Garnbudget

Jeg hører eller læser sjældent om økonomi når det kommer til garn, eller hobbyer i det hele taget. Men faktum er, at der er en god chance for at du har en eller anden holdning til hvor meget garn og andet kreadims må og kan fylde i dit daglige budget.

Det har jeg ihvertfald. Og det har vist sig at være en dynamisk størrelse. Som en opfølgning på mit seneste indlæg om minimalistiske tendenser og den virkning det har på bl.a. min økonomi, kommer her et dyk længere ned i lige netop det område.

Jeg arbejder med penge, økonomi og budgetter hver eneste dag, og for mig er det derfor en selvfølge at have noget der minder om et garnbudget. Eller kreabudget. Med tilhørende opfølgning. For det er et beløb, som jeg øremærker til alle de ting jeg bruger penge på, som har med kreativitet at gøre. Garn, syning, opskrifter, workshops, bøger, indgang til strikkefestival, you name it. Helt lavpraktisk holder jeg styr på det i app’en Spiir, hvor jeg også holder øje med alle mine andre udgifter. Når jeg ind imellem sælger garn eller andet kreadims videre, bliver dette beløb naturligvis modregnet i mit garnbudget.

Og nu til det interessante. Fordi hvad er et passende garnbudget? Jeg kan ihvertfald sige, at det er helt individuelt, og i ligningen indgår både faktorer som indkomst, kvalitet/kvantitet og hvor vigtigt det er at have penge til kreadims. Og så er stadig en størrelse, som for den enkelte kan ændre sig over tid.

For mit eget vedkommende har jeg med min udemærkede indkomst, en udpræget sans for kvalitetsgarn og et meget stort kreahjerte, altid tilladt et rimeligt garnbudget. Jeg har taget højde for, at jeg strikker til min(vores) garderobe, og derfor vil have færre udgifter til tøj og accessories. Nogle måneder bruger jeg meget mere, andre mindre. Dog er der en kraftigt nedadgående trend for øjeblikket, hvor jeg er i gang med en simplificerende downsizing af alt hvad jeg ejer, og i det hele taget tænker mig ualmindeligt meget om, før jeg køber noget.

Når nørd møder strikker opstår noget så usexet som en graf over mit kreabudget de seneste to år. Here you go. Jeg lover aldrig at gøre det igen.

Selvom det altid har været meget svingende hvor meget jeg har brugt på krea (særligt workshops og syhold giver nogle ret høje tipper), så er det dog klart at jeg bruger mindre. Og det er ikke fordi jeg har færre penge at bruge af. Det er et bevidst farvel til overforbrug.

Har det så været og er det pengene værd?

Strik giver mig så meget andet end uldne klæder til mig selv om mit barn. Det er direkte afstresning, meditation med pinde og en kilde til kreativitet. Det er i dén grad pengene værd. Også selvom det nu er en hel del færre penge end det har været før i tiden.

Jeg tror vi alle er enige om at det ikke er et emne vi bør besøge igen. Strik og kreativitet kan og skal ikke gøres op i penge. Det bør være et helle, hvor vi kan glædes, nyde og slappe af uden at tænke (for meget) på penge, økonomi og andre voksenting. Hvor vi bare kan være. Jeg håber ikke at jeg har sat irriterende tanker eller dårlig samvittighed i gang. Det er aldrig intentionen.

Hvis du stadig læser med – tak.

Kærligst,

Pernille

(How to) Stashdown 2019 og minimalistiske tendenser

I det nye år fortsætter jeg mit (uendelige?) projekt med at få nedbragt mit garnlager. Jeg kan dog allerede nu sige, at jeg kommer til at vinde stashdown 2018. Lageret er betragteligt mindre end det var i starten af året. Det skyldes primært to ting;

FLYTNING OG MINIMALISTISKE TENDENSER
Da vi for nylig flyttede, skulle garnskabet pakkes sammen. Men det viste sig, at der gemte sig garn alle mulige andre steder også. Jeg tog derfor endnu en oprydningsrunde, og fik solgt ud og givet til genbrug af det garn som jeg var i tvivl om jeg ville få brugt. Det er en kategori, som meget gerne skal ned på absolut minimum og med tiden helt forsvinde.

Minimalistiske tendenser spreder sig nemlig så småt til alle aspekter af mit liv, og det gælder naturligvis også garn og strikketilbehør. Det betyder dels oprydning og dels markant færre ting der finder vej ind i mit hjem. Siden sommer er mængden af ting jeg bringer ind i mit hjem faldet støt, og det kan både ses på min konto og i mit hjem. Når jeg falder over garn, som jeg gerne vil købe, stopper jeg nu op og venter i mindst en uges tid. I stort set alle tilfælde ender jeg med ikke at købe det, og KUN hvis der er en helt konkret plan for det. Det gælder i øvrigt også opskrifter, bøger, magasiner, strikkepinde, project bags og you name it. Bagefter føler jeg mig lettet og glad over at jeg ikke skal finde plads til endnu en ting i mit hjem og mit hoved. Og – skal vi lige være ærlige – jeg mangler ikke noget på strikkefronten, udover tid. Tværtimod.

Hvis du er nysgerrig efter at prøve det af, vil jeg foreslå at du starter med en oprydningsrunde (den første af flere, og bare rolig, det skal nok blive nemmere efterhånden som du får trænet din giv-slip-muskel).
Dernæst kan du afmelde nyhedsbreve der prøver at sælge dig noget, efterhånden som du modtager dem. Du kan også unfollowe profiler, der udelukkende forsøger at sælge dig noget, eller dem hvor du ved at det historisk har ført til at du har købt et eller andet. Og bare rolig, jeg lover – du skal nok klare dig helt fint uden 🙂

Den sjoveste del af project stashdown er selvfølgelig stadig at strikke.  Og det gør jeg. Så meget jeg overhovedet kan.

-0-

Jeg har pakket noget garn ud, og ladet andet være pakket væk lidt endnu. Jeg parrer garn og opskrift og ligger i min queue på Ravelry. Sammen med den minimalistiske tankegang har endnu en sideeffekt nemlig vist sig; jeg er blevet mere eller mindre monogam strikker. Jeg strikker kun på ét projekt ad gangen. Det giver hurtige resultater og en form for ro at jeg ved hvad jeg skal strikke på. Jeg kan godt lide det.

Mens jeg leger lidt med tankerne om en udfordring leg der skal komme garnlageret yderligere til livs i 2019, har jeg fundet et tidligere brugt og ret effektivt koncept frem igen.

STRIKKEKURVEN
Da jeg strikkede til lille Laura inde i maven, havde jeg fundet en kurv og fyldt den med garn egnet til babystrik. Den blev mere eller mindre tømt, efterhånden som jeg strikkede mig igennem fine, små babysager. Jeg har derfor fundet kurven frem og lagt forskelligt garn i den, og prøver nu at strikke med det kurven byder på. Første projekt er Iben Sweater, som jeg købte garn til tilbage i foråret. Den er nu på pindene, og jeg nyder det meditative strik. Iben er dog midlertidigt parkeret, da jeg netop er begyndt på en skøn teststrik (Strik_No52 for Celine aka @nameless_knitwear), som jeg koncentrerer mig om indtil den er færdig.

RESTEPROJEKTER
Jeg fortsætter naturligvis også med at arbejde på mit restetæppe, og nyder at se det vokse. Jeg arbejder typisk på det når jeg har afsluttet et projekt, og overvejer hvad jeg så skal starte på. Alle rester af strømpegarnstykkelse bliver tilføjet til projekttasken og det er skønt at få dem brugt helt op. Jeg har efterhånden også en del silk mohair rester, og ved at der kommer flere til, så jeg overvejer at lave en simpel bluse med en tråd lys uld og en skiftende tråd silk mohair i omvendt glat i det nye år. Easy peasy og silkeblød.

Hvordan ser dit garnlager ud? Gør det dig glad, eller får du som jeg lidt sved på panden over det? Og hvad er dit bedste resteprojekt? Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og glædelig december.

Kærligst,

Pernille

Forårsrengøring i strikkekurven

Efter at jeg er blevet mor, er mængden af Pernille-tid blevet skåret ret kraftigt. Det kan vel næppe komme bag på nogen, og da slet ikke mig selv.

Jeg har derfor haft et stigende behov for at rydde op og ud, fjerne alt det overflødige, sætte fokus og bruge min sparsomme tid på det der er vigtigst for mig, og i det hele taget leve en smule mere simpelt.

DOWNSIZING AF WIP’S

På strikkefronten betyder det bl.a. at jeg gerne vil have færre projekter i gang på én gang. Det mål har jeg hele tiden haft, men sjældent overholdt særlig længe ad gangen. Det har åbenbart ikke været særlig vigtigt for mig, for så havde jeg overholdt det.

