Fra Todbjerg til Vrads og en meget særlig bog

I weekenden var jeg på tur.

Anette Danielsen havde budt til garnkrammere og fine udstillinger i Todbjerg hvor hun bor, og det ville jeg alligevel ikke gå glip af. Sammen med Gitte, Louise, Astrid og Camilla blev bilen ladet med kaffe, garn og croissanter, og vi tog turen til det jyske.


Todbjerg havde trukket i sit mest idylliske og solrige antræk, og vi gik rundt i den lille landsby og kiggede på nye strikkebøger, modellerne i dem og købte ind til efterårsprojekter.

Nye og kendte ansigter dukkede også op, og det var så skønt at se eller gense søde strikkere, som jeg til hverdag kun følger online.

Jeg måtte have en pose [g]uld med hjem, og med det følger de efterhånden obligatoriske Anne-og-Louise-krammere. Jeg har to helt specifikke projekter i tankerne med netop denne pose [g]uld – det kan du læse mere om senere på ugen.

Med mig hjem kom også de fineste maskemarkører lavet af Karen Marie Dehn. Jeg er helt forelsket i dem – de passer jo så godt til mine strikkeprojekter (farvemæssigt) og så er de meget smukke. Jeg købte også Susie Haumanns nyeste bog med tørklæder – Urban, Sanne Fjallands bog Poetry, og endelig Sequence Knitting af Cecelia Campochiaro. De pynter virkelig på boghylden, og jeg har valgt de første projekter som skal laves. Mere om det senere på ugen.

Strik i Anettes have – mit igangværende projekt Void sjalet og den netop hjemvendte Dipdye Jakke.

Efter kaffe, strik og småkager i Anettes have, var det tid til næste stop. Lagkage på Vrads Station.

Jeps, vores primære indtag den dag var kaffe og kage.

Det skulle vise sig at være en positiv oplevelse ud over det sædvanlige. Vi blev placeret på gårdspladsen / perronen med udsigt til skøn natur og et bryllup der blev holdt i stationens stuer. Så der sad vi i solen med vores strikketøj, kaffe og kagebord og bare nød det.

Kafe-kage-strikkebord ala Vrads

Stationsfrue Anne kom ud med det man må kalde en alletiders tøsedrinks, og vi begyndte så småt at udtænke hvordan vi kunne blive på stationen. Kagemaverne var i den grad fyldt, men som de voksne ansvarlige vi er, måtte vi også tænke på rigtig aftensmad. Stationsfruen tilbød at lave aftensmad og inden længe stod der en fantastisk menu på bordet. Nu var vi ikke i tvivl. Vrads Station måtte være himlen. Nøj hun er god til at lave mad, hende Anne. Se bare hvor vi smiler.

Spørgsmålet er ikke om vi kommer tilbage til Vrads Station, men hvornår. Og hvor længe. Du skulle også tage et smut forbi når du er i nærheden, og nyde godt af Annes lækkerier og de skønne omgivelser. Læs mere om Vrads Station og se åbningstider lige her.

Turen hjemad blev ret sen, men det gjorde ikke så meget. Vi havde haft en skøn dag.

 

På fredag udkommer endnu en skøn bog – Yndlingsstrik 2. Bogen indeholder fine og feminine strik modeller og broderier, designet af to jeg holder meget af – Katrine Hannibal og Camilla Vad. Jeg har fået et lille smugkig, men glæder mig helt utroligt til at se den endelige bog.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Garnbytte

For nogle uger siden skrev Anna til mig. Hun ville gerne lave et yarn swap (et garnbytte) fordi hun synes at mine farver og garnkvaliteter passede så godt til hendes stil.

Det synes jeg var en forrygende idé. Anna bor i Barcelona, og lever af at plantefarve garn, som hun sælger i sin webshop, og hun har den fineste farvepalette. Jeg måtte hende ret – vores verdener er ret ens når det kommer til garn og farver.

Jeg begyndte straks at finde garn i mit stash som jeg synes passede til hende. Vi havde dog indledende vendt farvevalg, mængder, te typer osv. For selvom det var et garnbytte, så er det jo en fin anledning til at sende lidt andre ting med. Jeg fandt chokolade fra et dansk mærke, te fra danske tehuse, notesbøger og nipsting som passede rigtig godt sammen med garnet og farverne.

Glæden ved at sende en pakke afsted kan være mindst lige så stor som at modtage, og da vi havde god tid til at sammensætte pakken, hyggede jeg mig med det.

Vores pakker ankom næsten samtidig, og jeg var overbegejstrede for min pakke og den tid, betænksomhed og omsorg der var lagt i alt fra indpakning, det fine brev, særligt udvalgte sweets og selvfølgelig garn i bløde farver og kvaliteter. To fed var plantefaret af Anna, og et tredje var alpaca fra et mærke jeg ikke har set før. Anna havde længe sukket efter at prøve Isager garn, og hun var lykkelig for at jeg havde valgt netop Isager i hendes pakke. Det var virkelig en win-win.

Jeg synes det har været så sjovt at lave en pakke til Anna, og selv modtage en pakke så langvejs fra med de fineste gaver. Anna skulle kort efter til København på ferie, og jeg mødtes med hende og havde et par hyggelige timer, og gav tips til hvad de skulle se, spise, og selvfølgelig hvor hun kunne købe garn.


Ved vores møde havde hun en fin gave med til mig – 4 fed af det blødeste alpaca farvet med blåtræ, spansk honning fra eucalyptus blomster og andre fine ting. Endnu et venskab opstået over Instagram er kommet til, og jeg er både fascineret og meget taknemlig.

Har du prøvet at bytte garn med en du ikke kendte? Hvor du ikke vidste hvad der kom? Kunne du tænke dig at prøve det?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Ferie, teststrik og efterårsforberedelser

Jeg er tilbage efter en uges tid i det spanske, der bød på sol, varme, familie og nærvær. Strik fylder normalt ikke meget når jeg tager på ferie, og jeg forsøger så vidt muligt også at holde mig offline det meste af tiden. Det er bl.a. sådan jeg adskiller ferie fra hverdag. Og så selvfølgelig morgenudsigten til bjerge, store mængder af solcreme og kvalitetstid med mine kære.

Jeg havde dog to sæt strikketøj med, og nåede lidt på hver af dem under flyveturen derned og hjem.

Jeg har som altid gang i flere projekter samtidig, men de er alle teststrik eller opstrik, og nogle begge dele. De fleste af dem skal dog være færdige lige om lidt, og jeg nyder derfor at have gang i pindene igen.

Det største projekt er dog stadig helt hemmeligt, og jeg har derfor ikke vist meget strik den seneste måned. Jeg glæder mig dog til at se det færdige projekt og lave endnu en model til mig selv.

I denne tid med teststrik, og for så vidt også opstrik, har fået mig til at tænke over processen.

Da jeg begyndte at strikke, hørte jeg sjældent om muligheden for teststrik. Nu ser jeg det nærmest dagligt, på både Instagram, Ravelry og i mit strikkenetværk. Teststrik er blevet lagt ud til en større og bredere gruppe, end det tidligere var tilfældet. Og hvor det er spændende at kunne være med i denne proces! Jeg synes det er en enestående mulighed, som bør varetages med omhu og taknemmelighed.

Og hvad betyder det så? Hvilke færdigheder skal teststrikkeren have? Og hvad forventer designeren egentlig af teststrikkeren?

De fleste designere er gode til at give et par bullits der beskriver hvad teststrikkeren skal melde tilbage med. Det gør testarbejdet nemmere at overskue, da opgaven er klart defineret. Alligevel er der nogle faldgruber, som jeg synes man som teststrikker skal være opmærksom på.

Først, synes jeg at man som det mindste kan overholde de krav der er fra designeren. Strikkefastheden skal være i orden. Der skal laves en strikkeprøve. Det er nærmest fundamentet for at teste en opskrift, synes jeg. Er strikkefasthed ikke din stærke side, synes jeg at man bør overveje om man skal teststrikke. Dernæst skal de øvrige krav fra designeren overholdes – det er derfor man har fået opgaven. Hvis man ikke har tid eller overskud til at overholde dette, bør designeren have lov til at vælge en anden som går mere omhyggeligt til værks. Det er trods alt deres opskrift, og for nogle, deres levevej. Jeg kender flere der teststrikker, måske endda nogle man vil betegne som professionals, som sikkert kan sige meget mere om hvad der er god skik for teststrik. Måske vil jeg en dag dykke dybere ned i det hvis jeg får behov for at undersøge det yderligere.

For et års tid siden, kom netop dette emne op over en frokost med et par søde strikkepiger. Hvordan kan det være, at der nogle gange sælges opskrifter som er fyldt med fejl, hvis opskrifterne er testet af op til flere personer? Endda meget dygtige håndarbejdere?

Måske er det netop testerens rutine og mange færdigheder inden for strik eller hækling, der gør at fejlene overses. Testerne fanger måske ikke de fejl som en nybegynder eller lettere øvet ville se, fordi de ved jo hvad der menes? Eller de kender konstruktionen, så de stryger bare derudaf? Jeg skal ikke kunne sige det, men det er super ærgerligt for designeren som uden tvivl har læst sin opskrift igennem forefra og bagfra og regnet og talt for at få en fejlfri opskrift igennem.

Jeg kan ikke sige mig fri for at have overset en fejl i en testet opskrift, og ingen kan vel med sikkerhed sige at de er fejlfri når det kommer til test af en opskrift, men en ting er sikkert. At være teststrikker er et tillidsfuldt erhverv, og handler lang fra om meget andet end at få en gratis opskrift, eller være den første til at se et nyt design fra en dygtig designer. Det kræver, synes jeg, at man tager sig tid til at læse opskriften, tage spørgehatten på og gå lidt kritisk til værks. Uden dog at blive en belastning for designeren. Giver det mening? Ikke bare for dig som er rutineret og har strikket/hæklet i mange år, men også for den grønne strikker som bevæger sig ud på nye eventyr? Man kan jo altid give sine kommentarer med på vejen, og lade det være op til designeren om opskriften skal ændres eller tilrettes med dit input. Jeg er ret sikker på, at gode idéer altid er velkomne, og at designeren vil sætte pris på at teststrikkeren har givet sig tid til at læse og overveje opskriften, i stedet for bare at slå autopilot til og fræse derudaf for at få endnu en trøje af pindene.

Hvad synes I? Er jeg helt galt på den? Har jeg overset noget? Er det bare en gang hellig snak? Skriv meget gerne en kommentar, enten her eller på det sociale medie du forerækker. Jeg vil meget gerne høre om det.

Et sidste lille pip tip. Er du helt vild med at teste opskrifter, er der en gruppe på Ravelry som udelukkende søger teststrikkere. Find den lige her, og læs omhyggeligt gruppereglerne før du giver dig i kast med at teststrikke.

Nu til noget andet og lidt mindre farligt 🙂

Jeg har endnu en uges ferie, som skal bruges her hjemme. Jeg har glædet mig til denne uge. Jeg er i gang med at planlægge efteråret her på bloggen, og der kommer flere blogserier, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer mere om. Jeg løfter sløret en smule mere i august, så hold øje med de sociale medier hvor jeg plejer at dele nyheden om et nyt blogindlæg. Eller hvis du vil være helt sikker – skriv din mailadresse i feltet for SUBSCRIBE i menuen til højre, så sender jeg dig en mail når der er et nyt indlæg. Jeg lover ikke at misbruge eller sælge din mailadresse, så du kan trygt overlade dine oplysninger.

Derudover synes jeg det er tid til at starte på efterårsstrik, så jeg planlægger, samler inspiration, udvælger modeller og kigger på farver. Efterår er som skabt for os strikkere, og jeg glæder mig til at se hvad I skal strikke i den forestående sæson.

 

Det var al for nu.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

-o-