Garnbytte

For nogle uger siden skrev Anna til mig. Hun ville gerne lave et yarn swap (et garnbytte) fordi hun synes at mine farver og garnkvaliteter passede så godt til hendes stil.

Det synes jeg var en forrygende idé. Anna bor i Barcelona, og lever af at plantefarve garn, som hun sælger i sin webshop, og hun har den fineste farvepalette. Jeg måtte hende ret – vores verdener er ret ens når det kommer til garn og farver.

Jeg begyndte straks at finde garn i mit stash som jeg synes passede til hende. Vi havde dog indledende vendt farvevalg, mængder, te typer osv. For selvom det var et garnbytte, så er det jo en fin anledning til at sende lidt andre ting med. Jeg fandt chokolade fra et dansk mærke, te fra danske tehuse, notesbøger og nipsting som passede rigtig godt sammen med garnet og farverne.

Glæden ved at sende en pakke afsted kan være mindst lige så stor som at modtage, og da vi havde god tid til at sammensætte pakken, hyggede jeg mig med det.

Vores pakker ankom næsten samtidig, og jeg var overbegejstrede for min pakke og den tid, betænksomhed og omsorg der var lagt i alt fra indpakning, det fine brev, særligt udvalgte sweets og selvfølgelig garn i bløde farver og kvaliteter. To fed var plantefaret af Anna, og et tredje var alpaca fra et mærke jeg ikke har set før. Anna havde længe sukket efter at prøve Isager garn, og hun var lykkelig for at jeg havde valgt netop Isager i hendes pakke. Det var virkelig en win-win.

Jeg synes det har været så sjovt at lave en pakke til Anna, og selv modtage en pakke så langvejs fra med de fineste gaver. Anna skulle kort efter til København på ferie, og jeg mødtes med hende og havde et par hyggelige timer, og gav tips til hvad de skulle se, spise, og selvfølgelig hvor hun kunne købe garn.


Ved vores møde havde hun en fin gave med til mig – 4 fed af det blødeste alpaca farvet med blåtræ, spansk honning fra eucalyptus blomster og andre fine ting. Endnu et venskab opstået over Instagram er kommet til, og jeg er både fascineret og meget taknemlig.

Har du prøvet at bytte garn med en du ikke kendte? Hvor du ikke vidste hvad der kom? Kunne du tænke dig at prøve det?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

5 thoughts on “Garnbytte”

  1. Nej det har jeg aldrig prøvet, men hvor kunne det være hyggeligt, gå og overveje og hygge med at finde sager og så sende, jo det ville jeg gerne. Og sikke fine sager du fik.

  2. jeg har kun prøvet det et par gange i vores kreaklub,, og så har jeg byttet minis med en veninde 🙂 men det er så hyggeligt,, og vil gerne gøre det mere både i dk, og udlandet,, måske du skulle sætte en op hvis du altså har tid og lyst/overskud til den slags :)??

    jeg er enig i hun synes du har en god sans for farver.. de rammer lige i mit hjerte også! og isager er det bedste både i farver og kvaliteter,, 🙂 jeg har luret hendes hjemmeside og holder nu øje med hvornår hun opdatere sin hjemmeside igen ;)!

    1. Kære Fie,

      Der er faktisk en yarnswap i gang på Ravelry i gruppen The Wool Club Knits – det bliver så sjovt at være med, du kunne jo melde dig til? Der er oprettet en tråd i gruppen på Ravelry hvor man tilmelder sig 🙂 Jeg overvejer om jeg på et tidspunkt skal arrangere et garnbytte. Så giver jeg helt sikkert lyd.

      Kh
      Pernille

      1. Tak! Der vil jeg straks ind og lurer .. Synes det er svært at finde de gode på ravelry .. Måske du også kunne lave et indlæg med ideer til gode grupper derinde !?:) jeg bruger masser af tid (for meget måske) på inspiration derinde men der findes jo så mange grupper og er bange for at misse de bedste !

Leave a Reply