Man smider da ikke garn ud?! + en historie om et garnmonster

Jeg gemmer alle rester. Også de små. Jeg kan ikke få mig selv til at smide selv de mindste rester ud. Ind imellem laver jeg små projekter som fx Lille Ediths Krave, men når resterne bliver for små til selv den slags projekter, så havner de bare i garnkurven. Efterhånden har jeg opbygget en solid bunke af rester der er for små til noget. Og hvad så?

Jeg samlede alle rester af max 10 gram i samme farveskala og samme garnvægt – i dette tilfælde fingering weight – og besluttede at det kunne blive en fin stribet pude. Da jeg strikker meget i de samme farver, var det nemt at sammensætte en fin palette.

Restegarnspuden

Jeg startede med at slå 160 masker op på pind 3. Jeg blev efterfølgende tippet om at bruge Judy´s Magic Cast on, og det ærgrer mig virkelig at jeg ikke fik det gjort, da det ville spare mig en sammensyning, og det ville blive rigtig pænt. Anyway, jeg lagde de første farver op og besluttede mig for en rækkefølge. Derefter tog jeg farverne efterhånden som jeg synes de passede ind. Og det gik ret stærkt. Fordi jeg havde så lidt af hvert garn, kom jeg hurtigt til at strikke en hel farve ad gangen. Og vupti, så havde jeg et halvt pudebetræk. Og så skete det. Posen med de rester jeg havde valgt ud, var næsten tom. Gys. Men også lidt yeah!. Restegarnspuden var som et garnmonster, der i en fart bare spiser de rester man smider ned i gabet på den.

13181275_1747441388808660_1923362871_n

Jeg gik i garnkurven og kiggede efter mere garn til mit sultne garnmonster. Der var lidt flere rester med mere end 10 gram. Det gjorde ikke så meget. De kom ned i projekt posen. Så kom Lisbeth til undsætning med lækre rester i mine yndingsfarver. De var næsten for fine til at blive spist af mit lille monster. Så da jeg kunne supplere hendes rester med flere af mine egne af samme slags, var fundamentet til restegarnspude vol 2. lagt.

Men er den egentlig pæn, sådan en restegarnspude? Gider man se på den når den er færdig, eller ligefrem overveje at have den fremme i sit hjem?

Ja, hvis man lige tænker sig lidt om når man sammensætter farver og garntyper, så synes jeg godt man kan slippe ret godt fra det. Selv i mit hjem med forholdsvis neutrale farver og rolige overflader, tror jeg at restegarnspuden finder sin plads. Som et lille forsigtigt farvesplash kommer den til at bringe smil når jeg ser på den. Mit lille garnmonster ♥

Overvejer du at få dit eget lille garnmonster, så del endelig billeder af den på instagram og tag med #restegarnspude og #lillegarnmonster. Jeg vil så gerne se dit bud på en smuk pude af restegarn.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Det fineste babystrik

Jeg har rigtig meget garn, hvor jeg kun har 50-100 gram eller mindre af den samme garnkvalitet eller farve. Det stiller ind imellem krav til opfindsomheden.

Mine små uld rester bruger jeg til babygavestrik. Jeg har efterhånden en pæn bunke med babystrik der er klar til at blive givet væk. Jeg har dog erfaret, at jeg på det seneste hellere vil lave et specifik opskrift til den lille nye uldbaby. Men hvis tiden skulle blive knap, så har jeg et lille lager.

Og det passer mig egentlig meget godt med babystrik, for jeg er ret forelsket i de mange små shops der popper op med strikkeopskrifter til babyer og børn. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at strikke de små, fine sager til bløde babyer. Det er så bedårende og ufatteligt hurtigt at gøre færdigt.

Jeg har på det seneste strikket endnu en Erantis og en Vintergæk fra Finest Strik. Hvis du ikke kender til Anne og Milles lille shop, så kan jeg varmt anbefale et kig derind. Som en ekstra bonus har de begge de mest nuttede piger der virkelig forstår at charmere på billederne med smil og runde flødekinder. Anne har i øvrigt skrevet den fineste anbefaling af min blog lige her – tusind tak søde Anne!

Jeg har også strikket 3(!) Lille Elviras Krave og et par flæsebloomers af Olines Mor / Little Vintage Knits. Jeg ved med mig selv, at endnu et par flæsebloomers snart sidder på pindene igen. Heldigt, at de er så hurtigt strikket. Jeg har brugt Tusindfryds Engleuld til alle 4 projekter, da det er superblødt og meget velegnet til babystrik. Camilla / Olines Mor er fantastisk til at sammensætte farver – tag et kig forbi hendes Instagram profil for en farvelade af inspiration, eller hendes blog Olines Mor som er fyldt med hjertevarme og ærlige historier.

 

 

Endelig har jeg lavet Little Hannahs Kyse et par gange, og Little Ediths Romper – begge fra Little Ediths Knit. Det er fint design og meget gennemarbejdede opskrifter. Jeg har flere af opskrifterne, så mangler nu kun tid.

Jeg har stadig til gode at prøve de fine opskrifter fra Knitting for Olive – de kan noget helt særligt og designet er let at genkende synes jeg. Deruodover har jeg et par opskrifter fra både petiteknit og Nordisk Strik, som er klar til at komme på pindene.

Som tidligere nævnt anbefaler jeg Tusindfryds Engleuld til babystrik – det er ultrablødt og strikkefastheden passer til de fleste opskrifter. Se alle farverne lige her. Jeg er lige nu forelsket i farverne 04, 46, 12, 22, 28 og 44. Bare for at nævne et par stykker.

Tag et kig ind på deres profiler / webshops og nyd de lækre billeder. Jeg køber meget gerne opskrifter fra denne slags designere, da det ofte er mødre som strikker til deres egne børn og løbende udvikler designs som i den grad matcher de ‘professionelle’ strikdesignere. Det synes jeg er super sejt og det vil jeg gerne støtte, så der måske kommer endnu flere smukke designs fra deres hænder.

Og til sidst et lille pip. Jeg beundrer alle ovenstående for deres engagement og den tid de tager sig til at designe en opskrift, som kan sprede glæde hos os andre. De kunne jo – ret beset – være ligeglade med at vi andre også gerne vil strikke deres designs, men de gør det alligevel. Det kræver så meget tid at skrive en opskrift (jeg har selv opgivet det for lang tid siden – jeg vil hellere strikke :)), og alle ovenstående er mere end rimelige i prissætningen af deres opskrifter. Så vil du strikke en af deres modeller, så brug den beskedne sum det koster at købe opskriften. Så let kan det gøres. Mange timers arbejde kan honoreres med så lidt. Jeg kunne fristes til at sige, at det er god stil. Men det er det ikke engang. Det er bare det eneste rigtige at gøre.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig dejlig dag.

Kærligst,

Pernille

Vidunderlige magasiner om strik (og lidt andet)

Jeg elsker magasiner. Det er så rart at svinge benene op i sofaen og dedikere en times tid til at forsvinde ind i en verden med artikler og billeder og inspiration ..og selvfølgelig fine strikkeopskrifter.

Jeg har abonneret på det engelske magasin Pom Pom Quarterly i et års tid. Der udkommer et nyt magasin ved hver årstid, og ofte er årstiden rammen for temaet i magasinet. Ud over ca 10 seje strikke- og hækleopskrifter med et særligt tema, er der krea relaterede artikler, søde tegneserier, og ind imellem en opskrift på fine kager eller kølige drinks. Jeg er vild med konceptet, og glæder mig altid til det nye magasin lander i postkassen. Teamet bag magasinet har også deres eget podcast, Pomcast, og har for nylig også lavet deres eget forlag – Pom Pom Press, som udgiver bøger med strikkeopskrifter. Jeg har bl.a. Take Heart, som har de mest fantastiske opskrifter på strikkede accessories af Fiona Alice. Og ikke nok med det – mit eksemplar er signeret af Fiona selv.

Derudover har jeg lige tegnet abonnement på Carrie Bostick Hoges (maddermade) nye magasin -Making. Det udkommer to gange om året, og i maj kommer første issue som har flora som tema. Jeg er ret så spændt på at få det fine magasin mellem hænderne. Magasinet favner mange kreative genrer som bl.a. strik, hækling, syning, broderi og korssting. Blandt designere i det første issue er Carrie Bostick Hoge selv, sammen med bl.a. Hannah Fettig og Susan B. Anderson. Der er lagt et preview ud af opskrifterne i det første magasin lige her, og denne cardigan strøg lige ind på min strikke-to-do-liste. Tjek lige den smukke forside nedenfor – det tegner virkelig lovende.

Endelig findes der også et japansk magasin, Amirisu, som jeg endnu har til gode at bladre i. Jeg har dog forelsket mig i flere af de fine opskrifter – bl.a. denne her – som jeg bare lave på et tidspunkt. Deres designs er præget af japansk æstetik, og er meget enkle og stilfulde. Og det er da egentlig for dårligt at jeg ikke har et eneste issue på hylden, for jeg elsker jo simple og stilfulde designs.

Af ikke-strik relaterede magasiner holder jeg meget af Kinfolk, som handler om slow living, fritid, venner og familie. Hvert issue som har et bestemt tema, er fyldt med interessante artikler, lækre madopskrifter og smukke billeder – se mere lige her.

Kender du et spændende magsin som du vil dele – krea relateret eller ej? Og kender du magasinet KnitWit så vil jeg også meget gerne høre om det. Det er nemlig endnu et kreamagasin jeg endnu ikke kender særlig godt.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille