Fordi hvem gider tage det stille og roligt?
Min elskede fuglebluse fra Stella Nova er ved at være ret kedelig at se på. Den har været vasket mange, mange gange og det har sat sine spor. Derudover er der kommet et lille hul på ærmet. Med andre ord – den er godt brugt og slidt. Med tre et halvt år på bagen er det vel også okay.
Nu vil jeg så gerne have en ny. Og jeg vil gerne prøve at lave den selv. Så jeg springer lige direkte til det med at sy i stretch. Så kan jeg jo altid gå tilbage og lære at sy en anden dag.
Jeg havde luret at Tilly Walnes havde at online workshop, hvor man lærer at sy en trøje i stretch jersey. Hun har jo før reddet min dag, så jeg købte workshop OG det fine Agnes mønster. Mønsteret er inklusiv i workshoppen i pdf format. Jeg vurderede dog at jeg med mine begynder skills holder mig til printede mønstre. Chancen for at det blev skævt vurderede jeg simpelthen for høj. Jeg betalte ekstra for at få mønsterpakken tilsendt (10£) – til gengæld var det inklusiv fragt. Og sikke et fint mønster. Jeg er vild med indpakningen, og den fine bog der indeholder alt hvad man skal vide for at lave den søde top.
Workshoppen er opdelt i 17 lektioner, som jeg til hver en tid kan tilgå online, og der er ingen limits. Jeg kan se afsnittene så mange gange jeg har behov for. Der er en materialeliste og diskussionsforum til hver lektion. Så kan man lige lære lidt af andres kloge spørgsmål, og dermed minimere chancen for fiasko yderligere.
Jeg fandt stof på tilbud hos metermeter.dk. Line fra alleelskeragnes.dk havde tippet mig om at de har fint stof (tak Line) og jeg sprang så direkte til at købe stof online, selv om jeg ikke mente at jeg var klar til at handle stof i webshops. Man har tydeligvis et standpunkt til man har et nyt. Stof på tilbud er super belejligt, når man er en helt grøn syerske, der kaster sig ud i at sy i jersey. Jeg valgte to forskellige slags, så jeg (måske) kunne lave to trøjer. Jeg fandt også den analoge syudgave af Ravelry, nemlig The Maker’s Workbook, og den kom også i kurven. Jeg kan nemlig ret godt lide det håndskrevne, og skriver stadig derudaf i min bullet journal fra Leuchturm 1917.
Anyway, jeg var ret klar til min stretchy oplevelse.
Jeg er ikke nær så utålmodig med at få startet på et syprojekt, som jeg er med strikkeprojekter. Det skyldes sandsynligvis, at jeg stadig er ret grøn og ikke ved præcis hvor jeg skal starte. Jeg fik derfor vasket mit stof og tørret og presset det, før jeg skulle starte. Som med tørklædet og pyjamasbukserne er der en meget detaljeret gennemgang af mønsteret og trin-for-trin vejledning – denne gang suppleret med online workshop og videoer – så jeg tog det stille og roligt, og pludselig var jeg nærmest færdig.
Jeg måtte lave kanten på halsudskæringen et par gange, men ud over det gik det glat. Jeg lavede ingen modifikationer til mønsteret (for der er jeg trods alt ikke endnu), men jeg gjorde mig et par erfaringer:
- Stretch er ikke så svært som jeg frygtede.
- Jeg mangler en masse nice sy udstyr, som fx en rotary cutter (en pizza agtig skærer på hjul – men til stof!), tracing wheel og -paper til at overføre mønster til stoffet, og måske en dag en overlocker til at lave de de pæææne kanter. Godt det snart er jul 😀
- Mønsteret har en fantastisk god pasform, men jeg skal, som med strik, gøre skulderstykket lidt bredere, så trøjen ikke glider ned over mine skuldre, eller blotter mit undertøj. Måske synes jeg også den er lige lovlig nedringet til min krop og smag – det har jeg ikke helt besluttet endnu. Derudover er mønsteret dedikeret til de kvindelige former og særligt de med timeglasfigur, men mine hofter viste sig at være for smalle (?!), så trøjen blev lidt for bred nederst. Jeg må justere næste gang. Endelig var der (med vilje) rigeligt med længde, og jeg kunne nemt at have klippet stoffet nogle centimeter kortere. Til gengæld er jeg ret forbavset over at der er plads til min barm i trøjen. Jeg troede at der ikke ville være plads nok, men det er der. Det må stretch stoffet der kommer mig til gode.
En skøn succesoplevelse, som har givet mig lyst til at sy endnu mere tøj til mig selv. Jeg har stof til endnu en Agnes Top (det grå på billedet ovenover), og tror jeg prøver at lave en mere med de justeringer jeg har fundet frem til (wish me luck!). Og så er det vist tid til at vende tilbage til Kærlighed ved første sting og næste projekt i bogen, som er en simpel nederdel med A-facon – the Delphine Skirt.
Og her lige et par billeder af den færdige top.
Hvis du stadig læser med – tak for din tid.
Kærligst,
Pernille