den plantefarvede version fra Thybo Hand Dyed) ville være virkelig fin.

Edith Bluse [FO]
Tid til endnu en bluse til Laura. Den har været på min to-do længe, jeg havde garn og opskrift klar fra lager, og motivationen til lagerstrik var i top. Det er et år siden jeg strikkede min egen Edith og nu skulle Laura også have en. Jeg har strikket den i to tråde Rasmillas Yndlingsuld; en kombination jeg fandt på Ravelry – helt perfekt, for jeg have 4 nøgler på lager og var ret ubeslutsom omkring, hvad det skulle bruges til. Det var lige den type strikketøj jeg havde brug for. Selve blusen er blot en enkel raglanbluse, og til sidst kommer så flæserne på skulderen. De er både sjove at strikke og virkelig fine. Blusen har i opskriften en halskant i retriller og rib på de øvrige kanter. Jeg valgte dog at strikke retriller på både ærmer og den nederste kant, og det er jeg så tilfreds med. Det gør blusen mere sammenhængende i udtrykket.

Laura i hverdagsuniformen; hjemmestrik og tylskørt.

Constellate [FO]
Endnu en opskrift som jeg har haft i min strikke kø virkelig længe. Og jeg havde originalgarnet i originalfarven på lager. Nu var det tid.

Da jeg først kom i gang, gik det op for mig, at jeg egentlig ikke er specielt vild med garnet. En enkelttrådet superwash merino fra Madeline Tosh. Farven er meget mere lilla end jeg havde forstillet mig (det er uden tvivl pga indfarvningen). Ja, jeg synes faktisk at det er den perfekte enhjørningelilla.  Nu var det bare ikke lige dét jeg gik efter. Opskriften er meget detaljeret, men på samme tid utrolig ringe. Der er ingen vejledende pindestørrelse, og hovedomkredsen er angivet i et mål jeg ikke kender. Google var ingen hjælp. Jeg måtte derfor en tur på Ravelry og se hvilken størrelse og pinde andre havde strikket den i, fordi.. igen.. det er en hue – jeg kommer ikke til at lave en strikkeprøve til en hue. Jeg endte med en pind 3 og det tog overraskende lang tid at strikke huen. Både fordi garnet og pindene er tynde, og mønsteret en smule krævende med de lange masker. Endelig blev den dog færdig. Den er til den lille side og jeg kommer ikke selv til at bruge den. Den ryger direkte i gavekassen. Den er dog smuk og skal nok hurtigt finde et hjem.

Jeg påtænker endnu en i et andet garn, der passer bedre til mig, og enten gå en pind eller størrelse op. Men ikke lige nu. Mønsteret trækker tænder ud for en monogam strikker som mig. Jeg måtte snyde og starte på mit næste projekt for at få en pause.

Oktobers huer – Constellate, Olsohuen – Mohair edition og Hoarfrost Hat

Oslo Huen Mohair Edition [FO]
På Instagram faldt jeg over en garnkombination til Oslo Huen , som straks talte til mig. Og hvor heldig har man lov at være – jeg havde garnet på lager. En tråd Magic Tweed fra Lang Yarns * i den rosa farve og en tråd Isager Silk Mohair i fv 62. Jeg startede på den mens Constellate stadig var på pindene, men det viste sig at være en virkelig god teknik. På den måde glider projekterne bedre, og jeg kan gå direkte videre med det næste projekt når jeg afslutter det jeg er i gang med. Det er uden tvivl en strategi jeg skal arbejde videre med.

Ja, men den her er til gengæld både nem og hurtig at strikke, resultatet er pænt og meget anvendeligt, og jeg er vild med det dobbelte lag omkring ørerne der holder huen godt på plads. Tænk at noget så simpelt kan fungere så godt. Det var hverken min første eller sidste Oslo Hue, så meget er sikkert.

En slow enhjørning [WIP1]
På pindene er netop nu en enhjørning, som bliver en lille gave til Lauras julesok. Alle hendes yndlingslege foregår for tiden med bamser og dukker, og jeg spår at den lille enhjørning bliver en favorit. Særligt når hun undervejs har set den blive til. Jeg har været i restegarnslageret, og fundet forskellige rester der blot har ventet op at blive tryllet til en enhjørning. Det overskydende garn fra min Constellate skal naturligvis også indgå – det er jo enhjørningefarvet og passer fint til manke og hale. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat!

Lux vest [WIP2]
Som nævnt ovenfor har jeg efterhånden erfaret, at det er nødvendigt at starte op på et nyt projekt når jeg er mere end halvvejs på mit igangværende projekt. For at have tid til strikkeprøve, at ombestemme mig eller pille op, må der være et vist overlap, så jeg altid har noget at strikke på, hvis der venter en biltur forude eller måske endda strikke-kaffe-hygge med søde piger. Og da enhjørningen er et lille hurtigt projekt, er jeg så småt startet op på en vest til mig. Veste jo i den grad blevet et brandvarmt og nyt item som designere har kastet sig over, og jeg skrev for nylig dette indlæg om veste. Jeg har besluttet at jeg må eje en strikket vest (og gerne NU) og mit valg faldt på Sanne Fjallands Lux vest, som er en simpel model i omvendt glat. Jeg elsker omvendt glat. Og den har de fineste kanter på hals og ærmer. I lageret fandt jeg ufarvet dansk pelsuld fra Hjelholt og en sjat silk mohair fra Isager i fv 6. Sidstnævnte skal have en opfyldning da jeg kun har et halvt nøgle, men jeg vidste bare at det var den helt rigtige kombination for mig. Jeg har indtil videre kun en lille rib, men er rigtig godt tilfreds med udtrykket so far. Jeg er også gået i gang med at overveje outfits.

Det blev vist en lyserød måned med hele 5 færdige projekter. Og med masser af lagergarn på pindene.

På ønskelisten står følgende projekter:

  • En halsedisse til mig. Min frakke egner sig ikke særlig godt til sjaler og tørklæder, og jeg kunne derfor godt bruge en halsedisse. Jeg har ikke haft en før, men har spottet flere fine versioner. Mere om det snart.
  • En halsedisse til Laura. Jeg synes de er dødpraktiske. Fine forslag følger snart.
  • En nissehue til Laura. Jeg har det helt rigtige garn.
  • En let raglanbluse fra Thybo Hand Dyed med striber i bløde nuancer.
  • En julekjole til Laura. Det er bare fint ik’?

Hvis jeg når så langt er der julegaver ad libitum resten af året.

-o-

Og så lidt af alt det andet måneden har budt på.

Strikkerundfart
I starten af måneden var jeg på strikke-kanalrundfart med en masse andre, herunder en håndfuld som jeg kendte og var glad for at gense. København viste sig fra sin allerbedste side med skyfri himmel, sol og sprød efterårsluft. Der var goodiebags og overdådige præmier ombord, og vi sluttede af med kombinationen kaffe-kage-strik-og-snak. Det er noget der gør godt helt inde og sender god energi ud i kroppen.

Tak for en dejlig dag, til alle der var med, og den største tak til Astrid der som altid formår at skabe de bedste events. Idéen og opfordring hermed sendt videre til andre der bor i nærheden af noget vand hvor man kan sejle rundt og nyde turen, mens der strikkes en pind og sludres med andre strikkere.

Garderobe tracker
I sidste måned skrev jeg, at jeg var begyndt at tracke min garderobe. Det er overraskende nemt. Og det har givet mig lidt insights. Jeg har 35 items i app’en Style Book inkl sko og overtøj, men uden accessories. Den sidste måned har lært mig følgende:

  • underdele er i meget hyppig rotation. Et par bukser er slidt op og derfor sendt til genbrug (fordi definitionen af slidt op trods alt er forskellig) og jeg har nu 2 par bukser og 1 nederdel, som kan bruges sammen med overdele. Måske lige i underkanten.
  • Jeg har til gengæld rigeligt med overdele. Det behøver jeg ikke købe foreløbigt.
  • Kjoler (jeg har pt 5 styk i brug) er også i hyppig rotation, og jeg bruger dem også med en hjemmestrik over. Så fungerer kjoler nemlig også som nederdele.
  • Det meste af mit tøj kan bruges på kryds og tværs, men jeg har nogle sæt som er særligt gode sammen. Dem har jeg gemt i en dertil indrettet funktion. Det gør det muligt at finde tøj frem aftenen før og spare tid om morgenen. Jeg gør det ikke hver dag, men når det lige passer. Eller jeg ved at morgenen bliver travl.
  • En pose med ikke-favoritter er afleveret til genbrug. Det gør nemlig ingen gavn når det ligger urørt på bunden af min skuffe.

Inspirerende, vigtig og reflekterende læsning
I denne måned har jeg (gen)læst et par blogindlæg om nogle af de emner der fylder en smule i mit hoved. Genbesøgt de argumenter og synspunkter der er stillet op. For lige at finde mit eget ståsted og mærke om jeg har rykket mig.

Læs Janes indlæg om privilegie blindhed her. Og sæt det så i et bredt perspektiv over for andre områder hvor man kan være priviligeret. Hvad sætter det i gang hos dig?

Læs Clares indlæg om originalitet og plagiater inden for strikkedesigns her.

I disse tider hvor basissweatre, ribstrikkede huer og patentstrikkede cardigans skyller ind over os fra alle kanter, kan man undre sig. Jeg mistænker egentlig ikke at designerne kopierer hinanden med vilje. Der er mange om buddet og det simple udtryk er både populært og super anvendeligt. Ja, det er ihvertfald klare favoritter hjemme hos mig. Men hvor mange forskellige versioner af en ribstrikket hue er der egentlig brug for? Kan man som designer blive ved med at afsætte en så simpel opskrift? Og når en designer kommer med et usædvanligt strukturmønster som ikke umiddelbart er set før, og andre følger trop med præcis samme strukturmønster i månederne der følger, er det så tilfældigt? Hvor går grænsen mellem at blive inspireret af andre strikdesigns og originalitet?

-o-

Mit næste indlæg bliver igen en lille serie. Det startede som ét samlet indlæg, men blev alt, alt, alt for langt og derfor denne lille serie over et par dage. Jeg zoomer strikkelinsen en smule ud og ser på håndarbejde mere bredt. Det kommer lige om lidt.

Til sidst et billede af min lille tutling på tur. Efterår præcis som det skal være. Vi ses igen til næste år, oktober.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

September i strik

Jeg elsker skiftet mellem årstider og særligt når det kølige og friske efterår tager over fra den varme sommer. September der kommer med sine lune dage og stadigt lyse morgener. Temperaturen falder, den friske vind der tager til og giver mig røde kinder.

I parken har vi allerede samlet de første gyldne blade, på Amager Fælled har vi samlet vilde brombær og jeg synes i det hele taget at naturen har vist sig fra sin allermest charmerende side. Når først efteråret tager fat med regn og rusk og mørke dage, drømmer jeg om at sidde indendørs med stearinlys, læse Tolstoy og strikke og drikke varm te.

Her kommer min september i strik.

Lillerille halstørklæde [FO]
Jeg startede 1. september med at færdiggøre et lille tørklæde til Laura. Opskriften er fra bogen Barselsstrik af Mette Hvitved (find min anmeldelse her) og både processen og det færdige projekt har været og er virkelig tilfredsstillende og fint. Jeg fik brugt et enligt nøgle Onion No 3 i økologisk uld og nældefibre (affiliate link). Der er kun en lille bold på nogle få gram tilbage. Den ryger i muleposen med rester til Lauras legetæppe. Opskriften går kun til 2 år, men jeg kan sagtens se for mig at tørklædet kan bruges til større børn. Det er smart med lukningen, som sikrer at det bliver på. De tætte riller gør det tykt og varmt, og det har allerede været brugt en del gange.

Lillerille tørklædet in action under en tur til legepladsen

Sweater No 7 [FO]
Jeg har teststrikket en ny opskrift fra Louise bag My Favorite Things. En simpel bluse i rib med en høj hals og vidde ærmer.Jeg har strikket i alpaca 1 fra Isager fv 2 S (deeeeeep stash – yes!) og en tråd råhvid silk mohair fra Mohair by Canard. Jeg har lidt svært ved strikkefasthed i rib, og måtte prøve flere gange før den var der. Og så var jeg da i gang… Processen med dobbelt rib må siges at være langsommelig, ligesom konstruktionen ikke byder på meget variation. De store og voluminøse ærmer tog virkelig, virkelig lang tid af et par ærmer at være. Jeg løb tør for garn og måtte derfor lave korte ærmer, og det er jeg rigtig godt tilfreds med. Den færdige bluse er fin og speciel, og skal nok blive en favorit til efterår og vinter.

Mens jeg strikkede den har jeg lyttet til Jane Eyre, og flere gange undervejs forestillede jeg mig at en af de unge damer i bogen måske kunne have strikket og båret netop denne bluse. Men den høje hals og de brede ærmer kunne den sagtens passe ind i den tid. Ikke Jane. Det er slet ikke en bluse for Jane. Nå, men altså. Varme anbefalinger til både bogen og blusen.

Sweater No 7 i det tidlige stadie
Sweater No 7 færdig, men endnu ikke skyllet op

Ellens Cardigan [WIP]
Lige før jeg startede på sweater no 7 nåede jeg at starte på en cardigan til Laura. Jeg har ellers et princip om kun at strikke på ét projekt ad gangen, men teststrikkeret trak ud og så havde jeg altså brug for noget andet at strikke på. Opskriften er fra Petiteknit og en miniudgave af Copenhagen Cardigan. Jeg har strikket den i non-sw corriedale uld fra Woolapyk farvet med avocado og en tråd lace fra Lang Yarns, som jeg havde i overskud fra min Edith Bluse. Jeg havde egentlig tænkt at netop dén garnkombination skulle bruges til en Elton Cardigan, men jeg ombestemte mig da jeg fik lavet strikkeprøven – det duede ikke. Og jeg tror heller ikke jeg havde nok af den tynde lace. Kombinationen af de to garner er ret lækker. På pind 4 er det så bounchy at arbejde med.

Jeg synes det var lidt småt med strikketid i september, så det blev ikke til mere end dette. Der var ret mange timer (og garnmeter) i sweater no 7.

-o-

Og så en håndfuld blandede godter fra måneden der gik.

Reparationer af tøj
Med ønsket om at have en lille, men værdsat garderobe kommer man nok ikke uden om det. På et tidspunkt er der noget der trænger til at blive lappet sammen. I mit tilfælde var det mine sorte yndlingsbukser hvor syningen var gået på indersiden af benet. De er begyndt at være ret slidte i stoffet og har næppe mange år tilbage, men jeg tænkte alligevel at jeg ville forlænge levetiden bare en smule og få dem syet. Jeg havde vidst det længe, men skubbede det alligevel og det er altså fjollet. Så en dag gjorde jeg det. Og fra symaskinen var sat op og der var sat sort tråd i, tog det lige omkring 30 sekunder så var hullet syet sammen. Jeg tjekkede den anden side og kunne se at også her var syningen ved at give sig. Jeg syede oven i den eksisterende syning og på under 2 minutter var mine yndlingsbukser klar til endnu en sæson.  Det.føles.så.godt! Og ret dumt at jeg havde udskudt det så længe. Det giver god mening at reparere tøj og jeg har lovet mig selv at fortsætte. Det er også en hel del nemmere end at finde nye yndlings, synes jeg.

