Oktober i strik

Jeg har haft travlt i oktober. Sådan svært ved at få ordentlig fat omkring dagene, de er ligesom bare gledet fra mig. Jeg har taget lidt for meget ind, og derfor ikke rigtig haft tid til at nyde ordentligt. Så da et par fridage i efterårsferien meldte sig, skruede jeg helt ned for tempoet og ambitionerne, og lod dagene synke ind. Tog mig tid til bare at være. Ture ud i naturen uden at have planer og uden at se på klokken. Der er intet som lidt jordforbindelse og frisk luft der kan give mig ro. Det skulle da lige være et rigtig godt strikketøj og en lydbog. Det har der heldigvis også været tid til.

Her kommer min oktober i garn og masker. Det bliver småt og lyserødt.

Ellens cardigan [FO]
Første projekt blev en fin og feminin cardigan til Laura. Jeg har brugt avocadofarvet corriedale uld fra Woolapyk sammen med en tråd Lace * fra Lang Yarns. Og jeg er ellers ikke tosset med at bruge mohair til Laura, det bliver lissom en tand for fluffy og langhåret. Men denne kvalitet fra Lang Yarns har en del mere silke og er derfor tyndere og mindre fluffy, og det fungerer altså godt. Spørg mig igen om en måneds tid når den har været i brug. Jeg frygter mødet med en banan eller lignende. Og det her projekt.. det var en fryd at strikke. Efter kun at have strikket Sweater No 7 i noget der mindede om for evigt, så var en cardigan i str 2 år med dejligt garn og en nem opskrift altså lige hvad jeg havde brug for. Jeg løb tør for den tynde lace da der var kun ét ærme igen (pokkers!), så jeg måtte lige pause projektet mens jeg ventede på at modtage nye forsyninger, men fik den færdig inden månedens udgang.

Hoarfrost Hat [FO]
Tilbage i januar købte jeg garn til denne hue og nu skulle den altså på pindene. Garnet er en smørblød kvalitet med llama og silke. Jeg valgte at springe strikkeprøven over (fordi.. det er en hue) og tænkte at alle størrelser da må kunne afsættes på én eller anden vis. Som ventet var huen til den lille side, selvom garnets løbelængde matchede den i opskriften. Fibrene er i den grad anderledes end det uldgarn der er angivet i opskriften, så derfor forskellen i strikkefastheden. Faktisk påtænkte jeg at Laura skulle have huen, men da huen er på ingen måde elastisk (uelastisk garn og flerfarvestrik med flotteringer på bagsiden), sidder den ikke særlig godt på hendes hoved. Hun foretrækker mine (store) huer, og vælger hver dag en fra huekassen som hun gerne vil have på. Så denne bliver en gave.  Jeg hyggede mig utrolig meget med at strikke den, og har garn nok til endnu en (større), hvis blot jeg bytter rundt på farverne. Mine varmeste anbefalinger til opskriften, som er det perfekte overskuelige projekt hvis du vil prøve at strikke flerfarvestrik med tre farver. Som garnalternativ kan jeg forestille mig at dansk pelsuld fra Hjelholt (eller den plantefarvede version fra Thybo Hand Dyed) ville være virkelig fin.

Edith Bluse [FO]
Tid til endnu en bluse til Laura. Den har været på min to-do længe, jeg havde garn og opskrift klar fra lager, og motivationen til lagerstrik var i top. Det er et år siden jeg strikkede min egen Edith og nu skulle Laura også have en. Jeg har strikket den i to tråde Rasmillas Yndlingsuld; en kombination jeg fandt på Ravelry – helt perfekt, for jeg have 4 nøgler på lager og var ret ubeslutsom omkring, hvad det skulle bruges til. Det var lige den type strikketøj jeg havde brug for. Selve blusen er blot en enkel raglanbluse, og til sidst kommer så flæserne på skulderen. De er både sjove at strikke og virkelig fine. Blusen har i opskriften en halskant i retriller og rib på de øvrige kanter. Jeg valgte dog at strikke retriller på både ærmer og den nederste kant, og det er jeg så tilfreds med. Det gør blusen mere sammenhængende i udtrykket.

Laura i hverdagsuniformen; hjemmestrik og tylskørt.

Constellate [FO]
Endnu en opskrift som jeg har haft i min strikke kø virkelig længe. Og jeg havde originalgarnet i originalfarven på lager. Nu var det tid.

Da jeg først kom i gang, gik det op for mig, at jeg egentlig ikke er specielt vild med garnet. En enkelttrådet superwash merino fra Madeline Tosh. Farven er meget mere lilla end jeg havde forstillet mig (det er uden tvivl pga indfarvningen). Ja, jeg synes faktisk at det er den perfekte enhjørningelilla.  Nu var det bare ikke lige dét jeg gik efter. Opskriften er meget detaljeret, men på samme tid utrolig ringe. Der er ingen vejledende pindestørrelse, og hovedomkredsen er angivet i et mål jeg ikke kender. Google var ingen hjælp. Jeg måtte derfor en tur på Ravelry og se hvilken størrelse og pinde andre havde strikket den i, fordi.. igen.. det er en hue – jeg kommer ikke til at lave en strikkeprøve til en hue. Jeg endte med en pind 3 og det tog overraskende lang tid at strikke huen. Både fordi garnet og pindene er tynde, og mønsteret en smule krævende med de lange masker. Endelig blev den dog færdig. Den er til den lille side og jeg kommer ikke selv til at bruge den. Den ryger direkte i gavekassen. Den er dog smuk og skal nok hurtigt finde et hjem.

Jeg påtænker endnu en i et andet garn, der passer bedre til mig, og enten gå en pind eller størrelse op. Men ikke lige nu. Mønsteret trækker tænder ud for en monogam strikker som mig. Jeg måtte snyde og starte på mit næste projekt for at få en pause.

Oktobers huer – Constellate, Olsohuen – Mohair edition og Hoarfrost Hat

Oslo Huen Mohair Edition [FO]
På Instagram faldt jeg over en garnkombination til Oslo Huen , som straks talte til mig. Og hvor heldig har man lov at være – jeg havde garnet på lager. En tråd Magic Tweed fra Lang Yarns * i den rosa farve og en tråd Isager Silk Mohair i fv 62. Jeg startede på den mens Constellate stadig var på pindene, men det viste sig at være en virkelig god teknik. På den måde glider projekterne bedre, og jeg kan gå direkte videre med det næste projekt når jeg afslutter det jeg er i gang med. Det er uden tvivl en strategi jeg skal arbejde videre med.

Ja, men den her er til gengæld både nem og hurtig at strikke, resultatet er pænt og meget anvendeligt, og jeg er vild med det dobbelte lag omkring ørerne der holder huen godt på plads. Tænk at noget så simpelt kan fungere så godt. Det var hverken min første eller sidste Oslo Hue, så meget er sikkert.

En slow enhjørning [WIP1]
På pindene er netop nu en enhjørning, som bliver en lille gave til Lauras julesok. Alle hendes yndlingslege foregår for tiden med bamser og dukker, og jeg spår at den lille enhjørning bliver en favorit. Særligt når hun undervejs har set den blive til. Jeg har været i restegarnslageret, og fundet forskellige rester der blot har ventet op at blive tryllet til en enhjørning. Det overskydende garn fra min Constellate skal naturligvis også indgå – det er jo enhjørningefarvet og passer fint til manke og hale. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat!

Lux vest [WIP2]
Som nævnt ovenfor har jeg efterhånden erfaret, at det er nødvendigt at starte op på et nyt projekt når jeg er mere end halvvejs på mit igangværende projekt. For at have tid til strikkeprøve, at ombestemme mig eller pille op, må der være et vist overlap, så jeg altid har noget at strikke på, hvis der venter en biltur forude eller måske endda strikke-kaffe-hygge med søde piger. Og da enhjørningen er et lille hurtigt projekt, er jeg så småt startet op på en vest til mig. Veste jo i den grad blevet et brandvarmt og nyt item som designere har kastet sig over, og jeg skrev for nylig dette indlæg om veste. Jeg har besluttet at jeg må eje en strikket vest (og gerne NU) og mit valg faldt på Sanne Fjallands Lux vest, som er en simpel model i omvendt glat. Jeg elsker omvendt glat. Og den har de fineste kanter på hals og ærmer. I lageret fandt jeg ufarvet dansk pelsuld fra Hjelholt og en sjat silk mohair fra Isager i fv 6. Sidstnævnte skal have en opfyldning da jeg kun har et halvt nøgle, men jeg vidste bare at det var den helt rigtige kombination for mig. Jeg har indtil videre kun en lille rib, men er rigtig godt tilfreds med udtrykket so far. Jeg er også gået i gang med at overveje outfits.

Det blev vist en lyserød måned med hele 5 færdige projekter. Og med masser af lagergarn på pindene.

På ønskelisten står følgende projekter:

  • En halsedisse til mig. Min frakke egner sig ikke særlig godt til sjaler og tørklæder, og jeg kunne derfor godt bruge en halsedisse. Jeg har ikke haft en før, men har spottet flere fine versioner. Mere om det snart.
  • En halsedisse til Laura. Jeg synes de er dødpraktiske. Fine forslag følger snart.
  • En nissehue til Laura. Jeg har det helt rigtige garn.
  • En let raglanbluse fra Thybo Hand Dyed med striber i bløde nuancer.
  • En julekjole til Laura. Det er bare fint ik’?

Hvis jeg når så langt er der julegaver ad libitum resten af året.

-o-

Og så lidt af alt det andet måneden har budt på.

Strikkerundfart
I starten af måneden var jeg på strikke-kanalrundfart med en masse andre, herunder en håndfuld som jeg kendte og var glad for at gense. København viste sig fra sin allerbedste side med skyfri himmel, sol og sprød efterårsluft. Der var goodiebags og overdådige præmier ombord, og vi sluttede af med kombinationen kaffe-kage-strik-og-snak. Det er noget der gør godt helt inde og sender god energi ud i kroppen.

Tak for en dejlig dag, til alle der var med, og den største tak til Astrid der som altid formår at skabe de bedste events. Idéen og opfordring hermed sendt videre til andre der bor i nærheden af noget vand hvor man kan sejle rundt og nyde turen, mens der strikkes en pind og sludres med andre strikkere.

Garderobe tracker
I sidste måned skrev jeg, at jeg var begyndt at tracke min garderobe. Det er overraskende nemt. Og det har givet mig lidt insights. Jeg har 35 items i app’en Style Book inkl sko og overtøj, men uden accessories. Den sidste måned har lært mig følgende:

  • underdele er i meget hyppig rotation. Et par bukser er slidt op og derfor sendt til genbrug (fordi definitionen af slidt op trods alt er forskellig) og jeg har nu 2 par bukser og 1 nederdel, som kan bruges sammen med overdele. Måske lige i underkanten.
  • Jeg har til gengæld rigeligt med overdele. Det behøver jeg ikke købe foreløbigt.
  • Kjoler (jeg har pt 5 styk i brug) er også i hyppig rotation, og jeg bruger dem også med en hjemmestrik over. Så fungerer kjoler nemlig også som nederdele.
  • Det meste af mit tøj kan bruges på kryds og tværs, men jeg har nogle sæt som er særligt gode sammen. Dem har jeg gemt i en dertil indrettet funktion. Det gør det muligt at finde tøj frem aftenen før og spare tid om morgenen. Jeg gør det ikke hver dag, men når det lige passer. Eller jeg ved at morgenen bliver travl.
  • En pose med ikke-favoritter er afleveret til genbrug. Det gør nemlig ingen gavn når det ligger urørt på bunden af min skuffe.

Inspirerende, vigtig og reflekterende læsning
I denne måned har jeg (gen)læst et par blogindlæg om nogle af de emner der fylder en smule i mit hoved. Genbesøgt de argumenter og synspunkter der er stillet op. For lige at finde mit eget ståsted og mærke om jeg har rykket mig.

Læs Janes indlæg om privilegie blindhed her. Og sæt det så i et bredt perspektiv over for andre områder hvor man kan være priviligeret. Hvad sætter det i gang hos dig?

Læs Clares indlæg om originalitet og plagiater inden for strikkedesigns her.

I disse tider hvor basissweatre, ribstrikkede huer og patentstrikkede cardigans skyller ind over os fra alle kanter, kan man undre sig. Jeg mistænker egentlig ikke at designerne kopierer hinanden med vilje. Der er mange om buddet og det simple udtryk er både populært og super anvendeligt. Ja, det er ihvertfald klare favoritter hjemme hos mig. Men hvor mange forskellige versioner af en ribstrikket hue er der egentlig brug for? Kan man som designer blive ved med at afsætte en så simpel opskrift? Og når en designer kommer med et usædvanligt strukturmønster som ikke umiddelbart er set før, og andre følger trop med præcis samme strukturmønster i månederne der følger, er det så tilfældigt? Hvor går grænsen mellem at blive inspireret af andre strikdesigns og originalitet?

-o-

Mit næste indlæg bliver igen en lille serie. Det startede som ét samlet indlæg, men blev alt, alt, alt for langt og derfor denne lille serie over et par dage. Jeg zoomer strikkelinsen en smule ud og ser på håndarbejde mere bredt. Det kommer lige om lidt.

Til sidst et billede af min lille tutling på tur. Efterår præcis som det skal være. Vi ses igen til næste år, oktober.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

En håndfuld resteprojekter #2

Der er få ting man som strikker sjældent løber tør for – det ene er projekter i kø, det andet er rester

Og her kommer lige en håndfuld resteprojekter, jeg på det seneste har set og fundet inspirerende.

Billede fra Instagram @frktinemor

Små bloomers med ombukket kant har fået fine striber i restegarn og den inderste ombukkede kant er også i en kontratsfarve. Det er både dødpænt og virkelig smart at bruge rester på den måde. Til mørkeblå strømpebukser giver det et fuldendt look. Fashionista baby ohlala!

Billede fra Instagram @stitchedinsweden

Maria bag profilen og podcasten Stitched in Sweden venter en lille baby og er i gang med denne lille cardigan i rester. Ja, der er virkelig mange ender der skal hæftes, så det kan med fordel gøres undervejs. Det simple mønsterstrik kan freestyles og byttes ud med en bluseversion, så den er uden vrangpinde. Hvis der bruges en simpel opskrift på en topdown bluse er det en overkommelig opgave. Jeg synes den er virkelig fin til rester i strømpegarnstykkelse.

Billede fra Instagram @fruholm7777

En scrunchie i restegarn. Til store eller små. Jeg tror jeg må eje en selv. Der er flere der har lavet gratis opskrift – se bl.a. en detaljeret vejledning under @britt_sysler ‘s Instagram profil.

Billede fra Instagram @strikkeidyl

Børnevanter i forskellige farver. Måske farver som modtageren selv har valgt. En virkelig god idé. Her fint strikket af @strikkeidyl.

Billede fra Instagram @mettelindbergbjoern

Et patentstrikket tørklæde i smukke rester der passer sammen. Hver sektion behøver ikke at være lige store. Man kan jo bare strikke til der ikke er mere og så skifte. En julegaveidé måske? Nøglen her lader til at være smukke og harmoniske farver der passer sammen. Jeg tror denne version er strikket i to tråde med uld og silk mohair. Det er oplagt hvis du har været med på silk mohair bølgen.

 

Billede fra Instagram @randikn

Den fineste enhjørning har jeg fundet hos Randi. En helt igennem skøn blanding af håndfarvede strømpegarner er blevet til denne eventyrlige lille ven. Jeg blev med det samme forelsket da jeg så denne version og har slået op til min egen lille enhjørningeven. Mønsteret er fra creajunkie.dk.

-o-

Således opmuntrede til at dykke ned i garnlageret, ønsker jeg jer en dejlig efterårsweekend.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

PS. Missede du mit første indlæg med en håndfuld resteprojekter, finder du det lige her.

Slow fashion og reparationer af tøj

Jeg har for længe siden beslutte at gøre op med fast fashion. Køb og smid ud kultur. Dårlig kvalitet. Dårlig pasform. Tvivlsomme stykker tøj som på bøjlen ligner det en smart blogger havde på, og derfor også må eksistere i min garderobe. Nyt, nyt, nyt.

Nej.

I stedet vil jeg gerne købe god kvalitet og passe godt på det.

Og så er der min strikkede garderobe. Den som jeg omhyggeligt har stykket sammen, brugt lang tid på at strikke, og gjort mig umage for at sammensætte med designs og farver som er langtidsholdbare. Den er en stor del af min slow fashion garderobe med tøj der gerne må holde i lang tid. Hvis jeg passer godt på det.

Ind imellem sker det at et stykke tøj (købt eller strikket) får et hul, en løs kant, taber en knap eller andet, som kræver at jeg sætter mig ned og bruger tid på at reparere det. Det er jeg, når jeg skal være ærlig, ikke særlig god til at få gjort.

Jeg øver mig dog i at forlænge tøjets levetid og særligt for min hjemmegjorte garderobe at passe godt på det. Det indebærer naturligvis at reparere når der er behov.

I september fortalte jeg, at jeg havde syet sømmen på et par yndlingsbukser og dermed forlænget levetiden en smule. Jeg syede også sømmen på en kjole, som var gået op, og den er nu som ny. Og andet har jeg egentlig ikke i reparationsbunken for syning.

Så er der strik. Jeg har en (for stor) bunke med strik der mangler montering, knapper, en pompom, en bindesnor og lignende. I efterårsferien fik jeg taget en god bid og monteret og syet knapper i.

Så er der reparationer. Flere af mine strømper har fået huller. Laura har revet hul i både en cardigan og et par bloomers, så der sidder en løs maske og bare venter på at blive samlet op og syet.

Men hvordan gør man lige det? Så det bliver både pænt og nogenlunde behageligt når man har dem på?

Det er nyt territorium for mig, så jeg må i gang med at undersøge.

Har I nogle gode tips eller tricks, så skyd endelig. Hvis ikke, så bruger jeg den kommende tid på at blive klogere og prøve det af på min ventende bunke af reparationsstrik. Når jeg er blevet klogere, giver jeg en update og viser jer mine første forsøg med at reparere færdigt strik. Wish me luck. Jeg tror nok jeg får brug for det.

Slow slow slow fashion
En anden tanke der er dukket op i forlængelse af behovet for reparationer, er hvor hurtigt jeg får strikkeprojekter af pindene. Det er lissom bare nemmere (og sjovere) at strikke noget nyt. Jeg har vistnok strikket 11 trøjer til mig selv i år. For nogen er det normalt, for andre en kæmpe bedrift. Afhængig af hvem man spørger. Faktum er dog at 11 trøjer burde være rigeligt til at dække mit behov. Der er jo lissom også en stak i skabet allerede. Nogle vil måske endda kalde det en anderledes form for fast fashion, hvor strikkede trøjer flyver af pindende og det er jeg på ingen måde interesseret i. Jeg kan med ro i sindet sætte farten lidt ned og nyde processen. Eller.. Vi ved jo alle sammen at jeg er projektstrikker, men altså. Det ville ikke skade at sætte farten en smule ned når det kommer til egostrik.

Jeg prøver derfor at tænke behov ind når jeg skal slå op til noget. Den kommende tid er det oplagt med gavestrik. Imens kan jeg bruge og nyde mine sweatre og cardigans, men jeg funderer over hvad jeg mangler.

Hvad mangler du?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst

Pernille