Hvad er egentlig et godt garntilbud?

Min egen historie om et kæmpe garnlager, der er på vej til at blive en lille, men værdsat garnsamling har lært mig et og andet. Både når jeg ser podcasts og læser opslag på Instagram om den skønne garnsamling vi hver især har, behovet for at købe billigere garn for at få råd til at strikke x antal sweatre om året, og endelig de gode tilbud der ikke er til at stå for, får mig til at indse, at jeg har været på noget af en rejse.

Og det får mig til at stille spørgsmålet ‘Hvad er egentlig et godt garntilbud?’

Der er som sådan ikke noget galt med billigt garn. Hvem kan ikke lide billigt garn?

For nogle år siden havde jeg selv et for stort lager, men jeg købte alligevel nyt garn. Nogle gange fordi jeg faldt over et virkelig godt tilbud. Nogle gange fordi at noget garn sælges i en meget begrænset periode (shop updates!), og så gælder det om at slå til mens der er noget på hylderne. Eller jeg tog på garnfestivaller og gav mig selv lov til at snolde. Men hvor meget af det havnede på hylden uden nogle egentlige planer for hvad det skulle bruges til? Og var det så egentlig et godt tilbud?

Lad os sige at jeg gjorde et virkelig godt kup, og købte 500 gram garn til 250 kr. Garn som jeg ikke rigtig har en plan med, men sagtens kan se mig selv bruge på et tidspunkt. Næste måned sker det samme. Måneden efter det samme. 

På et år bruger jeg altså 3.000 kr. på gode tilbud. Garn samlingen er vokset med 6 kilo. Måske bruger jeg 1/3 af det og har således 2/3 tilbage i garnsamlingen året efter. Der ligger nu garn for 2.000 kr. i min samling. Garn som jeg ikke har nogle særlige planer med og som langsomt ryger længere og længere bagud på hylden eller ned i kurven. Det er måske ikke drømmegarnet, og skal jeg være ærlig så ville jeg faktisk nok ikke have købt det i dag.

I stedet klikker jeg silk mohair hjem til en ny sweater fra Petiteknit eller My Favourite Things Knitwear, fordi det er bare så smukt. Men det er også dyrt. Så i stedet for at købe det garn jeg virkelig godt kunne tænke mig, så vælger jeg en lidt billigere løsning. For det er jo dyrt at strikke en sweater. 

Men faktisk, så har jeg garn for 2.000 kr. liggende i min garnsamling. Gode tilbud som jeg ikke kunne stå for. Men det passer bare ikke rigtig til den sweater jeg skal strikke nu. 

Tænk lige hvis jeg ikke havde købt de der virkelig gode tilbud.. så ville jeg havde 2.000 kr til at købe garn for. De penge er nu istedet bundet i mit tilbudsgarn der ligger på hylden. Og som ikke kan bruges til den sweater jeg nu gerne vil strikke. 

Hvor mange kigger egentlig på om der er garn i deres samling inden de klikker nyt garn hjem? Det er måske ikke præcis samme garn som Petiteknit netop har strikket den model i, men det garn er vel købt med den intention at det skulle blive til noget fint.

-o-

Ræk lige hånden op hvis du kan genkende et eller flere af de her scenarier:

– Køber garn på tilbud uden at have et konkret projekt i tankerne. Garnet er måske ikke lige drømmegarnet, men det er et godt tilbud og det skal jeg nok få brugt.

– Køber garn til en ny model og klikker ekstra garn i kurven for at få fri fragt

– Købt silk mohair fordi ALLE strikker i det. Men du valgte en billigere kvalitet og nu har du mohair alle vegne. I næsen, i munden, på bukserne, i håret, ja selv babyen har silk mohair på sig. AARGH! Det skidt fælder som bare fanden!

– Klikker garn hjem fordi Petiteknit eller [indsæt selv fancy strikkedesigner] strikker i netop dén farve. Men farven passer ikke rigtig til dig, og du valgte også et billigere garn og det er altså bare ikke helt det samme når det kommer ind af døren. Du ligger det liiige i en kasse med noget andet garn og åbner med den anden hånd Instagram… Sikke en flot model!! Hvad er den strikket i? Dét garn kunne du godt tænke dig. Og glemt er det garn du købte for nogle dage siden.

– Køber masser af garn fordi du strikker meget og har mange projekter på din to-knit liste. Men ender altid med at købe nyt når der kommer en ny model og glemmer alt om den der to-knit liste. Imens hober garnet sig op i et ukendt antal kasser og skuffer. Og poser. Grimme poser.

– Køber et billigere garnalternativ for at strikke en nyudgivet model, men da den er strikket, ligner den altså ikke helt den model du har set på Instagram. Trøjen ryger i skabet og du har ikke set den siden. Det er x år siden. 

– Købt nyt garn fordi det du har på lager er jo ikke in. Er det ikke Insta worthy, gider du ikke strikke i det. Lige nu. En anden dag måske. Helt sikkert en anden dag.

-o-

Jeg gentager. Der er absolut intet i vejen med at købe billigt garn. Hvem vil ikke gerne betale den laveste pris, eller benytte et godt tilbud?

Der hvor kæden hopper af for mig, er når jeg køber garn for at strikke dén eller dén model. Og samtidig har en kæmpe garnsamling fyldt med garn. Garn for tusindevis af kroner, der bare ligger. Så længe det ligger der, er pengene ikke well spent.

Det er ikke et godt tilbud før det er på pindene.

Ofte er argumentet for at købe billigt garn at man strikker meget. En trøje vil koste 500-1000 kr. at strikke i originalgarn fra Isager, Knitting For Olive eller Sandnes Garn. Det er mange penge for en trøje. Det synes jeg også. Men gå så en tur i garnsamlingen og tag den store lommeregner med. Hvor penge har du brugt på garn der ikke er brugt endnu? Mit gæt er, at der for manges vedkommende vil være til en hel del trøjer i den dyre ende. Penge der allerede er brugt, men hvor garnet har mistet sin nyhedsværdi. 

Jeg er på ingen måde hellig her. Jeg kan selv række hånden op til langt de fleste af ovenstående tilfælde.

Men jeg gad ikke leve med den dårlige samvittighed over at pakke en masse garn væk, for i øjeblikket efter at købe noget nyt og mere fancy garn.

Jeg har derfor været igennem en proces hvor jeg arbejder mig hen mod en lille eksklusiv samling. Og med begge øjne åbne og et yderst bevidst sind køber jeg kvalitetsgarn til helt konkrete projekter. Jeg arbejder med en ønskeseddel og venter gerne måneder med at købe et bestemt garn. Hvis jeg stadig ønsker mig det efter 4 måneder, så er det drømmegarn. Jeg vælger modeller der er nøje udvalgt til min garderobe, i farver som jeg véd jeg bruger.

På min vej hertil har jeg foretaget et hav af fejlkøb, både når det kommer til kvaliteter og farver. Jeg har haft et kæmpe garnlager, og har i mit forsøg på at gøre det mindre taget det frem og med realistiske øjne kigget på om det er noget jeg kan forestille mig at strikke med i nær fremtid. Eller på den lidt længere bane. Jeg har indset at en del af det ikke ville komme på mine pinde lige nu. Nok heller ikke i morgen. Nok aldrig. Jeg har solgt videre med tab og foræret væk. Penge ud af vinduet. Jeg har tabt ret meget, men er også blevet klogere. Jeg har fanget shoppetrangen og så har jeg holdt den. Ind imellem har den været vild og ustyrlig, og det har krævet kræfter at holde den. Holde igen. Det nytter jo ikke. Det nytter ikke at købe mere garn end jeg kan nå at strikke. Tendenserne og farverne skifter, og selvom jeg påstår at have en tidsløs og varig stil og farvepalette, så kan jeg ikke undgå at blive påvirket af modebilledet. Af nye kvaliteter. 

Så længe jeg har garn i min samling, behøver jeg ikke købe nyt. Og når jeg endelig køber nyt, så er det drømmegarn. Helt vidunderligt fint og blødt garn, som jeg kommer til at strikke de fineste striktrøjer af. Jeg strikker med det mens jeg synes det er magisk og fint. Mens jeg synes at lige netop dén model i dén farve er det der skal til, for at indfri mine strikkedrømme. 

Jeg har selv en (muligvis naiv) tro på, at det i længden er billigere.

At strikke hver en meter af det garn jeg køber. Og det garn skal være det bedste. Det jeg drømmer om at strikke med. Det der giver mig luksus i strikkegarderoben.

-o-

Er det bare en tand for helligt? Vil du bare gerne have lov til at købe mere Drops garn og strikke sweatre fra Petiteknit til du segner? Det er også okay. Det er blot et (kærligt!) forsøg på at prikke til det lille shoppemonster der lever i de fleste af os. Og det var et forsøg på at prikke til opfattelsen om at ‘jeg strikker mange trøjer og køber derfor billigt garn for at få råd til det’

Er du helt ny strikker, eller har du intet garnlager, så er det naturligvis en helt anden situation. Men de fleste har en fin og særdeles velassorteret garnsamling, og kan sagtens holde pindene glødende i månedsvis uden at købe nyt. Og lagergarn er – når du shopper i din egen samling – gratis.

Jeg håber at du har forstået hvor jeg vil hen. Jeg peger fingre af ingen. Kun mig selv. Sender en lille tankefugl ud i verden og håber at den spreder lidt tanker ud på sin vej. Eftertanke. Omtanke. 

Jeg hører meget gerne dine tanker om emnet. Det er – som du ved – noget der optager mig meget.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid. 

Kærligst,

Pernille

Dear deep stash

Som en glemt skat ligger det der i skuffer og skabe, og venter på at blive brugt. Det er jo blevet købt en gang, med den intention at det skulle blive til noget fint.

Det er nænsomt udvalgt til at være lige dét der skulle med hjem, fordi det kunne noget særligt. Farven, eller følelsen mellem hænderne, og tankerne om hvad det kan blive. Og alligevel, så går det i stå. Synker langsomt længere og længere ned i kurven og bevidstheden.

Men, dear deep stash, nu er det din tur. Nu skal du blive til noget fint. It’s your time to shine.

Stashdown 2020 – 1. kvartal

Er det her ved at være lidt kedeligt? I så fald må du springe over. Jeg har nemlig tænkt mig at fortsætte med kvartalsvise opdateringer på projekt stashdown. Det er som om de her løbende opdateringer holder mig til ilden, så om ikke andet kan du takke dig selv for at have hjulpet mig igennem.

Her følger en opsummering for første kvartal. Jeg lægger stærkt ud!

INDKØB/GAVER

Ingenting

FÆRDIGT STRIK
Balder Socks 61 gram / 256 meter (garn fra december 2019)
Noras nederdel til Laura og dukke 121 gram/515 meter (lagergarn fra 2016)
Brise Bluse gram 200 / 919 meter (lagergarn fra 2016/2017)
Vaskeklude 74 gram / 236 meter (lagergarn fra 2015/2016/2017)
Agern Romper 86 gram / 189 meter (lagergarn fra 2016)
Daffodil Cardigan 170 gram / 938 meter (lagergarn fra 2015/2016)

Total: 712 gram / 3052 meter

SALG/DONATIONER

Blandet deepstash fra lager 837 gram / 3.949 meter

Total: 1.549 gram / 7.001 meter

-o-

Første kvartal er altid det nemmeste kvartal, da alt garn på lager den 1. januar pr definition er lagergarn. Og da jeg ikke har nogle indkøb i årets første tre måneder er lageret svundet rigtig godt ind. Jeg er kommet godt fra start, og har godt gang i deep stash (garn der har været på lager længe) og det er som altid svært tilfredsstillende at finde garn på egne hylder, som bliver til fine projekter.

Garnkøbestop
Jeg ved ikke rigtig hvordan man beslutter sig for at stoppe med at købe garn. Det er vel ikke en beslutning der sådan rigtig er nogen garnelskere der har lyst til at tage. Alligevel har jeg ikke købt garn siden oktober. I november fik jeg garn i gave og i december fik jeg en garnadventskalender, men siden da har jeg ikke fået nyt ind af døren. Hverken gaver, sponsorater, garn til teststrik, ingen hov-ups-netshopping. Jeg har kigget, men ved også at jeg har rigeligt. Hvis jeg synes det tynder ud på hylderne, skal jeg bare gå i gang med at organisere mit garn eller planlægge projekter, så kommer jeg på bedre tanker. Der er – stadig – garn over alt.

Jeg ved dog, at jeg må bryde garnstoppet i april og købe et ekstra nøgle garn til den Toldboden Tee jeg er i gang med. Blusen er strikket i råhvid Organic Cotton+Nettles+Wool fra Onion. Jeg troede jeg ville have garn nok, men det høje indhold af bomuld giver garnet en ret kort løbelængde og jeg er løbet tør før trøjen havde den længde jeg gerne vil have. Det giver dog god mening at supplere op, så jeg kan få den færdig til forår og sommer, hvor jeg forhåbentlig kan bruge den en masse.

Jeg prøver ellers at vælge projekter hvor jeg har garn nok. Det burde ikke være så svært med alt det garn jeg har, men nogle gange slår det fejl. Det går nok også.

Bingostrik
Som jeg skrev tidligere er jeg hoppet på bingostrikbølgen. Og da min bingoplade udelukkende består af lagerstriksprojekter, føles det som to fluer med ét smæk når jeg færdiggører et projekt der er på min bingoplade. Og de forstærker hinanden – ved jeg ikke hvad mit næste projekt skal være, kigger jeg på bingopladen, og følger jeg bare bingopladen, så strikker jeg fra lager #hvorsværtkandetvære

Pendlerstrik
Et lille initiativ jeg har sat i gang er pendlerstrik. Jeg har fået lidt længere på arbejde og har derfor pakket en lille projekttaske i min almindelige taske, og fyldt lidt bomuldsgarn og pinde i. Så jeg har strikket vaskeklude og renserondeller på vejen til og fra arbejde – hvis jeg altså kunne få en siddeplads. Det skete endda ofte, at jeg tager min lille projekttaske op og strikker videre på min klud derhjemme, for det er et nemt og ligetil. Selv nu hvor vi bor i karantæneland strikker jeg ind imellem på den klud der er på pindene i den lille taske. Jeg tager den også gerne den lille projektpose med i bilen, og strikker når vi ind imellem kører ud for at få lidt luftforandring. Håbet er, at bomuldslageret slipper op i løbet af året, og at jeg samtidig får lidt flere vaskeklude og rondeller til køkken og badeværelset.

Mine bomuldsrester og kludeprojekter bor i denne lille projekttaske, som jeg købte i december på Woolstocks Julemarked. Jeg er vild med den fløjlsbløde yderside, og så kan den nemt stå af sig selv når den er åben.

Det næste kvartal
I andet kvartal fortsætter jeg naturligvis med at strikke fra mit lager. Jeg har netop slået op til en lys udgave af Himalaya Bluse fra Helga Isagers ‘The Map Collection’. Det er efterhånden en ældre sag, men ikke desto mindre synes jeg stadig at alle modellerne i bogen holder 100. Jeg skal strikke med på #designspireKAL og forhåbentlig have endnu en sommertop af en art på pindene. Derudover er det lageret der bestemmer retningen.

Strik mindre i 2020
Kan I huske at jeg skrev at jeg gerne ville strikke mindre i 2020? I første kvartal af 2019 strikkede jeg 1.783 gram garn. I 2020 er det tal faldet til 712 gram. Det er en forskel der er til at tage og føle på. Jeg kan også selv mærke at pindene ikke trækker lige så meget som før. Eller.. det gør de. Men det trækker mere i mig at være lige der hvor livet sker. Min datter der hver dag siger nye ord, som tager min hånd og (igen) vil danse, læse en bog eller bygge store huse i lego. Tiden hvor hun gider sidde på mit skød og kigge op på mig med store, nysgerrige øjne. Det er så uendeligt meningsfyldt og værdifuldt. Jeg nyder hvert sekund.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og pas godt på dig selv og dem omkring dig.

Kærligst,

Pernille