En håndlavet garderobe og konstruktionen af en sweater + et nyt juni-projekt

Jeg håber på at kunne fylde mit skab med bløde hjemmestrikkede sweatre, og det fik mig til at tænke på diversiteten i udtryk, facon, kvaliteter og stil.

Når vi taler om sweatre og deres konstruktion, er der nogle alternativer som vi alle holder mere eller mindre af, eller foretækker. Skal den strikkes oppefra, nedefra, eller på tværs? Jeg har prøvet samle de forskellige konstruktioner i nogle hovedkategorier (og det var faktisk lidt svært):

  • RAGLAN – Strikket oppe- eller nedefra med ud/indtagninger hvor bærestykket møder ærmet.
  • RUNDT BÆRESTYKKE – Strikket oppe- eller nedefra. Minder meget om raglansweateren, men med et bærestykke hvor udtagningerne er fordelt på få pinde i stedet for med en bestemt placering.
  • BOXY – Rektanglformet trøje strikket oppe – eller nedefra, rundt under ærmerne og fladt over ærmerne, eller fladt hele vejen hvis det er en cardigan. Der samles masker op op strikkes ærmer, eller ærmerne strikkes nedefra og sys på.
  • FIGURSTRIKKET – Forstykke(r), bagstykke og ærmer strikkes hver for sig og sys sammen til sidst. For- og bagstykke kan være strikket i ét, så der er enten 3 eller 5 dele.
  • PÅ TVÆRS – Fra første ærme til kroppen og videre til næste ærme.

…og dertil et hav af variationer, som kun begrænses af designernes kreativitet og fantasi.

Jeg har altid synes at en sweater som er strikket ovenfra og ned er en nem og skudsikker metode til at få en pæn sweater. Det synes jeg egentlig stadig. Men jeg er begyndt at se fordelene ved andre metoder, som bl.a. har en smule mere montering. Lad mig forklare.

Det hele handler om hvad man skal strikke.

Skal jeg strikke en trøje til et barn, vil jeg altid vælge oppefra og ned med raglan ærmer eller et rundt bærestykke. Det gør det nemmere at gøre krop og ærmer længere sidst i processen, og der er et minimum af montering. Ærligt, så gider jeg ikke en masse montering på en baby- eller børnetrøje. Derudover er der ingen sømme som kan sidde irriterende, og den lidt ‘uformelle’ konstruktion passer rigtig fint til børn.

Strikker jeg til mig selv, kan en top-down raglan sweater være rigtig fin med muligheden for at prøve den på undervejs, justere længde på ærmerne osv. Men den kan også være lidt uformel i sin form og look. Det er en hyggelig sweater eller cardigan. Går jeg efter et mere formelt look med en fastere struktur, kigger jeg efter en sweater eller cardigan der monteres, måske ikke bare ærmer, men også forstykke og bagstykke. Der kommer pludselig en søm i siden, som giver lidt hold og struktur, og en søm som definerer skulderen. Jeg synes det giver et ‘pænere’ og mere professionelt look når en sweater har sømme og et monteret ærme. Eller er det bare mig?

Det gælder dog langt fra i alle tilfælde, og en monteret trøje kan sagtens have et afslappet look, ligesom en raglan sweater kan være pæn og mere formel. Det afhænger af form, mønster, garnkvalitet osv. Tænk bare på Brooklyns Tweeds modeller – mange af dem er strikket i enkelte stykker, for derefter at blive syet sammen, og der må siges at være en overvægt at hyggelige trøjer i deres kollektioner. Jeg synes dog det klæder dem med monterede ærmekupler, fordi det giver mere hold og ser professionelt ud.

Et lille tip hvis man strikker en trøje rundt nedefra, og gerne vil have markeret sidesømmen, er at strikke en enkelt maske omvendt glat hele vejen op midt under ærmet (eller en anden maske der vil skille sig ud fra for- og bagstykke). På den måde bliver siden markeret, for- og bagstykke bliver pænt defineret og trøjen får et pænt look. Synes jeg.

Det betyder ikke, at jeg fra nu af kun strikker trøjer og cardigans i flere dele, for at sy dem sammen. Jeg har masser af rundtstrikkede sweatre på min to-do, både oppe- og nedefra.

Du kan, som altid, se min fulde strikke-to-do-liste lige her.

Når det kommer til stykket, vælger vi jo ikke altid selv hvilken konstruktion vi vil strikke. Vi forelsker os i et mønster, og hvis vi brænder nok for det, laver vi trøjen som den er konstrueret af designeren. Med mindre man er skrap og kan konvertere det til den foretrukne konstruktion.

Hvilket konstruktion foretrækker du? Og går du bevidst uden om en model fordi den monteres? Og tænker du som designer over hvilken konstruktion du vælger til din model?

Jeg er netop gået i gang med et skønt juni-projekt fra bogen Yndlingsstrik af Katrine Hannbal for Önling. Jeg har slået op til modellen Becca, som er en simpel v-hals sweater med et smukt mønster af japanske vifter. Der er en rigtig fin balance mellem lidt spændende mønster i starten, og derefter en masse glatstrik. Jeg strikker den i alpaca 2 fra Isager, som er en blød blanding af alpaca og merino. Jeg strikker den i den smukke farve 61, som er en af mine favoritter. Jeg håber på, at den flyver af pindene, så jeg kan bruge den hele sommeren når jeg skal gå lange aftenture ved stranden, eller sidde ude på de lange sommeraftener.

Jeg er i øvrigt meget begejstret for bogen, som indeholder det fineste strik i neutrale farver, der kan bruges ved alle årstider og i mange år – deraf navnet yndlingsstrik. Hvis du ikke kender den, kan du se billeder af modellerne lige her, og hold i øvrigt øjnene åbne den kommende stykke tid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Lidt om montering + hvilken type strikker er du?

Jeg synes ikke montering er det sjoveste i verden, men det er nødvendigt og derfor prøver jeg at få det bedste ud af det. Jeg syr løbende ender ind, og syr også side- og ærmesøm sammen løbende, så jeg ikke har flere timers montering foran mig når trøjen er færdigstrikket.

Derudover tror jeg (med de fleste ting faktisk) at det er sjovere at gøre noget man er god til. Og man gider ikke rigtig gøre ting man ikke er så god til. Mit første montering lignede et stykke garn der var gået amok på et stykke strik, og det var knap så fedt. Men efterhånden bliver man bedre til det, det glider lidt lettere og så bliver det sjovere. Bliver det tilpas pænt og måske nærmest usynligt, vil man nok være mere tilbøjelig til at vælge den slags projekter.

Jeg er der langt fra. Men jeg bliver bedre, og jeg går ikke af princip uden om opskrifter der har montering. Læs mere om hvorfor senere på ugen.

Hvad med dig – vælger du projekter fra der skal monteres? Eller har du lært at holde af monteringen fordi du derved kan skabe smukke projekter? Giv din stemme nedenfor eller skriv en kommentar – jeg vil så gerne høre om det.

[socialpoll id=”2363978″]

Jeg tror også at det spiller en rolle, om man overvejende er proces strikker eller projekt strikker. Kender du til begreberne? Definitionerne nedenfor er blot stykket sammen af hvad jeg selv opfatter, ud fra de ting jeg har læst og hørt om rollerne.

Proces strikkeren vælger måske et projekt ud fra hvilke teknikker der anvendes, et smukt mønster der skal prøves af, eller strikker måske bare for at blive bedre. En proces strikker har muligvis også en række ufærdige projekter liggende, som aldrig blev færdig, måske fordi det blev kedeligt da først den nye teknik var afprøvet og indlært eller lignende. Det betyder ikke så meget om eller hvad det færdige stykke strik kan bruges til, som selve processen.

En projekt strikker arbejder i højere grad med et mål om at få og bruge det færdige projekt. Man nyder også selve strikkeprocessen, at prøve nye teknikker osv, men det er nok ikke det primære. Det er ikke lige så vigtigt hvilke teknikker og lignende der indgår i opskriften, hvis bare slutproduktet er smukt.

For en proces strikker kan en trøje sikkert ligge og vente på færdigmontering i flere måneder, hvor imod en projekt strikker vil få monteringen overstået for at kunne bruge den færdige trøje.

Hvilken type er du? Kan du genkende dig selv i nogle af ovenstående typer, eller er du lidt af hvert? Måske har du i starten af din strikkekarriere været en proces strikker, for derefter at bevæge dig mod projekt strikkeren? Eller modsat?

[socialpoll id=”2363631″]

Jeg tror selv, jeg i overvejende grad er en projekt strikker. Jeg ser en smuk trøje, en fin hue eller lignende og så vil jeg strikke min egen. Jeg tænker ikke så meget over hvad for nogle teknikker man skal kunne – hvis jeg ikke kan dem, så lærer jeg dem, for jeg vil gerne have det færdige produkt. Jeg kan også sagtens vælge et simpelt projekt, fordi trøjen er utrolig fin og meget anvendelig når den er færdig. Jeg kan dog også have perioder med særlige projekter, som jeg strikker for processens skyld. Projekter som jeg har ønsket ville vare lidt længere fordi det har været så hyggelig en proces. Jeg kan også godt lide at prøve nye teknikker, men jeg vælger ikke et projekt alene fordi jeg gerne vil prøve en ny teknik.

Hvis du som jeg er projekt strikker, så husk mit tip om at lave din strikkeprøve i god tid før du starter på projektet – og gerne mens du er i gang med et eksisterende projekt. På den måde får du arbejdet med din strikkeprøve før du kan gå i gang med projektet, og har dermed større chance for et slutprodukt der passer i størrelsen. Jeg har både garn og strikkeprøve klar til en Vivi Trøje, så hvad venter jeg egentlig på?

Så fro vist angår WIP’s så mangler jeg kun kanten på min Mellow, så er den færdig. Det har været en fornøjelse at strikke den, og jeg kunne sagtens strikke flere i forskellige farvekombinationer. Men for nu tror jeg der er rigeligt med med projekter i juni, så det må blive på et senere tidspunkt.

Det var alt for nu.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig dejlig aften 🙂

Kærligst,

Pernille

Hvorfor fabler hun hele tiden om farvepalette?

Du kan finde udtrykket farvepalette i stort set alle mine blogposts. Og det er fordi, at farver er så hamrende vigtige for mig!

En ‘kedelig’ trøje bliver smuk og speciel, hvis den er strikket i en vidunderlig farve, og en dårlig farvesammensætning kan spolere nærmest ethvert projekt.

Derudover har vi alle farver, som vi har præference for.

Jeg kommer, bare for at nævne et par stykker, aldrig til at strikke i hverken postkasserød, græsgrøn, appelsinorange eller brun. Farverne er enten slet ikke mig, eller alt, alt for stærke til at jeg synes det klæder mig. Eller mit hjem. Eller små børn.

Derudover er der sparsomt med lilla og grønne toner i mit garnlager, selvom nogle grønne toner er ved at vinde ind på mig. Men så skal det også være støvede, grålige, blålige eller lyse grønne toner som dem jeg bruge i mit Exploration Station. Men ren grøn bliver aldrig min farve. Derudover har jeg nogle meget vovede efterårsplaner om en ensfarvet Swallow cardigan i en mørk lilla, fordi jeg så denne og synes den var så smuk.

Udover disse lettere vilde(!) projekter og planer, min farvepalette er vist ret defineret.

Alle toner af grå. Hvornår har du sidst set en grim grå? Nej, vel?

image

Derudover er der hvid, støvet / douche blå, sort (især piratsort! – tak for introduktionen Camilla), sart lyserød og pudder på mit farvekort. Farverne er lette at få brugt, jeg lokkes lettere af dem når de i mit stash, og jeg bliver ofte meget tilfreds med det endelige resultat.

image

Jeg kan se at de samme farver går igen i mit tøjskab. Jeg ejer ikke grønt, orange eller brunt tøj. Bortset fra et par hamrende gode bukser der er tyvstjålet fra min mors skab – de er sådan en støvet grøn og kan derfor gå an. Til gengæld er der et hav af pudderfarvede sommerkjoler, blå silkeskjorter, sorte hverdagskjoler, og hvide skjorter og toppe. Og til at binde det hele sammen – alle slags klæder i grå. Især gråmeleret nattøj som er min favorit – er det ikke bare det pæneste?

Kan du se mønstre mellem dit garnfarvevalg og farverne i dit klædeskab?

10449041_169469876775622_1728983088_n_medium2

Yndlingsblød uldbluse fra Bruuns Bazar (RIP my dearest danish brand)

12599358_1148507548522924_1853529050_n_medium2

Den melerede fuglebluse fra Stella Nova er en af mine favoritter.

image

Mit simple perlestrikkede tørklæde i blå og grå toner går rigtig fint sammen med en hvid skjorte. Jeg har qua mit (gamle) job rigtig mange skjorter i hvid og blå neutrale toner. Og nu også et tørklæde der passer til.

image

Mit mest brugte strikkede item er dette Camomille sjal i grå. Se min project page og hvilket garn jeg har valgt lige her.

Sammenhængen mellem farver i garnlageret og klædeskabet, betyder også at jeg tør bevæge mig ud i en håndlavet garderobe. For når farverne er på plads, så er der da en faktor mindre der kan fejle. Så skal jeg bare vælge det rette garn til den rette model, og strikke den så den passer mig. No big deal.

I juli skal jeg på endagsfarvekursus på ØsterGRO med mit store forbillede inden for plantefarvning, nemlig [g]uld. Jeg har tidligere farvet et par fed grå alpaca med indigo på [g]uld’s stand på Fanø, og kunne næsten ikke tøjle min begejstring for den proces der foregik for øjnene af mig. Jeg glæder mig helt ustyrligt til en dag i plantefarvningens tegn, og til at ae mine egne plantefarvede fed inden de skal forvandles til smuk efterårsstrik.

Har du en yndlingsfarve? Eller måske en aldrig-i-livet-farve? Og har du kigget i dit garnager og overvejet om årsagen til at netop det garn stadig ligger der, er fordi farven bare aldrig passer?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid. Ha’ en fantastisk weekend!

Kærligst,

Pernille