2016 Stashdown: status for juni + lidt om rejsestrik

Juni er fløjet afsted, og jeg har haft mange ting på strikkeprogrammet i den forgangne måned.

Der er flyttet garn til ikke mindre end tre trøjer ind i løbet af juni, og det kan virke som om jeg er slået hel ud af stashdown kurs. Muligvis. Men jeg har stadig som mål at strikke mere end jeg stasher i 2016, og jeg tror på at det lykkedes.

I juni er jeg dog også blevet færdig med to styks egostrik – måde Mellow jakken og Becca trøjen blev færdige, og jeg er SÅ glad for dem begge. Det har været rart at strikke items til min egen garderobe igen, efter at have bevæget mig i reste- og babystrik de først måneder af året.

image

Status er derfor som følger:

Købt 2.262 gram / 8.695 meter – strikket 757 gram / 3.492 meter = 1.505 gram / 5.203 meter i overskud.

Status for året er 2.553 gram / 11.289 meter i overskud.

Det eneste plus er vist at jeg har helt konkrete planer for alt, undtagen en portion Highland Wool fra Isager, og det ved jeg heldigvis bliver nemt at få brugt. Derudover teststrikker jeg pt flere opskrifter, hvoraf en stor del af de ovenstående indkøb kan henføres til. De er alle godt i proces, og garnet kommer derfor ikke til at ligge og samle støv. Min konklusion er derfor denne : der er massiv tilgang på lageret, men til forskel fra tidligere så er der konkrete planer for størstedelen.

Jeg har ikke givet eller solgt noget garn væk i denne måned. Jeg har dog en pose stående klar til genbrugen, men det plejer jeg ikke at veje, så det har ikke tidligere indgået i regnskabet.

Målet for de kommende måneder må altså være at holde fokus på om jeg har garn på lager jeg kan bruge, og samtidig få brugt de rester der dukker op undervejs. Jeg har allerede strikket en hue med rester fra min Becca trøje, men det viste sig at være en sparsommelig affære, for jeg har stadig halvdelen af det overskydende garn tilbage. Måske bliver det endnu et dipdye projekt, da jeg synes det er en rigtig fin måde at bruge resterne på.

Om et par uger bliver det også min tur til at holde lidt sommerferie. Tiden virker uendeligt lang lige nu, men jeg finder strikketøjet frem på turen til og fra arbejde, og så føles det som om tiden flyver og jeg er på ingen tid nået til Nordhavn station.

På samme måde bliver familiebesøg i Jylland og en 3 timers biltur ret hyggelig, når jeg kan strikke imens. For slet ikke at nævne de mange timer på de tyske motorveje da vi sidste sommer kørte til Venedig, eller forrige års flyvetur fra København til Los Angeles, og hjem igen fra Miami. Jeg har aldrig fået taget mine strikkepinde i lufthavnen, selvom det var tæt på ved vores sidste smuttur til London. Første stop var dog Loop i Camden Passage, og der skulle nok være en chance for at finde et par nye strikkepinde.

Rejsetid er perfekt strikketid.

Tilbage til sommerferien, der venter om et par uger. Vi tager til det sydlige Spanien, og jeg er så småt begyndt at overveje hvad for noget strikketøj jeg skal medbringe. Det skal nok ikke være for stort et projekt, og jeg kæmper lidt med de større pinde for tiden. Så et lille projekt på små pinde. Der komme nok strømpestrik og måske babystrik med i tasken. Måske endda lidt julestrik, for Astrid har fået den geniale idé at holde juletema i juli, og så kan vi vist allesammen nå at få hjemmelavet julepynt eller måske julegaver klar til december.

Hvad medbringer du som rejsestrik på sommerferien?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

2016 Stashdown : status for maj + lidt om minimumslager og en god bund

Den nyligt overståede oplevelse med at veje mit garnlager var ikke den nemmeste eller sjoveste. Jeg kunne læse, at flere af jer ikke har den fjerneste lyst til at veje lageret – og jeg kan sagtens forstå jer. Og hvorfor skal man egentlig også det?

Jeg valgte at gøre det fordi jeg var nysgerrig. Jeg har ingen intentioner om at måle mit lager mod andres – for det er jo så individuelt hvor meget garn man fylder på lager. Og hvilket garn man fylder på lager.

Jeg har heller ikke planer om at mit lager skal i bund. Et godt basislager skal der være plads til, så jeg ikke skal ud og købe nyt garn hver gang jeg gerne vil starte på noget nyt.

Et godt basislager skal  for mig bestå af gode kvaliteter, og meget gerne af mine yndlingsgarner, så jeg altid kan komme i gang hvis jeg falder over en spændende opskrift. Jeg kan også godt se fordelen i at have garn og opskrift klar til et par kommende projekter, for at være godt forberedt når mine WIP’s begynder at blive til FO’s og rastløsheden begynder at melde sig.

Jeg har jo lært af mit (for mig) lidt for store garnlager, at jeg helst skal fylde hylderne med uld, alpaca og mohair i tyndere kvaliteter fra en douche farveskala. At bomuld nok skal indkøbes fra projekt til projekt, og at jeg skal prøve at købe ind med et bestemt projekt i tankerne – eller måske bare en projektkategori (en sweater / et tørklæde / et par strømper). Det arbejder jeg videre med, og de seneste par indkøb har netop været til et helt bestemt projekt – og gerne et der startes op kort tid efter at jeg har købt ind til det, for det er jo der begejstringen er der!

Og nu til det mindre sjove. Status for maj.

Jeg har både fået og købt en hel del garn i maj. Mine færdige projekter tæller kun 2 – en klud og min restegarnspude.  120 gram er det altså blevet til. Ikke særlig imponerende. Endelig har jeg solgt noget garn, og også givet væk.

Regnestykket ser altså således ud:

888 gram / 3.640 meter – 120 gram / 461 meter – 384 gram / 1.879 meter = 384 gram / 1.870 meter i plus i denne måned.

I år har jeg et samlet plus på 1.048 gram / 6.086 meter.

Jeg må få flere færdige projekter i juni, og på listen er allerede min Mellow som tæller rigtig godt i garnbalancen. Derudover strikker jeg ret monogamt på Becca trøjen, fordi den er så hamrende lækker at strikke og uden tvivl også at have på. Det skal være min sommer-på-stranden trøje, og målet er at have den klar til Skt. Hans Aften. Jeg har strikket mange små (reste)projekter de sidste par måneder, og det er skønt at arbejde med en trøje til mig selv igen.

image

Min færdige Mellow – jeg er så glad for den og har allerede gået med den når vejret tillader det.

image

Becca trøjen er en drøm at strikke og jeg er så forelsket i farven. Jeg starter med begge ærmer og går derefter videre til kroppen.

image

Det er sæson for pæoner. Skynd dig at købe en buket ren lykke inden det er for sent. Jeg nyder mine i fulde drag, og de lyser så fint op i mit grå køkken.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Man smider da ikke garn ud?! + en historie om et garnmonster

Jeg gemmer alle rester. Også de små. Jeg kan ikke få mig selv til at smide selv de mindste rester ud. Ind imellem laver jeg små projekter som fx Lille Ediths Krave, men når resterne bliver for små til selv den slags projekter, så havner de bare i garnkurven. Efterhånden har jeg opbygget en solid bunke af rester der er for små til noget. Og hvad så?

Jeg samlede alle rester af max 10 gram i samme farveskala og samme garnvægt – i dette tilfælde fingering weight – og besluttede at det kunne blive en fin stribet pude. Da jeg strikker meget i de samme farver, var det nemt at sammensætte en fin palette.

Restegarnspuden

Jeg startede med at slå 160 masker op på pind 3. Jeg blev efterfølgende tippet om at bruge Judy´s Magic Cast on, og det ærgrer mig virkelig at jeg ikke fik det gjort, da det ville spare mig en sammensyning, og det ville blive rigtig pænt. Anyway, jeg lagde de første farver op og besluttede mig for en rækkefølge. Derefter tog jeg farverne efterhånden som jeg synes de passede ind. Og det gik ret stærkt. Fordi jeg havde så lidt af hvert garn, kom jeg hurtigt til at strikke en hel farve ad gangen. Og vupti, så havde jeg et halvt pudebetræk. Og så skete det. Posen med de rester jeg havde valgt ud, var næsten tom. Gys. Men også lidt yeah!. Restegarnspuden var som et garnmonster, der i en fart bare spiser de rester man smider ned i gabet på den.

13181275_1747441388808660_1923362871_n

Jeg gik i garnkurven og kiggede efter mere garn til mit sultne garnmonster. Der var lidt flere rester med mere end 10 gram. Det gjorde ikke så meget. De kom ned i projekt posen. Så kom Lisbeth til undsætning med lækre rester i mine yndingsfarver. De var næsten for fine til at blive spist af mit lille monster. Så da jeg kunne supplere hendes rester med flere af mine egne af samme slags, var fundamentet til restegarnspude vol 2. lagt.

Men er den egentlig pæn, sådan en restegarnspude? Gider man se på den når den er færdig, eller ligefrem overveje at have den fremme i sit hjem?

Ja, hvis man lige tænker sig lidt om når man sammensætter farver og garntyper, så synes jeg godt man kan slippe ret godt fra det. Selv i mit hjem med forholdsvis neutrale farver og rolige overflader, tror jeg at restegarnspuden finder sin plads. Som et lille forsigtigt farvesplash kommer den til at bringe smil når jeg ser på den. Mit lille garnmonster ♥

Overvejer du at få dit eget lille garnmonster, så del endelig billeder af den på instagram og tag med #restegarnspude og #lillegarnmonster. Jeg vil så gerne se dit bud på en smuk pude af restegarn.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille