2 typer af picot kanter og en (virkelig!) nem måde at slå masker op på

I sidste uge skrev jeg om kanter på en sweater lige her. Jeg lovede jer i den anledning lidt flere tanker om picot kanter. Jeg synes de fortjente deres eget indlæg.

Picot kanter kan både laves ved opslag og aflukning, og har små dekorative buer, som jeg synes er ret feminine. Jeg har lige nu gang i et mindre projekt med picot kanter – nemlig de fine Kaali mitts. Min søster fik Hollows sjalet i julegave (husker du min lille historie om hvordan hun lærte at strikke?), og det blev lukket af med en fin picot kant uden ombuk. Som du måske kan se, ser de ret forskellige ud.

Fine ombukkede picot buer på Kaali mitts
Hollows sjal aflukket med picot kant

 

 

 

 

Opskriften på de små Kaali mitts med den ombukkede picot kant ligger op til, at der laves en almindelig opslagskant, som bukkes op og strikkes sammen med en senere pind.

EN VIRKELIG NEM MÅDE AT SLÅ MASKER OP PÅ

Jeg tænkte at jeg ville dykke ned i min teknik værktøjskasse og se om ikke der var en bedre måde at lave det på. Jeg synes nemlig det er lidt besværligt at strikke opslagskanten med på den lille omkreds vanten har. Dertil er det meget mørkt garn, som ikke gør det nemmere.
Jeg prøvede derfor med en midlertidig opslagskant i stedet – på engelsk kendt som provisional cast on. Jeg brugte denne tutorial, som virkelig er overraskende nem. Jeg valgte restegarn i gul, som var en tydelig kontrast til den blåsorte jeg strikker med.

Jeg strikkede derudaf, lavede picot ‘takkerne’, strikkede videre og da jeg nåede til at samle opslagskanten op, satte jeg maskerne fra restegarnet over på en pind og strikkede de to rækker af masker sammen. Jeg synes selv det blev en ret pæn løsning, og måske endda lige et tak pænere end hvis opslagskanten var samlet op og strikket med. Det er nok en smagssag, eller måske et spørgsmål om evner. Metoden her virkede dog virkelig fint på den lille omkreds.

MIDLERTIDIGT OPSLAG

Og nu er jeg da slet ikke i tvivl om at jeg skal bruge midlertidigt opslag hver gang jeg skal lave en ombukket kant – picot eller ej. Jeg har tidligere set det brugt på huer og trøjer, når der skal laves en tyk ombukket kant – evt i rib. Her har jeg tidligere syet kanten fast til sidst, men kan det strikkes, så skal det strikkes. Dertil kommer at maskerne ikke skal slås op eller lukkes (løst) af for at ramme samme omkreds.
Og dermed er der to nye teknikker til værktøjskassen – forskellige picot kanter og midlertidig opslagskant. Begge giver en pæn finish, og jeg burde have prøvet dem af for længe siden, for de er virkelig nemme og fungerede fejlfrit i første forsøg.

PICOT INSPIRATION

Har du lyst til at prøve kræfter med de fine picot kanter, så har jeg fundet lidt inspiration nedenfor:

Dip Dye Cashmere Sjal fra Camilla Vad har en fin picot kan mellem blonden og det glatstrikkede stykke. Find opskriften lige her.
Dagmars Bluse fra PetiteKnit har picot kanter på krave, ærmer og den nederste sømkant. Find opskriften lige her.
Susie Rogers’ Reading Mitts er en gratis (engelsk) opskrift fra Ravelry, som du kan finde lige her.
Blóm fra Mandarines har fine picot takker på den aflukkede kant – find opskriften lige her.

Hvor bruger du de fine picot kanter? Og har du erfaringer med midlertidigt opslag?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Min søster kan strikke

Min søster fik det fine Hollows sjal i julegave. Derudover lovede jeg, at jeg ville lære hende at strikke.

Jeg havde min tvivl – var det nu bare for at være sød at hun sagde det? Ville hun virkelig gerne lære det? Jeg mener, er livet som udødelig teenager med veninder, studieliv, drenge, fitness, cafébesøg, shoppingture og hvad der ellers hører til i den alder, ikke nok? Og ville det interessere hende i mere end 10 minutter? Et 19-årigt sind kan jo være flyvsk.

Da hun for nylig var på besøg, satte vi os ned med børnepinde og hvidt bomuldsgarn. Jeg tænkte at det ville være redskaber der gjorde det nemt at lære. Jeg viste hende hvordan jeg slår masker op, og hun fik lov at prøve. Det gik egentlig ret godt.

Så strikkede jeg den første pind på hendes netop opslåede masker og viste hende langsomt hvordan det fungerer. Hun fik pindene over og tog over på den næste pind. Hun kunne sagtens huske hvordan man skulle gøre – udfordringen var mere at holde rigtigt på pindene og garnet. Jeg kiggede med og kom med opmuntrende ord. Jeg dirigerede hende igennem de første masker og holdt øjnene på garn og pinde, der pludselig var så drilske i de små hænder. Men den ene pind tog den næste, og hun havde ikke længere brug for overvågning eller mine hjælpende ord.

Hun strikkede sig langsomt igennem den ene pind efter den anden, og pludselig – ‘nu er der jo noget stof, hvor gør jeg af det? og ‘man bliver jo helt bidt af det her, det er jo SÅ sjovt’ og endelig klassikeren – ‘bare liige én pind mere’

Da vidste jeg det. Hun var blevet ramt af det samme som jeg. Hun havde kigget ind i min verden, og hun elskede det.

Den lille lap i hvid bomuld blev færdig, og vi fik lukket af. Det er den fineste lille lap. Jeg kunne ikke have troet, at det var det allerførste stykke strik for en helt nybegynder, hvis jeg ikke havde set det. Maskerne er ujævne, men mest i kanten. Aflukningen er pæn og jævn. Der er ingen tabte masker, men det er nok mest fordi jeg fiskede dem op undervejs. Hun stoppede ikke før hun var færdig.

Med sig hjem fik hun selvfølgelig de små pinde og forskelligt slags garn til at øve sig på. På et par timer havde hun lært vores kære håndværk, og målet er et lille djævlehue og en dag et par strømper. Heldigvis har hun strømper fra mine pinde indtil hun selv en dag kan slå op til sine egne.

Vi har begge fået en gave. Hun har lært at strikke, og jeg har lært hende at strikke. Hyggelige stunder venter forude med garn, pinde, kaffe og snak som kun søstre gør det.

Hun lånte selvfølgelig mit strikkehjørne, og jeg skyndte mig at forevige de allerførste timer i hendes nye eventyr.

En nyuklækket strikker på besøg i mit strikkevindue med Hollows sjalet i brug. Ringen gav jeg hende i 18- års fødselsdagsgave og er fra Julie Sandlau.
Strikkehjørnet havde også besøg af min lille hundenevø Hubert, der ivrigt studerer livet fra 5. sal
Vanilla Latte socks i Sysleriget Socks bliver flittigt brugt.

Det første lille stykke strik

Snapchats fra ugen viser, at hun nu er gået i gang med et nyt strikkestykke i grå alpaca. Al ventetid er nu blevet konverteret til strikketid, som du sikkert så godt selv kender til det. Og som hun så klogt bemærkede ‘så sidder man jo ikke og bare ser en film – så laver man noget imens’. Hænderne får arbejde, mens vi får ro.

Jeg har endnu en kommende strikkenovice der har spurgt om jeg vil lære hende at strikke. Og der er ikke noget jeg hellere vil.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Kanten på din sweater

Har du en foretrukken kant på din sweatre?

Rib? Retriller? Ombukket kant? Måske en rullekant?

Mange af os tager måske bare den kant der er angivet i opskriften. Det er også ofte et rigtigt godt bud. Men overvej det så lige en ekstra gang næste gang du skal strikke en trøje eller cardigan til dig selv. Hvilken kant kan du bedst lide? Og er der et bedre alternativ end den der er angivet i opskriften?

RIB
Mange opskrifter har en ribkant. Det forhindrer trøjen i at rulle op. Men hvilken rib? Hvad passer til den type garn du sidder med, og den trøje du skal lave?

Vivi har 2×2 rib. Har du mon spottet fejlen ?

Jeg tror mange af jer kan give mig ret i, at det er svært at få en 1×1 rib pæn. Uanset hvor rutineret en strikker man er, kommer den ofte til at se lidt løs og ujævn ud i maskerne. Flere løser det med at lave et drejet rib 1×1 i stedet for. Jeg har selv med succes lavet det bytte.

Jeg synes ikke selv, at 1×1 rib er den bedste løsning til tykke garner. Det bliver ligesom lidt for klumpet, men knap så ujævnt som med de tynde garner. Go figure.. Hvad synes du selv?

2×2 rib er til gengæld en rigtig fin rib. Den arter sig pænt, sikrer at kanten ikke ruller og så griber den en lille smule fat.

Og speaking of…Mange opskrifter angiver jo, at ribkanten skal strikkes på en mindre pind, så den bliver smallere. Da den jo har mere stretch i sig, vil den kunne udvide sig og komme over på et hoved og en krop. Og det kan da være rart med sådan en kant der griber lidt fat om håndleddene så trøjen ikke glider op, eller om hofterne så trøjen ikke ryger i vejret når man løfter armene. Men..

Jeg har set flere modeller som har en rib der efter min mening har fået lige lovlig meget indtag omkring hofterne, og dermed får en såkaldt poseform. De får sådan et ‘dej der er ved at flyde ud over kanten’ agtigt look, og det synes jeg er knap så flatterende. Det ville være yderst uheldigt på min krop – og særligt omkring hofterne. Kan du set det for dig?

Jeg er derfor meget varsom med at gå ned i pindestrørrelse når jeg strikker rib på den nederste kant af kroppen. På min netop færdiggstrikkede Vivi bluse strikkede jeg rib og resten af blusen på samme pind, fordi jeg foretrækker at trøjen går lige ned, og i det hele taget sidder nogenlunde til hele vejen.

Jeg har endnu ikke afprøvet det, men planlægger at afprøve 3×2 rib i den nærmest fremtid. Altså 3 ret og 2 vrang. Det skulle være en udvidede model til 2×2 rib, men med mere ret overflade, hvis du forstår. Vrangmaskerne har alene til formål at sikre at trøjen ikke ruller op, men skal ellers gemme sig bag retmaskerne.

Endelig er der en brudt rib – altså en pind ribmønster og derefter en pind glat som gentages. Den forhindrer også at kanten ruller. Eller måske en forskudt rib? Mulighederne er mange når de kommer til rib.

På min Coburn pullover er kanterne i 1×1 rib og bevæger sig derefter over i et mønster af brudt rib. Yderst snedigt design fra Bristol Ivy.

RETRILLER
En række retriller kan også gøre det ud for en kant på en trøje. Det er en model jeg bruger en del, da jeg som ofte strikkede trøjer det er fitted og dermed sidder til. Jeg kan gode lide den tykke kant det giver. Jeg strikker altid frem og tilbage, da jeg synes det bliver tættest og pænest, og syr det så sammen til sidst. Jeg har dog oplevet at det kan være smart at gå en halv pind ned på retrillerne, da de eller kan komme til at stå og flagre lidt. Så bliver rillerne også ekstra tykke og tætte, og det er så hyggeligt.

Jeg synes iær at retrillerne er virkelig pæne når man strikker en trøje i omvendt glat, som fx Normandy af Helga Isager fra The Map Collection, eller Abelone fra Yndlingsstrik 2. Omvendt glat er bare så pænt..

Fine retriller på Normandy trøjens nederste kant og ærmer.

RULLEKANT
En rullekant er ‘bare’ en glatstrikket kant, som til sidst er lukket af. Den ruller. Deraf navnet. Der kan også være masker der er lukket af, eksemplevis i en halsrunding, for derefter at blive samlet op og strikket et stykke i glat, før den lukkes af. Jeg synes især at det er pænt i tyndere garn. I tykt garn bliver det lidt for klumpet. Det giver et meget simpelt og let udtryk, og jeg er virkelig glad for udtrykket som både min Normandy og Robin sweater har – for begge er det dog kun halskanten der har rullekant. Jeg har endnu ikke prøvet det på den nederste kant, og er heller ikke sikker på at det ville være den bedste løsning. Har du erfaringer med rullekanter?

Rullekat på min Normandy sweater. Helt simpelt.

OMBUKKET KANT
Se, det er en fin løsning – om end lidt mere tidskrævende. Kanten er glatstrikket (eller rib), men har en foldekant (ofte en vrandpind) og sys til sidst fast på indersiden af trøjen. Det forhindrer også at kanten ruller, ligesom det har et rigtig pænt udtryk – som tilmed ser ret professionelt ud. Også her bliver kanten lidt tykkere og det kan jeg ret godt lide. Hvis der strikkes i et tykkere garn, kan der eventuelt strikkes med et tyndere garn på ‘indersiden’ for at gøre kanten mindre tyk. Du kan også vælge en anden farve på indersiden. Det passer rigtig godt til trøje i glatstrik, da mønsteret så vil være det samme hele vejen ned til kanten.

Jeg strikket ombukket kant på min kimono (se øverste billede) og synes at den passer rigtig godt til resten af designet. Meget fint valg, Sanne 🙂

På den her trøje til min lille nevø lavede jeg en ombukket kant ved halsåbningen og på ærmerne, for at var lidt tykkere og dermed kunne bruges som yderste lag på en forårsdag.

PERLESTRIK
En anden metode er perlestrik. Det vil ofte give et ensartet stykke strik, som ligeledes forhindrer at kanten ruller. Det er ikke en metode jeg selv bruger så tit, men det er fint. Som nybegynder kunne jeg rigtig godt lide perlestrik fordi det var nemt at få pænt og jævnt. Er du ny inden for strikkeverdenen, er det måske en mulighed for dig.

ICORD
Skal du strikke en fast kant, kan icord være det helt rigtige valg. Den er det modsatte af fleksibel, og derfor god på en jakke eller cardigan. Derudover er den pæn med sin tubeform, og der er ingen ‘efterbehandling’ når den først er strikket. Jeg ville ikke bruge den på trøjer hvor der er brug for en fleksibel kant, som fx en halsåbning, på ærmer eller lignende som gerne må kunne give sig.

Jeg teststrikkede jakken Aura til bogen Yndlingsstrik 2. Den har meget fine icord kanter hele vejen rundt som giver jakken et pænt hold. Selv strikkeprøven var smuk…

PICOT

Jeg synes der er picot kanter på rigtig mange nye designs for tiden. Og det med god grund, for de er rigtig fine. Dem fortæller jeg mere om i mit næste blog post..

Hvad er din foretrukne kant? Eller har du nogle erfaringer ud vil dele? Skriv det endelig i en kommentar. Jeg (og alle de andre) vil så gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin