En håndlavet garderobe og konstruktionen af en sweater + et nyt juni-projekt

Jeg håber på at kunne fylde mit skab med bløde hjemmestrikkede sweatre, og det fik mig til at tænke på diversiteten i udtryk, facon, kvaliteter og stil.

Når vi taler om sweatre og deres konstruktion, er der nogle alternativer som vi alle holder mere eller mindre af, eller foretækker. Skal den strikkes oppefra, nedefra, eller på tværs? Jeg har prøvet samle de forskellige konstruktioner i nogle hovedkategorier (og det var faktisk lidt svært):

  • RAGLAN – Strikket oppe- eller nedefra med ud/indtagninger hvor bærestykket møder ærmet.
  • RUNDT BÆRESTYKKE – Strikket oppe- eller nedefra. Minder meget om raglansweateren, men med et bærestykke hvor udtagningerne er fordelt på få pinde i stedet for med en bestemt placering.
  • BOXY – Rektanglformet trøje strikket oppe – eller nedefra, rundt under ærmerne og fladt over ærmerne, eller fladt hele vejen hvis det er en cardigan. Der samles masker op op strikkes ærmer, eller ærmerne strikkes nedefra og sys på.
  • FIGURSTRIKKET – Forstykke(r), bagstykke og ærmer strikkes hver for sig og sys sammen til sidst. For- og bagstykke kan være strikket i ét, så der er enten 3 eller 5 dele.
  • PÅ TVÆRS – Fra første ærme til kroppen og videre til næste ærme.

…og dertil et hav af variationer, som kun begrænses af designernes kreativitet og fantasi.

Jeg har altid synes at en sweater som er strikket ovenfra og ned er en nem og skudsikker metode til at få en pæn sweater. Det synes jeg egentlig stadig. Men jeg er begyndt at se fordelene ved andre metoder, som bl.a. har en smule mere montering. Lad mig forklare.

Det hele handler om hvad man skal strikke.

Skal jeg strikke en trøje til et barn, vil jeg altid vælge oppefra og ned med raglan ærmer eller et rundt bærestykke. Det gør det nemmere at gøre krop og ærmer længere sidst i processen, og der er et minimum af montering. Ærligt, så gider jeg ikke en masse montering på en baby- eller børnetrøje. Derudover er der ingen sømme som kan sidde irriterende, og den lidt ‘uformelle’ konstruktion passer rigtig fint til børn.

Strikker jeg til mig selv, kan en top-down raglan sweater være rigtig fin med muligheden for at prøve den på undervejs, justere længde på ærmerne osv. Men den kan også være lidt uformel i sin form og look. Det er en hyggelig sweater eller cardigan. Går jeg efter et mere formelt look med en fastere struktur, kigger jeg efter en sweater eller cardigan der monteres, måske ikke bare ærmer, men også forstykke og bagstykke. Der kommer pludselig en søm i siden, som giver lidt hold og struktur, og en søm som definerer skulderen. Jeg synes det giver et ‘pænere’ og mere professionelt look når en sweater har sømme og et monteret ærme. Eller er det bare mig?

Det gælder dog langt fra i alle tilfælde, og en monteret trøje kan sagtens have et afslappet look, ligesom en raglan sweater kan være pæn og mere formel. Det afhænger af form, mønster, garnkvalitet osv. Tænk bare på Brooklyns Tweeds modeller – mange af dem er strikket i enkelte stykker, for derefter at blive syet sammen, og der må siges at være en overvægt at hyggelige trøjer i deres kollektioner. Jeg synes dog det klæder dem med monterede ærmekupler, fordi det giver mere hold og ser professionelt ud.

Et lille tip hvis man strikker en trøje rundt nedefra, og gerne vil have markeret sidesømmen, er at strikke en enkelt maske omvendt glat hele vejen op midt under ærmet (eller en anden maske der vil skille sig ud fra for- og bagstykke). På den måde bliver siden markeret, for- og bagstykke bliver pænt defineret og trøjen får et pænt look. Synes jeg.

Det betyder ikke, at jeg fra nu af kun strikker trøjer og cardigans i flere dele, for at sy dem sammen. Jeg har masser af rundtstrikkede sweatre på min to-do, både oppe- og nedefra.

Du kan, som altid, se min fulde strikke-to-do-liste lige her.

Når det kommer til stykket, vælger vi jo ikke altid selv hvilken konstruktion vi vil strikke. Vi forelsker os i et mønster, og hvis vi brænder nok for det, laver vi trøjen som den er konstrueret af designeren. Med mindre man er skrap og kan konvertere det til den foretrukne konstruktion.

Hvilket konstruktion foretrækker du? Og går du bevidst uden om en model fordi den monteres? Og tænker du som designer over hvilken konstruktion du vælger til din model?

Jeg er netop gået i gang med et skønt juni-projekt fra bogen Yndlingsstrik af Katrine Hannbal for Önling. Jeg har slået op til modellen Becca, som er en simpel v-hals sweater med et smukt mønster af japanske vifter. Der er en rigtig fin balance mellem lidt spændende mønster i starten, og derefter en masse glatstrik. Jeg strikker den i alpaca 2 fra Isager, som er en blød blanding af alpaca og merino. Jeg strikker den i den smukke farve 61, som er en af mine favoritter. Jeg håber på, at den flyver af pindene, så jeg kan bruge den hele sommeren når jeg skal gå lange aftenture ved stranden, eller sidde ude på de lange sommeraftener.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for bogen, som indeholder det fineste strik i neutrale farver, der kan bruges ved alle årstider og i mange år – deraf navnet yndlingsstrik. Hvis du ikke kender den, kan du se billeder af modellerne lige her, og hold i øvrigt øjnene åbne den kommende stykke tid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

2 thoughts on “En håndlavet garderobe og konstruktionen af en sweater + et nyt juni-projekt”

  1. Jeg er vild med contiguous (staves det sådan?) som er en slags raglan udtagninger, men fordelt så de ligner isatte ærmer fx. Og den kan varieres på alle mulige måder. Det skaber et mindre “hyggeligt” look på opskrifter strikket oppefra, synes jeg 🙂 Isabell Kraemer og Ankestrick på Ravelry er mestre i det! Og tak for sidst 🙂

    1. Selv tak for sidst søde Anne 🙂 jeg kunne næsten have gættet at du kunne gøre mig klogere på lige det her emne. Mon ikke jeg kan finde en model i en af ovenstående damers sortiment som skal i min efterårsqueue? Det lyder ret smart!

Leave a Reply