Kimono mani

Har kimonoen lige fået et comeback eller hvad? Det gælder både i modebilledet, men da også inden for strik. Lad os lige se lidt nærmere på dem.

2 x KIMONO PÅ PINDENE

Jeg har ikke mindre end to kimonoer på mine pinde. Vidt forskellige, men begge bliver uden tvivl en succes i min strikkede garderobe.

NO1

Jeg startede på Sanne Fjallands Kimono fra bogen Poetry i januar. Efter at have strikket et stykke op, blev jeg alligevel meget i tvivl om farven. Da den havde ligget i noget tid, besluttede jeg at det var ikke det rette match. Jeg gik derfor i tænkeboks for at finde den rigtige garnkombination til mønsteret. For nylig lagde Sanne et billede af kimonoen på Instagram, og det ramte lige ned i min nuværende farvebesættelse – nemlig neutrale farver. Det virker som om min pudder-pink farveperiode er på vej ned (men ikke ud), og frem stormer de neutrale farver – grå, hvid og sand i alle nuancer. Om det er efterårets komme, skal jeg ikke kunne sige, men de taler virkelig til mig for tiden.

Anyway, Sanne lagde et billede op af hendes kimono i en smuk neutral farve og jeg tænkte med det samme ‘ja, sgu da!’ – jeg vidste lige hvor i mit stash jeg skulle finde det rigtige garn til min kimono.

Valget faldt på samme kombination som jeg strikkede min Coburn Pullover i – en tråd Holst supersoft og en tråd Isager Alpaca 1. Med lidt held kunne jeg endda bruge trøjen som strikkeprøve, og komme hurtigt i gang. Jeg foretrækker egentlig ikke at strikke med silk mohair når der er hulmønster – jeg synes det ‘dækker’ for meget over det fine mønster når jeg strikker det op. (Hvad synes du? Rain check on that one!) Byttet til alpaca 1 virkede derfor perfekt. Jeg havde strikket et pænt stykke på den første kimono, så jeg kendte opskriften og den sidste uges tid har jeg nærmest strikket som en manisk på min kimono. Jeg har i det hele taget strikket virkelig meget den sidste måneds tid, selvom jeg ikke har haft en eneste fridag i juli. Kombinationen af trist julivejr og en lidt træt gravid krop har været ret oplagt til indendørs strikkeri når jeg har haft fri.

Garnet
Jeg er ikke voldsomt begejstret for at strikke med Holst Supersoft, og jeg tror næppe jeg kommer til at købe det igen. Det føles ikke så elastisk som uld ellers plejer i mine hænder, og de bliver i øvrigt helt fedtede af lanolinen. Effekten supersoft slår tydeligvis først igennem efter vask. Ja bevares, min Coburn pullover er dejlig blød, men processen med at strikke med Holst er ikke så lækker som med andre garner. Og jeg foretækker faktisk at både proces og færdigt projekt er en fornøjelse. Farven (som i øvrigt er nougat) passer dog rigtig godt sammen med alpacaen, og slutresultatet er som jeg gerne vil have den færdige kimono til at føles. Alpaca 1 til gengæld – dét er lækkert garn. Silkeblød og fin kommer den i de fineste farver, og den kan redde nærmest ethvert projekt, eller som her, få et knap så fantastisk garn til at fremstå yderst pænt. Den er som glimmerkrymmel på en kedelig kage. Den kan jeg ikke få nok af.

NO2

Den anden kimono på mine pinde er den fine, lette Birch af Helga Isager fra bogen Artisan. Det meget smukke snit, (der er sværere at strikke end man først kunne have antaget) og det fine vævestrikmønster på forkanter og lommer gør den til en klar vinder i hverdagsluksus-kategorien. Jeg var på The Artisan-workshop i Sommerfuglen i januar, og er sikker på at Helga nævnte at inspirationen til Birch kom fra de japanske kimonoer, og jeg er vist ikke den eneste der er forelsket i Helgas fortolkning af den japanske traditionelle dragt. Det var ikke svært at vælge garn til denne. Jeg er gået med originalgarnet fra opskriften, som er en tråd Spinni og en tråd Silk mohair. Strikket sammen føles de som en drøm man ikke vil vågne fra. Jeg har dog valgt en modsat farve af modellen i bogen – nemlig den dybe og mystiske fv 47. Birch er næsten udelukkende strikket i retmasker (med undtagelse af vævestrikdelen) og kan derfor virke som et let projekt. Men tag ikke fejl – skønhed af denne kaliber kommer man sjældent nemt til. Jeg er dog færdig med første ærme og forbi den første lomme uden de store problemer. Du kan læse mere om hvordan jeg har hjulpet min krøllede gravidhjerne til ikke at lave (for mange) fejl her på bloggen når den er færdig. Jeg hader nemlig at pille op i silk mohair. Det føles nærmest som vold imod det smukke og delikate garn.

