Kanten på din sweater

Har du en foretrukken kant på din sweatre?

Rib? Retriller? Ombukket kant? Måske en rullekant?

Mange af os tager måske bare den kant der er angivet i opskriften. Det er også ofte et rigtigt godt bud. Men overvej det så lige en ekstra gang næste gang du skal strikke en trøje eller cardigan til dig selv. Hvilken kant kan du bedst lide? Og er der et bedre alternativ end den der er angivet i opskriften?

RIB
Mange opskrifter har en ribkant. Det forhindrer trøjen i at rulle op. Men hvilken rib? Hvad passer til den type garn du sidder med, og den trøje du skal lave?

Vivi har 2×2 rib. Har du mon spottet fejlen ?

Jeg tror mange af jer kan give mig ret i, at det er svært at få en 1×1 rib pæn. Uanset hvor rutineret en strikker man er, kommer den ofte til at se lidt løs og ujævn ud i maskerne. Flere løser det med at lave et drejet rib 1×1 i stedet for. Jeg har selv med succes lavet det bytte.

Jeg synes ikke selv, at 1×1 rib er den bedste løsning til tykke garner. Det bliver ligesom lidt for klumpet, men knap så ujævnt som med de tynde garner. Go figure.. Hvad synes du selv?

2×2 rib er til gengæld en rigtig fin rib. Den arter sig pænt, sikrer at kanten ikke ruller og så griber den en lille smule fat.

Og speaking of…Mange opskrifter angiver jo, at ribkanten skal strikkes på en mindre pind, så den bliver smallere. Da den jo har mere stretch i sig, vil den kunne udvide sig og komme over på et hoved og en krop. Og det kan da være rart med sådan en kant der griber lidt fat om håndleddene så trøjen ikke glider op, eller om hofterne så trøjen ikke ryger i vejret når man løfter armene. Men..

Jeg har set flere modeller som har en rib der efter min mening har fået lige lovlig meget indtag omkring hofterne, og dermed får en såkaldt poseform. De får sådan et ‘dej der er ved at flyde ud over kanten’ agtigt look, og det synes jeg er knap så flatterende. Det ville være yderst uheldigt på min krop – og særligt omkring hofterne. Kan du set det for dig?

Jeg er derfor meget varsom med at gå ned i pindestrørrelse når jeg strikker rib på den nederste kant af kroppen. På min netop færdiggstrikkede Vivi bluse strikkede jeg rib og resten af blusen på samme pind, fordi jeg foretrækker at trøjen går lige ned, og i det hele taget sidder nogenlunde til hele vejen.

Jeg har endnu ikke afprøvet det, men planlægger at afprøve 3×2 rib i den nærmest fremtid. Altså 3 ret og 2 vrang. Det skulle være en udvidede model til 2×2 rib, men med mere ret overflade, hvis du forstår. Vrangmaskerne har alene til formål at sikre at trøjen ikke ruller op, men skal ellers gemme sig bag retmaskerne.

Endelig er der en brudt rib – altså en pind ribmønster og derefter en pind glat som gentages. Den forhindrer også at kanten ruller. Eller måske en forskudt rib? Mulighederne er mange når de kommer til rib.

På min Coburn pullover er kanterne i 1×1 rib og bevæger sig derefter over i et mønster af brudt rib. Yderst snedigt design fra Bristol Ivy.

RETRILLER
En række retriller kan også gøre det ud for en kant på en trøje. Det er en model jeg bruger en del, da jeg som ofte strikkede trøjer det er fitted og dermed sidder til. Jeg kan gode lide den tykke kant det giver. Jeg strikker altid frem og tilbage, da jeg synes det bliver tættest og pænest, og syr det så sammen til sidst. Jeg har dog oplevet at det kan være smart at gå en halv pind ned på retrillerne, da de eller kan komme til at stå og flagre lidt. Så bliver rillerne også ekstra tykke og tætte, og det er så hyggeligt.

Jeg synes iær at retrillerne er virkelig pæne når man strikker en trøje i omvendt glat, som fx Normandy af Helga Isager fra The Map Collection, eller Abelone fra Yndlingsstrik 2. Omvendt glat er bare så pænt..

Fine retriller på Normandy trøjens nederste kant og ærmer.

RULLEKANT
En rullekant er ‘bare’ en glatstrikket kant, som til sidst er lukket af. Den ruller. Deraf navnet. Der kan også være masker der er lukket af, eksemplevis i en halsrunding, for derefter at blive samlet op og strikket et stykke i glat, før den lukkes af. Jeg synes især at det er pænt i tyndere garn. I tykt garn bliver det lidt for klumpet. Det giver et meget simpelt og let udtryk, og jeg er virkelig glad for udtrykket som både min Normandy og Robin sweater har – for begge er det dog kun halskanten der har rullekant. Jeg har endnu ikke prøvet det på den nederste kant, og er heller ikke sikker på at det ville være den bedste løsning. Har du erfaringer med rullekanter?

Rullekat på min Normandy sweater. Helt simpelt.

OMBUKKET KANT
Se, det er en fin løsning – om end lidt mere tidskrævende. Kanten er glatstrikket (eller rib), men har en foldekant (ofte en vrandpind) og sys til sidst fast på indersiden af trøjen. Det forhindrer også at kanten ruller, ligesom det har et rigtig pænt udtryk – som tilmed ser ret professionelt ud. Også her bliver kanten lidt tykkere og det kan jeg ret godt lide. Hvis der strikkes i et tykkere garn, kan der eventuelt strikkes med et tyndere garn på ‘indersiden’ for at gøre kanten mindre tyk. Du kan også vælge en anden farve på indersiden. Det passer rigtig godt til trøje i glatstrik, da mønsteret så vil være det samme hele vejen ned til kanten.

Jeg strikket ombukket kant på min kimono (se øverste billede) og synes at den passer rigtig godt til resten af designet. Meget fint valg, Sanne 🙂

På den her trøje til min lille nevø lavede jeg en ombukket kant ved halsåbningen og på ærmerne, for at var lidt tykkere og dermed kunne bruges som yderste lag på en forårsdag.

PERLESTRIK
En anden metode er perlestrik. Det vil ofte give et ensartet stykke strik, som ligeledes forhindrer at kanten ruller. Det er ikke en metode jeg selv bruger så tit, men det er fint. Som nybegynder kunne jeg rigtig godt lide perlestrik fordi det var nemt at få pænt og jævnt. Er du ny inden for strikkeverdenen, er det måske en mulighed for dig.

ICORD
Skal du strikke en fast kant, kan icord være det helt rigtige valg. Den er det modsatte af fleksibel, og derfor god på en jakke eller cardigan. Derudover er den pæn med sin tubeform, og der er ingen ‘efterbehandling’ når den først er strikket. Jeg ville ikke bruge den på trøjer hvor der er brug for en fleksibel kant, som fx en halsåbning, på ærmer eller lignende som gerne må kunne give sig.

Jeg teststrikkede jakken Aura til bogen Yndlingsstrik 2. Den har meget fine icord kanter hele vejen rundt som giver jakken et pænt hold. Selv strikkeprøven var smuk…

PICOT

Jeg synes der er picot kanter på rigtig mange nye designs for tiden. Og det med god grund, for de er rigtig fine. Dem fortæller jeg mere om i mit næste blog post..

Hvad er din foretrukne kant? Eller har du nogle erfaringer ud vil dele? Skriv det endelig i en kommentar. Jeg (og alle de andre) vil så gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Cortorta strømper og opbygning af teknik værktøjskassen

Jeg har strikket endnu et par strømper og de er så nydelige, ja måske endda ligefrem elegante. Hver gang jeg har strikket et par strømper, får jeg lyst til at lave mange flere. De er så hurtige og overskuelige. Godt nok er der to, men vælger man bare den rigtig opskrift, så er det ret sjovt og de er hurtigt færdige. Og jeg bliver så glad for de færdige strømper – jeg tror aldrig jeg kan få for mange.

INFO SHEET

OpskriftContorta socks (engelsk)

Designer: Irishgirlknits på Ravelry

Garn: Jeg har strikket strømperne i Regias Silk 4ply i en fin lys pudderfarve og med et fint twist, der fremhæver strukturerne i mønsteret. Garnet er 55% merino uld, 25% polyester for hold og 20% silke for blødhed. Det er virkelig et skønt strømpegarn, og de færdige strømper er så dejligt bløde og lækre. Garnet er desværre udgået, for ellers ville jeg helt sikkert vælge det igen til et ensfarvet strømpeprojekt. Hvis du falder over det (og du kan lide at strikke strømper) så køb det endelig. Jeg ville dog ikke bruge det til andet end strømper.

Konstruktion og teknikker: Strømperne er strikket oppefra og ned, og starter med en lidt utraditionel rib. Den har dog en rigtig fin overgang til hulmønsteret og fortsætter hele vejen bagpå ned til hælen. Hulmønsteret er ikke det nemmeste, men jeg fik dog ret godt styr på det inden jeg var helt færdig. Jeg har lavet 4 gentagelser af mønsterrapporten på skaftet, hvorefter jeg er gået videre til hælen. Hælen er strikket med hælklap, hvor der samles masker op langs kanten og strikkes en kile, indtil maskeantallet er det samme som før hælen. Det er ikke ofte jeg strikker den hæl der er angivet i opskriften, men denne sidder ret godt, og jeg er glad for at jeg ikke byttede den ud med den nemme fish lips kiss heel. Jeg har tre mønsterrapporter på foden, hvorefter jeg har taget ind og sluttet af med kitchener stitch. Har du ikke prøvet kitchener stitch, kan det varmt anbefales – ikke kun til strømper, men til alle steder hvor to stykker strik skal sættes sammen. Metoden gør sammensyningen helt usynlig, og det ligner at de to stykker er strikket sammen – se mere længere nede.

Sværhedsgrad: Har du ikke strikket strømper før, skal du måske ikke kaste dig ud i denne model, med mindre du er rigtig skrap til hulmønster.

Ravelry project page: Findes lige her med præcis garnmængde. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv.

img_5466img_5463

TEKNIK VÆRKTØJSKASSEN

Strømper er alletiders anledning til at lære nye teknikker, eller forfine dem du kender. Det er et lille projekt, så du kommer ikke til at bruge timer på at blive bedre til at samle masker op eller øve dig på en given teknik. Til gengæld kan det være teknikker du senere kan tage frem og bruge på andre, større projekter – du kan måske erstatte den metode der er angivet i en opskrift med en anden, bedre teknik og dermed give projektet et løft. Jeg stødte første gang på kitchener stitch i en strømpeopskrift, for her er det ret brugt til at lukke af for tåen, og har efterfølgende brugt metoden på bl.a. de små gule babybloomers, da de skulle sys sammen mellem benene. Jeg synes derfor at strømper er ret gode projekter til at opbygge min værktøjskasse med teknikker.

De her små babybloomers blev syet sammen med kitchener stitch lige der mellem benene. Jeg synes selv det er en ret fin metode med et pænt resultat.
De her små babybloomers blev syet sammen med kitchener stitch lige der mellem benene. Jeg synes selv det er en ret fin metode med et pænt resultat.

I det nye år vil jeg derfor udfordre mig selv til at få endnu flere teknikker i min værktøjskasse – både ved strømpestrik og andre projekter.

Jeg mener – slår du som jeg (næsten) altid op på den samme måde? Har du også en favoritmetode til indtagning? Går du også i en bue uden om en særlig teknik, fordi den tidligere har spændt ben for dig? Kunne du også trænge til at udvide horisonten og blive bedre til at tilføre de små detaljer som gør et stykke strik lidt finere? Så læs med i det nye år, hvor jeg dykker ned i detaljerne omkring alt fra opslag til aflukning og alt der ind imellem. Vi skal lege med indtagninger og udtagninger, kantmasker og knaphuller, vendestrik og vævestrik, opsamling af masker og masker der slås op midt i strikketøjet. Jeg glæder mig til at prøve nye teknikker af, eller blive bedre til de jeg allerede kender, og tror at det bliver hamrende sjovt!

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Strikkepinde

Det måske vigtigste værktøj når vi strikker er strikkepindene.

Der findes så mange forskellige – i træ, metal, carbon, bambus og plastic. Jumperpinde eller rundpinde. Fast wire eller udskiftelig. Lange eller korte.

Jeg startede med at købe jumperpinde. For det er jo rigtige strikkepinde ik’?

Jeg blev dog hurtigt opmærksom på, at alt kan smides på en rundpind og siden da har jeg stort set ikke rørt jumperpinde. Jeg synes de lange lige pinde er upraktiske, når de stikker bagud. De filtres ind i garnet eller rammer uskyldige mennesker der sidder ved siden af mig når jeg ivrigt strikker derudaf. Og i den anledning undskyld til de, der igennem tiderne har været offer for mine fægtende strikkepinde.

Min første rundpind var en af de der metalpinde med skør wire og en virkelig dårlig overgang fra pind til wire. Jeg har et par stykker af den, men de er ikke specielt gode – synes jeg. Jeg anskaffede derfor ret hurtigt et sæt rundpinde med udskiftelig wire fra Knitpro. Symphonie mener jeg. Så begyndte det ellers at køre for mig.

Siden da har flere slags pinde fundet vej til min samling. Og jeg har erfaret, at hvilke pinde vi foretrækker, afhænger fuldstændig af den enkelte strikker, strikkefasthed osv. Alene det evige spørgsmål om strømpepinde eller magic loop siger en del om vores forskellighed og præferencer.

I stedet for at komme med en analyse af de forskellige pinde, har jeg fundet et alletiders blogpost om det lige her. Jeg synes hun kommer rigtig fint rundt om udvalgte strikkepinde.

I slipper dog ikke for mine egne kommentarer. For jeg har jo gjort mig erfaringer i løbet af årene, og de kommer i en mere eller mindre vilkårlig rækkefølge lige her.

Jeg har bl.a. erfaret, at wiren på Addis rundpinde er markant bedre end Knitpros. Den har absolut ingen form eller ‘hukommelse’, og den tynd og fleksibel at arbejde med. En sand fornøjelse. Jeg vil meget hellere have en fast wire, der er rigtig god, og har derfor suppleret min samling med Addi pinde i mine mest brugte pindestørrelser. Dertil kommer at Addi rundpinde kun koster det halve af Knitpro pindespidserne. Jeg ville dog aldrig begrænse mig til rundepinde med fast wire, da det jo kan blive til en del pinde. Jeg kan dog ikke se behovet for at have wire af forskellig længde, da wiren fra Addi er så fleksibel, at jeg blot ‘trækker’ det overskydende kabel ud (fx ved omgangens begyndelse) og så glider det rigtig fint.

Særligt Addis Lace pinde er fantastiske. Pindene er i messing og hule indeni, så de er lette at arbejde med og hurtigt blive varme i hænderne. Det guldfarvede belægning har en lille smule grib i sig, så garnet ikke skøjter frem og tilbage på pinden. Hvis man er en løs strikker (som mig) kan metalpinde godt blive for glatte, og strikketøjet blive alt for løst og ujævnt. Endelig er pindestørrelsen trykt på wiren, og indtil videre ser det ikke ud til, at det forsvinder ved brug. Det er uden tvivl min foretrukne pind lige for tiden.

Mange har oplevet at Knitpros wire går op i gevindet. Man kan starte med at spænde wiren fast med den lille nøgle, men jeg har selv oplevet at den går op selvom jeg har spændt godt fast med nøglen. Jeg tror det afhænger af den måde man strikker på. Og for mit eget vedkommende er det særligt på de større pindestørrelser, hvor der er en større bevægelse når man strikker. Jeg strikker ikke særlig ofte snoninger, men når jeg gør er det næsten sikkert at min Knitpro wire begynder at skrue sig selv af. Jeg købte derfor en KnitPro Symphonie pind med fast wire, men overgangen fra pind til wire er ret elendig, og det kan derfor ikke anbefales. Oplever du som jeg at wiren skruer sig af undervejs, så overvej at prøve en rundpind med fast wire (men ikke Knitpro Symphonie). Det er så meget sjovere.

Når det kommer til spidser, så må de gerne være spidse nok til at fange maskerne, men måske ikke så spidse at det gør ondt hvis man lige skal skubbe pinden på spidsen. Jeg kan allerede nu sige, at det ville ende galt med Hiya Hiya Sharps hjemme hos mig. Nogen ville på et tidspunkt komme til skade, og det ville sandsynligvis være mig. Jeg har til gengæld oplevet at min Addi rundpind 5mm er en anelse for blunt (jeg beklager min til tider manglende evne til at finde et passende ord på dansk – jeg håber du forstår hvad jeg mener). Min forkærlighed for Addi gælder altså primært de små pinde.

Så er der størrelsen på pindene. Nogle er bedre til at ramme de præcise mål end andre, og her mener jeg i millimeter. Har I prøvet at bruge pindemåleren, og tænke ‘det var da sjovt, min ene pind 3 synes at være bare en lille bitte smule mindre end min anden pind 3 ? Det har jeg. Og jeg har hørt på et podcast hørt, at det faktisk er tilfældet. Nogle producenter er mere sløsede med målene end andre. Det amerikanske mærke Signature Needles lover, at deres pinde altid er præcis den størrelse der står på. Og det er da rart, at man stole på at pinden faktisk er den rigtige størrelse. Pindene ser ret lækre ud, men er også til den dyre side.

Endelig synes jeg ikke at længden på pinden (eller skaftet om man vil) er dækket i analysen. I kender det jo godt. Man har strikket en trøje nedefra. Man har strikket ærmer og skal nu sætte hele molevitten sammen på én rundpind. Når man kommer ud på ærmerne, så er det svært at komme rundt. Hvad gør du?

Jeg kender til to muligheder;

  • de kortere pinde kommer nemmere ‘rundt i svinget’ og er derfor rigtig gode til netop den ovenstående situation.
  • brug en rigtig lang wire og træk den højre pind og wire ud, så du frit kan arbejde dig ned mod det andet ærme og gentag så. Efter nogle omgange (og indtagninger) glæder det lettere og du kan strikke rundt som normalt

Hvilke pinde er dine favoritter? Er der noget jeg ikke har taget højde for? Skriv det endelig – jeg vil så gerne høre om det.

Det var alt for nu. Jeg gør mig også nogle tanker om opbevaring af strikkepinde og andet habengut. Det kommer (måske) i den nærmeste fremtid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille