Juni recap

Der har været stille i juni og derfor samler jeg lige op på måneden i tilfældig og rodet orden med det sidste først:

WIP-TO-FO SOMMERFERIE
Jeg har allerede overstået årets sommerferie, som i år gik til de sydlige Frankrig. Vi havde valgt en tidlig sommerferie, for at jeg som gravid kunne få mest muligt ud af det, og så vi sammen kunne nyde en sidste kærestetur inden babys ankomst. På den kreative front pakkede jeg nogle ufærdige projekter og medbragte intet garn til nye projekter – nu skulle de nemlig være færdige. Jeg ved af erfaring at det ofte bliver bliver begrænset med strikketid på ferie, men jeg er evig optimist hvad det angår. Jeg fik færdiggjort 3(!) projekter – 2 var meget små og et var større. Derudover besluttede jeg at et 4. projekt skulle pilles op, da jeg fik lavet fejl i hulmønsteret som ikke umiddelbart var til at rette op. Jeg tror at jeg skal holde mig fra de projekter der kræver meget koncentration i den nærmeste tid. Min hjerne slår nærmest krøller når jeg tager fat i dem. Jeg havde ikke umiddelbart spottet nogle garnbutikker i byen, men fik alligevel placeret mig lige foran en slags garnforretning, da vi en formiddag skulle have en pause i solen. Med hjem kom altså en souvenir fra det franske. En britisk en af slagsen, men dog indkøbt i Frankrig. Ferien er nu så godt som overstået, batterierne er ladet op og hjemme venter nye projekter til både mig og mini.

PATREON
Jeg har kendt til Patreon i noget tid, men er først kommet på platformen nu. Jeg besluttede nemlig, at det var tid til at støtte en af mine favoritdesignere Mandarine’s, som laver de fineste sager. Ved at støtte med et beløb hver måned får man adgang til eksklusive posts fra Mandarine’s, sammen med early access til opskrifter, rabatkoder til udvalgte brands, giveaways og meget andet. Eftersom jeg køber de fleste af Melodys opskrifter i forvejen, ser jeg blot mit bidrag som en fast betaling for hendes designs.
Jeg er allerede meget tilfreds med mit ‘medlemsskab’ som bl.a. har budt på en opskrift på det sommerlige Myst sjal til min juli måned og garnindkøb med dejligt meget rabat. Jeg viser jer det selvfølgelig når pakken lander i postkassen. Melody har tre forskellige rewards til tre forskellige priser – find dem og læs mere om konceptet lige her.

#GARDEROBEMAL
Jeg har desværre indset at #garderobemal ikke kommer til at ske lige nu. Energiniveauet og overskuddet faldt drastisk da der flyttede en baby ind i min krop, og det ville ikke være fair for de sponsorer der har meldt sig, at fortsætte. Opfordringen er derfor, at I selvfølgelig fortsætter med at sy og strikke jeres egen garderobe, og så tager jeg konceptet op igen på et senere(?) tidspunkt.

WORLD WIDE KNIT IN PUBLIC HOS KIT COUTURE
Til wwkip besøgte jeg Line, Laura og Nina hos Kit Couture, hvor jeg fik strikket og snacket i godt selskab og dejligt vejr. Jeg fik også handlet til mit næste egoprojekt fra Kit Couture, nemlig en Vanna pullover, som gerne må være færdig til efterårets kolde og blæsende dage. Kombinationen af flerfarvestrik og diagram gør, at den kræver en smule koncentration, så hep lige på at jeg når det inden terminsdatoen melder sig.

MINI GARDEROBE OG MARAPYTTA SYSOKLE
På trods af mange formaninger om ikke at strikke for meget til baby fordi de jo så hurtigt vokser ud af det, strikker jeg småt til vores lille pige. Jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være, og eftersom jeg skal være hendes mor, skal jeg nok sørge for at hun kommer i hjemmestrik i den begrænsede periode hun kan passe det. Derefter kommer der uden tvivl andre søde små piger til verden, som efterfølgende kan få glæde af det. No worries. Småt strik er også alletiders restestrik, og jeg har fået ryddet godt ud i smårester allerede. En eller anden bør dog stoppe mig før jeg strikker flere grå huer og kyser – jeg tror vi har nok nu.

Derudover har jeg besøgt Line, bedre kendt som Marapytta, til en smagsprøve på hendes syskole. Her tryllede jeg med Lines hjælp et par søde bloomers frem, og endnu et par er ved at tage form. Jeg besluttede at jeg måtte sy mere til babys garderobe, og er derfor at finde på Marapyttas aftensyskole i august, og forhåbentlig til barselssyning når baby er ankommet. Find Lines blog her og hendes shop med workshops og syhold her.

STASHDOWN
Jeg har holdt fast i mit mål om at strikke mere end jeg køber i 2017, og indtil videre har jeg klaret det overraskende godt. Ved udgangen af juni har jeg nemlig et plus på 284 gram, hvilket i grove træk svarer til mit franske garnindkøb, som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til endnu. Alle øvrige indkøb har været til konkrete projekter, og flere af dem har jeg allerede gjort færdig.  Det er en klar forbedring i forhold til sidste år, og jeg håber på at kunne holde den gode stil med mindre forbrug og en bedre samvittighed resten af året. Jeg har også i år oprettet et Ravelry project med mine resteprojekter – den finder du lige her. Der er en klar overvægt af babyprojekter, og det er helt fint. Så længe resterne får ben at gå på. Efterårets resteprojekter til mig bliver forhåbentlig en ny hue, et pandebånd og vanter eller luffer. Tip mig endelig her på siden eller de sociale medier, hvis du har gode forslag til pæne resteprojekter.

Det var min juni. Juli byder på min sidste hele arbejdsmåned før jeg går på barsel, forhåbentlig en masse fint og let strik (#organicsummerKAL17), en boganmeldelse her på siden og selvfølgelig mange, mange is og dejlige sommerstunder.

Hvis du stadig læser med – tak din tid og rigtig god weekend.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Hvad skete der med Garderobe Makealong?

Kender du det, at man beslutter sig for at lave en garderobe makealong, som skal løbe i et helt år, man glæder sig til at fylde skabet med smukke klæder fra egen hånd, alt er planlagt og klar og så.. så sker der bare noget helt uventet, men alligevel forventet?

Jep. Den slags sker for mig. Hende med den gode timing. I januar fandt vi nemlig ud af, at jeg er gravid.

Foran mig venter et år med en strikket og syet garderobe til mig selv, og et fantastisk online følgeskab fra alle jer der leger med. Det kan man godt som gravid – ingen problem. MEN.. Ingen havde advaret mig om den bølge af træthed der skyllede ind over mig nærmest fra starten. Sammen med en solid omgang kvalme og konstante tanker om den lille baby, der nu bor i min mave. Jeg troede ikke det var muligt, men mit strikketøj havde fundet sin overmand når det kom til at besætte min krop og mine tanker. En lille bitte baby.

Min strikkelyst var på forunderligvis blevet væk, og strikketøj lå nærmest stille i mange uger. Træthed og kvalme er heldigvis et (nogenlunde) overstået kapitel, og jeg har fundet et par WIP’s frem, samtidig med at jeg giver mig selv lov til at starte på et par nye ting. De der små babysager, de er jo så forbandet hurtige at strikke (når jeg altså lige husker at gøre som der står i opskriften – kan nogen fortælle hvor tidligt ammehjerne indtræffer og om det eventuelt er derfor jeg piller mere op end jeg strikker??). Når lysten synes at være dalet, så er det rart at se nogle færdige projekter. Så jeg forsøger mig med lidt garderobestrik til os begge, så vi er godt og varmt klædt på til efteråret, hvor vi skal gå lange barnevognsture rundt på Østerbro.

Jeg har skruet en anelse ned for mine strikke ambitioner i 2017. Jeg gør plads til de mange forandringer der sker – indeni som udenfor. Det er okay.

Jeg håber I stadig hænger i derude, og får strikket og syet en hel masse smukke stykker tøj. Jeg kigger med på de billeder I tagger på Instagram, og glæder mig på jeres vegne over de mange fine ting der vokser frem fra pinde og symaskiner.

En ny update på garderobemal er lige på trapperne, men her altså først lige en forklaring på fraværet og – hvis du skulle se mig rundt omkring i det københavnske – hvorfor jeg ser så træt og tyk ud. Alt er godt.

Og lige en lyn update på hvad der er sket på strikkefronten af spændende ting siden sidst – det er ikke meget.

En herlig aften i dejligt selskab, som ikke er dokumenteret, MEN der var både strik og bearnaise og en masse garnsludder involveret. Ren velvære. Og så ellers:

En lille bitte hue i restegarn er kommet af pindene. Det tog (nærmest) en evighed.
Ingen er vel for træt til at kunne slæbe sig ned til [g]uld pop up shop på en grå og regnfuld lørdag formiddag, når der bagefter vanker brunch med kærestefyren. Jeg orkede det i hvertfald lige.
Årets fineste strikkebog er også flyttet ind siden vi sidst talte sammen (ja, det kalder jeg det altså når jeg plaprer løs herinde). Sammen med garn til det første (evigheds)projekt – den smukke Lace. Var der andre der næsten ikke kunne være i jeres krop af bare begejstring over denne samling top originale og super smukke designs? Det tænkte jeg nok.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Min søster kan strikke

Min søster fik det fine Hollows sjal i julegave. Derudover lovede jeg, at jeg ville lære hende at strikke.

Jeg havde min tvivl – var det nu bare for at være sød at hun sagde det? Ville hun virkelig gerne lære det? Jeg mener, er livet som udødelig teenager med veninder, studieliv, drenge, fitness, cafébesøg, shoppingture og hvad der ellers hører til i den alder, ikke nok? Og ville det interessere hende i mere end 10 minutter? Et 19-årigt sind kan jo være flyvsk.

Da hun for nylig var på besøg, satte vi os ned med børnepinde og hvidt bomuldsgarn. Jeg tænkte at det ville være redskaber der gjorde det nemt at lære. Jeg viste hende hvordan jeg slår masker op, og hun fik lov at prøve. Det gik egentlig ret godt.

Så strikkede jeg den første pind på hendes netop opslåede masker og viste hende langsomt hvordan det fungerer. Hun fik pindene over og tog over på den næste pind. Hun kunne sagtens huske hvordan man skulle gøre – udfordringen var mere at holde rigtigt på pindene og garnet. Jeg kiggede med og kom med opmuntrende ord. Jeg dirigerede hende igennem de første masker og holdt øjnene på garn og pinde, der pludselig var så drilske i de små hænder. Men den ene pind tog den næste, og hun havde ikke længere brug for overvågning eller mine hjælpende ord.

Hun strikkede sig langsomt igennem den ene pind efter den anden, og pludselig – ‘nu er der jo noget stof, hvor gør jeg af det? og ‘man bliver jo helt bidt af det her, det er jo SÅ sjovt’ og endelig klassikeren – ‘bare liige én pind mere’

Da vidste jeg det. Hun var blevet ramt af det samme som jeg. Hun havde kigget ind i min verden, og hun elskede det.

Den lille lap i hvid bomuld blev færdig, og vi fik lukket af. Det er den fineste lille lap. Jeg kunne ikke have troet, at det var det allerførste stykke strik for en helt nybegynder, hvis jeg ikke havde set det. Maskerne er ujævne, men mest i kanten. Aflukningen er pæn og jævn. Der er ingen tabte masker, men det er nok mest fordi jeg fiskede dem op undervejs. Hun stoppede ikke før hun var færdig.

Med sig hjem fik hun selvfølgelig de små pinde og forskelligt slags garn til at øve sig på. På et par timer havde hun lært vores kære håndværk, og målet er et lille djævlehue og en dag et par strømper. Heldigvis har hun strømper fra mine pinde indtil hun selv en dag kan slå op til sine egne.

Vi har begge fået en gave. Hun har lært at strikke, og jeg har lært hende at strikke. Hyggelige stunder venter forude med garn, pinde, kaffe og snak som kun søstre gør det.

Hun lånte selvfølgelig mit strikkehjørne, og jeg skyndte mig at forevige de allerførste timer i hendes nye eventyr.

En nyuklækket strikker på besøg i mit strikkevindue med Hollows sjalet i brug. Ringen gav jeg hende i 18- års fødselsdagsgave og er fra Julie Sandlau.
Strikkehjørnet havde også besøg af min lille hundenevø Hubert, der ivrigt studerer livet fra 5. sal
Vanilla Latte socks i Sysleriget Socks bliver flittigt brugt.

Det første lille stykke strik

Snapchats fra ugen viser, at hun nu er gået i gang med et nyt strikkestykke i grå alpaca. Al ventetid er nu blevet konverteret til strikketid, som du sikkert så godt selv kender til det. Og som hun så klogt bemærkede ‘så sidder man jo ikke og bare ser en film – så laver man noget imens’. Hænderne får arbejde, mens vi får ro.

Jeg har endnu en kommende strikkenovice der har spurgt om jeg vil lære hende at strikke. Og der er ikke noget jeg hellere vil.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin