Kanten på din sweater

Har du en foretrukken kant på din sweatre?

Rib? Retriller? Ombukket kant? Måske en rullekant?

Mange af os tager måske bare den kant der er angivet i opskriften. Det er også ofte et rigtigt godt bud. Men overvej det så lige en ekstra gang næste gang du skal strikke en trøje eller cardigan til dig selv. Hvilken kant kan du bedst lide? Og er der et bedre alternativ end den der er angivet i opskriften?

RIB
Mange opskrifter har en ribkant. Det forhindrer trøjen i at rulle op. Men hvilken rib? Hvad passer til den type garn du sidder med, og den trøje du skal lave?

Jeg tror mange af jer kan give mig ret i, at det er svært at få en 1×1 rib pæn. Uanset hvor rutineret en strikker man er, kommer den ofte til at se lidt løs og ujævn ud i maskerne. Flere løser det med at lave et drejet rib 1×1 i stedet for. Jeg har selv med succes lavet det bytte.

Jeg synes ikke selv, at 1×1 rib er den bedste løsning til tykke garner. Det bliver ligesom lidt for klumpet, men knap så ujævnt som med de tynde garner. Go figure.. Hvad synes du selv?

2×2 rib er til gengæld en rigtig fin rib. Den arter sig pænt, sikrer at kanten ikke ruller og så griber den en lille smule fat.

Og speaking of…Mange opskrifter angiver jo, at ribkanten skal strikkes på en mindre pind, så den bliver smallere. Da den jo har mere stretch i sig, vil den kunne udvide sig og komme over på et hoved og en krop. Og det kan da være rart med sådan en kant der griber lidt fat om håndleddene så trøjen ikke glider op, eller om hofterne så trøjen ikke ryger i vejret når man løfter armene. Men..

Jeg har set flere modeller som har en rib der efter min mening har fået lige lovlig meget indtag omkring hofterne, og dermed får en såkaldt poseform. De får sådan et ‘dej der er ved at flyde ud over kanten’ agtigt look, og det synes jeg er knap så flatterende. Det ville være yderst uheldigt på min krop – og særligt omkring hofterne. Kan du set det for dig?

Jeg er derfor meget varsom med at gå ned i pindestrørrelse når jeg strikker rib på den nederste kant af kroppen. På min netop færdiggstrikkede Vivi bluse strikkede jeg rib og resten af blusen på samme pind, fordi jeg foretrækker at trøjen går lige ned, og i det hele taget sidder nogenlunde til hele vejen.

Jeg har endnu ikke afprøvet det, men planlægger at afprøve 3×2 rib i den nærmest fremtid. Altså 3 ret og 2 vrang. Det skulle være en udvidede model til 2×2 rib, men med mere ret overflade, hvis du forstår. Vrangmaskerne har alene til formål at sikre at trøjen ikke ruller op, men skal ellers gemme sig bag retmaskerne.

Endelig er der en brudt rib – altså en pind ribmønster og derefter en pind glat som gentages. Den forhindrer også at kanten ruller. Eller måske en forskudt rib? Mulighederne er mange når de kommer til rib.

RETRILLER
En række retriller kan også gøre det ud for en kant på en trøje. Det er en model jeg bruger en del, da jeg som ofte strikkede trøjer det er fitted og dermed sidder til. Jeg kan gode lide den tykke kant det giver. Jeg strikker altid frem og tilbage, da jeg synes det bliver tættest og pænest, og syr det så sammen til sidst. Jeg har dog oplevet at det kan være smart at gå en halv pind ned på retrillerne, da de eller kan komme til at stå og flagre lidt. Så bliver rillerne også ekstra tykke og tætte, og det er så hyggeligt.

Jeg synes iær at retrillerne er virkelig pæne når man strikker en trøje i omvendt glat, som fx Normandy af Helga Isager fra The Map Collection, eller Abelone fra Yndlingsstrik 2. Omvendt glat er bare så pænt..

RULLEKANT
En rullekant er ‘bare’ en glatstrikket kant, som til sidst er lukket af. Den ruller. Deraf navnet. Der kan også være masker der er lukket af, eksemplevis i en halsrunding, for derefter at blive samlet op og strikket et stykke i glat, før den lukkes af. Jeg synes især at det er pænt i tyndere garn. I tykt garn bliver det lidt for klumpet. Det giver et meget simpelt og let udtryk, og jeg er virkelig glad for udtrykket som både min Normandy og Robin sweater har – for begge er det dog kun halskanten der har rullekant. Jeg har endnu ikke prøvet det på den nederste kant, og er heller ikke sikker på at det ville være den bedste løsning. Har du erfaringer med rullekanter?

OMBUKKET KANT
Se, det er en fin løsning – om end lidt mere tidskrævende. Kanten er glatstrikket (eller rib), men har en foldekant (ofte en vrandpind) og sys til sidst fast på indersiden af trøjen. Det forhindrer også at kanten ruller, ligesom det har et rigtig pænt udtryk – som tilmed ser ret professionelt ud. Også her bliver kanten lidt tykkere og det kan jeg ret godt lide. Hvis der strikkes i et tykkere garn, kan der eventuelt strikkes med et tyndere garn på ‘indersiden’ for at gøre kanten mindre tyk. Du kan også vælge en anden farve på indersiden. Det passer rigtig godt til trøje i glatstrik, da mønsteret så vil være det samme hele vejen ned til kanten.

Jeg strikket ombukket kant på min kimono (se øverste billede) og synes at den passer rigtig godt til resten af designet. Meget fint valg, Sanne 🙂

PERLESTRIK
En anden metode er perlestrik. Det vil ofte give et ensartet stykke strik, som ligeledes forhindrer at kanten ruller. Det er ikke en metode jeg selv bruger så tit, men det er fint. Som nybegynder kunne jeg rigtig godt lide perlestrik fordi det var nemt at få pænt og jævnt. Er du ny inden for strikkeverdenen, er det måske en mulighed for dig.

ICORD
Skal du strikke en fast kant, kan icord være det helt rigtige valg. Den er det modsatte af fleksibel, og derfor god på en jakke eller cardigan. Derudover er den pæn med sin tubeform, og der er ingen ‘efterbehandling’ når den først er strikket. Jeg ville ikke bruge den på trøjer hvor der er brug for en fleksibel kant, som fx en halsåbning, på ærmer eller lignende som gerne må kunne give sig.

PICOT

Jeg synes der er picot kanter på rigtig mange nye designs for tiden. Og det med god grund, for de er rigtig fine. Dem fortæller jeg mere om i mit næste blog post..

Hvad er din foretrukne kant? Eller har du nogle erfaringer ud vil dele? Skriv det endelig i en kommentar. Jeg (og alle de andre) vil så gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin