Finished object: Mellow cardigan

Min Mellow er færdig. Nøj hvor er jeg glad for den.

Jeg startede den 19. april og var færdig den 1. juni. Den er altså strikket på en god måneds tid. Jeg kunne nok have strikket den hurtigere, men jeg havde et par småprojekter ind imellem.

INFO SHEET

Opskrift: Mellow cardigan – strikket i str S.

Designer: Camilla Vad

Garn: Mohair by Canard / Kid Mohair – se farvekoder på de tre forskellige tråde lige her. Jeg har brugt samlet 407 gram fordelt på 1.763 meter.

Konstruktion: For og bagstykke strikkes nedefra og op, deles ved ærmerne og strikkes færdige hver for sig. Forstykkerne er strikket sammen med bagstykket. Jakken er let taljeret og formet med ind- og udtagninger. Ærmerne er strikket frem og tilbage, syet sammen og derefter syet på. Til sidst er der samlet masker op langs med forkanterne og rundt om nakken. Kanten er strikket frem og tilbage i glatstrik, hvorefter kanten er bukket ind og syet fast på indersiden af jakken.

Teknikker: Hele jakken er strikket i retstrik – kun kantbåndet har vrangmasker. Det er simpelt og ligetil. Derudover er der indtagninger (2rsm) og lænkeudtagninger. Endelig skal der sys en smule – jeg har brugt madrassting. That’s it! Mere skal du ikke kunne!

Modifikationer: Ingen.

Sværhedsgrad: Oplagt egoprojekt for en begynder.

Ravelry project page: Findes lige her. Opskriften er i Ravelrys database og det er SÅ skønt for en strikkenørd som mig.

image

image

image

image

Jeg har virkelig hygget mig med at strikke den, og er nu i tænkeboks hvor jeg overvejer den næste farvekombination. Den første var helt klart et safe choice – men dem er er der selvfølgelig flere af :D.

Mellow får de varmeste anbefalinger herfra – både processen og projektet er en fornøjelse. Det kan som altid anbefales at se andres farvevalg og finde inspiration før du starter op.

#mellowknitalong slutter først 30. juni og du kan derfor stadig nå at være med – det er sjovt, og så er der jo en skøn præmie til en heldig deltager. Jeg må hellere holde mig ude af konkurrencen, men bliver nok nødt til at anskaffe mig vinderpræmien også. Jeg føler dog allerede at jeg har vundet, for #mellowknitalong har for mig medført flere nye eller forbedrede strikkebekendtskaber, bl.a. søde Camilla som har designet jakken. Det er en gave man ikke kan vinde i nogen konkurrence ♥

Hermed en opfordring til at deltage i knitalongs hvor der også er mulighed for at mødes og strikke sammen. Uden at love for meget, kan jeg godt sige at succesen gentager sig i efteråret.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Lidt om montering + hvilken type strikker er du?

Jeg synes ikke montering er det sjoveste i verden, men det er nødvendigt og derfor prøver jeg at få det bedste ud af det. Jeg syr løbende ender ind, og syr også side- og ærmesøm sammen løbende, så jeg ikke har flere timers montering foran mig når trøjen er færdigstrikket.

Derudover tror jeg (med de fleste ting faktisk) at det er sjovere at gøre noget man er god til. Og man gider ikke rigtig gøre ting man ikke er så god til. Mit første montering lignede et stykke garn der var gået amok på et stykke strik, og det var knap så fedt. Men efterhånden bliver man bedre til det, det glider lidt lettere og så bliver det sjovere. Bliver det tilpas pænt og måske nærmest usynligt, vil man nok være mere tilbøjelig til at vælge den slags projekter.

Jeg er der langt fra. Men jeg bliver bedre, og jeg går ikke af princip uden om opskrifter der har montering. Læs mere om hvorfor senere på ugen.

Hvad med dig – vælger du projekter fra der skal monteres? Eller har du lært at holde af monteringen fordi du derved kan skabe smukke projekter? Giv din stemme nedenfor eller skriv en kommentar – jeg vil så gerne høre om det.

[socialpoll id=”2363978″]

Jeg tror også at det spiller en rolle, om man overvejende er proces strikker eller projekt strikker. Kender du til begreberne? Definitionerne nedenfor er blot stykket sammen af hvad jeg selv opfatter, ud fra de ting jeg har læst og hørt om rollerne.

Proces strikkeren vælger måske et projekt ud fra hvilke teknikker der anvendes, et smukt mønster der skal prøves af, eller strikker måske bare for at blive bedre. En proces strikker har muligvis også en række ufærdige projekter liggende, som aldrig blev færdig, måske fordi det blev kedeligt da først den nye teknik var afprøvet og indlært eller lignende. Det betyder ikke så meget om eller hvad det færdige stykke strik kan bruges til, som selve processen.

En projekt strikker arbejder i højere grad med et mål om at få og bruge det færdige projekt. Man nyder også selve strikkeprocessen, at prøve nye teknikker osv, men det er nok ikke det primære. Det er ikke lige så vigtigt hvilke teknikker og lignende der indgår i opskriften, hvis bare slutproduktet er smukt.

