17 facts om frkgarn

En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved de blogs jeg selv læser, er at kende personen bag. Jeg har derfor samlet en pose blandede bolcher om mig. De kommer her.

Jeg hedder Pernille ude i det virkelige liv. Navnet frkgarn opstod da jeg gerne ville befri venner og familie for mine strikkerier på Instagram og jeg derfor oprettede en særskilt profil kun med garn og strik.

Jeg fylder 33 år lige om lidt. Jeg er et rigtigt efterårsbarn og elsker årstiden.

Min bedre halvdel hedder Daniel og i august var det 6 år siden han spurgte om jeg kunne have lyst til at være kærester. Det kunne jeg. Sammen har vi mælkemusen/tornadoen/skønsangerinden Laura der fylder 2 år i næste uge.

Jeg er uddannet revisor. I 2012 strikkede jeg mig igennem en lang sygemelding med – tadaaa – stress. Sikke en kliché.

Som 4-årig fik jeg en fodbold lige i smasken og har siden været bange for bolde. Undtagen garnbolde. De er så bløde og dejlige.

Min yndlingsserie er Downton Abbey. Jeg kan genkende indledningsmelodien i søvne, og er næsten ved at gå til over den film der kommer i biografen lige om lidt. Jeg er generelt en sucker for historiske bøger, film og serier.

Lige nu læser jeg ‘Jane Eyre’ af Charlotte Brönte. Før det læste jeg Dy Plambechs ‘Til min søster’ og før det Murakamis ‘Trækopfuglens Krønike’. Det kan man da kalde en bred smag inden for litteratur.

Siden jeg er blevet mor har jeg enormt svært ved uhyggelige film og bøger. Det er bare en tand for meget, og jeg kan mærke at jeg ikke har lyst til at udsætte mig selv for det ubehag det giver mig. Det er naturligvis værst hvis der indgår børn. Jeg begyndte på bogen ‘Kastanjemanden’ men måtte stoppe da der dukkede en person op i bogen som hed Laura.

Jeg er dybt og inderligt introvert. Jeg må have alenetid og stilhed så mine tanker kan få plads.

Jeg HADER at tale i telefon. Det hele stritter på mig hvis der er andre end min hr kæreste, mine forældre eller søskende der ringer til mig. Jeg ånder først lettet op når den ikke ringer mere.

Jeg hader også at køre bil. Min bedre halvdel elsker det. What a match.

Jeg har danset i 10 år. Sådan noget smart hip og funk og showdance. Sport siger mig ikke det fjerneste. Jo, løb og yoga. Men det er ikke sådan rigtig sport i mine øjne. Det handler om at holde kroppen ved lige.

Jeg er så bange for kryb. Er der en stor edderkop i soveværelset kan jeg ligge vågen for at se om den bevæger sig hen mod mig. Jeg har også præsteret at se en stor, klam grøn sag sidde i min cykelkurv på vej til arbejde. Jeg stoppede og stillede cyklen ind til siden og tog i stedet bussen. Da jeg hentede cyklen dagen efter var den heldigvis væk.


Jeg kan ikke lide kaffe. Ikke sådan rigtigt ihvertfald. Men jeg drikker virkelig meget mælk med en slat kaffe i. Altså sådan absurd meget mælk.

Jeg synes sko siger virkelig meget om en person og lægger som ofte mærke til hvilke sko andre har på. Er de praktiske, smukke, cool, besværlige, retro, whatever, Skoene fortæller så meget.

Jeg drikker ikke alkohol og synes det er en af de bedste beslutninger jeg har truffet.

Under min barsel med Laura hørte jeg ofte Eric Saties 6 Gnossiennes. Lytter jeg til dem i dag bliver jeg overvældet af minder og må af og til fælde en tåre. Hvis ikke jeg var sentimental før, så jeg jeg det virkelig i dag.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Jeg har aldrig… (strikkeudgaven)

Strikket efter en opskrift af hverken Andrea Mowry eller Caitlin Hunter.  Selvom de to virker til at være blandt de absolut mest populære designere for tiden. Jeg kan rigtig godt lide deres designs, jeg er bare ikke nået til det endnu.

Klippet i strik. Endnu. Der var den ene gang hvor Camilla tilbød at gøre det med min dipdye jakke fordi jeg ikke turde. Behøver jeg sige at den kom færdigmonteret tilbage og måske er det stykke strik jeg har med den pæneste montering? Jeg er ikke værst, men der er bestemt plads til forbedring.

Strikket noget til min hr kæreste. Han går ikke med hue, det er ellers oplagt. Han er i det hele taget en varm en. Det sker måske en dag (læs: når næste istid rammer eller noget i den dur).

Været hos Isager i Tversted. Det går mig virkelig på. Både garn og designs fra Isager er faste favoritter hos mig. Den er på min bucket list og jeg håber at jeg en dag kan ligge vejen forbi. Afstanden har dog noget at sige.

Fortrudt et stykke strik. Selvom jeg ikke har været tilfreds med det endelige stykke strik, giver det mig alligevel noget med på vejen. Om ikke så bevidstheden om hvad der skal gøre anderledes en anden gang. Det hele er en del af processen og bidrager til den strikker jeg er blevet.

Rigtig kunne lide udtrykket ved meget løs strik med masser af luft mellem maskerne. Jeg synes ikke det er særlig pænt og det passer ikke til min stil. Det meget finmaskede stykke strik med tætte masker derimod.. det er lige mig.  Det er ofte også en let og tyndt stykke strik, og det er meget mere anvendeligt synes jeg. Og tager (naturligvis) meget længere tid til at strikke..

Strikket med Tosh merino light fra Madeline Tosh. Jeg ved det. Jeg er muligvis den eneste i hele verden om det, men det passer. Jeg har til gengæld et fed i mit lager og tror snart det skal på pindene.

Det var en håndfuld ret tilfældige (og ubrugelige) facts fra mig.

Hvad har du aldrig gjort i strik?

Hvis du stadig læser med – mange tak for tålmodigheden.

Kærligst,

Pernille

Too much mohair? Om manglen på en bæredygtig industri

Selvom silk mohair på ingen måde er nyt på markedet, så er det vel næppe gået nogens næse forbi at det er blevet rasende populært. Fine Helga Isager har brugt det i sine designs i mange år, og min forelskelse i fv 0 går helt tilbage til 2015 hvor jeg strikkede med den i min Sirius Anorak.

Jeg har strikket bløde 4 mohairsweatre det sidste halve år og nyder både at strikke med den bløde silk mohair og bruge det færdige strik. Måden det omslutter ulden på og gør den blød er altså helt speciel.

Læs videre