Garderobe tracking og CPW
I september begyndte jeg også at holde øje med hvor ofte jeg bruger mine enkelte stykker tøj. Som en afledt effekt heraf får jeg værdien CPW (cost per wear) som er tøjets købspris divideret med antal gange det har været i brug. Jeg har nemlig lige købt et par sorte bukser (supplement til og aflastning af ovenstående sorte bukser), en efterårskjole og en regnjakke. Og det var noget af en udskrivning i mit beskedne tøjbudget, men dog velovervejede og planlagte indkøb fra ønskesedlen. Og nu vil jeg have value for money, så det skal bruges. Helt konkret bruger jeg app’en Stylebook, hvor jeg ligger mine enkelte tøjdele ind og hver dag plotter i app’ens kalender hvad jeg har på. Så kan jeg både se hvad jeg bruger meget eller lidt, og hvad cost per wear er. Jeg ligger min resterende garderobe ind efterhånden som jeg bruger det, men CPW bliver ikke helt retvisende da jeg jo allerede har brugt det. For nogle stykker tøj er CPW 0 kr fordi jeg har arvet det. Men derfor skal det stadig bruges.

Det lyder måske omstændigt med sådan en garderobe tracker (det var ihvertfald min første tanke), men det synes jeg egentlig ikke det er. Når først tøjet er oprettet (og jeg har som sagt en forholdsvis lille garderobe) så tager det få sekunder hver dag at få det registreret. Derudover kommer der en række andre statistikker, bl.a. hvilke farver jeg bruger mest samt hvilke typer tekstil (uld, bomuld osv.) Det giver mig et godt indblik i hvad der duer, så jeg kan blive endnu bedre til at tilføje favoritter, og undgå fejlkøb. Jeg tager en status igen om nogle måneder, når jeg har været i gang i et længere stykke tid. Forhåbentlig er CPW på mine nyerhvervede garderobeitems lav, og hvem ved om jeg er blevet klogere på min garderobe? Det vil tiden vise.

Og hvis nogen spekulerer over det, så lægger jeg for hjemmestrik garnets pris ind. De skal naturligvis også holdes øje med.

Et udsnit af min garderobetracker

Et studie i superwash
De som har læst med i noget tid ved, at jeg af flere forskellige årsager prøver at minimere brugen af superwash garn. Det har jeg besluttet ud fra den viden jeg har nu, men jeg søger hele tiden at blive klogere på superwash – både processen og dens påvirkning af garnet. Derfor blev jeg da også glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af at de ovre hos amerikanske Mason-Dixon Knitting har en lille blogserie om netop superwash. I  august udkom første afsnit og her i september det næste. Der bliver gået grundigt til værks. Læs med hvis du også gerne vil med ned i detaljerne omkring superwash.

I øvrigt
Fejrede vi i weekenden min datters to års fødselsdag og jeg har kigget babybilleder og været sentimental og igen forsøgt at begribe hvordan moderskabet kunne ramme mig så dybt. Det er til dato den største oplevelse jeg har prøvet. I får lige et billede af mit lille menneske i et hjemmestrikket sæt. To år! En eller anden, knib mig lige i armen.

Thybo Podcast
Thybo Hand Dyed har udgivet sit første afsnit af en youtube-podcast. Jeg har naturligvis set det, og kan varmt anbefale jer at følge med hos Anne-Sophie, som farver med smukke plantefarver på garn fra Hjelholts Uldspinderi. Øvrige anbefalinger til podcasts finder du øverst i menuen under Anbefalinger.

-o-

I oktober glæder jeg mig til at gå i gang med en tyk Sunday Sweater til min søster. Jeg er ret begejstret over at garnet kan købes hos en af mine yndlinge, nemlig Knitwedo, der også er ny affiliate partner her på siden.
Og nu vi er ved det..

Gaver og affiliate
Som jeg skrev da jeg indledte mine første affiliateaftaler, så går de beløb jeg får ind fra salg via affiliate links til mit videre arbejde på bloggen og til jer. I spørgeskemaundersøgelsen var der en bred enighed om at I gerne så indkomsten brugt på gaver og giveaways, produktanmeldelser og indhold her på siden. Lad os starte med en gave til jer der læser med.

Når saldoen rammer 500 kr. giver jeg et gavekort til en af mine søde og nøje udvalgte affiliate partnere Grønne Garner*, Ecoknitting* eller Knitwedo*. Flere af jer har allerede brugt links her på siden når I skulle købe garn – tak for det. Der er dog et stykke vej endnu, og det er kun fint. Jeg ønsker ikke at opfordre til merforbrug.

* indeholder affiliate link.

I finder i øvrigt links i sidemenuen, eller et godt stykke nede på siden hvis du læser på mobil. Det ser ca sådan her ud:

You’re welcome. Teknik er tydeligvis ikke min spidskompentence, but it gets the job done.

I kunne også godt lide at der var bøger up for grabs, og jeg gentager helt sikkert successen når der kommer nye bøger ind. Nogle bøger er allerede landet hos deres modtagere, og andre er på vej (bær over med mig – tiden er knap og to do listen lang).

-0-

Hvis du stadig læser med (pyh, for en lang smøre) – så mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

August i strik

August måned har været back-to-work og hverdagsrutine med tidligt op, madplaner og pligter af forskellig art. I sådanne tider føles min strikketid som et velkomment pusterum, og en tid til at bearbejde og reflektere over dagen. Særligt i denne tid er jeg taknemmelig for, at jeg har lært mig selv at være monogam strikker. Med færre timer og behov for at koble af, er det rart at kunne dedikere min tid til det projekt jeg er i gang med, og se færdige projekter komme af pindene.

Det blev også en måned helt uden garnkøb (sidste køb var 2. juli), og jo længere tid der går fra jeg har købt nyt garn, jo mere synes jeg at være motiveret til at bruge det jeg har på lager. Særligt de mindre rester som jeg har flyttet rundt på mange gange og forgæves forsøgt at finde et projekt til, har fået min opmærksomhed og med lidt insta-hjælp har jeg fået planlagt en række projekter, og flere er allerede færdige og i gang. Man kan vel sige at jeg har ramt næste gear og dermed sat tempoet på lagernedbringelsen en smule op.

Her kommer min august i strik. Der er særligt én bog der har været i brug, og det har været en fornøjelse.

Hylde bluse hack [FO]
I sommerferien landede en blød pakke med fine rester til Lauras legetæppe fra Lise, der er en trofast og engageret læser her på kanalen. En virkelig fin tanke. I blandt det var der et par fine farver, som gav mig en idé til en simpel bluse med smalle striber. Jeg havde en hvid alpaka til bundfarve og efter lidt research fandt jeg en opskrift jeg kunne bruge som grundform. Valget blev Hylde bluse fra Omhu, som jeg netop har brugt da jeg strikkede Thuja bluse og efterfølgende har bladret en hel del i. Og derefter strikkede jeg bare. Igen en tynd og let bluse som gerne skulle bruges sammen med de øvrige farver i Lauras efterårsgarderobe. Jeg fandt ikke en elegant måde at lave garn- og farveskift på, og det blev ikke mit pæneste stykke strik. Jeg legede lidt med forskellige metoder undervejs, men endte op med at bruge en strikkehæftning af ender (en for mig ny metode – hvorfor har jeg ikke brugt den før??) Alle metoder jeg kunne søge mig frem til havde mere end én stribe i samme farve og min version med 8 rækker bundfarve og derefter 1 række med hver 3 forskellige farver kunne jeg ikke rigtig finde nogen gode vejledninger på. Har du en pæn måde til at skifte række/garn på ved enkelte rækker som på denne, hører jeg meget om det.

Jeg er dog glad for det endelige resultat og tror vi får god brug ud af den. Farverne er varme og efterårsagtige, og passer fint sammen med den øvrige garderobe jeg er ved at få stykket sammen til min lille tumling.

Den pæne forside – på bagsiden er rækkeskifte og mine ikke så elegante garnskift. Efter opskylning er det dog markant pænere.

Børnehavevanter [FO]
Et hurtigt, lille projekt var disse små vanter til Laura. Jeg har haft garnet jeg brugte i mit lager længe, og været i tvivl om hvad jeg skulle bruge det til. Farven, en dyb hindbærrød, er meget dominerende og jeg har nok følt mit en smule overvældet når jeg så den. Et par små vanter var derfor oplagt. Farven er smuk når den er strikket op, og jo mere jeg strikkede med den, jo bedre kunne jeg lide den. Jeg strikkede med dobbelt tråd, og fik et meget tæt stykke strik. Bevares, vanter må gerne være tætstrikkede, for at holde vind og vejr ude, men de her er måske lige en tand for tætte. Det var også en smule hårdt for hænderne at arbejde med. Jeg tror nu nok vi skal få brugt vanterne, og jeg synes modellen er rigtig fin med det lange skaft og ribben der griber om håndleddet. Jeg må nok strikke et par mere, og de skal nok være en smule større og mindre tætte.

Morbærbloomers [FO]
Under min ‘hvad skal jeg strikke’-runde på insta foreslog Randi de fine morbærbloomers fra Omhu- bogen, og efter at have kigget på dem igen, besluttede jeg at prøve dem af. Som tidligere skrevet vil jeg gerne prøve flere af opskrifterne fra Omhu bogen. De er ret fine, men de lidt utydelige billede har holdt mig tilbage. Tilfredsstillelsen i at strikke med en rest garn fra lager og en opskrift fra en bog i mit bibliotek var helt i top, og resultatet er så fint. Pasformen med det puffede strik er helt perfekt, og jeg tror ribstrukturen gør de fine bloomers til et stykke strik der kan bruges længe.

Flesensee [FO]
Det blev tid til at kaste et blik på min Ravelry queue, og der lå 3 huer øverst og ventede på at komme på pindene. Jeg startede derfor med Fleesensee designet af Verena Cohrs. Designet er simpelt med en masse drejede snydesnoningsmasker, som jeg straks genkendte fra min Kiuru. Jeg har strikket den i det bløde og lækre Masham BFL DK fra Woolly Mammoth Fibre Co. En rest fra min Nerea bluse, som nu er helt brugt op. Og kombinationen af garn og mønster, den er ret fin. Jeg er ret sikker på at den her hue bliver en gave, for jeg mangler ikke huer, men jeg mangler tit hjemmestrikkede sager at give væk i gave. Mens jeg strikkede på den, kiggede jeg mit lager igennem og kan se at der er nok til flere huer og pandebånd, som jeg kan strikke til gaver. Kan I fornemme at jeg så småt er begyndt at tænke på gavsæsonen der venter forude?

Lillerille halstørklæde [WIP]
Efter at Fleesensee var færdig har jeg hæklet et par rækker på Lauras tæppe, mens jeg summede over mit næste projekt. Valget faldt på endnu en lille ting til Laura med garn fra lageret, fordi det er så rart at få brugt de enkelte nøgler der har ligget i kurven længe. Det bliver et lillerille halstørklæde fra bogen Barselsstrik af Mette Hvitved i en råhvid Onion No 3 Organic Wool + Nettles, som jeg tænker vil være rart til efteråret. Mønsteret sidder stadig i fingrene fra da jeg for en måned siden strikkede den lille matchende djævlehue til en barselsgave. Og det kommer min weekend til at gå med 🙂

-0-

Jeg er ved at have en fin stak efterårsstrik til tumlingen, og tænker derfor at september må være måneden hvor jeg får lidt egostrik på pindene. Jeg har bl.a. meldt mig på Joji Locatellis efterårs-KAL med Elton som projekt. Garnet har jeg hentet i lageret og det bliver en fin rosa/gammelrosa version i uld og silk mohair. Jeg tror dog jeg må købe et ekstra nøgle silk mohair for at nå i mål. Derudover starter jeg gavesæsonen ud med en Sunday sweater til min søster. Hun har selv valgt model og farve, og glæder sig nu til at modtage en blød sag til sin fødselsdag i slutningen af oktober. Jeg har på ingen måde garn på lager til den, så det må jeg købe. Men tænk sig, jeg får lov at købe garn til en andens fødselsdag.

Og således gik august i strik. Er der andre der glæder sig til september?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille