Vinderen af Yndlingsstrik 2&3 + et par trøjer med overraskende meget effekt

Jeg synes ofte , at de enkle trøjer er de smukkeste. Det er også dem jeg ville købe, hvis jeg skulle vælge noget fra en butik.

Jeg har fundet et par eksempler på nogle trøjer, som ved hjælp af ret og vrang, formår at skabe et enkelt, men meget effektfuldt og meget smukt udtryk.

11017625_434353063395184_825546839_n
Billede fra raumaull.no

Denne fine model fra norske Rauma Garn har et stort v i omvendt glat, mens resten af trøjen er strikket i glat. Meget simpelt, men meget effektfuldt. Den er alsidig og giver farven på garnet plads til at shine. Den er helt sikkert på min drømmestrikkeliste. Modellen kan findes i hæftet 230R.

elin-tofarvet-web_
Billede fra amimono.dk

Fra Helga Isagers seneste bog ‘Room 606’ kommer denne meget simple trøje i to farver. Den kan også laves i ensfarvet, hvor ‘vinklen’ strikkes omvendt glat, hvorved effekten bliver mere nedtonet. Jeg synes begge modeller er helt fantastiske, meget alsidige i brug og igen med masser af plads til at vise det skønne garn frem.

-o-

Og nu til det. Jeg har været død travl i denne uge (mest med det der arbejde, desværre), men nu skal jeg ikke trække den længere. Tusind tak til alle der lagde en kommentar på seneste blog post og dermed var med i konkurrencen om at vinde signerede eksemplarer af Yndlingsstrik 2 & 3. Jeg har læst dem alle, og det har varmet mit hjerte at høre jeres tanker.

Den heldige vinder er Gitte Juel. Du må meget gerne send mig en mail på hello a frkgarn.dk med din adresse, så er bøgerne på vej hjem til dig.

Det har været sjovt at lege med jer, og jeg håber snart at kunne lave en ny konkurrence for jer søde læsere. Jeg kan allerede nu afsløre,  at vinderen bliver at finde mellem mine søde subscribers – jer som altid læser med, skriver kommentarer og kommer med feedback. Tak for jer!

Nu skal jeg helt ned i gear, holde weekend, strikke, drikke the og læse bøger. Rigtig dejlig weekend til dig 🙂

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

2 thoughts on “Vinderen af Yndlingsstrik 2&3 + et par trøjer med overraskende meget effekt”

  1. Jeg er helt vild med Isagers model, meget smuk. Og jeg er helt enig – de enkle modeller er også for mig oftest de mest anvendelige – om end ikke de allermest spændende at strikke 😉

  2. Den er godt nok fin den fra raumaull, den kunne jeg godt finde på at strikke 🙂 (Du skal ved lejlighed lige rette henvisningen – hjemmesiden du henviser til findes ikke 😉

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.