Da jeg for nogle år tilbage skulle flytte, kom det endnu en gang bag på mig hvor mange ting jeg har, og hvor meget tøj jeg aldrig går med. Det var for meget. Jeg synes det var en smule grotesk. Var det måske min hobby at købe tøj? Muligvis.
Jeg besluttede at slå bremsen i, få sorteret ud i det jeg aldrig brugte ( og det gjorde jeg ellers jævnligt) og sætte fokus på hvad jeg brugte. Det skulle bruges og slides, før jeg købte nyt.
Det gik overraskende let, og jeg havde pludselig både mere tid og flere penge til overs. En del blev af det er nok blevet allokeret til strik og garnindkøb. Men det føles på en måde bedre.
Jeg begyndte at have fokus på hvad jeg købte af tøj. Jeg har et job hvor jeg er nødt til at holde en garderobe der er nogenlunde præsentabel, men bevidsthed kan gøre mange ting.
Ved forrige årsskifte begyndte jeg at skrive jeg ned hver gang købte tøj, og hvor mange penge jeg havde brugt på det. Da tøjskabet var mere end fyldt, var der ikke de store behov for at gå ud og shoppe. Det første halve år købte jeg derfor kun meget sparsomt ind og ofte var det konkrete behov der blev dækket. Jeg blev ret overrasket over hvad en smule bevidsthed kunne gøre. Notesbogen med oversigten over tøjindkøb er lagt væk (for en periode) for jeg har fået ret godt styr på mit tøjindkøb.
Jeg køber tøj når jeg mangler, eller når jeg kan smide et stykke slidt tøj ud. Strømpebukser med hul i, forvaskede trøjer eller sko der er færdige. Resten bruger jeg. Det giver en fornemmelse af ro, at det tøj jeg har, bliver brugt. Det er tøj jeg har brugt i flere år, og så slipper jeg for at bruge den ene lørdag formiddag efter den anden i butikker eller til et lagersalg. Jeg bliver aldrig typen der køber tøj på nettet – jeg prøver ALT før jeg køber det. Det skal sidde helt rigtigt, hvis det skal med mig hjem. Man kan så undre sig over hvordan jeg endte med at have så meget ubrugt tøj i mit skab…
DEN HÅNDLAVEDE GARDEROBE
Sammen med nedgangen af tøjshopping kom også tankerne om at have en hjemmelavet garderobe. Jeg strikker derudaf, for at fylde skabet med fine strikkede trøjer. Og jeg håber også en dag at kunne sy tøj der dækker mine behov når de opstår. Men det skal være ordentligt. Så kan jeg erstatte en endnu større del af min garderobe med tøj jeg selv har lavet. Det ville være endnu et skridt væk fra fastfashion industrien og fejlkøb. Det ville være hamrende sejt.
I denne uge kastede jeg et blik på et uldtørklæde i det smukkeste print fra Malene Birger, som jeg købte for nogle år siden. Tørklædet ser ud som nyt, selvom jeg har gået meget med det. Men jeg går ikke rigtig med det mere. Jeg ender nemlig med at række ud efter et af mine hjemmestrikkede tørklæder. Det føles jo så meget bedre. At tage et tørklæde på, som jeg selv har valgt mønsteret på, valgt garnet til og strikket sammen på med en kop the, mens jeg har nydt processen. Ingen andre har det samme tørklæde i det samme garn og den samme farve (og hvis jeg skulle møde en der har, er det sandsynligvis en anden sej strikker som burde få en high five med på vejen). Stakkels Malene Birger lægger på hylden, slået af det hjemmestrikkede tørklæde.
Jeg har glædet mig SÅ meget til i dag, hvor vi starter #garderobemal. Min strikkeprøve er færdig og klar, min strikkepose står pakket og jeg kan næsten ikke lade være med at slå op til den smukke kimono jeg skal strikke som mit første garderobe item i 2017. Det har jeg lavet en lille video om i morges. Den finder du lige her. Jeg undskylder på forhånd for morgenhår og dårlig billedkvalitet (næste gang bruger jeg det rigtige kamera – I promise!)
Kærligst,
Pernille
