De svære speckles

Efter en god pause er jeg tilbage på bloggen. Nu med en sovende baby i skødet, for siden sidst er jeg jo blevet mor. Og jeg er vild med det. Det er fantastisk og jeg nyder det. Men nu skal det ikke handle om baby Laura, men om garn.

Som I måske har bemærket, er jeg ikke den mest farverige person.

Min garderobe er præget af neutrale farver i en skala fra hvid til sort med en række grå nuancer derimellem. Og det tæller vel ikke engang som farver, gør det? Derudover har jeg lidt blå nuancer, pudder og mørkerød. Sidstnævnte bruger jeg KUN om vinteren. Så kort kan det faktisk opsummeres. Wauw, en spændende garderobe! Eller hvad synes du? Måske ikke så spændende igen, men for mig meget anvendelig.

Jeg ser nærmest hele tiden fine trøjer strikket i smukt håndfarvet garn og der er jeg altså bare ikke nået til endnu i mit liv. Jeg tvivler på at jeg nogensinde når dertil, sådan for alvor. Og her mener jeg selvfølgelig håndfarvet som i speckled eller varigated. For der er jo forskellige grader af variationen af farver i en håndfarvet garn. De helt diskrete, som kun er én farve tør jeg godt prøve at bruge. Jeg har allerede en cardigan i Madeline Tosh i farven smokestack. Meget diskret i farvenuancen og meget enkel model. Meget modigt, synes jeg selv.

Men jo flere farver og jo mere mønster, jo mere farveforskrækket bliver jeg. Det bliver alt for meget. Mønsteret forsvinder i de mange farver eller farverne bliver forvirrende at se på pga mønsteret.

Men jeg vil jo gerne prøve det af. Bare lidt. Så det bliver strømper.

Det gælder dog stadig, at jo jo flere farver og jo mere mønster der sættes sammen, jo mere forvirrende er det at se på. Så jeg vælger enkle mønstre. Og garn med nogle få farveklatter. Og så håber jeg at jeg kan holde ud at se på det når det er færdigt. At jeg ikke bare ser forvirring og kaos.

Her kommer så mit seneste projekt med de svære speckles. På knitwork købte jeg garn hos Woolapyk til et par strømper. Jeg havde allerede set flere projekter i den farve og havde bestemt mig for, at den var tilpas afdæmpet til at jeg turde kaste mig ud i det.

Så skulle jeg vælge et passende mønster. Jeg bladrede igennem Ravelry, for at finde en opskrift som kan bære den slags garn og jeg er irriterende kræsen når det kommer til at vælge. Det bliver hurtigt for rodet. Til sidst valgte jeg dog Mercury socks, som har et simpelt hulmønster. Det er en gratis opskrift og derfor er der virkelig mange projekter på Ravelry, som kunne hjælpe mig på vej til at se hvordan mit slutresultat måske ville ende ud.

Allerede da jeg havde strikket skaftet af den første strømpe, kunne jeg ånde lettet op. Det så faktisk udemærket ud. Da den første sok var færdig og jeg trak den på, snes jeg faktisk den var blevet ret fin. Og jeg følte mig meget smart og med på (garn)moden.

Derfor kom sok nr 2 hurtigt på pindene, og nu er de faktisk færdige. Og jeg er ret glad for dem. Planlægningen af endnu et par er allerede i gang. Den svære kombination af speckled garn med det rette mønster. Kryds lige fingre for endnu en succes. En fiasko kunne meget vel sende mig direkte ind i en stime af grå projekter, for her føler jeg mig så godt tilpas. Det er comfort knitting når det er bedst.

Indtil videre vil jeg hoppe i mine farverige strømper, toppe op med grå strik og gå ud i efterårsvejret.

-o-

Jeg har tidligere skrevet om farver i garderoben. De indlæg finder du lige her og her.

Det var alt for nu. Jeg vil meget gerne høre om – og se – hvordan du bruger speckles i din garderobe.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Finished object : Kimono

Jeg startede på denne kimono i januar, men besluttede at garn og opskrift ikke var de rigtige kombination. En udfordring jeg tidligere har haft. Øv. Jeg ville jo så gerne strikke den her kimono. Jeg har fortalt jer om, hvordan jeg så kom på den nye garnkombination lige her. Og siden da er det gået ret stærkt med at strikke den. Den har været hyggelig at strikke. Og den er færdig! 🙂

INFO SHEET

Opskrift: Kimono fra hæftet Poetry

Designer: Sanne Fjalland. Jeg havde endnu ikke strikket nogle opskrifter fra Sanne, så denne blev en debut. Og Sanne har i dén grad bidt sig fast i min bevidsthed som en dygtig designer. Mere om hvorfor længere nede.

Garn: Jeg har brugt en tråd Holst Supersoft fv nougat (deep stash!) og en tråd Isager alpaca 1 fv 2s. Slutresultatet er fint og blødt, men processen var jeg knap så begejstret for. Holst garnet indeholder en masse lanolin og er hårdt at strikke med. Jeg er muligvis blevet en garnsnob med årene, men min strikketid er for dyrebar og mit stash for stort til, at jeg gider købe det garn igen. Heldigt for mig var Holst garnet jo i følgeskab af den smukke og bløde alpaca1. Det gjorde oplevelsen en hel del bedre. Begge garner er fra lageret, som nu indeholder en hel del færre meter – det føles rigtig godt at få brugt noget af det, der har været på hylderne i et par år.

Konstruktion: Kimonoen er vel i virkeligheden en lang cardigan med korte ærmer. Den er strikket nedefra med en opslagskant, og 4 mønsterrapporter, som holdt mig godt beskæftiget på det lange lige stykke. Jeg tror bestemt, at det er en af årsagerne til at det gik så hurtigt. Ærmerne har også en opslagskant og et simpelt mønster, og de strikkes først hver for sig, for efterfølgende at blive sat på det resterende strikketøj, hvorfra der tages masker ind på vej mod nakken. Særligt måden hvorpå indtagningerne matcher, og de to mønsterrapporter møder hinanden øverst på ryggen, samtidig med at raglanindtagningerne slutter, synes jeg er noget af en genistreg. Jeg sad med den samme følelse som når en virkelig lang bankafstemning går op i første forsøg. Bogholdere og andet regnskabsgodtfolk vil vide præcis hvilken følelse dét er. Det er dybt tilfredsstillende, og her viser Sanne altså lige hvad hun kan med konstruktion, der går op i en højere enhed. Det er design fra en der kender sit fag, og kan sit kram. Godt gået, Sanne. Er hun mon lige så gennemført i sine andre designs? Anyway, til sidst samles der masker op langs hele kanten og strikkes en delvis drejet ribkant hele vejen rundt. Der er god hjælp at hente til antal masker der samles op og hvordan de bør lukkes forskelligt af, for at få det rette fit.

Teknikker: Det er ikke specielt mange teknikker der spænder ben undervejs, hvilket kun gør opskriften bedre. Få redskaber, som de fleste i forvejen kender, er brugt til at skabe noget meget fint og feminint. To forskellige mønsterrapporter der består af omslag og indtagninger udgør de flotte detaljer. Dog har mønsteret på ærmerne mønster på både ret og vrangside, samtidig med at der skulle tages ind til raglan og en enkelt gang måtte jeg pille en pind op. Udover oplægskanten er der ikke meget montering, så det er jo lige til at klare.

Sværhedsgrad: Et projekt for den let øvede, som har prøvet at følge et diagram før og som har tålmodighed til det lange, lige stykke.

Altså: Jeg har kun pillet op den ene gang hvor jeg fik vendt mønsteret på det ene ærme forkert. Derudover har jeg ikke været i tvivl om hvad jeg skulle på noget tidspunkt. For mig tyder det derfor på, at det er en god og velbeskrevet opskrift, som er endt med en succesfyldt kimono. Det giver mig lyst til at prøve flere af Sannes opskrifter af. For det rigtige design kan være nok så fint, men det irriterer mig hvis opskriften ikke er skrevet så jeg kan forstå det. Det var ikke tilfældet her – tværtimod. Jeg har allerede kig på et par af de andre opskrifter i Poetry hæftet. Sanne har dog netop sendt en række nye opskrifter og kits vores vej, så nu har vi balladen – hvilken en skal jeg vælge til min lange strikkeliste… Hvis du kan lide smukt design og gennemtænkte opskrifter, skulle du tage et kigge forbi Sannes shop, og se om du kan vælge en favorit.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise angivelser af garnforbrug. Hele kimonoen vejer 300g og er derfor forholdsvis let. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.

Mix og match i min garderobe: Jeg hoppede selvfølgelig i kimonoen så snart den var tør og prøvede den med forskellige outfits i min garderobe. Garderoben er dog ret begrænset for tiden, eftersom jeg har en baby midt på maven. Ja, hun ligger der sgu endnu, men i morgen udløber kontrakten altså og så håber vi snart på at se hende. Kimonoen passer dog fortræffeligt over en kjole som et ekstra varmt lag, og den er allerede brugt flittigt på de koldere dage. Så snart jeg har min krop for mig selv igen, prøver jeg endnu en gang at sammensætte den med min resterende garderobe, som har ligget urørt de sidste måneder.

Jeg er i dag hoppet i kimonoen, og bruger den over min yndlingscashmeresweater som er næsten samme farve. Tone-i-tone er en detalje jeg ret godt kan lide og ofte bruger i min garderobe. Det er bl.a. en faktor jeg tænker med, når jeg skal vælge farver til mit egostrik. Se billeder længere nede. Jeg flasher også babyhulen for måske sidste gang 🙂

-o-

Jeg glæder mig til et efterår fyldt med varm strik på pindene og kroppen, og jeg har vist nok et par ufærdige garderobeprojekter der er gået i stå mens jeg har været gravid. Måske er det bare mig, men det lokker altså ikke nær så meget at strikke en trøje, når jeg ikke kan passe den eller bruge den ordentligt lige nu. Derfor har garderobestrik ikke lokket mig så meget som den plejer. Men nu skal der strikkes trøjer og cardigans. That is – i det omfang baby tillader det 🙂

 

 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Følg FrkGarn på Bloglovin’