KIMONO INSPIRATION
Men tilbage til starten. For kimonoer er hot i modebilledet, og i den strikkede garderobe. Jeg har fundet et par dødlækre kimono modeller frem, hvis du også vil strikke dig en kimono til efteråret.

Den feminine – er uden tvivl modellen som jeg strikker fra Sannes bog Poetry. De fine hulmønstre langs med siden, på ryggen og på ærmerne minder mig om de fine sakura blomster, og er right down my alley. Ja tak til en feminin kimono.

Den vamsede – er denne model fra Pickles. Den har et par år på bagen, men det gør den ikke mindre fin. Den er meget tro mod den traditionelle japanske kimono med det det brede bælte og brede ærmer. Netop det lange, brede bælte er dog lidt frygtindgydende set med en strikkers øjne. Pas på det ikke ender i strikkekurven med de fortabte strikkeprojekter. Måske skal du starte med båndet? Eller i det mindste arbejde på det sideløbende med kimonoen?

Den korte – er en forholdsvis ny model fra Mandarine’s. Hendes version af en kimono har store brede ærmer med et fint bånd langs med kantene og et fint vævestrikmønster på ryggen. Læs Melody’s egen introduktion til mønsteret lige her og se de mange fine versioner der allerede er strikket på Ravelry lige her.

Den æstetiske – er uden tvivl den smukke Birch af Helga Isager fra bogen The Artisan. Et sandt Amimono mesterstykke. Fortsættelse følger som lovet når den forhåbentlig snart er færdig.

Den vilde – kommer ikke meget overraskende fra Stephen West. Hans Penguono har et kimono agtigt snit når den bæres med de lange lige forkanter og er strikket i et oversized fit. Den kan strikkes i crazy farver og garn, eller mere nedtonet. Jeg kan egentlig godt lide de projekter der er lidt vovede på en pæn måde – som fx herherher eller her. Ikke just min comfortzone, men helt oplagt hvis du har en masse rester du tør sætte sammen til et one-of-a-kind-piece!

Den med vifter – finder du lige her. Viftemønsteret er vel i sig selv ret japansk, men minder mig også om det vi kender fra Rheinlust sjalet af Mairlynd. Formen med de lange forkanter og brede ærmer er ret ikonisk for kimono stilen. Alligevel er der er ikke mange af projekterne på Ravelry der tiltaler mig, så der er bestemt plads til at blive positivt overrasket.

Har du strikket en fin kimono? Eller mangler jeg måske en model ovenfor, som du synes er uundværlig i det strikkede kimono katalog? Så skriv en kommentar her eller på de sociale medier. Jeg eeelsker ny inspiration og smukke strikkreationer 🙂

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

2 thoughts on “Kimono mani”

  1. Skønt med inspiration og rigtig dejligt at du vil skrive mere om Birch! Jeg blev forelsket i den fra første øjekast, men synes af en eller anden grund, at den virker lidt uoverkommelig… Stephen Wests version blev lige tilføjet til mine favoritter! Den er da et sandt energiboost at kigge på, selvom jeg nu ikke ved, om jeg nogensinde kommer til at strikke den.

    1. Jeg synes også Penguono fra Stephen West er så fantastisk, men er i tvivl om jeg nogensinde ville få den lavet og måske især brugt bagefter! Jeg er gået lidt i stå med Birch, men kommer forhåbentlig snart i gang med den igen, så jeg kan få den færdig og givet mit besyv med – jeg har nemlig flere gode fifs til hvordan den bliver mere overskuelig at strikke. Eller.. ihvertfald hvordan man kan hjælpe sig selv til ikke at lave fejl 🙂

Leave a Reply