Hvad laver du i din fritid? – Jeg.. øhm er kreativ??

Jeg begyndte at strikke for ca 5 år siden. Hvorfor kan du læse mere om lige her. Jeg var på det tidspunkt 25 år, og havde kun nogle få veninder som også strikkede ind imellem.

Som du nok har regnet, blev jeg hurtig afhængig af strikkepinde og garn, og besluttede mig for en åben og ærlig tilgang til min nye hobby. Dermed ment, at jeg havde ikke tænkt mig at holde det hemmeligt, og jeg ville også fortælle om det til dem jeg havde tæt på mig, eller andre der i øvrigt interesserede sig for hvad jeg gik og lavede.

Når jeg mødtes med venner eller de tætteste kollegaer uden for arbejdet, havde jeg ind imellem strikketøjet med i tasken, og tog det op og strikkede et par runder. Jeg tror ikke rigtig de vidste hvordan de skulle forholde sig til det, så de sagde ikke så meget. Men jubel eller positive tilkendegivelser har jeg aldrig mødt. Og langsomt blev det mere og mere en ting jeg havde for mig selv. Når nogle spurgte hvad jeg lavede i min fritid, blev det oftest til løbeture i skoven og måske en sidste luftig bemærkning om at jeg er da også så’n lidt kreativ.

Da jeg mødte min store kærlighed i 2013, besluttede jeg igen at have en åben og ærlig tilgang til min hobby. Han undrede sig nok lidt i starten, men med tiden begyndte han også at sætte pris på min kreative sider og den ro (og varme huer) det medfører. Han har efterfølgende været med på både Fanø Strikkefestival, Saltum Uldfestival og Kreative dage i Fredericia og Rødovre, og er efterhånden lidt af en ekspert ud i både garnkvaliteter og mærker. Hvem kunne ønske sig mere? ♥

Strik og hækling har nok vundet en hel del de sidste år, men der er stadig nogen som ser forskrækkede ud, når jeg fortæller at jeg strikker. Er det ikke kun noget gamle damer gør?? …Suk.

Det er ikke et rigtigt tabu, men måske noget der minder om det. Afhængig af hvem man taler med. Der er heldigvis også nogle af de modsatte reaktioner, men de mest positive kommer fra andre der også holder af kreative sysler.

Jeg havde ikke regnet med at få brug for min Mellow de næste par måneder, men jeg tog fejl. Jeg har haft den på hele ugen, og da jeg i dag fortalte mine kollegaer at den var strikket, blev de meget overraskede for den ser jo ikke strikket ud. De er dog meget søde og tænker måske bare deres om mit strikkeri, men det er jeg ærlig talt ligeglad med. Så tak Camilla for en strikket jakke, med et ikke-strikket look.

Hvad er jeres erfaringer med at dele jeres kreative hobby med omverdenen? Fortæller du åbent og bredt om det, eller holder du din hobby for dig selv? Er det lidt pinligt at fortælle – eller er du bare stolt? Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Hvem starter en blog i 2016 – er det ikke so last century? 

Jeg har selv læst mange blogs og synes at det er et perfekt åndehul på dagen at dykke ned i en kreativ verden og læse om sysler, udfordringer og succeser. Jeg har samlet masser af inspiration, og grinet og grædt med skønne kreative bloggere.

Jeg har egentlig altid tænkt, at hvis man ikke har noget interessant at sige (eller skrive) så skal man holde mund. Så derfor har jeg ikke startet en blog.

Jeg bruger flittigt Ravelry og Instagram til at dele mine kreative projekter, men der manglede alligevel noget. En mulighed for at uddybe mine tanker, et sted at udtrykke min begejstring for et projekt eller en ny bog, eller bare give noget tilbage til det kreative community.

Så nu har jeg måske noget interessant at sige? Jeg kan ikke love noget.

En masse tankemylder, en anbefaling i ny og næ, strikkede sager fra mine pinde,og måske et nyttigt tip.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

-o-

I have read many blogs and think that it is a perfect ottortunity on a busy day to dive into a creative world and read about the pursuits, challenges and successes. I have collected a lot of inspiration, and laughed and cried with wonderful creative bloggers.

I’ve actually always thought that if you have nothing interesting to say (or write) then you should shut up. So I have not started a blog.

I diligently use Ravelry and Instagram to share my creative projects, but something was missing. An opportunity to deepen my thoughts, a place to express my enthusiasm for a pattern or a new book, or just give something back to the creative community.

So do I have something interesting to say? I cannot promise.

A lot of thoughts about knitting and being creative, a recommendation once in a while, knitted projects from my needes, and perhaps a useful tip.

If you are still reading – thank you for your time.

Sincerely,

Pernille