Farvekursus med [g]uld på Østergro

Mandag var jeg på farve workshop med [g]uld på Østergro. Rammerne, en byhave på toppen af København, var helt perfekt valgt.

image  image

En hel dag stod på introduktion til plantefarvningens univers, de forskellige planter og processen som er forskellig alt efter hvilken farve der skal i gryden.

image

Vi skulle farve med rejnfan, valnød og indigo. Farveprocessen er forskellig for alle tre, så vi kom omkring de forskellige metoder.

Den smukke, gule farve fra rejnfan blev farvet på friske planter, så der er virkelig tale om en proces fra grøftekant til færdigt garn. Jeg farvede to nuancer, som er dem på det første billede.

image

Valnød blev farvet på tørrede planter, og det var virkelig et potent farvevalg – jeg farvede et fed i 3.bad, og fik en smuk lysebrun. Jeg nåede dog ikke at få et billede af den.

image

Filtrering af valnødeskallerne før garnet skulle i gryden.

image

Valnøddebad

Endelig skulle vi farve med indigo – kongefarven. Jeg farvede to grå alpaca fed, da jeg synes den blå på grå bliver så utrolig fin. Så røg også min lysebrune valnød i gryden, og op kom en fantastisk søgrøn, og til sidst – da badet var tyndet godt ud – kom en hvid alpaca ned i gryden og op kom en lys blå.

Særligt den blå indigo er fortryllende, som magi, når garnet kommer op af gryden og i de første sekunder derefter begynder at skifte farve for øjnene.

image image

Mens farvegryderne boblede, fortalte farvemester Anne om farvecirklen, de forskellige overfarvningers resultater, og selvfølgelig farvernes rejse op igennem historien.

Jeg er SÅ glad for de fine farver der kom med hjem. De er helt specielle, og kun mine.

Derefter tog jeg ind til popup butikken, hvor Louise ventede med bløde fed i alle farver.

Jeg måtte eje nogle fed farvet med kraprod og cochenille, ligesom der kom flere ufarvede fed med hjem. Så er de nemlig klar til hjemmefarvning en dag i efteråret.

Sikke en skøn dag. Jeg kunne sagtens bruge endnu flere dage sammen med [g]uld pigerne og lege med de smukke farver. Har du ikke prøvet at farve med plantefarver, kan det varmt anbefales. For optimal udnyttelse af dagen kan bogen En farverig verden varmt anbefales – eller blot hvis du ønsker at kaste dig ud i Plantefarvning på egen hånd. Bogen guider dig sikkert igennem alle steps, og har de fineste billeder.

image

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

(farvenovice)Pernille

2016 Stashdown: status for juni + lidt om rejsestrik

Juni er fløjet afsted, og jeg har haft mange ting på strikkeprogrammet i den forgangne måned.

Der er flyttet garn til ikke mindre end tre trøjer ind i løbet af juni, og det kan virke som om jeg er slået hel ud af stashdown kurs. Muligvis. Men jeg har stadig som mål at strikke mere end jeg stasher i 2016, og jeg tror på at det lykkedes.

I juni er jeg dog også blevet færdig med to styks egostrik – måde Mellow jakken og Becca trøjen blev færdige, og jeg er SÅ glad for dem begge. Det har været rart at strikke items til min egen garderobe igen, efter at have bevæget mig i reste- og babystrik de først måneder af året.

image

Status er derfor som følger:

Købt 2.262 gram / 8.695 meter – strikket 757 gram / 3.492 meter = 1.505 gram / 5.203 meter i overskud.

Status for året er 2.553 gram / 11.289 meter i overskud.

Det eneste plus er vist at jeg har helt konkrete planer for alt, undtagen en portion Highland Wool fra Isager, og det ved jeg heldigvis bliver nemt at få brugt. Derudover teststrikker jeg pt flere opskrifter, hvoraf en stor del af de ovenstående indkøb kan henføres til. De er alle godt i proces, og garnet kommer derfor ikke til at ligge og samle støv. Min konklusion er derfor denne : der er massiv tilgang på lageret, men til forskel fra tidligere så er der konkrete planer for størstedelen.

Jeg har ikke givet eller solgt noget garn væk i denne måned. Jeg har dog en pose stående klar til genbrugen, men det plejer jeg ikke at veje, så det har ikke tidligere indgået i regnskabet.

Målet for de kommende måneder må altså være at holde fokus på om jeg har garn på lager jeg kan bruge, og samtidig få brugt de rester der dukker op undervejs. Jeg har allerede strikket en hue med rester fra min Becca trøje, men det viste sig at være en sparsommelig affære, for jeg har stadig halvdelen af det overskydende garn tilbage. Måske bliver det endnu et dipdye projekt, da jeg synes det er en rigtig fin måde at bruge resterne på.

Om et par uger bliver det også min tur til at holde lidt sommerferie. Tiden virker uendeligt lang lige nu, men jeg finder strikketøjet frem på turen til og fra arbejde, og så føles det som om tiden flyver og jeg er på ingen tid nået til Nordhavn station.

På samme måde bliver familiebesøg i Jylland og en 3 timers biltur ret hyggelig, når jeg kan strikke imens. For slet ikke at nævne de mange timer på de tyske motorveje da vi sidste sommer kørte til Venedig, eller forrige års flyvetur fra København til Los Angeles, og hjem igen fra Miami. Jeg har aldrig fået taget mine strikkepinde i lufthavnen, selvom det var tæt på ved vores sidste smuttur til London. Første stop var dog Loop i Camden Passage, og der skulle nok være en chance for at finde et par nye strikkepinde.

Rejsetid er perfekt strikketid.

Tilbage til sommerferien, der venter om et par uger. Vi tager til det sydlige Spanien, og jeg er så småt begyndt at overveje hvad for noget strikketøj jeg skal medbringe. Det skal nok ikke være for stort et projekt, og jeg kæmper lidt med de større pinde for tiden. Så et lille projekt på små pinde. Der komme nok strømpestrik og måske babystrik med i tasken. Måske endda lidt julestrik, for Astrid har fået den geniale idé at holde juletema i juli, og så kan vi vist allesammen nå at få hjemmelavet julepynt eller måske julegaver klar til december.

Hvad medbringer du som rejsestrik på sommerferien?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Strikkepinde

Det måske vigtigste værktøj når vi strikker er strikkepindene.

Der findes så mange forskellige – i træ, metal, carbon, bambus og plastic. Jumperpinde eller rundpinde. Fast wire eller udskiftelig. Lange eller korte.

Jeg startede med at købe jumperpinde. For det er jo rigtige strikkepinde ik’?

Jeg blev dog hurtigt opmærksom på, at alt kan smides på en rundpind og siden da har jeg stort set ikke rørt jumperpinde. Jeg synes de lange lige pinde er upraktiske, når de stikker bagud. De filtres ind i garnet eller rammer uskyldige mennesker der sidder ved siden af mig når jeg ivrigt strikker derudaf. Og i den anledning undskyld til de, der igennem tiderne har været offer for mine fægtende strikkepinde.

Min første rundpind var en af de der metalpinde med skør wire og en virkelig dårlig overgang fra pind til wire. Jeg har et par stykker af den, men de er ikke specielt gode – synes jeg. Jeg anskaffede derfor ret hurtigt et sæt rundpinde med udskiftelig wire fra Knitpro. Symphonie mener jeg. Så begyndte det ellers at køre for mig.

Siden da har flere slags pinde fundet vej til min samling. Og jeg har erfaret, at hvilke pinde vi foretrækker, afhænger fuldstændig af den enkelte strikker, strikkefasthed osv. Alene det evige spørgsmål om strømpepinde eller magic loop siger en del om vores forskellighed og præferencer.

I stedet for at komme med en analyse af de forskellige pinde, har jeg fundet et alletiders blogpost om det lige her. Jeg synes hun kommer rigtig fint rundt om udvalgte strikkepinde.

I slipper dog ikke for mine egne kommentarer. For jeg har jo gjort mig erfaringer i løbet af årene, og de kommer i en mere eller mindre vilkårlig rækkefølge lige her.

Jeg har bl.a. erfaret, at wiren på Addis rundpinde er markant bedre end Knitpros. Den har absolut ingen form eller ‘hukommelse’, og den tynd og fleksibel at arbejde med. En sand fornøjelse. Jeg vil meget hellere have en fast wire, der er rigtig god, og har derfor suppleret min samling med Addi pinde i mine mest brugte pindestørrelser. Dertil kommer at Addi rundpinde kun koster det halve af Knitpro pindespidserne. Jeg ville dog aldrig begrænse mig til rundepinde med fast wire, da det jo kan blive til en del pinde. Jeg kan dog ikke se behovet for at have wire af forskellig længde, da wiren fra Addi er så fleksibel, at jeg blot ‘trækker’ det overskydende kabel ud (fx ved omgangens begyndelse) og så glider det rigtig fint.

Særligt Addis Lace pinde er fantastiske. Pindene er i messing og hule indeni, så de er lette at arbejde med og hurtigt blive varme i hænderne. Det guldfarvede belægning har en lille smule grib i sig, så garnet ikke skøjter frem og tilbage på pinden. Hvis man er en løs strikker (som mig) kan metalpinde godt blive for glatte, og strikketøjet blive alt for løst og ujævnt. Endelig er pindestørrelsen trykt på wiren, og indtil videre ser det ikke ud til, at det forsvinder ved brug. Det er uden tvivl min foretrukne pind lige for tiden.

Mange har oplevet at Knitpros wire går op i gevindet. Man kan starte med at spænde wiren fast med den lille nøgle, men jeg har selv oplevet at den går op selvom jeg har spændt godt fast med nøglen. Jeg tror det afhænger af den måde man strikker på. Og for mit eget vedkommende er det særligt på de større pindestørrelser, hvor der er en større bevægelse når man strikker. Jeg strikker ikke særlig ofte snoninger, men når jeg gør er det næsten sikkert at min Knitpro wire begynder at skrue sig selv af. Jeg købte derfor en KnitPro Symphonie pind med fast wire, men overgangen fra pind til wire er ret elendig, og det kan derfor ikke anbefales. Oplever du som jeg at wiren skruer sig af undervejs, så overvej at prøve en rundpind med fast wire (men ikke Knitpro Symphonie). Det er så meget sjovere.

Når det kommer til spidser, så må de gerne være spidse nok til at fange maskerne, men måske ikke så spidse at det gør ondt hvis man lige skal skubbe pinden på spidsen. Jeg kan allerede nu sige, at det ville ende galt med Hiya Hiya Sharps hjemme hos mig. Nogen ville på et tidspunkt komme til skade, og det ville sandsynligvis være mig. Jeg har til gengæld oplevet at min Addi rundpind 5mm er en anelse for blunt (jeg beklager min til tider manglende evne til at finde et passende ord på dansk – jeg håber du forstår hvad jeg mener). Min forkærlighed for Addi gælder altså primært de små pinde.

Så er der størrelsen på pindene. Nogle er bedre til at ramme de præcise mål end andre, og her mener jeg i millimeter. Har I prøvet at bruge pindemåleren, og tænke ‘det var da sjovt, min ene pind 3 synes at være bare en lille bitte smule mindre end min anden pind 3 ? Det har jeg. Og jeg har hørt på et podcast hørt, at det faktisk er tilfældet. Nogle producenter er mere sløsede med målene end andre. Det amerikanske mærke Signature Needles lover, at deres pinde altid er præcis den størrelse der står på. Og det er da rart, at man stole på at pinden faktisk er den rigtige størrelse. Pindene ser ret lækre ud, men er også til den dyre side.

Endelig synes jeg ikke at længden på pinden (eller skaftet om man vil) er dækket i analysen. I kender det jo godt. Man har strikket en trøje nedefra. Man har strikket ærmer og skal nu sætte hele molevitten sammen på én rundpind. Når man kommer ud på ærmerne, så er det svært at komme rundt. Hvad gør du?

Jeg kender til to muligheder;

  • de kortere pinde kommer nemmere ‘rundt i svinget’ og er derfor rigtig gode til netop den ovenstående situation.
  • brug en rigtig lang wire og træk den højre pind og wire ud, så du frit kan arbejde dig ned mod det andet ærme og gentag så. Efter nogle omgange (og indtagninger) glæder det lettere og du kan strikke rundt som normalt

Hvilke pinde er dine favoritter? Er der noget jeg ikke har taget højde for? Skriv det endelig – jeg vil så gerne høre om det.

Det var alt for nu. Jeg gør mig også nogle tanker om opbevaring af strikkepinde og andet habengut. Det kommer (måske) i den nærmeste fremtid.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille