Som I efterhånden har erfaret, kan jeg rigtig godt lide at bruge mine rester. Det giver en helt speciel god følelse, når selv den mindst rest får sin anvendelse.
Jeg har tidligere lavet en stribet pude (måske bedre kendt som garnmonsteret) i omvendt glatstrik udelukkende af rester. Resterne fik hurtigt ben at gå på. Eller – det vil sige, de rester som kunne samles under samme kategori og dermed indgå i det samme projekt. Det var garn der kunne strikkes på pind 3 og som farvemæssigt passede sammen.
Puden lever stadig i bedste velgående, og når jeg ser den bliver jeg mindet om at jeg rigtig godt kan lide at få brugt alle mine rester.
Nye rester havde efterhånden fundet vej til min resteskål, og igen var der mange i den samme kategori som den jeg brugte til puden. Men jeg vil ikke have endnu en pude. Nu skulle vi have et tæppe. Jeg valgte et hæklet tæppe – I kender det som granny stripes – fordi vi har været utrolig glade for det første tæppe jeg hæklede for mange år siden i Kauni. Vi bruger det stadig og det er dejlig blødt og i brug til mange anledninger.
Jeg synes at granny stripes tæppet er helt oplagt til resterne, fordi jeg kan bruge garnet helt op. Jeg fortsætter altså til der ikke er mere garn. Derfor vil nogle striber være halve så at sige. Jeg lever med det, og er efterhånden begyndt at acceptere det. Det er så tilfredsstillende at se resterne blive inkluderet i et projekt, som jeg ved at vi vil blive glad for.
Tæppet bliver til min datter, og endnu et hjertevarmende aspekt er dukket op mens jeg har arbejdet på tæppet. Mange af resterne er til overs fra små projekter jeg har strikket til Laura i hendes første år. En stribe minder mig om en ulden kyse jeg har strikket til hende, en anden hendes små sokker eller en romper. Der er også rester fra hendes babytæppe, som vi har brugt meget i de første, kolde måneder. Det er et mindetæppe med små bidder fra hendes første år som baby og senere hen lille tumling.
Tæppet vejer et godt stykke over 100 gram, og har pt 52 striber, men er ikke i nærheden af at være færdigt. Hver gang jeg har en ny rest, ryger den i en stofpose hvor tæppet og de øvrige rester bor. Nogle rester er små, andre større. For de rester som kan blive til flere striber, hækler jeg en enkelt stribe og laver så minimum 15 striber i andre garner, før jeg bruger den samme igen. Derfor kan der gå lidt imellem at jeg hækler på tæppet, hvis jeg synes der trænger til et nyt garn. Så venter jeg blot på at endnu et projekt afsluttes, og at der kommer en ny rest til. Enkelte hele nøgler er også blevet tilføjet, hvis jeg ikke umiddelbart kan se mig selv strikke noget af det ene nøgle.
Jeg hækler på pind 3 og inkluderer alle de rester jeg overhovedet kan. De skal blot passe nogenlunde ind i farve og tykkelse. Enkelte rester kan altså ikke indgå (det er fx mørkt eller tykt garn), og til dem mangler jeg stadig at finde det helt rigtige restegarnsprojekt.
Der er mange restetæppeprojekter derude. Tjek blot #scrapyarnblanket eller #cozymemoriesblanket på Instagram for at se de mange fine tæpper der kommer til live af rester. Det er et oplagt projekt til dig, som har (og løbende får flere) af de samme type rester og som måske har svært ved at finde projekter der lige passer på den mængde garn du har. Lad dem leve videre i et tæppe og få samtidig mange timers hygge ud af dit tæppe, der vil blive fyldt med minder om strik du tidligere har lavet.
Jeg har selvfølgelig lavet en project page på Ravelry. Her kan du se nogle af alle de rester der indgår.
Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid og rigtig god weekend.
Kærligst,
Pernille
Hvor er det en fin idé og hyggeligt, at der er forbundet så mange minder med det 🙂 Jeg vil gerne øve mig i at få brugt rester, måske skulle jeg starte med en pude.
Afhængig af størrelsen på dine er, tror jeg du vil blive (glædeligt!) overrasket over at se, hvor hurtigt resterne bliver brugt op i en pude. Og det giver bare endnu mere lyst til at bruge dem. Pøj pøj med det 🙂