Juni 2021 i strik

Den første sommermåned har været så skøn og fyldt med strik. Jeg har nemlig fået min strikkemojo igen – og det for fulde gardiner. Det hænger uden tvivl sammen med at garnlageret har fået en vældig opgradering. Da jeg første startede, kunne jeg (næsten) ikke stoppe igen.

Det startede med Knitwedos genåbning af den fysiske butik, hvor de gav 20% rabat på alle Knitwedo-produkter. Derefter meddelte Skabagtig, at de lukker deres fysiske butik, og derfor solgte ud af lageret med 20% rabat. Jamen altså. Og endelig kom den nye Recraft App, hvor man kan købe og sælge garn. Konceptet er primært tænkt til rester, men jeg synes det ser ud til at der er mest gang i salget af større partier til hele projekter. Hvilket giver rigtig god mening.

Min lagerstatus kommer som altid i et særskilt indlæg, så jeg vil nøjes med at sige at det var en tiltrængt opfyldning af mine egne hylder.

Her kommer månedens projekter.

Peacock Tee [FO]
Første indkøb var til en Peacock Tee af Lene Holme Samsøe. Jeg er (som alle andre) faldet pladask for det fine bærestykke, og var ikke lang tid om at beslutte, at det skulle være mit sommerstrik. Jeg bestilte originalgarnet, Line fra Sandnes Garn i farven kitt, og blusen strikkede nærmest sig selv. Den var i hvert fald hurtigt færdig.

Jeg havde dog lige en pause undervejs. Jeg prøvede den på et par gange – den er nemlig strikket oppefra og ned – og blev af en eller anden grund målløs over at se mig selv i den. Jeg havde på en måde glemt (?!) at jeg lige har født et barn og at min krop stadig bærer præg af det. Der sidder stadig nogle kilo tilbage fra graviditeten, mavemusklerne er delte og maven strutter derfor stadig, og er helt blød. Ahem. Man skal huske at tale pænt om sin krop, særligt når den har båret to børn, så jeg nøjes med at sige at trøjen lige blev parkeret i en uges tid eller måske to. Mens jeg lige vænnede mig til tanken om hvordan jeg ser ud lige nu. Færdig blev den dog, og jeg har taget den i brug. Med topmave und alles. Herregud, det er en krop. Det er ca to måneder siden at jeg var en omvandrende mave med arme og ben. Den får lige en chance for at finde sig selv igen.

Nok om efterfødselskroppen.

En anden overraskelse, som fik mig til at parkere blusen undervejs var, at den virkede meget tung. Også det kan man undre sig over, for jeg har jo købt (og brugt) brugt i alt 6 nøgler garn og det er 300 gram, så jeg burde kunne sige mig selv at det ville den færdige bluse altså veje. Det er ikke en let bluse, som det er når jeg strikker i silk mohair eller tynd uld. Den her hænger altså lidt tungt på kroppen. Det skal jeg nok lige vænne mig til. 

Er du en af de få der ikke har strikket Peacock Tee, kan jeg dog kun anbefale dig at gøre det. Den er sjov, hurtig og meget anvendelig bagefter. Den har vendepinde i nakken og sidder så pænt omkring halsen og på bærestykket. Jeg strikkede den lidt længere end anbefalet, og det skyldes måske de gigantiske madpakker jeg render rundt med. Tiden vil vise om blusen også passer mig post amning. Jeg har lukket af på krop og ærmer med italiensk aflukning, for almindelig aflukning er åbenbart ikke længere en mulighed for mig. Det er blevet rigtig pænt og virker hverken slasket eller for elastisk til modellen. 



Uni dragt [FO]
Stik modsat mine gode vaner, slog jeg op til Uni dragt da jeg var midt på kroppen af Peacock Tee (i den føromtalte pause). Jeg vil nemlig gerne i gang med efterårsstrik til min mindste i god tid, og der er så mange fine opskrifter jeg gerne vil prøve af. Uni dragt er en af dem.

Designet af Knitting for Olive og strikket i deres merino er det er tyndt og let stykke strik. Jeg har valgt at strikke et par overalls, fordi jeg forestiller mig at min lille mus til efteråret så småt begynde at finde ned på gulvet for at lege, og bevæge sig lidt rundt. Ikke at vi har det koldt – vi har faktisk gulvvarme i hele hytten – men tanken om at hun kan være klædt i varm uld til efteråret kan jeg godt lide. Jeg har faktisk ikke haft strikkede overalls til min store datter, så tiden vil vise om det er en type strik vi blive glade for i garderoben. Vibe fra podcasten Knits and Jam har dog fortalt at det har været en favorit hjemme hos hende, så jeg satser på at også vi bliver glade for dem.

Dragten har et fint strukturmønster på benene, som er sjovt og vanedannende at strikke. Det er til at huske efter nogle gentagelser, og så går det derudaf. På toppen er der rib, som jeg forestiller mig sidder godt. Opskriften angiver almindelig aflukning, men jeg har lukket af med to pinde dobbeltstrik og derefter italiensk aflukning. Det krævede lige lidt tankevirksomhed, da maskerne til selerne hviler mens der lukkes af, ligesom der er nogle få masker mellem selerne. Dem har jeg dog lukket af med almindelig aflukning. Dragten bliver oplagt med en body eller måske en strikket bluse under. Jeg tænker at den bliver meget anvendelig, og at jeg sagtens kunne se et par mere i en anden farve i garderoben. Tiden vil vise om jeg gider strikke den samme model igen. Det er trods alt ikke så ofte det sker, og da slet ikke med projekter på pind 3.

Her kan man se den fine aflukning på ribkanten. Jeg synes det giver et virkelig pænt finish.

Ankers Bluse [FO]
Den strikkede garderobe, som lillesøster overtager fra sin søster, indeholder ikke en bluse i str 6 måneder, så det måtte jeg naturligvis lave. Utroligt nok har jeg endnu ikke strikket noget fra Petiteknits Anker-serie og nu skulle det være.

Blusen har en strikkefasthed, der passer til både Sunday fra Sandnes Garn og Falkland merino fra Knitwedo. Jeg har brugt sidstnævnte i farven Magnolia. Jeg synes rigtig godt om babystrik i netop den strikkefasthed, fordi det er et let stykke strik på kroppen og har en tilpas tykkelse.

Bærestykket er svært tilfredsstillende at strikke, og derefter er det blot glatstrik til slut. Blusen har pæne ombukkede kanter og jeg tror at den vil sidde godt pga ribstykket på bærestykket. Dette vil blot tilpasse sig, og være mere eller mindre udvidet efterhånden som barnet vokser. Forhåbentlig giver det en bluse der kan bruges længe. Jeg har givet den lidt ekstra længde på krop og ærmer, hvilket resulterede i, at jeg løb tør for garn netop som jeg skulle strikke den ombukkede kant på det sidste ærme. Jeg er dog sikker på at jeg bliver glad for den ekstra længde, så jeg ville ikke pille det op. I stedet bestilte jeg et ekstra nøgle. Det bliver nemt at få det brugt. Også denne model kunne jeg nemt forestille mig at have i flere farver i garderoben. Måske jeg skal strikke en mere i den næste størrelse.

Willums Selebukser [FO]
Endnu et par overalls kom på pindene. Jeg håber virkelig, at de bliver anvendelige til efteråret. 

Jeg valgte endnu en model fra Petiteknit og har strikket bukserne i Double Sunday fra Sandnes Garn i farven Dusty Rouge. Jeg synes det er den fineste farve, og forelskede mig i den da jeg første gang så den på Insta. Siden da har jeg set den ofte, og hver gang har jeg tænkt, at det er virkelig en pæn farve. Jeg måtte naturligvis selv have den mellem hænderne, og se den i virkeligheden. Den skuffede ikke. Opskriften angiver pind 3, men jeg er gået op på pind 3,5 fordi det synes jeg passer bedst til garnet. Ja, faktisk synes jeg at det er lige til den tætte side. Garnet vil nok komme mere til sin ret på pind 4. Det er i hvert fald et par tætte bukser, som vil være gode varme.

Også denne gang har jeg lukket ribstykket af med dobbeltstrik og derefter italiensk aflukning. Da der var flere masker mellem selerne, valgte jeg dog at disse også skulle lukkes af med italiensk aflukning, og jeg måtte ændre lidt på metoden i forhold til første gang. Det gik dog helt fint, og igen synes jeg det giver en virkelig pæn finish.

Det er en typisk Petiteknit opskrift – godt skrevet og meget enkel i modellen. Hvis de bliver vel brugt, kunne også disse blive en genganger i garderoben. Jeg ville da vælge et tyndere garn, som giver en smule mere plads til maskerne. 

Harmonidrakt [WIP]
Efter at have strikket to par overalls og en bluse, var det tid til at bevæge mig over i en anden kategori og jeg fandt en virkelig fin, langærmet dragt som jeg på et tidspunkt have bogmærket på Insta. Den er norsk og passede på strikkefastheden 28 masker.

Jeg har igen strikket i falklandsmerino fra Knitwedo. Denne gang i farven Aftensky, som er en svær, ubestemmelig farve. Den har både grå, lilla og lyserøde toner, alt efter lyset. Uanset er det en fin, dæmpet farve, som vil gå til det meste i lillesøsters garderobe. Jeg har strikket den, så den passer til efteråret. Her tænker jeg, at hun vil kunne bruge den med en ærmeløs uldbody under og strømpebukser. Den har god plads til ble og bevægelse, og knapper mellem benene for nemt bleskifte. Der er en masse glatstrik, som passer mig fortrinligt for tiden. Strukturmønsteret er virkelig fint, om end det er lidt tidskrævende at strikke. Jeg kan ihvertfald mærke at det går en smule langsommere end det plejer. Det gør ingenting, for det færdige resultat ser ud til at blive rigtig pænt. 

-o-

Det blev altså en måned med en masse babystrik. Det meste i den nemme ende, men med tyndt garn og høj strikkefasthed, så der er mange timer i det, selvom det er småt. 

Jeg har masser af drømmestrik klar til sommer, og det inkluderer bl.a.

  • Honey Clutch af Petiteknit (garn og opskrift er klar, jeg skal bare gå i gang),
  • Collett Tee til mig selv i Duo fra Sandnes Garn (jeg overvejer om jeg skal vente til min krop er tilbage i størrelse small, men det er der ingen garanti for at den kommer, så..?)
  • mere babystrik på pinde 3 / med strikkefasthed 28 masker på 10 cm

5 ugers sommerferie for mit ældste barn er nu startet, så jeg vil tro at der bliver begrænset med strikketid. Det går nok også. Det er nu de dejligste sommerminder skabes, og jeg vil (forsøge at) være så meget til stede i det som muligt. Den tid kommer aldrig igen. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og rigtig dejlig sommer til dig. Må den være fyldt med alt det du bedst kan lide. 

Kærligst,

Pernille

Maj 2021 i strik

Kom maj, du søde milde.. ♥

I maj blev jeg mor igen. Til søde, milde Josephine. Min lille solstråle. Hun er – helt objektivt naturligvis – det fineste lille væsen man kunne forestille sig. Med de smukkeste øjne, den sødeste næse, de fineste små hænder og silkeblødt, mørkt hår. Vi er så heldige, at lige præcis hun fandt vej til vores familie. Vi elsker allesammen vores lillesøster uendeligt, og særligt storesøsteren har svært ved at lade hende være. Det behøver hun heldigvis slet ikke, og hver dag får hun masser af kys og kram.

Samme storesøster har været hjemme de første 14 dage efter fødslen, så også hun kunne lære vores nyeste familiemedlem at kende. Det har givet forældrene nok at se til, og det er sparsomt hvad jeg har strikket, på trods af en god og nem baby.

Her kommer månedens projekter.

Spurvejakke [WIP]
Jeg vil gerne videre med at bruge mit lager af alpaca, og faldt over en jakke i retriller med rundt bærestykke og dipdye effekt. Jeg har strikket flere jakker i retriller, men de er alle med raglanudtagninger. Til farveskifte på bærestykket synes jeg at det runde bærestykke er at foretrække. Jeg have næsten to hele nøgler Mini Alpakka fra Sandnes Garn, som skulle være min bundfarve. Til farveskiftene valgte jeg en lys gul, en mørkere gul, resten af den lyserøde og en sandfarvet. Alle disse er plantefarvet alpaca fra [g]uld. Jeg startede med et stykke i ren hvid. Det blev for langt og jeg pillede et godt stykke op. Derefter startede jeg farveforløbet med lys gul over 10 retriller, skiftede til den mørkere gule, den lyserøde og den sandfarvede. Derefter var jeg ikke sikker på hvad jeg skulle, så jeg gik i gang med det første ærme. Og måske halvvejs løb jeg tør for den hvide. Det var gået op for mig undervejs at det ville ske. Garnet bliver hurtigt brugt på retriller.

For nu er retrillejakken således parkeret. Jeg skal have mere hvid, og beslutte hvilken farve jeg skal skifte til efter den sandfarvede. Jeg er ikke sådan rigtig vild med at parkere et projekt, men jeg har ikke rigtig et valg lige nu. Jeg er heller ikke sådan overbegejstret for projektet og farvesammensætningen, men det skal blot være en sovejakke til barnevognen og hovedformålet er derfor at den skal være varm og nem at tage af og på. Det kommer den til at opfylde. 

Derefter var jeg tilbage hvor jeg startede. Ved min garnlager, som jeg trænger til at opdatere. Jeg trænger til nyt. En pause fra lagerstrik. 

Jeg gjorde derfor årets første garnindkøb. Helt præcist til to projekter.

Peacock Tee [WIP]
Lene Holme Samsøe havde netop frigivet opskriften på Peacock Tee, og den kunne jeg sagtens se mig selv i. Jeg er ikke i nærheden af at have garn der kan bruges til den på lager, så jeg bestilte Line fra Sandnes Garn hjem. Et blandingsgarn med bomuld, viskose og hør. Jeg har strikket i det før, synes at det splitter meget nemt, og var dengang ikke videre begejstret. Det er nok bare præmissen ved plantefibergarn. Jeg valgte ihvertfald at give det et skud mere.

Peacock Tee er nu på pindene og jeg synes rigtig godt om den. Mønsterdelen er sjov at strikke, på en måde hvor en halvtræt hjerne også kan være med, og det vokser hurtigt med det tykke garn og pinde 4mm. Den bliver jeg hurtigt færdig med, for når projektet er det helt rette, så er det pludselig meget nemmere at finde tid til at strikke, selv med en lille baby on the side. Hun sover stadig ret meget, eller ligger bare og kigger på mig. Søde lille tut. Efterhånden som den vokser, er det dog gået op for mig at den bliver ret tung. Eller, det kunne jeg jo regne ud, eftersom der går 7 nøgler garn til en medium. Det tager lige toppen af glæden, for jeg kan godt lide et let stykke strik, men jeg er sikker på ar jeg nok skal blive glad for den, når den er færdigstrikket.

Kommende projekter
Som sagt har jeg købt garn til endnu et projekt. Et projekt jeg længe har ønsket mig at strikke og få i min garderobe. Det bliver en Collett Tee fra Witre Design i Duo fra Sandnes Garn. Et garn der strikkes op meget jævnt, og det er lige netop det udtryk jeg går efter til Collett Tee, så den kan bruges på arbejdet. Den går jeg i gang med når Peacock Tee er færdig. Jeg glæder mig allerede.

Jeg havde kun lige modtaget min garnpakke og slået op til Peacock Tee, så lagde jeg endnu en solid garnordre. Jeg har nemlig så mange projekter til begge piger jeg gerne vil strikke, men hylderne er så godt som tomme når det kommer til baby- og børnestriksegnet garn. Knitwedo havde 20% på sine egne produkter i forbindelse med genåbningen af deres fysiske butik, og som I husker er jeg vældig begejstret for den bløde falkland merino. Jeg har derfor bestilt den hjem i forskellige farver, som skal blive til efterårsstrik. Der kom også en smule merino fra Knitting for Olive med i min bestilling, for jeg synes den er så god til babystrik. Tynd og let og blød. Jeg glæder mig til at komme i gang. Til at få lidt nyt garn at strikke med. Jeg vil forsøge stadig at kigge i retningen af mit lager og få et par lagergarnsprojekter ind imellem. Og i den anledning har jeg endnu et par bemærkninger..

Strømpestrik på pause
Jeg satte et mål for mig selv om at komme i bund med mit strømpegarnslager. Strømpestrikken gløder i den grad ude i podcastland og på Insta, og jeg gad godt være med, men jeg strikker altså ikke strømper lige nu. Årsagen er måske lidt dum, men ikke desto mindre holder det mig tilbage. Jeg har nemlig erfaret, at jeg ikke bruger mine strikkede strømper nær så meget, efter at vi flyttede ind i rækkehuset på Amager. Gulvet er til den glatte side, vi har gulvvarme og så er der to (også glatte) trapper. Jeg er simpelthen bange for at glide, fordi mine strikkede strømper er så glatte. Særligt nu hvor jeg stort set altid har et barn i armene, når jeg går op og ned af trapperne, vil jeg meget nødig falde. Jeg går derfor barfodet, og regner ikke med at skulle have strømper på de næste par måneder.

Det giver altså ikke rigtig mening at strikke strømper, når jeg ikke bruger dem. Jeg har stadig en fyldt strømpeskuffe og mangler derfor ikke. Jeg kunne selvfølgelig strikke til andre, og måske jeg gør det på et tidspunkt. Jeg har også overvejet at pynte dem med gummidutter under, og har også købt gummistads til at tegne med under strømper, men det var nu tiltænkt pigernes strømper. Ikke mine egne.  Endelig er strømpegarnslageret primært købt med henblik på fine egostrømper, og for nu lader jeg det lige hvile.  

-0-

Det var min maj i strik og masker. Lidt har også ret. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig glædelig juni.

Kærligst,

Pernille

April 2021 i strik

Lettere forsinket kommer her mit april indlæg. Årsagen er naturligvis, at søde lillesøster meldte sin ankomst den 2. maj, og at vi siden har været i familiebarselsboble med både farmand og Laura hjemme. Barselshvedebrødsdagene. Nu starter en mere almindelig (og stille og rolig, må jeg tilføje) barselshverdag, bare mig og min lille baby. Nøj, hun er sød. Det kan jeg godt sige jer. Helt objektivt, selvfølgelig. Mor-barn symbiosen er komplet og jeg nyder dagene med hende, og gemmer minder i hjertet og kamerarullen. 

Det er tid til min april i strik. En måned med barsel uden baby, og uden strikkemojo. Selvom jeg havde en hel del mere tid, var lysten desværre væk for en stund. Lidt er det dog blevet til.

Stribebloomers [FO]
Det første projekt blev et par små bloomers strikket i rester fra min Dip Dye Vest. Ja, faktisk manglede jeg kun at samle masker op og strikke den sidste benkant. Ikke en favorit hos mig. Jeg er blevet bedre til at få den slags ud af verden, inden projektet glider helt ud af min bevidsthed. Og nå ja, så har jeg jo også et lille garnlagerregnskab jeg gør op hver måned, og her var der nogle nemme point at hente.

Jeg har taget udgangspunkt i opskriften på Flæsebloomers fra A Nordic Knitting Tale (tidligere Olines Mor), udeladt flæserne og i stedet lavet striber på 3 rækker pr farve. De er strikket i den nu udgåede engleuld fra Tusindfryd – et dejligt, blødt uldgarn som egner sig særdeles godt til babystrik. Jeg strikkede den mindste størrelse og havde stadig lidt garn tilbage i hver farve, og jeg er igen bliver overrasket over hvor meget man kan få ud af 3 nøgler forholdsvis tyndt garn. Resterne bliver brugt i restetæppet.



A tote or your lemons [FO]

Et andet igangværende projekt fra marts er blevet færdigt. Jeg manglede kun at strikke hanke, så skulle jeg videre til broderidelen. En sjov proces, men bestemt ikke en hvor jeg kan slå hovedet fra som med strik. Broderi kræver i det hele taget fuld koncentration fra min side, og er på den måde også endnu mere meditativt. Jeg fik hurtigt strikkedelen overstået. Broderiet derimod… det udestår på ubestemt tid. Måske sker det aldrig. 

Stockholm Slipover Mini [FO]
Jeg har længe haft et fed håndfarvet garn i mit lager, som jeg ikke har vidst hvad jeg skulle bruge på. Ét enkelt fed i en uld/alpaca/nylon blanding. 100 gram og 400 meter. Jeg vil helst bruge det hele (eller ihvertfald tæt på) i ét projekt, men det er ikke nemt. Balancen mellem at undgå at løbe tør og at stå med en større rest kender vi vist alle sammen.

Jeg tænkte at det ville være oplagt med en vest til Laura, altså i størrelse 4 år. Jeg har kigget mange opskrifter igennem, men kunne ikke finde nogen hvor jeg kunne strikke den kun med denne ene tråd. Alle har en følgetråd og dermed en lavere strikkefasthed. Og jeg har ikke nogen oplagt følgetråd i mit lager. Troede jeg. For jeg havde tænkt i silk mohair og alpaca 1 og helst i hvid. Men så faldt jeg over et nøgle ren cashmere, som jeg fik af min bedre halvdel, da vi tilbage i 2017 besøgte Knitwork med en bitte lill Laura i barnevognen og han synes hun skulle have en smørblød vest i cashmere. Strikket på pind 2,5. Det kom sjovt nok aldrig til at ske. Det er det tyndeste lacegarn. Jeg har 50 gram og tænkte at den skulle have lov at gøre forsøget som følgetråd i min vest. Så får faderen jo på en måde også sit ønske om en vest opfyldt.

Det var mit første møde med Petiteknits Stockholm serie hvor der slås masker op på rygstykket, som senere samles op og strikkes videre om til forstykket. I størrelse 4 år og med pind 4,5 gik det mere end tjept med at få strikket rygstykke, forstykke og få dem samlet under ærmegabet. Igen havde jeg dog min tvivl med størrelsen. For jeg vil gerne strikke størrelse 4 år. Størrelserne hedder 3-4 år og 4-5 år. Den ene synes jeg er for lille, den anden for stor. Jeg slog masker op til størrelse 3-4 år, og strikkede igen størrelse 4-5 år i længden. Jeg har altså plukket lidt i begge størrelser og vurderet undervejs. I virkeligheden lidt noget rod, men jeg vil gerne at hun kan bruge den nu og i længst mulig tid. Strukturen blev naturligvis noget anderledes med én tråd uld/alpaca og én tråd cashmere, men det er smørblødt og dejligt med et projekt der ikke indeholder silk mohair. Det er absolut et anbefalelsesværdigt garnalternativ. Den tynde cashmere kunne fx være cashmere lace fra Gepard  Garn. 

Det håndfarvede garn jeg har brugt er fra Cleo Garn i kvaliteten Vims og farven Morgendug.

Derefter gik jeg i stå… og jeg ved godt hvorfor.
Jeg er kørt lidt død i mit garnlager. Jeg har haft de samme rester og garnnøgler fremme tusind gange, tænkt over hvad jeg kan strikke af dem, og jeg er kørt fast. Jeg har lavet strikkeprøver, men ikke fundet lige netop det rette projekt. Jeg har slået op til 3 projekter, men har pillet det op efter få centimeter, fordi det alligevel ikke var det rigtige garn og udtryk jeg fik frem. Tænk at have så meget garn og så alligevel ikke kan få noget på pindene. I stedet har jeg brugt tiden på noget andet.. 

Fikse-fredag
På Instagram følger jeg @groen_hverdag, som holder fikse-fredag. Konceptet er simpelt; om fredagen fikser hun tøj og andet der er gået i stykker eller skal repareres. Det er en god måde at holde bunken af reparationer nede. Og i den anledning må jeg gå til bekendelse. For når jeg strikker noget færdigt, så er det ofte kun strikdelen der er færdigt. Der kan gå halve og hele år før jeg får sat knapper i, får syet elastikken i et par bloomers osv. Og så er der de reelle reparationer. Et hul i en trøje, en ribkant der går op og jeg kunne blive ved. Fiksebunken er kæmpe hos mig. Men nu skal det være nok. 

Jeg har derfor:

  1. Trævlet en ribkant på et par bloomers op. Laura har brugt dem et par gange som baby, men havde på en måde fået fat i garnenden og hevet til, så den ene benkant var trævlet op og skulle derfor strikkes igen. Fordi det er babystørrelse, har jeg ikke fået det gjort (I ved jeg hader at samle masker op). Nu tænker jeg dog at lillesøster skal have dem, og det var derfor på tide at få strikket den benkant igen. Elastikken skulle også syes på maskine og hullet lukkes til. Det fik jeg klaret, og de er nu klar til brug.
  2. Syet knapper og lavet knaphuller på min Copenhagen Cardigan. Ja, den jeg strikkede for næsten et år siden. Jøsses, det er dumt at skubbe dem slags. Jeg kunne sagtens bruge den uden, men ville jo gerne have knapper i, de var købt og sat på cardiganen med maskemarkører. Det er tidskrævende, men jeg er lidt over halvvejs. Kors, det er kedeligt!
  3. Fundet symaskinen frem og syet elastikken sammen på en bunke bloomers, bukser og knæstrømper. Så kunne jeg sy hullet til elastikken sammen og bum – så var der en stak færdig strik klar til lillesøster. Frisk fra fra fiksebunken til garderoben.
  4. Syet pompom’erne på mit Horisontsjal. Jeg er klar til at pakke vinterjakken væk og hoppe i forårsoutfittet. Motivationen har været afslutningen på graviditeten (vinterjakken, som er en graviditets-bærejakke er den eneste jeg har kunne passe i måneder) og temperaturen der lige så stille begynder at stige.

Manner, det føles godt at få den slags ting ordnet. Fiksebunken indeholder nu en stak strømper med hul, og to babyrompere der skal have knapper i hhv stropper og mellem benene. Hvis ikke før, tænker jeg at motivationen til at få de to rompere færdige kommer, når det skal bruges. 

Billies Vest [FO]
Jeg har en ordentlig bunke alpaca fra [g]uld som jeg meget gerne vil have brugt. Det er noget af det babyvenlige garn jeg endnu har i mit lager, og med en baby i huset klør det i fingrene for at strikke noget til hende. Jeg har endnu ikke strikket noget fra Susie Haumanns bog ‘Det fineste’ som er babystrik i str 0-18 måneder. Jeg tænkte derfor at de to måtte kunne matches. Jeg har været forelsket i Billies Vest siden jeg så den første gang. Det er nok særligt farvekombinationen med den sarte lyserøde og ribkanterne i en mørkere lyserød der fangede mig. Jeg har dog ikke garn i den farvekombination, så jeg gik med en ensfarvet version i alpaca farvet med cochenille og valnød. Opskriften er nem at følge og vesten var hurtit strikket da jeg først kom i gang. Jeg ved fra en tidligere Susie Haumann vest jeg har strikket til min nevø, at pasformen med det runde bærestykke er super god. Vesten er til lillesøster og passer hende forhåbentlig hen over efteråret og vinteren. 

Vesten mangler lige at blive skyllet op, for at maskerne ligger sig pænt. Og så mangler der knapper.. den ryger lige ind i fikse-bunken.

-o-

Det var hvad jeg havde med denne gang. Jeg kan heldigvis afsløre at min strikkemojo er vendt tilbage, og pindene nu klikker derudaf med blødt babystrik til efteråret. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og en dejlig maj til dig.

Kærligst,

Pernille