For en proces strikker kan en trøje sikkert ligge og vente på færdigmontering i flere måneder, hvor imod en projekt strikker vil få monteringen overstået for at kunne bruge den færdige trøje.

Hvilken type er du? Kan du genkende dig selv i nogle af ovenstående typer, eller er du lidt af hvert? Måske har du i starten af din strikkekarriere været en proces strikker, for derefter at bevæge dig mod projekt strikkeren? Eller modsat?

[socialpoll id=”2363631″]

Jeg tror selv, jeg i overvejende grad er en projekt strikker. Jeg ser en smuk trøje, en fin hue eller lignende og så vil jeg strikke min egen. Jeg tænker ikke så meget over hvad for nogle teknikker man skal kunne – hvis jeg ikke kan dem, så lærer jeg dem, for jeg vil gerne have det færdige produkt. Jeg kan også sagtens vælge et simpelt projekt, fordi trøjen er utrolig fin og meget anvendelig når den er færdig. Jeg kan dog også have perioder med særlige projekter, som jeg strikker for processens skyld. Projekter som jeg har ønsket ville vare lidt længere fordi det har været så hyggelig en proces. Jeg kan også godt lide at prøve nye teknikker, men jeg vælger ikke et projekt alene fordi jeg gerne vil prøve en ny teknik.

Hvis du som jeg er projekt strikker, så husk mit tip om at lave din strikkeprøve i god tid før du starter på projektet – og gerne mens du er i gang med et eksisterende projekt. På den måde får du arbejdet med din strikkeprøve før du kan gå i gang med projektet, og har dermed større chance for et slutprodukt der passer i størrelsen. Jeg har både garn og strikkeprøve klar til en Vivi Trøje, så hvad venter jeg egentlig på?

Så fro vist angår WIP’s så mangler jeg kun kanten på min Mellow, så er den færdig. Det har været en fornøjelse at strikke den, og jeg kunne sagtens strikke flere i forskellige farvekombinationer. Men for nu tror jeg der er rigeligt med med projekter i juni, så det må blive på et senere tidspunkt.

Det var alt for nu.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig dejlig aften 🙂

Kærligst,

Pernille

Man smider da ikke garn ud?! + en historie om et garnmonster

Jeg gemmer alle rester. Også de små. Jeg kan ikke få mig selv til at smide selv de mindste rester ud. Ind imellem laver jeg små projekter som fx Lille Ediths Krave, men når resterne bliver for små til selv den slags projekter, så havner de bare i garnkurven. Efterhånden har jeg opbygget en solid bunke af rester der er for små til noget. Og hvad så?

Jeg samlede alle rester af max 10 gram i samme farveskala og samme garnvægt – i dette tilfælde fingering weight – og besluttede at det kunne blive en fin stribet pude. Da jeg strikker meget i de samme farver, var det nemt at sammensætte en fin palette.

Restegarnspuden

Jeg startede med at slå 160 masker op på pind 3. Jeg blev efterfølgende tippet om at bruge Judy´s Magic Cast on, og det ærgrer mig virkelig at jeg ikke fik det gjort, da det ville spare mig en sammensyning, og det ville blive rigtig pænt. Anyway, jeg lagde de første farver op og besluttede mig for en rækkefølge. Derefter tog jeg farverne efterhånden som jeg synes de passede ind. Og det gik ret stærkt. Fordi jeg havde så lidt af hvert garn, kom jeg hurtigt til at strikke en hel farve ad gangen. Og vupti, så havde jeg et halvt pudebetræk. Og så skete det. Posen med de rester jeg havde valgt ud, var næsten tom. Gys. Men også lidt yeah!. Restegarnspuden var som et garnmonster, der i en fart bare spiser de rester man smider ned i gabet på den.

13181275_1747441388808660_1923362871_n

Jeg gik i garnkurven og kiggede efter mere garn til mit sultne garnmonster. Der var lidt flere rester med mere end 10 gram. Det gjorde ikke så meget. De kom ned i projekt posen. Så kom Lisbeth til undsætning med lækre rester i mine yndingsfarver. De var næsten for fine til at blive spist af mit lille monster. Så da jeg kunne supplere hendes rester med flere af mine egne af samme slags, var fundamentet til restegarnspude vol 2. lagt.

Men er den egentlig pæn, sådan en restegarnspude? Gider man se på den når den er færdig, eller ligefrem overveje at have den fremme i sit hjem?

Ja, hvis man lige tænker sig lidt om når man sammensætter farver og garntyper, så synes jeg godt man kan slippe ret godt fra det. Selv i mit hjem med forholdsvis neutrale farver og rolige overflader, tror jeg at restegarnspuden finder sin plads. Som et lille forsigtigt farvesplash kommer den til at bringe smil når jeg ser på den. Mit lille garnmonster ♥

Overvejer du at få dit eget lille garnmonster, så del endelig billeder af den på instagram og tag med #restegarnspude og #lillegarnmonster. Jeg vil så gerne se dit bud på en smuk pude af restegarn.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille