Hvad skete der med Garderobe Makealong?

Kender du det, at man beslutter sig for at lave en garderobe makealong, som skal løbe i et helt år, man glæder sig til at fylde skabet med smukke klæder fra egen hånd, alt er planlagt og klar og så.. så sker der bare noget helt uventet, men alligevel forventet?

Jep. Den slags sker for mig. Hende med den gode timing. I januar fandt vi nemlig ud af, at jeg er gravid.

Foran mig venter et år med en strikket og syet garderobe til mig selv, og et fantastisk online følgeskab fra alle jer der leger med. Det kan man godt som gravid – ingen problem. MEN.. Ingen havde advaret mig om den bølge af træthed der skyllede ind over mig nærmest fra starten. Sammen med en solid omgang kvalme og konstante tanker om den lille baby, der nu bor i min mave. Jeg troede ikke det var muligt, men mit strikketøj havde fundet sin overmand når det kom til at besætte min krop og mine tanker. En lille bitte baby.

Min strikkelyst var på forunderligvis blevet væk, og strikketøj lå nærmest stille i mange uger. Træthed og kvalme er heldigvis et (nogenlunde) overstået kapitel, og jeg har fundet et par WIP’s frem, samtidig med at jeg giver mig selv lov til at starte på et par nye ting. De der små babysager, de er jo så forbandet hurtige at strikke (når jeg altså lige husker at gøre som der står i opskriften – kan nogen fortælle hvor tidligt ammehjerne indtræffer og om det eventuelt er derfor jeg piller mere op end jeg strikker??). Når lysten synes at være dalet, så er det rart at se nogle færdige projekter. Så jeg forsøger mig med lidt garderobestrik til os begge, så vi er godt og varmt klædt på til efteråret, hvor vi skal gå lange barnevognsture rundt på Østerbro.

Jeg har skruet en anelse ned for mine strikke ambitioner i 2017. Jeg gør plads til de mange forandringer der sker – indeni som udenfor. Det er okay.

Jeg håber I stadig hænger i derude, og får strikket og syet en hel masse smukke stykker tøj. Jeg kigger med på de billeder I tagger på Instagram, og glæder mig på jeres vegne over de mange fine ting der vokser frem fra pinde og symaskiner.

En ny update på garderobemal er lige på trapperne, men her altså først lige en forklaring på fraværet og – hvis du skulle se mig rundt omkring i det københavnske – hvorfor jeg ser så træt og tyk ud. Alt er godt.

Og lige en lyn update på hvad der er sket på strikkefronten af spændende ting siden sidst – det er ikke meget.

En herlig aften i dejligt selskab, som ikke er dokumenteret, MEN der var både strik og bearnaise og en masse garnsludder involveret. Ren velvære. Og så ellers:

En lille bitte hue i restegarn er kommet af pindene. Det tog (nærmest) en evighed.
Ingen er vel for træt til at kunne slæbe sig ned til [g]uld pop up shop på en grå og regnfuld lørdag formiddag, når der bagefter vanker brunch med kærestefyren. Jeg orkede det i hvertfald lige.
Årets fineste strikkebog er også flyttet ind siden vi sidst talte sammen (ja, det kalder jeg det altså når jeg plaprer løs herinde). Sammen med garn til det første (evigheds)projekt – den smukke Lace. Var der andre der næsten ikke kunne være i jeres krop af bare begejstring over denne samling top originale og super smukke designs? Det tænkte jeg nok.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Min søster kan strikke

Min søster fik det fine Hollows sjal i julegave. Derudover lovede jeg, at jeg ville lære hende at strikke.

Jeg havde min tvivl – var det nu bare for at være sød at hun sagde det? Ville hun virkelig gerne lære det? Jeg mener, er livet som udødelig teenager med veninder, studieliv, drenge, fitness, cafébesøg, shoppingture og hvad der ellers hører til i den alder, ikke nok? Og ville det interessere hende i mere end 10 minutter? Et 19-årigt sind kan jo være flyvsk.

Da hun for nylig var på besøg, satte vi os ned med børnepinde og hvidt bomuldsgarn. Jeg tænkte at det ville være redskaber der gjorde det nemt at lære. Jeg viste hende hvordan jeg slår masker op, og hun fik lov at prøve. Det gik egentlig ret godt.

Så strikkede jeg den første pind på hendes netop opslåede masker og viste hende langsomt hvordan det fungerer. Hun fik pindene over og tog over på den næste pind. Hun kunne sagtens huske hvordan man skulle gøre – udfordringen var mere at holde rigtigt på pindene og garnet. Jeg kiggede med og kom med opmuntrende ord. Jeg dirigerede hende igennem de første masker og holdt øjnene på garn og pinde, der pludselig var så drilske i de små hænder. Men den ene pind tog den næste, og hun havde ikke længere brug for overvågning eller mine hjælpende ord.

Hun strikkede sig langsomt igennem den ene pind efter den anden, og pludselig – ‘nu er der jo noget stof, hvor gør jeg af det? og ‘man bliver jo helt bidt af det her, det er jo SÅ sjovt’ og endelig klassikeren – ‘bare liige én pind mere’

Da vidste jeg det. Hun var blevet ramt af det samme som jeg. Hun havde kigget ind i min verden, og hun elskede det.

Den lille lap i hvid bomuld blev færdig, og vi fik lukket af. Det er den fineste lille lap. Jeg kunne ikke have troet, at det var det allerførste stykke strik for en helt nybegynder, hvis jeg ikke havde set det. Maskerne er ujævne, men mest i kanten. Aflukningen er pæn og jævn. Der er ingen tabte masker, men det er nok mest fordi jeg fiskede dem op undervejs. Hun stoppede ikke før hun var færdig.

Med sig hjem fik hun selvfølgelig de små pinde og forskelligt slags garn til at øve sig på. På et par timer havde hun lært vores kære håndværk, og målet er et lille djævlehue og en dag et par strømper. Heldigvis har hun strømper fra mine pinde indtil hun selv en dag kan slå op til sine egne.

Vi har begge fået en gave. Hun har lært at strikke, og jeg har lært hende at strikke. Hyggelige stunder venter forude med garn, pinde, kaffe og snak som kun søstre gør det.

Hun lånte selvfølgelig mit strikkehjørne, og jeg skyndte mig at forevige de allerførste timer i hendes nye eventyr.

En nyuklækket strikker på besøg i mit strikkevindue med Hollows sjalet i brug. Ringen gav jeg hende i 18- års fødselsdagsgave og er fra Julie Sandlau.
Strikkehjørnet havde også besøg af min lille hundenevø Hubert, der ivrigt studerer livet fra 5. sal
Vanilla Latte socks i Sysleriget Socks bliver flittigt brugt.

Det første lille stykke strik

Snapchats fra ugen viser, at hun nu er gået i gang med et nyt strikkestykke i grå alpaca. Al ventetid er nu blevet konverteret til strikketid, som du sikkert så godt selv kender til det. Og som hun så klogt bemærkede ‘så sidder man jo ikke og bare ser en film – så laver man noget imens’. Hænderne får arbejde, mens vi får ro.

Jeg har endnu en kommende strikkenovice der har spurgt om jeg vil lære hende at strikke. Og der er ikke noget jeg hellere vil.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Copenhagen Yarn Crawl

I lørdags var jeg til Copenhagen Yarn Crawl.

Arrangementet stod Katarina @woollenaffairs for, og hvor er det fantastisk med den slags initiativer. Der var plads til 20 på holdet, og billetterne var (selvfølgelig) revet væk.

Hun havde planlagt en helt skøn dag for os, hvor vi startede hos [g]uld pop up butikken i Eckmann Studio.

Her fik vi smukke goodiebags der indeholdte gavepapir og snoller, og mulighed for at købe det fine plantefarvede garn. Jeg selv kunne åbne min egen pop up butik kun med [g]uld garn, men synes alligevel at der skulle noget (mere) med hjem. Jeg købte lammeuld, alpaca og broderigarn i lyserøde toner. Den lyserøde besættelse ser ikke ud til at slippe taget i mig lige foreløbig.

img_5729
Jeg drømmer om en lyserød væg som denne her fra Eckmann Studio. Bare én væg. Og alt garnet selvfølgelig.

Derefter gik turen til Uldstedet lige ved Tovehallerne. Den korte gåtur i gennem Kongens Have gjorde os godt efter vores uldne indkøb, og det blev tid til næste stop. Vi delte os i to hold – et som kunne shoppe, og et andet som kunne få kaffe i Torvehallerne. Jeg forsøger at holde igen med koffein, så jeg måtte ‘nøjes’ med en varm kakao med flødeskum. Stakkels mig.

img_5732
På vej fra [g]uld popup butik til Uldstedet krydsede vi igennem Kongens Have. Det var en skøn dag med blå himmel og crispy efterårsluft.
Sidste garnstop var hos Strik hos B på Nørrebro, som forhandler Sandnes Garn. Her var der mulighed for at købe garn til gode priser, eller sidde og slappe lidt af med julesmåkager og en konkurrence. Vi skulle gætte på hvor mange nøgler der var lager, og det er kom der mange forskellige bud på. Jeg er altid håbløs til den slags gætterier, på trods af min matematiske hjerne, og

Vi gik videre mod caféen hvor vi endelig skulle strikke og have lidt at spise. Caféen havde dog liiige glemt at vi kom, men efter lidt tid fik vi både kaffe (og the til mig) sandwiches og croissanter og tid til at strikkesnakke.

En skøn eftermiddag med mange kendte ansigter – jeg nåede slet ikke at tale nok med alle de jeg kendte. Jeg er ret sikker på at succesen gentager sig, og så kan det varmt anbefales at tage med på tur. Strik, snak, garn og kaffe er en fantastisk kombination.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

P.S. Den opmærksomme læser vil bemærke at jeg har været lettere fraværende i en uges tid. Jeg fik i løbet af ugen trykket på en forkert knap der låste mig ude af bloggens admin modul. Tak til den tålmodige og it-kompetente kæreste der fik rettet op på min fummelfingrethed. Jeg burde måske holde mig til strikkepinde. Nu er jeg retur og jeg brygger på så mange spændende ting til det nye år. Jeg håber at jeg snart er klar til at løfte sløret for den første nyhed!)

 

Oktoberglimt..

http://thinknorth.tumblr.com/post/92939988136

Nedenfor kommer et par glimt af, hvad jeg nyder lige nu i en travl hverdag. For det er så vigtigt at holde fokus på de små ting og glæder, når hverdagene bare ruller…

Jeg strikker..

Mest på to projekter lige nu. Min Vivi trøje har to færdige ærmer, og jeg er derfor i gang med forstykket. Jeg har ændret strikkefastheden og har derfor kastet mig ud i noget af en udfordring med omregning. Meget mere om det snart. Derudover strikker jeg på mit Dipdye sjal, som er ren meditation. De lange pinde og jævnlige farveskift er både afslappende og underholdende på én gang.

Jeg drikker..

Masser af varm the. Jeg har fået en thebox fra Te Salonen, som hver måned laver en kasse med forskellige slags the, som bliver leveret hver den 1. i måneden. Det er sjovt at prøve the jeg ikke selv ville have købt. Derudover er favoritterne hjemme hos os Hvid Creme The og Grøn Pina Colada – begge fra A.C Perchs Thehandel.

Jeg skriver..

På livet løs i min nyeste besættelse  – en bullet journal. Jeg så for første gang en bullet journal på Instragram hos @minkreativeuge hvor @papirtiger_dk viste sin frem. Jeg startede forsigtigt ud med en almindelig notesbog jeg fandt derhjemme, men blev ret hurtigt overbevist om at det var noget for mig, og købte derfor en mere pro bullet journal fra Leuchtturm1917 med prikkede sider. Jeg er stadig på begynder stadiet, men er vild med det analoge format og muligheden for at udfordre skrive – og tegneskills. Jeg holder den ret plain med sort og kobber skriveredskaber, og det passer perfekt til mig.

Jeg ser..

Slet ikke fjernsyn. Til gengæld jeg går jeg i biografen, ser podcasts, dokumentarer og yndlingssfilm med min søde kæreste. Jeg tog i denne uge i Strikkebio med Astrid, hvor vi så Cafe Society, som er instrueret af Woody Allen. Filmen var både god og ret underholdende, og kan varmt anbefales (hvis man er til den slags). Jeg har også set et par tidligere podcasts / vlogs med Michele Wang, som både er meget interessant og utrolig sjov. Kender du ikke til hendes kanal på Youtube, kan jeg anbefale en tur forbi.

Jeg broderer..

Fine, franske broderier og sting. Når man har en kær veninde der underviser i den slags, måtte det jo ske før eller siden. Jeg har fået en meget fin fødselsdagsgave med et kit til en strikkepose (den fra Yndlingsstrik 2), og jeg kan næsten ikke vente med at gå i gang med den.

Jeg læser..

For tiden to meget forskellige bøger. Den ene er en lydbog der underholder mig når jeg strikker, den anden ligger på mit natbord, og den læser jeg i om aftenen.

after-all-this-time-always-harry-potter-hogwarts-favim-com-3831128Jeg er nok en ret stor Harry Potter fan, ser alle filmene et par gange om året (en rigtig Harry Potter marathon med min trofaste kæreste ved min side) og er nu begyndt at læse bøgerne igen. Jeg er vild med det magiske univers, karaktererne som jeg efterhånden kender så godt, og den ulykkelige, men meget smukke kærlighedshistorie.

 

Derudover læser jeg meget gerne historiske romaer, og er lige nu i gang med Mørkets Dronning af Susan Caroll, som foregår i 1500-tallets Frankrig. Indtil videre er den rigtig spændende. Er du også til historiske romaner, så smid en kommentar og jeg returnerer med mine bedste anbefalinger.

Derudover er der landet en ny broderibog på min hylde – Vild med Sting. Det er en grundbog i broderi, og en ordentlig krabat af slagsen. Jeg fordyber mig mere i den i weekenden, men kan allerede nu sige at det er en bog der favner bredt og dybt inden for broderi. Hvis du er en broderinørd, er det en bog lige for dig.

Det var alt for nu. Rigtig dejlig weekend til dig.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Fra Todbjerg til Vrads og en meget særlig bog

I weekenden var jeg på tur.

Anette Danielsen havde budt til garnkrammere og fine udstillinger i Todbjerg hvor hun bor, og det ville jeg alligevel ikke gå glip af. Sammen med Gitte, Louise, Astrid og Camilla blev bilen ladet med kaffe, garn og croissanter, og vi tog turen til det jyske.


Todbjerg havde trukket i sit mest idylliske og solrige antræk, og vi gik rundt i den lille landsby og kiggede på nye strikkebøger, modellerne i dem og købte ind til efterårsprojekter.

Nye og kendte ansigter dukkede også op, og det var så skønt at se eller gense søde strikkere, som jeg til hverdag kun følger online.

Jeg måtte have en pose [g]uld med hjem, og med det følger de efterhånden obligatoriske Anne-og-Louise-krammere. Jeg har to helt specifikke projekter i tankerne med netop denne pose [g]uld – det kan du læse mere om senere på ugen.

Med mig hjem kom også de fineste maskemarkører lavet af Karen Marie Dehn. Jeg er helt forelsket i dem – de passer jo så godt til mine strikkeprojekter (farvemæssigt) og så er de meget smukke. Jeg købte også Susie Haumanns nyeste bog med tørklæder – Urban, Sanne Fjallands bog Poetry, og endelig Sequence Knitting af Cecelia Campochiaro. De pynter virkelig på boghylden, og jeg har valgt de første projekter som skal laves. Mere om det senere på ugen.

Strik i Anettes have – mit igangværende projekt Void sjalet og den netop hjemvendte Dipdye Jakke.

Efter kaffe, strik og småkager i Anettes have, var det tid til næste stop. Lagkage på Vrads Station.

Jeps, vores primære indtag den dag var kaffe og kage.

Det skulle vise sig at være en positiv oplevelse ud over det sædvanlige. Vi blev placeret på gårdspladsen / perronen med udsigt til skøn natur og et bryllup der blev holdt i stationens stuer. Så der sad vi i solen med vores strikketøj, kaffe og kagebord og bare nød det.

Kafe-kage-strikkebord ala Vrads

Stationsfrue Anne kom ud med det man må kalde en alletiders tøsedrinks, og vi begyndte så småt at udtænke hvordan vi kunne blive på stationen. Kagemaverne var i den grad fyldt, men som de voksne ansvarlige vi er, måtte vi også tænke på rigtig aftensmad. Stationsfruen tilbød at lave aftensmad og inden længe stod der en fantastisk menu på bordet. Nu var vi ikke i tvivl. Vrads Station måtte være himlen. Nøj hun er god til at lave mad, hende Anne. Se bare hvor vi smiler.

Spørgsmålet er ikke om vi kommer tilbage til Vrads Station, men hvornår. Og hvor længe. Du skulle også tage et smut forbi når du er i nærheden, og nyde godt af Annes lækkerier og de skønne omgivelser. Læs mere om Vrads Station og se åbningstider lige her.

Turen hjemad blev ret sen, men det gjorde ikke så meget. Vi havde haft en skøn dag.

 

På fredag udkommer endnu en skøn bog – Yndlingsstrik 2. Bogen indeholder fine og feminine strik modeller og broderier, designet af to jeg holder meget af – Katrine Hannibal og Camilla Vad. Jeg har fået et lille smugkig, men glæder mig helt utroligt til at se den endelige bog.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Garnbytte

For nogle uger siden skrev Anna til mig. Hun ville gerne lave et yarn swap (et garnbytte) fordi hun synes at mine farver og garnkvaliteter passede så godt til hendes stil.

Det synes jeg var en forrygende idé. Anna bor i Barcelona, og lever af at plantefarve garn, som hun sælger i sin webshop, og hun har den fineste farvepalette. Jeg måtte hende ret – vores verdener er ret ens når det kommer til garn og farver.

Jeg begyndte straks at finde garn i mit stash som jeg synes passede til hende. Vi havde dog indledende vendt farvevalg, mængder, te typer osv. For selvom det var et garnbytte, så er det jo en fin anledning til at sende lidt andre ting med. Jeg fandt chokolade fra et dansk mærke, te fra danske tehuse, notesbøger og nipsting som passede rigtig godt sammen med garnet og farverne.

Glæden ved at sende en pakke afsted kan være mindst lige så stor som at modtage, og da vi havde god tid til at sammensætte pakken, hyggede jeg mig med det.

Vores pakker ankom næsten samtidig, og jeg var overbegejstrede for min pakke og den tid, betænksomhed og omsorg der var lagt i alt fra indpakning, det fine brev, særligt udvalgte sweets og selvfølgelig garn i bløde farver og kvaliteter. To fed var plantefaret af Anna, og et tredje var alpaca fra et mærke jeg ikke har set før. Anna havde længe sukket efter at prøve Isager garn, og hun var lykkelig for at jeg havde valgt netop Isager i hendes pakke. Det var virkelig en win-win.

Jeg synes det har været så sjovt at lave en pakke til Anna, og selv modtage en pakke så langvejs fra med de fineste gaver. Anna skulle kort efter til København på ferie, og jeg mødtes med hende og havde et par hyggelige timer, og gav tips til hvad de skulle se, spise, og selvfølgelig hvor hun kunne købe garn.


Ved vores møde havde hun en fin gave med til mig – 4 fed af det blødeste alpaca farvet med blåtræ, spansk honning fra eucalyptus blomster og andre fine ting. Endnu et venskab opstået over Instagram er kommet til, og jeg er både fascineret og meget taknemlig.

Har du prøvet at bytte garn med en du ikke kendte? Hvor du ikke vidste hvad der kom? Kunne du tænke dig at prøve det?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Ferie, teststrik og efterårsforberedelser

Jeg er tilbage efter en uges tid i det spanske, der bød på sol, varme, familie og nærvær. Strik fylder normalt ikke meget når jeg tager på ferie, og jeg forsøger så vidt muligt også at holde mig offline det meste af tiden. Det er bl.a. sådan jeg adskiller ferie fra hverdag. Og så selvfølgelig morgenudsigten til bjerge, store mængder af solcreme og kvalitetstid med mine kære.

Jeg havde dog to sæt strikketøj med, og nåede lidt på hver af dem under flyveturen derned og hjem.

Jeg har som altid gang i flere projekter samtidig, men de er alle teststrik eller opstrik, og nogle begge dele. De fleste af dem skal dog være færdige lige om lidt, og jeg nyder derfor at have gang i pindene igen.

Det største projekt er dog stadig helt hemmeligt, og jeg har derfor ikke vist meget strik den seneste måned. Jeg glæder mig dog til at se det færdige projekt og lave endnu en model til mig selv.

I denne tid med teststrik, og for så vidt også opstrik, har fået mig til at tænke over processen.

Da jeg begyndte at strikke, hørte jeg sjældent om muligheden for teststrik. Nu ser jeg det nærmest dagligt, på både Instagram, Ravelry og i mit strikkenetværk. Teststrik er blevet lagt ud til en større og bredere gruppe, end det tidligere var tilfældet. Og hvor det er spændende at kunne være med i denne proces! Jeg synes det er en enestående mulighed, som bør varetages med omhu og taknemmelighed.

Og hvad betyder det så? Hvilke færdigheder skal teststrikkeren have? Og hvad forventer designeren egentlig af teststrikkeren?

De fleste designere er gode til at give et par bullits der beskriver hvad teststrikkeren skal melde tilbage med. Det gør testarbejdet nemmere at overskue, da opgaven er klart defineret. Alligevel er der nogle faldgruber, som jeg synes man som teststrikker skal være opmærksom på.

Først, synes jeg at man som det mindste kan overholde de krav der er fra designeren. Strikkefastheden skal være i orden. Der skal laves en strikkeprøve. Det er nærmest fundamentet for at teste en opskrift, synes jeg. Er strikkefasthed ikke din stærke side, synes jeg at man bør overveje om man skal teststrikke. Dernæst skal de øvrige krav fra designeren overholdes – det er derfor man har fået opgaven. Hvis man ikke har tid eller overskud til at overholde dette, bør designeren have lov til at vælge en anden som går mere omhyggeligt til værks. Det er trods alt deres opskrift, og for nogle, deres levevej. Jeg kender flere der teststrikker, måske endda nogle man vil betegne som professionals, som sikkert kan sige meget mere om hvad der er god skik for teststrik. Måske vil jeg en dag dykke dybere ned i det hvis jeg får behov for at undersøge det yderligere.

For et års tid siden, kom netop dette emne op over en frokost med et par søde strikkepiger. Hvordan kan det være, at der nogle gange sælges opskrifter som er fyldt med fejl, hvis opskrifterne er testet af op til flere personer? Endda meget dygtige håndarbejdere?

Måske er det netop testerens rutine og mange færdigheder inden for strik eller hækling, der gør at fejlene overses. Testerne fanger måske ikke de fejl som en nybegynder eller lettere øvet ville se, fordi de ved jo hvad der menes? Eller de kender konstruktionen, så de stryger bare derudaf? Jeg skal ikke kunne sige det, men det er super ærgerligt for designeren som uden tvivl har læst sin opskrift igennem forefra og bagfra og regnet og talt for at få en fejlfri opskrift igennem.

Jeg kan ikke sige mig fri for at have overset en fejl i en testet opskrift, og ingen kan vel med sikkerhed sige at de er fejlfri når det kommer til test af en opskrift, men en ting er sikkert. At være teststrikker er et tillidsfuldt erhverv, og handler lang fra om meget andet end at få en gratis opskrift, eller være den første til at se et nyt design fra en dygtig designer. Det kræver, synes jeg, at man tager sig tid til at læse opskriften, tage spørgehatten på og gå lidt kritisk til værks. Uden dog at blive en belastning for designeren. Giver det mening? Ikke bare for dig som er rutineret og har strikket/hæklet i mange år, men også for den grønne strikker som bevæger sig ud på nye eventyr? Man kan jo altid give sine kommentarer med på vejen, og lade det være op til designeren om opskriften skal ændres eller tilrettes med dit input. Jeg er ret sikker på, at gode idéer altid er velkomne, og at designeren vil sætte pris på at teststrikkeren har givet sig tid til at læse og overveje opskriften, i stedet for bare at slå autopilot til og fræse derudaf for at få endnu en trøje af pindene.

Hvad synes I? Er jeg helt galt på den? Har jeg overset noget? Er det bare en gang hellig snak? Skriv meget gerne en kommentar, enten her eller på det sociale medie du forerækker. Jeg vil meget gerne høre om det.

Et sidste lille pip tip. Er du helt vild med at teste opskrifter, er der en gruppe på Ravelry som udelukkende søger teststrikkere. Find den lige her, og læs omhyggeligt gruppereglerne før du giver dig i kast med at teststrikke.

Nu til noget andet og lidt mindre farligt 🙂

Jeg har endnu en uges ferie, som skal bruges her hjemme. Jeg har glædet mig til denne uge. Jeg er i gang med at planlægge efteråret her på bloggen, og der kommer flere blogserier, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer mere om. Jeg løfter sløret en smule mere i august, så hold øje med de sociale medier hvor jeg plejer at dele nyheden om et nyt blogindlæg. Eller hvis du vil være helt sikker – skriv din mailadresse i feltet for SUBSCRIBE i menuen til højre, så sender jeg dig en mail når der er et nyt indlæg. Jeg lover ikke at misbruge eller sælge din mailadresse, så du kan trygt overlade dine oplysninger.

Derudover synes jeg det er tid til at starte på efterårsstrik, så jeg planlægger, samler inspiration, udvælger modeller og kigger på farver. Efterår er som skabt for os strikkere, og jeg glæder mig til at se hvad I skal strikke i den forestående sæson.

 

Det var al for nu.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

-o-

 

Design- og gourmet marked i Virum

For et par uger siden tog jeg min bedre halvdel under armen og kørte til Virum, hvor Önling holdte design – og gourmetmarked. Markedet blev holdt på en charmerende gårdsplads med landlig stemning og gadekær, kun et stenkast fra Virum centrum. Det var ret perfekt til en søndag eftermiddag.

Der var boder med alverdens lækkerier – lige fra økologiske blomster, øko kaffe (vores første stop), lækre tæpper og puder til hjemmet, tøj, frugt, champagne, tasker, smykker og selvfølgelig garn. Rundt omkring var der borde og bænke, så der var mulighed for at sidde i solen og nyde kold saft og en is, eller bare kigge på de fine boder. Allerbagerst stod selvfølgelig Önling med både tøj, garn og strikkeopskrifter. Katrine og Lotte som har startet Önling op, var selv at finde i boden, og der var derfor god mulighed for at få en sludder og bæredygtigt tøj, eller det lækre garner der var linet op langs med gårdens mur.

Jeg fandt ret hurtigt en solplet, og havde strikketøj med i tasken, og mere var der faktisk ikke behov for. Søde Christina, som jeg kender fra Kit Friends, kom også forbi og sludrede – det var simpelthen så hyggeligt.

IMG_3655

Katrine havde sit garnlager med, og selvom jeg kender Isagers garn vældig godt, måtte jeg alligevel garnkramme lidt. Det er SÅ fine farver i skønne kvaliteter.

IMG_3665

IMG_3641

IMG_3640

IMG_3636

Jeg måtte eje endnu en Anastacia lacetop, da jeg er fuldstændig forelsket i den første der flyttede ind i min garderobe. Jeg købte en i samme model, men i blå, og jeg ved at den bliver perfekt til sommer og efterårsgarderoben. Ud over at være super skøn at have på, er den jo også bæredygtig på en måde jeg endnu ikke har hørt om. Jeg mener – en trøje lavet af bøgebark, som derudover kun bruger halvt så mange ressourcer som en bomuldstrøje? Det er næsten ikke til at tro at det kan være så pænt og bæredygtigt på samme tid. Det kan jeg godt lide.

Vil du også have din egen bæredygtige Anastacia yndlingstop, så kan du lige nu vinde en ovre på Instagram, hvor Önling har en konkurrence om netop den fine blondetop. Den får mine bedste anbefalinger!

Ud over blødt og bæredygtugt tøj, kom der også en (garn)shopper bag fra Roomers med hjem. Det er ikke hvilken som helst shopper. Ved første øjekast fangede de smukke stoffer mig. Men de så lidt brugte ud, og hvad var nu det for noget?

Christina, som har Roomers, fortalte mig om de smukke indiske quilts som taskerne er syet af. De er fundet på indiske markeder, hvorefter indiske kvinder har syet dem om til smukke og praktiske shopper bags. De har fine broderier på, og hver taske er helt unik. Alle tasker og tæpper er så fyldt med historier, har set så meget – hvis bare quilts kunne tale..

Shopper’en er meget rummelig, og jeg har brugt min til alle mulige sager allerede. Hvis jeg brugte mit fitness abonnement ville den være alle tiders at smide over skulderen på vej til fitness centeret. Jeg er mere garn-og-tæppe-med-i-parken typen, og det er den heldigvis perfekt til.

Hvis bare jeg havde været lidt vaks og købt dette Hammam tæppe også – det er bare så smukt. Du kan se flere unikke quilts, tæpper, puder og tasker lige her.

Billede lånt fra roomers.dk – er det ikke fint? Scandinavian style goes ethnic.

Alt i alt var det en perfekt søndag eftermiddag, som jeg godt gad gentage.

Önling har heldigvis allerede annonceret, at der kommer endnu et marked den 28. august, og forhåbentlig bliver der endnu mere garn og strik. Og måske et hammam tæppe til mig 🙂

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille