Strikkemål 2017

Velkommen på den anden side af julen. Jeg håber du har haft en skøn jul med din kære og fået masser af dejlig julemad. Og måske også nået lidt strik 🙂

Mit strikkeår 2016 har i høj grad drejet sig om at udvide min strikkede garderobe, og bruge mere garn end jeg har købt. Jeg har også prøvet med nogle få sy projekter, og håber på at kunne udvide min garderobe med flere syede items i det nye år.

Jeg har fået brugt garn som har været på lager i meget lang tid – såkaldt deep stash – og strikket 35 projekter som har brugt garn der er købt før 2016. Til gengæld har jeg ikke været specielt god til at lade være med at købe nyt garn.

Jeg har i år udvidet min strikkede garderobe (inkl accessories) med følgende items:

Business Casual socks er rent faktisk ikke færdige, men året slutter jo først på lørdag kl 23.59, og til den tid er de færdige. Jeg er forbi hælen og har derfor kun fod og tå tilbage. Det er intet problem.

Der har været ret mange dipdye projekter, men jeg er slet ikke færdig. I det nye år skal jeg have mig en dipdye sweater, endnu en hue og måske en lang cardigan. Og så ser jeg hvad Camilla ellers finder på. Vil du også strikke dipdye, så finder du et link til de originale dipdye opskrifter af Camilla Vad i højremenuen ved at trykke på billedet med dipdye jakken. Indlægget er i øvrigt ikke sponsoreret, hvis den tanke skulle strejfe dig.

Jeg fortsætter med begge mål i det nye år, men tilføjer også et par mere, så listen for 2017 ser således ud:

  • Udvide min håndlavede garderobe med strikkede og syede items – Garderobe Makealong 2017 is on!
  • Strikke i garn fra lager – herunder bruge deep stash
  • Tømme bomuldslageret. Det skal strikkes til karklude, for dem bruger vi rigtig meget.
  • Strikke 10 par strømper (som skrevet om lige her). Det er ret ambitiøst, når jeg i år har strikket 4 par, men jeg bruger dem virkelig meget og så giver det mening.
  • Udvide min teknik værktøjskasse (som jeg skrev om lige her)

Og til sidst – hvad er dine strikkemål for 2017?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

 

Follow my blog with Bloglovin

1 thought on “Strikkemål 2017”

  1. Jeg har planer om en A cardigan i andeægsfarvet Blackhill wool og Blackhill cottonwool . Jeg har lavet strikkeprøven juledag. Desuden har jeg en Høstjakke liggende, som kun mangler et ærme. Den havde jeg planer om at færdiggøre i år. Måske din inspiration kan give mig sparket. Jeg har andre halvfærdige projekter til mig selv liggende, så jeg har indført indkøb af garn-stop helt frem til Sct Hans. Så må vi se hvordan det går. Ideen med at få strikke klude af bomuldsgarnet var god. Det er et fint lille strikketøj at have med i tasken. Godt Nytår. Jeg håber vi kan holde kontakten.

Leave a Reply