Efter at jeg er blevet mor, er mængden af Pernille-tid blevet skåret ret kraftigt. Det kan vel næppe komme bag på nogen, og da slet ikke mig selv.
Jeg har derfor haft et stigende behov for at rydde op og ud, fjerne alt det overflødige, sætte fokus og bruge min sparsomme tid på det der er vigtigst for mig, og i det hele taget leve en smule mere simpelt.
DOWNSIZING AF WIP’S
På strikkefronten betyder det bl.a. at jeg gerne vil have færre projekter i gang på én gang. Det mål har jeg hele tiden haft, men sjældent overholdt særlig længe ad gangen. Det har åbenbart ikke været særlig vigtigt for mig, for så havde jeg overholdt det.
Siden april har jeg dog været i gang med at nedbringe antallet af igangværende projekter, og særligt de som jeg har været i gang med længe. Først for tur stod Kiuru. Dernæst den smukke Praline, som netop er blevet færdig, ligesom de fineste Fort Grey strømper. I løbet af de sidste tre måneder har jeg kun slået op til en romper til Laura, som ret hurtigt var strikket færdigt (det var muligvis den dårlige samvittighed der fik mig til at turbostrikke). Kun en enkelt aften, hvor jeg var alene hjemme og havde plantet mig med babyalarm og strikketøj i sofaen, kløede det i fingrene for at slå op til noget nyt. Helt konkret var det den fine Mælkebøtte nederdel, som jeg netop havde fået opskrift og garn hjem til, der lå og kaldte på mig. Det gik heldigvis over, og har ikke vist sig siden. Den skal først være klar til efteråret, så den kommer på pindene i løbet af sommeren.
Et enkelt projekt er blevet pillet op. Det var en strømpe, som var blevet for kort i foden. Den var også freestylet og jeg var ikke helt tilfreds med den.
PÅ PINDENE
Lige nu har jeg derfor ‘kun’ gang i :
– Birch (startet i august 2017. Skal delvist pilles op pga fejl)
– Lauras tæppe (ongoing kærlighedsrestetæppe uden deadline)
– Denai kimono (startet i januar 2018. Skal delvist pilles op pga fejl.)
–Magnum sweater (startet i marts 2018. Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at strikke ærmerne)
Et klart mønster tegner sig i min strandede projekter. Når jeg laver en fejl, går det i stå. Med et kæmpe suk. Det har været så nemt bare at lægge til side og gå i gang med noget nyt. Men de fylder stadig. Både fysisk og mentalt. Og det vil jeg gerne prøve at blive bedre til.
En anden faktor er garnets farve. Birch og Magnum er begge strikket i mørkt garn, og da 95% af min strikketid ligger om aftenen efter puttetid, er det tit svært at se maskerne ordentligt. For begge projekter gælder det, at der strikkes med to tråde, og hvis ikke jeg holder godt øje, sker det for ofte at jeg kun får den ene tråd med. De skal altså strikkes på i dagslys. Eller lige nu, på de lange, lyse juniaftener.
(Jeg er udemærket klar over at man kan få strikkelamper og pandespots og alverdens gadgets til at strikke om aftenen, men det kommer ikke til at ske hos os. Som i overhovedet slet ikke nej.)
FÆRRE PROJEKTER OG HVORDAN JEG NÅR TIL DET
Jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår jeg sidst har haft så få ting i gang. Det virker utrolig befriende. Jeg har derfor lavet en aftale med mig selv om, at Birch, Denai og Magnum skal være færdige inden årets udgang. Min metode til at komme igennem de ‘gamle’ projekter er at vælge et ud, som jeg altid har fremme og strikker på. Det lyder utrolig simpelt, men det har faktisk fungeret virkelig godt. Jeg glæder mig megameget til at bruge dem alle tre. Derudover kommer jeg fremover til at have færre projekter på pindene. Ud over at det frigiver plads i hjerne og hjem, er en af de store gevinster ved få igangværende projekter er, at det føles som om de superhurtigt bliver færdige.
DET MAGISKE ANTAL
Jeg mangler stadig at finde ud af hvad det perfekte antal igangværende projekter er for mig. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg nemlig brug for forskellige projekter til forskellige typer af strikkepauser. Argumenterne for og imod var mange. Måske to, tre eller fire er det rigtige? Et par strømper (jeg prøver ihærdigt at opbygge et hæderligt strømpestash), mit restetæppe og én ting til hver af min og Lauras garderobe?
DE HEMMELIGE WIP’S
Jeg må hellere sige det.
Når jeg siger 4 igangværende projekter, er det dog kun den halve sandhed. Jeg har et uvist antal projekter der ‘sover’. Rent fysisk er de pakket ret meget væk, og skal graves frem fra deres hi. Jeg havde lovet mig selv at jeg kun ville have nogle få sovende projekter, men det er jo for længst stukket af. Når jeg er i bund med mine igangværende projekter (det er de 4 ovenfor), tager jeg dem frem ét for ét og overvejer grundigt om det skal realiseres eller pilles op. Det skal blive interessant.
Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.
Kærligst,
Pernille