Juli 2021 i strik

En hel måned med sommerferie er gået. Eller altså, jeg er på barsel, men min store datter holder i år 5 ugers sommerferie og har således været hjemme hele juli. Jeg har derfor primært strikket after hours når begge børn var puttet, og aftenerne har kaldt på nemme projekter som ikke kræver så meget af mig.

Her kommer juli i garn og masker.

Harmonidrakt [FO]
Til min mindste har jeg strikket en romper med lange ærmer til efterårsgarderoben færdig. Den har et fint strukturmønster på overdelen, som er nemt at lære udenad, men som er lidt tidskrævende at strikke. I hvertfald pænt. Jeg fik rodet rundt i placeringen af omgangens start og måtte derfor lave lidt modifikationer da jeg skulle strikke en lille slids i halsåbningen. I opskriften er slidsen placeret midt bagpå, men fordi jeg (for nemheds skyld) havde ladet omgangens start være i raglan mellem forstykke og ærme, måtte jeg i stedet lave slidsen her. Jeg valgte at slå et par ekstra masker op, så der var et lille overlap. Her placerer jeg et par trykknapper. Romperen kan åbnes mellem benene for nemt bleskifte, her sætter jeg almindelige træknapper i. Den har et bindebånd på midten, som jeg synes er vældig fint. Alt i alt et dejligt projekt, som jeg håber vi får brugt en masse.

Honey clutch [WIP]
I juni købte jeg garn til den smukke Honey Clutch fra Petite Knit og jeg vil rigtig, rigtig gerne have det færdige projekt. Jeg har derfor slået op til den. Opskriften er dog til den komplicerede side og når jeg rammer sofaen om aftenen efter en (meget!!) lang dag med to små børn, så taler det ikke rigtig til mig, med strik der kræver den slags koncentration. Jeg tager mig derfor god tid med den her. Den skal nok blive færdig. Jeg har strikket den dobbeltstrikkede bund. Det var der ikke mange ben i. Næste step er at samle et præcist antal masker op langs kanten. Det gør jeg liiige om lidt. I august helt sikkert. Jeg glæder mig til at se den vokse, og endelig at bruge det færdige projekt.

Nissehue til Mødrehjælpen [FO]
I starten af juli lancerede Mødrehjælpen og Hobbii et fælles projekt, hvor der skulle strikkes 1500 nissehuer. Huerne sælges i Mødrehjælpens butikker rundt om i landet og salget går direkte til Mødrehjælpens Julehjælp. Man kunne gratis få tilsendt et kit med garn og opskrift, strikke nissehuen og aflevere huen i den lokale butik. Jeg elsker alt ved konceptet og bestilte et kit. Huen er strikket og klar til at blive afleveret i butikken. Jeg tager lige en runde i min bunke af gavestrik og ser om der skulle være noget der skal med, sammen med en tur i pigernes garderobe. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Habitation Throw [WIP]
Jeg er godt i gang med mit hæklede tæppe i rester til lillesøster. Jeg mangler dog friske forsyninger af rester. De rester jeg har er for store. Det bliver simpelthen de samme farver om og om igen, og det var ikke min tanke med tæppet. Derudover er der kommet virkelig meget garn ind i seneste par måneder, er der også allerede en god portion rester som jeg meget nødig ser gå i stå i mit lager.

Pludselig fik jeg den idé at starte på endnu et restetæppe. Denne gang dog et strikket tæppe, fordi de hæklede tæpper er faktisk ret tunge, trods de mange huller i granny stripes. Det nye tæppe er strikket ud fra opskriften på Habitation Throw, som er designet med minis (garnfed på 20 gram) i tankerne, men man kan naturligvis også bruge rester.

Tæppet er i retriller med en sekvens af hulrækker igennem tæppet. Man starter med få masker og tager derefter ud til tæppets bredeste punkt, som er det diagonale mål på en kvadrat. Derefter tages ind, til der igen er ganske få masker. Tæppet har en icordkant, som strikkes samtidig med tæppet. Det giver en pæn kant, som følger farven på striberne. Jeg har ændret en smule på designet og laver færre hulrækker end angivet i opskriften. Til gengæld så skifter jeg farve efter hver hulrække, hvor opskriften ligger op til at garnskifte og hulrækker er uafhængige af hinanden. Min systematiske hjerne arbejder dog bedst med lidt mere struktur. 

Jeg slog derfor op, og som forventet er det svært vanedannende at strikke på. De første striber er hurtigt overstået da der er få masker på pinden. Og som altid med striber vil man gerne lige strikke én farve mere, for at se hvordan det ser ud. Og pludselig har man 10 striber og ret mange flere masker på pinden. 

Som med de andre restetæpper, har jeg planer om at dette skal tage noget tid at strikke, da jeg løbende vil bruge de rester jeg får i tæppet. Ja, faktisk vil det nok blive sådan, at de større rester først bliver en bred stribe i dette tæppe, og derefter ryger i tasken til det hæklede tæppe hvor det vil blive brugt helt op. Jeg har en lille plan om at det skal være færdig til årsskiftet. Er det ikke færdigt, skyldes det sandsynligvis mangel på de helt rigtige rester og det er helt ok. De kommer til mig, efterhånden som jeg bruger af mit garnlager.

Det her strikkede restetæppe tænker jeg bliver et legetæppe til pigernes værelse. Laura bruger ofte tæpper til leg, og jeg er sikker på at dette i flotte farver vil blive en succes. Det er strikket med garn i strømpegarnstykkelse og nogle en smule tyndere, men på pind 4, så det er et meget let og luftigt tæppe. Helt perfekt til leg. 

Det var en hel masse ord om endnu et restetæppe.

Vanilla vest [FO]
Den her vest har jeg haft på min to-do i flere måneder. Jeg synes den er oplagt til børnehaven, hvor den i efteråret skal være et varmt lag uden på en tynd, langærmet bluse. Det bruger Laura nemlig ofte.

Opskriften er fra norske Hoppestrikk, og den strikkes i Sandnes Sunday og silk mohair. Jeg ville dog gerne have en udgave i ren uld. Jeg havde et enkelt nøgle Double Sunday tilbage, og fandt 2,5 nøgle i samme farve på Recraft App, som jeg straks købte. Garn og opskrift er et virkelig godt match, og det var en fornøjelse at strikke den fine vest. Jeg har strikket på pind 4 og det er en pindestørrelse der passer fint til netop det garn. Vesten er prøvet på, og passer perfekt i størrelsen lige nu, så jeg håber at vi brugt den en masse i de kommende måneder. Hvis vi gør, følger jeg den sandsynligvis op med en ny i den næste størrelse. Stor anbefaling herfra.

Bregnebukser [WIP]
Jeg har været forelsket i disse små, søde bukser siden jeg så dem første gang. Jeg har købt originalgarnet (KFO merino) for at få præcis det samme udtryk og nu skulle de på pindene. Mønsteret er let at memorere og flyder let. Bukserne strikkes nedefra og op, og jeg er færdig med begge bukseben, og i gang med den øvre del. I august er de blevet helt færdige, og det er godt, for føler jeg har gang i lidt for mange projekter for tiden. 

Monogam strikker much
Jeg har længe haft et princip om at strikke på ét projekt ad gangen. Ja faktisk siden jeg blev mor, fordi strikketiden pludselig blev ret begrænset. På det sidste har jeg dog slækket på det, og skal finde tilbage til de gode vaner. Pt tæller mine igangværende projekter 5 styk – heraf er 2 restetæpper og 1 er en cardigan hvor jeg er løbet tør for garn. De resterende to er Honey Clutch og Bregnebukser.

Det rette antal igangværende projekter for mig er nok 1-2 stykker (foruden restetæpper) og de må gerne være ret forskellige. De stigende antal WIP’s skyldes nok at der er kommet så meget nyt garn på lager og at jeg havde så mange ting jeg gerne ville strikke. Men jeg minder mig selv om at jeg trives rigtig godt med at få projekterne af pindene forholdsvis hurtigt. Sidder de for længe på pindene, mister jeg motivationen. En anden faktor er, at jeg strikker mest til mine piger for tiden, og de vokser begge hurtigt. Jeg skal altså have noget fra hånden hvis de skal bruge det længst mulig tid. 

-o-

Det var lidt tanker fra måneden der er gået. 

Jeg glæder mig til at arbejde videre med efterårets garderobe i de kommende måneder. Jeg har stadig lidt børnehavestrik på min to-do, bl.a. en halsedisse og en elefanthue.

Jeg tror også efterhånden jeg er ved at være klar til egostrik igen. Min krop begynder så småt at ligne min egen igen, om end spejlet og badevægten fortæller mig at der er lidt vej endnu. Det tager jeg dog stille og roligt. Så længe jeg ammer går det sin egen gang. Når jeg tænker på at mine to dejlige piger er blevet til, og vokset i og med min krop, så er det også svært at være træt af den. Det er jo ikke ét, men to små mirakler. De er så søde som den chokolade jeg har fodret dem med i maven. Det hele hænger sammen. 

I øvrigt så stornyder jeg tiden og den altopslugende rolle som mor lige nu. Tager hver en lille bid ind. Vågner glad og taknemmelig hver eneste dag. Åh, verden er i farver med børn. Det bliver ikke bedre. Jeg er i mit rette element, særligt i de første måneder af babylivet. 

Faktisk, så kan jeg føle mig helt forkert. Fordi det er så oppe i tiden at tale om hvor hårdt det er at være mor, det er in at åbne op om sin fødselsdepression og vi klapper dem på skuldrene som tager tid til sig selv midt i babyboblen, og har venindetid og alenetid og hvad der ellers giver overskud til at være en bedre version af sig selv. Jeg har hørt forskellige podcasts om fødsler, barselstiden og det at blive mor, og jeg ender som regel med at sidde med en mærkelig følelse i kroppen, for jeg er åbenbart ikke som mødre er mest. Jeg trives så godt med at have hænderne fulde. Det er trods alt kun for en kort tid, at den lille baby er fuldt ud afhængig af sin mor. Jeg nyder det ihvertfald til fulde her anden gang, fordi jeg ved at den tid forsvinder og ikke kan komme igen.

Som regel ender jeg dog med at fortælle mig selv at der ikke er noget i vejen med at følge sit hjerte, og glæder mig over at jeg kan nyde det. Også selvom det betyder at jeg ikke har meget tid til mig selv og de ting jeg ellers kunne have lyst til. Dem kan jeg gøre en anden gang. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og nyd det sidste af sommeren.

Kærligst,

Pernille

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.