Ravelry #3 – Friends

Jeg har mange skønne venner på Ravelry. Og jeg indrømmer gerne, at jeg har en klar bagtanke med at tilføje venner på Ravelry.

I blandt mine Ravelry venner er både nogle jeg kender i virkeligheden, og nogen som bor på den anden side af jordkloden og som jeg aldrig kommer til at møde.

Fælles for mine Ravelry venner er, at de har ufattelig god smag. Og det vil jeg gerne følge med i.

Se nedenfor hvordan du tilføjer venner og hvordan du stalker deres projekter, favoritter, stash osv.

Hvis du vil finde en specifik person, søger du efter navnet under People. Når du finder din ven, trykker du på navnet og kommer til din vens profil. Her er der mulighed for at tilføje personen til dine venner.

Den anden mulighed er, at du falder over fx et projekt som er super flot – du kigger hvad brugeren ellers har lavet under projects – du kigger hvad bruger har i sin queue og sine favoritter og du indser at du har fundet din strikke soulmate. Når det sker for mig, tilføjer jeg brugeren til mine venner. Jeg vil gerne følge med i hvad min nye ven laver af nye projekter, hvilke opskrifter min ven gemmer og hvilket garn min ven kan lide at købe. Og det gøres meget nemt når først du har tilføjet brugeren til din ven.

Du følger nemlig med i dine venners aktiviteter ved at gå ind under friends og vælge den tab der hedder friends activites. Her kan du følge med i dine venners Ravelry liv og dermed få mere af den gode inspiration de allerede har givet dig. Jeg er med på at det virker en smule stalker agtigt, men det skal tages som en kompliment 😀 Nogle af de første jeg begyndte at stalke var Svipser,  RandiKN og lulu4ever. De har alle tre fantastisk god smag og jeg vil ikke gå glip af deres næste projekt. Man kan vel sige at det er lidt som at følge en person på Instagram – der er bare mulighed for at få meget mere information om deres projekter, hvilket og hvor meget garn de har brugt etc.

Skal vi være Ravelry venner, så finder du min profil lige her.

Jeg håber du er blevet lidt klogere på Ravelry. Skriv endelig en mail eller kommentar, hvis du har ønsker til et Ravelry-emne.

Tjek i øvrigt forsiden på Ravelry i denne uge, der handler om avanceret søgning og hvordan man vinder ‘a game of yarn chicken’.

Næste guide handler om stash!

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.