Siden april har jeg dog været i gang med at nedbringe antallet af igangværende projekter, og særligt de som jeg har været i gang med længe. Først for tur stod Kiuru. Dernæst den smukke Praline, som netop er blevet færdig, ligesom de fineste Fort Grey strømper. I løbet af de sidste tre måneder har jeg kun slået op til en romper til Laura, som ret hurtigt var strikket færdigt (det var muligvis den dårlige samvittighed der fik mig til at turbostrikke). Kun en enkelt aften, hvor jeg var alene hjemme og havde plantet mig med babyalarm og strikketøj i sofaen, kløede det i fingrene for at slå op til noget nyt. Helt konkret var det den fine Mælkebøtte nederdel, som jeg netop havde fået opskrift og garn hjem til, der lå og kaldte på mig. Det gik heldigvis over, og har ikke vist sig siden. Den skal først være klar til efteråret, så den kommer på pindene i løbet af sommeren.

Et enkelt projekt er blevet pillet op. Det var en strømpe, som var blevet for kort i foden. Den var også freestylet og jeg var ikke helt tilfreds med den.

PÅ PINDENE

Lige nu har jeg derfor ‘kun’ gang i :
Birch (startet i august 2017. Skal delvist pilles op pga fejl)
Lauras tæppe (ongoing kærlighedsrestetæppe uden deadline)
Denai kimono (startet i januar 2018. Skal delvist pilles op pga fejl.)
Magnum sweater (startet i marts 2018. Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at strikke ærmerne)

Et klart mønster tegner sig i min strandede projekter. Når jeg laver en fejl, går det i stå. Med et kæmpe suk. Det har været så nemt bare at lægge til side og gå i gang med noget nyt. Men de fylder stadig. Både fysisk og mentalt. Og det vil jeg gerne prøve at blive bedre til.

En anden faktor er garnets farve. Birch og Magnum er begge strikket i mørkt garn, og da 95% af min strikketid ligger om aftenen efter puttetid, er det tit svært at se maskerne ordentligt. For begge projekter gælder det, at der strikkes med to tråde, og hvis ikke jeg holder godt øje, sker det for ofte at jeg kun får den ene tråd med. De skal altså strikkes på i dagslys. Eller lige nu, på de lange, lyse juniaftener.

(Jeg er udemærket klar over at man kan få strikkelamper og pandespots og alverdens gadgets til at strikke om aftenen, men det kommer ikke til at ske hos os. Som i overhovedet slet ikke nej.)

FÆRRE PROJEKTER OG HVORDAN JEG NÅR TIL DET

Jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår jeg sidst har haft så få ting i gang. Det virker utrolig befriende. Jeg har derfor lavet en aftale med mig selv om, at Birch, Denai og Magnum skal være færdige inden årets udgang. Min metode til at komme igennem de ‘gamle’ projekter er at vælge et ud, som jeg altid har fremme og strikker på. Det lyder utrolig simpelt, men det har faktisk fungeret virkelig godt. Jeg glæder mig megameget til at bruge dem alle tre. Derudover kommer jeg fremover til at have færre projekter på pindene. Ud over at det frigiver plads i hjerne og hjem, er en af de store gevinster ved få igangværende projekter er, at det føles som om de superhurtigt bliver færdige.

DET MAGISKE ANTAL

Jeg mangler stadig at finde ud af hvad det perfekte antal igangværende projekter er for mig. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg nemlig brug for forskellige projekter til forskellige typer af strikkepauser. Argumenterne for og imod var mange. Måske to, tre eller fire er det rigtige? Et par strømper (jeg prøver ihærdigt at opbygge et hæderligt strømpestash), mit restetæppe og én ting til hver af min og Lauras garderobe?

DE HEMMELIGE WIP’S

Jeg må hellere sige det.

Når jeg siger 4 igangværende projekter, er det dog kun den halve sandhed. Jeg har et uvist antal projekter der ‘sover’. Rent fysisk er de pakket ret meget væk, og skal graves frem fra deres hi. Jeg havde lovet mig selv at jeg kun ville have nogle  sovende projekter, men det er jo for længst stukket af. Når jeg er i bund med mine igangværende projekter (det er de 4 ovenfor), tager jeg dem frem ét for ét og overvejer grundigt om det skal realiseres eller pilles op. Det skal blive interessant.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Følg FrkGarn på Bloglovin’