Ravelry – #6 grupper og forums

Kan man slet ikke få nok af Ravelry, er grupperne et hyggeligt sted at hænge ud.

Der er oprettet mange, mange grupper på Ravelry og nedenfor har jeg derfor lavet en slags kategoriseret liste over grupper, og hvad jeg normalt bruger dem til.

  • Strikdesignergrupper – mange strikdesignere har oprettet en gruppe. Her annoncerer de nye designs, knitalongs, leder efter teststrikkere, ligesom der er mulighed for at lægge billeder op af FO’s og stille spørgsmål til de enkelte designs. Hvis man er gået i stå i en opskrift, er der ofte rigtig god hjælp at hente i disse grupper.
  • Garnproducentgrupper – flere garnproducenter har også en gruppe. Her vil der ofte være mulighed for at vise sine FO’s frem, ligesom der bliver annonceret nyheder, og nogle gange en tråd for køb og salg af garn fra producenten. I sær den sidste kan være interessant, hvis man gerne vil købe garn på destash.
  • Podcastgrupper – flere podcastere har deres egen gruppe. Her ligger de shownotes og links op som er omtalt i podcastet, og evt knitalongs eller særlige emner som er omtalt i podcastet. Jeg er bl.a. med i gruppen for Mandarine’s, Stitched in Sweden og The Charm of It, som alle tre er søde og dygtige podcastere.
  • Geografiske grupper – mange områder har en gruppe. Jeg selv er med i Danish Knitter’s og Copenhagen Knitter’s. Her postes diverse nyheder, arrangementer, køb og salg mv i området.
  • Magasingrupper – flere strikmagasiner har deres egen gruppe, hvor man kan poste billeder af FO’s, stille spørgsmål til opskrifter fra magasiner osv. Jeg er med i bl.a. Pom Pom Quarterlys gruppe, da der har en kvartalsvis knitalong, hvor man kan strikke et projekt fra et af deres magasiner og dermed have mulighed for ar vinde en fin præmie.

Af andre grupper som jeg synes er værd at navne er Free Patterns Testers, som er en gruppe der udelukkende bruges til at finde teststrikkere. Så vil du gerne prøve at være testestrikker, så er det gruppen for dig.

Hvis du vil finde interessante grupper, så kig evt hvilke grupper dine venner er medlem af. Det kunne jo være noget for dig.

Der er 6 obligatoriske forummer. Dem bruger jeg ikke rigtig, da jeg synes der er rigtig meget som ikke er interessant for mig.

Du kan se hvilke grupper jeg er med i lige her. Måske er der også en gruppe for dig. Der er rigtig mange grupper der har knitalongs (KAL’s), som kan være super hyggeligt hvis man vil strikke den samme opskrift sammen med andre.

Du finder dine grupper under About me og dine discussion boards under Forums fanen. Nye grupper søges frem under Groups fanen.

Vi ses i grupperne til hyggelig chat. Har du andre gode tips til grupper og forums, så del dem endelig.

Hvis du stadig læser med – tal for din tid.

Kærligst,

Pernille

Leave a Reply