Ferie, teststrik og efterårsforberedelser

Jeg er tilbage efter en uges tid i det spanske, der bød på sol, varme, familie og nærvær. Strik fylder normalt ikke meget når jeg tager på ferie, og jeg forsøger så vidt muligt også at holde mig offline det meste af tiden. Det er bl.a. sådan jeg adskiller ferie fra hverdag. Og så selvfølgelig morgenudsigten til bjerge, store mængder af solcreme og kvalitetstid med mine kære.

Jeg havde dog to sæt strikketøj med, og nåede lidt på hver af dem under flyveturen derned og hjem.

Jeg har som altid gang i flere projekter samtidig, men de er alle teststrik eller opstrik, og nogle begge dele. De fleste af dem skal dog være færdige lige om lidt, og jeg nyder derfor at have gang i pindene igen.

Det største projekt er dog stadig helt hemmeligt, og jeg har derfor ikke vist meget strik den seneste måned. Jeg glæder mig dog til at se det færdige projekt og lave endnu en model til mig selv.

I denne tid med teststrik, og for så vidt også opstrik, har fået mig til at tænke over processen.

Da jeg begyndte at strikke, hørte jeg sjældent om muligheden for teststrik. Nu ser jeg det nærmest dagligt, på både Instagram, Ravelry og i mit strikkenetværk. Teststrik er blevet lagt ud til en større og bredere gruppe, end det tidligere var tilfældet. Og hvor det er spændende at kunne være med i denne proces! Jeg synes det er en enestående mulighed, som bør varetages med omhu og taknemmelighed.

Og hvad betyder det så? Hvilke færdigheder skal teststrikkeren have? Og hvad forventer designeren egentlig af teststrikkeren?

De fleste designere er gode til at give et par bullits der beskriver hvad teststrikkeren skal melde tilbage med. Det gør testarbejdet nemmere at overskue, da opgaven er klart defineret. Alligevel er der nogle faldgruber, som jeg synes man som teststrikker skal være opmærksom på.

Først, synes jeg at man som det mindste kan overholde de krav der er fra designeren. Strikkefastheden skal være i orden. Der skal laves en strikkeprøve. Det er nærmest fundamentet for at teste en opskrift, synes jeg. Er strikkefasthed ikke din stærke side, synes jeg at man bør overveje om man skal teststrikke. Dernæst skal de øvrige krav fra designeren overholdes – det er derfor man har fået opgaven. Hvis man ikke har tid eller overskud til at overholde dette, bør designeren have lov til at vælge en anden som går mere omhyggeligt til værks. Det er trods alt deres opskrift, og for nogle, deres levevej. Jeg kender flere der teststrikker, måske endda nogle man vil betegne som professionals, som sikkert kan sige meget mere om hvad der er god skik for teststrik. Måske vil jeg en dag dykke dybere ned i det hvis jeg får behov for at undersøge det yderligere.

For et års tid siden, kom netop dette emne op over en frokost med et par søde strikkepiger. Hvordan kan det være, at der nogle gange sælges opskrifter som er fyldt med fejl, hvis opskrifterne er testet af op til flere personer? Endda meget dygtige håndarbejdere?

Måske er det netop testerens rutine og mange færdigheder inden for strik eller hækling, der gør at fejlene overses. Testerne fanger måske ikke de fejl som en nybegynder eller lettere øvet ville se, fordi de ved jo hvad der menes? Eller de kender konstruktionen, så de stryger bare derudaf? Jeg skal ikke kunne sige det, men det er super ærgerligt for designeren som uden tvivl har læst sin opskrift igennem forefra og bagfra og regnet og talt for at få en fejlfri opskrift igennem.

Jeg kan ikke sige mig fri for at have overset en fejl i en testet opskrift, og ingen kan vel med sikkerhed sige at de er fejlfri når det kommer til test af en opskrift, men en ting er sikkert. At være teststrikker er et tillidsfuldt erhverv, og handler lang fra om meget andet end at få en gratis opskrift, eller være den første til at se et nyt design fra en dygtig designer. Det kræver, synes jeg, at man tager sig tid til at læse opskriften, tage spørgehatten på og gå lidt kritisk til værks. Uden dog at blive en belastning for designeren. Giver det mening? Ikke bare for dig som er rutineret og har strikket/hæklet i mange år, men også for den grønne strikker som bevæger sig ud på nye eventyr? Man kan jo altid give sine kommentarer med på vejen, og lade det være op til designeren om opskriften skal ændres eller tilrettes med dit input. Jeg er ret sikker på, at gode idéer altid er velkomne, og at designeren vil sætte pris på at teststrikkeren har givet sig tid til at læse og overveje opskriften, i stedet for bare at slå autopilot til og fræse derudaf for at få endnu en trøje af pindene.

Hvad synes I? Er jeg helt galt på den? Har jeg overset noget? Er det bare en gang hellig snak? Skriv meget gerne en kommentar, enten her eller på det sociale medie du forerækker. Jeg vil meget gerne høre om det.

Et sidste lille pip tip. Er du helt vild med at teste opskrifter, er der en gruppe på Ravelry som udelukkende søger teststrikkere. Find den lige her, og læs omhyggeligt gruppereglerne før du giver dig i kast med at teststrikke.

Nu til noget andet og lidt mindre farligt 🙂

Jeg har endnu en uges ferie, som skal bruges her hjemme. Jeg har glædet mig til denne uge. Jeg er i gang med at planlægge efteråret her på bloggen, og der kommer flere blogserier, som jeg glæder mig helt vildt til at fortælle jer mere om. Jeg løfter sløret en smule mere i august, så hold øje med de sociale medier hvor jeg plejer at dele nyheden om et nyt blogindlæg. Eller hvis du vil være helt sikker – skriv din mailadresse i feltet for SUBSCRIBE i menuen til højre, så sender jeg dig en mail når der er et nyt indlæg. Jeg lover ikke at misbruge eller sælge din mailadresse, så du kan trygt overlade dine oplysninger.

Derudover synes jeg det er tid til at starte på efterårsstrik, så jeg planlægger, samler inspiration, udvælger modeller og kigger på farver. Efterår er som skabt for os strikkere, og jeg glæder mig til at se hvad I skal strikke i den forestående sæson.

 

Det var al for nu.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

-o-

 

#1 Strikket garderobe – en alvorlig affære

På denne første dag i den sidste sommermåned er det blevet tid til at tage hul på efterårets første tema. I de kommende måneder fokuserer jeg (endnu) mere på den håndstrikkede garderobe. Og ikke kun en håndstrikket garderobe, men også hvordan jeg vil gøre det til en succes. En grøn oversize sweater vil for altid ligge urørt i min skab, mens en grå cardigan vil være i brug så ofte som jeg kan tillade mig det. Og så er der alt det ind i mellem…

Jeg vil arbejde med den anvendelige strikkede garderobe som er sjov at lave og skøn at bruge.

Du kender det sikkert allerede. Det der stykke tøj i klædeskabet, som passer til alt det andet, er rart at have på og klæder din krop. Man venter nærmest kun på at det igen kommer ud af vaskemaskinen, så man kan have det på igen. Det er dén slags klæder der er guld værd, og som jeg i den kommende tid vil forsøge at finde frem til – blot inden for den strikkede kategori.

Søde Anne, som jeg har mødt til fyraftensstrik, fortalte mig en dag at hun havde opdaget at de korte striktrøjer passede bedst til hendes kropsform. Jeg kunne give hende ret – de klæder hende virkelig. Hvilken fantastisk erfaring at gøre sig, hun ved nu hvilke trøjer hun skal gå efter når hun skal lave endnu en strikket sweater til sig selv. Hvordan opnår man denne slags indsigt om mig selv? Det vil jeg prøve at finde ud af.

Jeg vil i den kommende tid fokusere på de følgende emner:

  • Pasform
  • Materialer
  • Omgivelser og anvendelse
  • Personlig stil
  • Farver i garderoben
  • Tilbehør
  • Match dit strik med den øvrige garderobe

Jeg ser hele tiden smukke, fine modeller som jeg har lyst til at strikke. Enten fordi de er sjove at strikke, pæne at se på, er strikket i en fin farve eller lækkert garn. Men passer den model til mig? De dykker jeg lidt længere ned i, for der er ikke noget værre end spildt strikketid.

Hvilke materialer skal jeg så strikke i, for at det bliver en succes? Hvad kan jeg lide at have på, og hvornår skal det bruges? Jeg kigger på min nuværende strikkegarderobe, hvad har været godt og hvad har været mindre godt.

Farver har jeg tidligere skrevet om her, og jeg har allerede gjort mig visse erfaringer når det kommer til farverne i min garderobe. De erfaringer skal jeg tage med mig når jeg køber garn. For det kan jo være nok så sjovt at købe garn i smukke farver, men klæder de mig også? Og vil jeg bruge dem? Er der sammenhæng til min øvrige garderobe?

Endelig har jeg ingen intentioner om at have en 100% strikket garderobe. Jeg vil til gengæld meget gerne bygge en garderobe, hvor det er nemt at sammensætte strikkede items med købte items. Og det må meget gerne være nemt at matche på kryds og tværs. En strikket sweater der kun passer til et bestemt par bukser vil i min verden ikke være en succes. Sammenhæng er nøgleordet.

Jeg håber at I har lyst til at følge med i, og måske endda være med i mit slow fashion projekt, og blive endnu bedre til at (videre)bygge jeres håndstrikkede garderobe. Jeg ligger løbende udfordringer op, som følger et af ovenstående emner. I kan læse om emnet og den tilhørende udfordring her på bloggen, og derefter følge, eller måske lege med, på Instagram – det bliver både sjovt og lærerigt.

Du er som altid velkommen til at skrive en kommentar hvis du har noget på hjerte.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Farvekursus med [g]uld på Østergro

Mandag var jeg på farve workshop med [g]uld på Østergro. Rammerne, en byhave på toppen af København, var helt perfekt valgt.

image  image

En hel dag stod på introduktion til plantefarvningens univers, de forskellige planter og processen som er forskellig alt efter hvilken farve der skal i gryden.

image

Vi skulle farve med rejnfan, valnød og indigo. Farveprocessen er forskellig for alle tre, så vi kom omkring de forskellige metoder.

Den smukke, gule farve fra rejnfan blev farvet på friske planter, så der er virkelig tale om en proces fra grøftekant til færdigt garn. Jeg farvede to nuancer, som er dem på det første billede.

image

Valnød blev farvet på tørrede planter, og det var virkelig et potent farvevalg – jeg farvede et fed i 3.bad, og fik en smuk lysebrun. Jeg nåede dog ikke at få et billede af den.

image

Filtrering af valnødeskallerne før garnet skulle i gryden.

image

Valnøddebad

Endelig skulle vi farve med indigo – kongefarven. Jeg farvede to grå alpaca fed, da jeg synes den blå på grå bliver så utrolig fin. Så røg også min lysebrune valnød i gryden, og op kom en fantastisk søgrøn, og til sidst – da badet var tyndet godt ud – kom en hvid alpaca ned i gryden og op kom en lys blå.

Særligt den blå indigo er fortryllende, som magi, når garnet kommer op af gryden og i de første sekunder derefter begynder at skifte farve for øjnene.

image image

Mens farvegryderne boblede, fortalte farvemester Anne om farvecirklen, de forskellige overfarvningers resultater, og selvfølgelig farvernes rejse op igennem historien.

Jeg er SÅ glad for de fine farver der kom med hjem. De er helt specielle, og kun mine.

Derefter tog jeg ind til popup butikken, hvor Louise ventede med bløde fed i alle farver.

Jeg måtte eje nogle fed farvet med kraprod og cochenille, ligesom der kom flere ufarvede fed med hjem. Så er de nemlig klar til hjemmefarvning en dag i efteråret.

Sikke en skøn dag. Jeg kunne sagtens bruge endnu flere dage sammen med [g]uld pigerne og lege med de smukke farver. Har du ikke prøvet at farve med plantefarver, kan det varmt anbefales. For optimal udnyttelse af dagen kan bogen En farverig verden varmt anbefales – eller blot hvis du ønsker at kaste dig ud i Plantefarvning på egen hånd. Bogen guider dig sikkert igennem alle steps, og har de fineste billeder.

image

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

(farvenovice)Pernille