April 2021 i strik

Lettere forsinket kommer her mit april indlæg. Årsagen er naturligvis, at søde lillesøster meldte sin ankomst den 2. maj, og at vi siden har været i familiebarselsboble med både farmand og Laura hjemme. Barselshvedebrødsdagene. Nu starter en mere almindelig (og stille og rolig, må jeg tilføje) barselshverdag, bare mig og min lille baby. Nøj, hun er sød. Det kan jeg godt sige jer. Helt objektivt, selvfølgelig. Mor-barn symbiosen er komplet og jeg nyder dagene med hende, og gemmer minder i hjertet og kamerarullen. 

Det er tid til min april i strik. En måned med barsel uden baby, og uden strikkemojo. Selvom jeg havde en hel del mere tid, var lysten desværre væk for en stund. Lidt er det dog blevet til.

Stribebloomers [FO]
Det første projekt blev et par små bloomers strikket i rester fra min Dip Dye Vest. Ja, faktisk manglede jeg kun at samle masker op og strikke den sidste benkant. Ikke en favorit hos mig. Jeg er blevet bedre til at få den slags ud af verden, inden projektet glider helt ud af min bevidsthed. Og nå ja, så har jeg jo også et lille garnlagerregnskab jeg gør op hver måned, og her var der nogle nemme point at hente.

Jeg har taget udgangspunkt i opskriften på Flæsebloomers fra A Nordic Knitting Tale (tidligere Olines Mor), udeladt flæserne og i stedet lavet striber på 3 rækker pr farve. De er strikket i den nu udgåede engleuld fra Tusindfryd – et dejligt, blødt uldgarn som egner sig særdeles godt til babystrik. Jeg strikkede den mindste størrelse og havde stadig lidt garn tilbage i hver farve, og jeg er igen bliver overrasket over hvor meget man kan få ud af 3 nøgler forholdsvis tyndt garn. Resterne bliver brugt i restetæppet.



A tote or your lemons [FO]

Et andet igangværende projekt fra marts er blevet færdigt. Jeg manglede kun at strikke hanke, så skulle jeg videre til broderidelen. En sjov proces, men bestemt ikke en hvor jeg kan slå hovedet fra som med strik. Broderi kræver i det hele taget fuld koncentration fra min side, og er på den måde også endnu mere meditativt. Jeg fik hurtigt strikkedelen overstået. Broderiet derimod… det udestår på ubestemt tid. Måske sker det aldrig. 

Stockholm Slipover Mini [FO]
Jeg har længe haft et fed håndfarvet garn i mit lager, som jeg ikke har vidst hvad jeg skulle bruge på. Ét enkelt fed i en uld/alpaca/nylon blanding. 100 gram og 400 meter. Jeg vil helst bruge det hele (eller ihvertfald tæt på) i ét projekt, men det er ikke nemt. Balancen mellem at undgå at løbe tør og at stå med en større rest kender vi vist alle sammen.

Jeg tænkte at det ville være oplagt med en vest til Laura, altså i størrelse 4 år. Jeg har kigget mange opskrifter igennem, men kunne ikke finde nogen hvor jeg kunne strikke den kun med denne ene tråd. Alle har en følgetråd og dermed en lavere strikkefasthed. Og jeg har ikke nogen oplagt følgetråd i mit lager. Troede jeg. For jeg havde tænkt i silk mohair og alpaca 1 og helst i hvid. Men så faldt jeg over et nøgle ren cashmere, som jeg fik af min bedre halvdel, da vi tilbage i 2017 besøgte Knitwork med en bitte lill Laura i barnevognen og han synes hun skulle have en smørblød vest i cashmere. Strikket på pind 2,5. Det kom sjovt nok aldrig til at ske. Det er det tyndeste lacegarn. Jeg har 50 gram og tænkte at den skulle have lov at gøre forsøget som følgetråd i min vest. Så får faderen jo på en måde også sit ønske om en vest opfyldt.

Det var mit første møde med Petiteknits Stockholm serie hvor der slås masker op på rygstykket, som senere samles op og strikkes videre om til forstykket. I størrelse 4 år og med pind 4,5 gik det mere end tjept med at få strikket rygstykke, forstykke og få dem samlet under ærmegabet. Igen havde jeg dog min tvivl med størrelsen. For jeg vil gerne strikke størrelse 4 år. Størrelserne hedder 3-4 år og 4-5 år. Den ene synes jeg er for lille, den anden for stor. Jeg slog masker op til størrelse 3-4 år, og strikkede igen størrelse 4-5 år i længden. Jeg har altså plukket lidt i begge størrelser og vurderet undervejs. I virkeligheden lidt noget rod, men jeg vil gerne at hun kan bruge den nu og i længst mulig tid. Strukturen blev naturligvis noget anderledes med én tråd uld/alpaca og én tråd cashmere, men det er smørblødt og dejligt med et projekt der ikke indeholder silk mohair. Det er absolut et anbefalelsesværdigt garnalternativ. Den tynde cashmere kunne fx være cashmere lace fra Gepard  Garn. 

Det håndfarvede garn jeg har brugt er fra Cleo Garn i kvaliteten Vims og farven Morgendug.

Derefter gik jeg i stå… og jeg ved godt hvorfor.
Jeg er kørt lidt død i mit garnlager. Jeg har haft de samme rester og garnnøgler fremme tusind gange, tænkt over hvad jeg kan strikke af dem, og jeg er kørt fast. Jeg har lavet strikkeprøver, men ikke fundet lige netop det rette projekt. Jeg har slået op til 3 projekter, men har pillet det op efter få centimeter, fordi det alligevel ikke var det rigtige garn og udtryk jeg fik frem. Tænk at have så meget garn og så alligevel ikke kan få noget på pindene. I stedet har jeg brugt tiden på noget andet.. 

Fikse-fredag
På Instagram følger jeg @groen_hverdag, som holder fikse-fredag. Konceptet er simpelt; om fredagen fikser hun tøj og andet der er gået i stykker eller skal repareres. Det er en god måde at holde bunken af reparationer nede. Og i den anledning må jeg gå til bekendelse. For når jeg strikker noget færdigt, så er det ofte kun strikdelen der er færdigt. Der kan gå halve og hele år før jeg får sat knapper i, får syet elastikken i et par bloomers osv. Og så er der de reelle reparationer. Et hul i en trøje, en ribkant der går op og jeg kunne blive ved. Fiksebunken er kæmpe hos mig. Men nu skal det være nok. 

Jeg har derfor:

  1. Trævlet en ribkant på et par bloomers op. Laura har brugt dem et par gange som baby, men havde på en måde fået fat i garnenden og hevet til, så den ene benkant var trævlet op og skulle derfor strikkes igen. Fordi det er babystørrelse, har jeg ikke fået det gjort (I ved jeg hader at samle masker op). Nu tænker jeg dog at lillesøster skal have dem, og det var derfor på tide at få strikket den benkant igen. Elastikken skulle også syes på maskine og hullet lukkes til. Det fik jeg klaret, og de er nu klar til brug.
  2. Syet knapper og lavet knaphuller på min Copenhagen Cardigan. Ja, den jeg strikkede for næsten et år siden. Jøsses, det er dumt at skubbe dem slags. Jeg kunne sagtens bruge den uden, men ville jo gerne have knapper i, de var købt og sat på cardiganen med maskemarkører. Det er tidskrævende, men jeg er lidt over halvvejs. Kors, det er kedeligt!
  3. Fundet symaskinen frem og syet elastikken sammen på en bunke bloomers, bukser og knæstrømper. Så kunne jeg sy hullet til elastikken sammen og bum – så var der en stak færdig strik klar til lillesøster. Frisk fra fra fiksebunken til garderoben.
  4. Syet pompom’erne på mit Horisontsjal. Jeg er klar til at pakke vinterjakken væk og hoppe i forårsoutfittet. Motivationen har været afslutningen på graviditeten (vinterjakken, som er en graviditets-bærejakke er den eneste jeg har kunne passe i måneder) og temperaturen der lige så stille begynder at stige.

Manner, det føles godt at få den slags ting ordnet. Fiksebunken indeholder nu en stak strømper med hul, og to babyrompere der skal have knapper i hhv stropper og mellem benene. Hvis ikke før, tænker jeg at motivationen til at få de to rompere færdige kommer, når det skal bruges. 

Billies Vest [FO]
Jeg har en ordentlig bunke alpaca fra [g]uld som jeg meget gerne vil have brugt. Det er noget af det babyvenlige garn jeg endnu har i mit lager, og med en baby i huset klør det i fingrene for at strikke noget til hende. Jeg har endnu ikke strikket noget fra Susie Haumanns bog ‘Det fineste’ som er babystrik i str 0-18 måneder. Jeg tænkte derfor at de to måtte kunne matches. Jeg har været forelsket i Billies Vest siden jeg så den første gang. Det er nok særligt farvekombinationen med den sarte lyserøde og ribkanterne i en mørkere lyserød der fangede mig. Jeg har dog ikke garn i den farvekombination, så jeg gik med en ensfarvet version i alpaca farvet med cochenille og valnød. Opskriften er nem at følge og vesten var hurtit strikket da jeg først kom i gang. Jeg ved fra en tidligere Susie Haumann vest jeg har strikket til min nevø, at pasformen med det runde bærestykke er super god. Vesten er til lillesøster og passer hende forhåbentlig hen over efteråret og vinteren. 

Vesten mangler lige at blive skyllet op, for at maskerne ligger sig pænt. Og så mangler der knapper.. den ryger lige ind i fikse-bunken.

-o-

Det var hvad jeg havde med denne gang. Jeg kan heldigvis afsløre at min strikkemojo er vendt tilbage, og pindene nu klikker derudaf med blødt babystrik til efteråret. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og en dejlig maj til dig.

Kærligst,

Pernille

Marts 2021 i strik

Links markeret med * er affiliate links. Hvis du bruger linket ved et køb, vil en lille del af forhandlerens overskud gå til driften af siden her, og giveaways til jer, der læser med.

I denne første forårsmåned har jeg strikket med mange farver og ligner efterhånden et omvandrende påskeæg. Dog ikke pga farverig påklædning, mere den runde form 🙂

Her kommer månedens projekter og tanker.

Friday Sweater Mini [FO]
Endnu en sweater til Laura er kommet af pindene. Jeg har været ret vild med Friday Sweateren siden jeg så den første gang, fordi den ser superanvendelig ud, og giver mulighed for at bruge rester i striberne. Selv hvis den ‘kun’ er tofarvet, kan man bruge resterne til de smalle striber. Jeg udnyttede dog chancen fuldt ud, og har brugt 6 forskellige farver til mine striber. Både for at udnytte rester, men også for at gøre den sjov at se på – og dermed have på.

Størrelserne hedder 3-4 år og 4-5 år. Jeg ville helst strikke en størrelse 4 år, for at Laura kan passe den både nu og gerne et stykke ind i efteråret. Hun er lidt lille og smal af sin alder, men er alligevel skudt i vejret den sidste måneds tid og bruger størrelse 4 år i tøj. Jeg valgte at gå med maskeantallet på størrelse 3-4 år fordi der er en del bevægelsesrum, og at strikke længderne efter den næste størrelse. 

Jeg må indrømme, at jeg var noget nervøs da jeg havde strikket lidt på den. Den så MEGET lille ud. Opskriften angiver dog at perleribben vokser en hel del i vask og det satte jeg min lid til. Da jeg havde sat af til ærmer, trak jeg den alligevel lige over hovedet på barnet. Den kom heldigvis over og sad umiddelbart fint, om end lidt tæt. Sådan en størrelse 4 år tager alligevel noget tid på pind 3 og jeg har brugt mange timer med den mellem hænderne. Heldigvis er det fint tv-strik. Jeg har strikket den med Knitwedos Falkland merino * som base og striber af en håndfuld blandede rester, både Arwetta *, håndfarvet strømpegarn og en enkelt Isager Highland Wool *. Falkland merinoen er så blød at strikke med, og om muligt endnu blødere efter vask. Jeg kan ikke udtrykke nok, hvor begejstret jeg er for det garn.

Alt i alt blev trøjen en succes, synes jeg. Selvom den er tidskrævende, kunne jeg godt forestille mig at strikke den igen. Den er blød i strukturen, sidder rigtig godt og er den perfekte tykkelse til børn – ikke for tyk, men stadig varm. Der er stadig godt med længde på krop og ærmer, så jeg tror på at den vil være en favorit i brug helt ind i efteråret.

Find min project page på Ravelry lige her. Der står garnkvaliteter, farvekoder og præcise garnmængder for hver.

Drømmefanger fra ‘Strikket påskepynt’ [WIP]
Mens jeg strikkede på Friday Sweater, måtte jeg ind imellem lige have pause fra de mange, mange omgange med perlestrik. Fra samme projektpose tog jeg nogle af de større rester og strikkede fjer fra bogen ‘Strikket påskepynt’, som jeg har anmeldt lige her. Jeg har nemlig alle gode intentioner om at få strikket og lavet noget fra bogen, så jeg bestilte en metalring og træperler hjem og så var der virkelig ingen undskyldninger. Fjerene vejer bare et par gram pr styk og tog kun en time at strikke på pind 2,5. 

Jeg har også slået op til et lille påskeæg, hvor jeg har købt styroporæg til. Det stiller dog krav om en strikkefasthed der passer ret præcist og jeg ramte ikke (denne gang), så jeg har pillet det op og forsøger igen en anden dag. Nu er æggene jo købt og så skal det kunne lykkedes. Jeg tror mest det var dagen der ikke var rigtig for mig. Det er noget småtværk at sidde med, og jeg var nok ikke motiveret til det den dag.

Det var ikke mine masker der drillede i strikkefastheden, men rækkerne. Opskriften angiver præcise antal rækker for at få ægget til at passe som fod i hose, og mit blev altså for kort. Næste gang må jeg altså forsøge med flere omgange før jeg tager ind. 

Horisont sjal [FO]
Næste lagerprojekt omfatter nogle lidt større rester. Nemlig det fine Horisont sjal, som jeg har haft på to-knit listen siden det udkom.

Jeg har dog rigeligt med alpaca på lager, og ville ikke nødvendigvis gå med de farver der er i kittet fra [g]uld, så jeg sammensatte mit eget. Jeg har brugt 4 fed hvid alpaca fra [g]uld som base. Til striberne har jeg brugt lacegarn – altså garn med en meget lang løbelængde. Der er bl.a. forskellige farver af skotsk lammeuld fra [g]uld og highland wool fra Isager, og dermed rene uldgarner til den rustikke side. Mit garnvalg er en anelse tykkere end der lægges op til i opskriften, og jeg har derfor strikket på pind 4. Faktisk tror jeg sagtens at jeg kunne være gået op på pind 4,5 for at få endnu mere luft og fald ind i sjalet. 

Fordi jeg ikke har købt kittet (og derfor ikke har opskriften), har jeg brugt opskriften på Århus-sjalet som er i Susie Haumanns bog Urban. Det var faktisk den primære årsag til, at jeg købte bogen da den udkom. Jeg er ret sikker på at opskriften er den samme, bortset fra garn og farveforløb.

Jeg valgte først 9 farver ud, og regnede derudfra hvor mange rækker jeg skulle strikke med hver farve, ud fra det samlede antal masker.

Jeg ville gerne lave en fade, med de mørke farver først og derefter lysere. Måske lidt ulogisk, da jeg havde mest garn af de mørke, mens de lyse var deciderede rester. Jeg kan dog bedst lide de lyse farver og ville gerne have at de skulle fylde mest muligt i tørklædet.  

 Da bundfarven er hvid, er der naturligt nok mest kontrast og meleret effekt i de mørke farver. Ikke noget jeg normalt er så vild med. Jeg kan bedst lide tone-i-tone. De første, mørke striber er ikke så lange, men langsomt tages der ud og rækkerne bliver længere og der bruges mere garn. Og motivationen steg da også da jeg kom til den sarte lyserøde. Det blev den første farve jeg fik brugt helt op, og striben blev ikke nær så bred som de første. Den sandfarvede tog over, og også her løb jeg tør med en smallere stribe. Efter den sandfarvede besluttede jeg at tage den gule og lyse grønne ud, og holde mig til de lilla/lyserøde/brunlige farver. Jeg sluttede af med en stribe i ren hvid og fik ikke helt det antal masker som jeg skulle ende på. Til gengæld er garnet til striberne tykkere og jeg har strikket på tykkere pinde, så tørklædet i sig selv er større. 

Alt i alt endnu et lager-restegarnsprojekt, som er endt ud med et smukt resultat, som jeg tror og håber på at jeg bliver rigtig glad for til foråret. 

Min Ravelry project page finder du her.

Lorna Bonnet [Frogged]
I marts blev opskriften på denne søde, lille kyse udgivet af Maria fra podcasten ‘Stitched in Sweden’. Jeg har rigeligt med kyser til lillesøster, men denne er ret anderledes end dem jeg har, OG et oplagt resteprojekt. Den kom derfor på pindene. Hvis du kender til Maria ved du, at hun er både meget dygtig, men også virkelig grundig og detaljeorienteret. Jeg regnede med at den var hurtig at strikke, men blev noget målløs da jeg så at der skulle strikkes flerfarvestrik på vrangsiden. Fordi kysen strikkes frem og tilbage på det forreste stykke. Ehh… er det en fejl? tænkte jeg. Men nej, hver anden mønsterpind strikkes på vrangsiden, og hver anden på retsiden.

Hvad gør en træt gravid?

Jeg synes virkelig den var fin, og havde lige fundet garn frem fra lageret. Jeg havde også glædet mig til et lille flerfarvestrikkeprojekt. 

Løsningen blev, at jeg strikkede flerfarvestrik på retsiden. Det betød at jeg måtte ændre lidt på antallet af rækker mellem lusene, men det lever jeg med. Til gengæld har jeg hele tiden forestillet mig at jeg ville strikke rækkerne med lus i forskellige farver, fordi sådan så det faktisk ud til at være gjort i opskriften. Det er dog kun én farve, men det holdt ikke mig fra at bruge forskellige farver. Det giver lidt ekstra ender at hæfte, men det klarer jeg. 

Jeg fandt ud af at jeg er ualmindelig rusten i flerfarvestrik, og det med at gribe flotteringerne undervejs, det lå vist rimelig langt tilbage i hukommelsen. Den første pind gjorde jeg det, men synes at det så ret stramt ud. På næste mønsterpind sørgede jeg virkelig for ikke at holde for stramt og her undlod jeg at gribe flotteringerne. Det blev lidt pænere. 

Men.. da det kom til stykket var jeg hverken tilfreds eller motiveret, så jeg pillede det op. Min basisfarve var en hvid alpaca fra Sandnes Garn, og jeg tror ar jeg skal prøve igen på et andet tispunkt med uldgarn. 

Ellinors Blebukser [FO]
Efter sådan en fiasko har jeg brug for comfortstrik. Og det er åbenbart at strikke små bloomers. Præcis som da jeg i første trimesters omtågede kvalmetilstand strikkede et par små bloomers som det første projekt i flere uger. Jeg fandt et nøgle restegarn i beige alpaca og fik dem på pindene. Ah.. jeg kan slå hjernen fra og bare strikke det mønster igen og igen. Måske bliver det vores egen lille baby, måske til en af de mange andre gravide der popper op omkring mig for tiden. Vi får se. Imens hænderne var beskæftiget, poppede idéerne til de næste par projekter frem.

Dip Dye Vest [FO]
Jeg har haft planer om dette projekt længe. En dip dye vest strikket i 3 nøgler engleuld fra Tusindfryd i hhv lys, mellem og mørk grå. Sammen er farverne til den drengede side (eller måske ikke, men jeg indrømmer gerne at jeg er ret meget til lyserød/lilla/rød/brun/i den dur når det kommer til tøj til mine piger) og derfor var motivationen ikke så høj. Nu skulle det dog være. Der er som nævnt andre gravide maver omkring mig for tiden, og så kan det jo blive en gave.

Jeg lavede et par modifikationer. I stedet for ribkanter har jeg strikket retriller. Jeg synes det klæder dipdye strikken rigtig godt, fordi den er i omvendt glat. Jeg lavede 5 retriller i bunden for en dejlig blød kant, 3 retriller på ærmerne og i halsen. Derudover lavede jeg 6 ekstra indtagninger i halsåbningen, fordi retrillerne ikke på samme som rib trækker sig sammen. Jeg lavede også en lille slids i halsåbningen, så den var nemmere at få over hovedet. Jeg strikkede blot retrillerne frem og tilbage i stedet for rundt, og satte en knap i den ene side og en hæklet trense i den anden.

Hvis du nogensinde var med på dipdye bølgen og strikkede Camilla Vads fine opskrifter, så husker du det sikkert. Det er helt ekstraordinært svært at lægge sådan et projekt fra sig. Det er noget med mønsteret. 2 pinde med den farvekombination. Så lige 1 pind med den. Så 3 pinde af den. Det er umuligt at lægge fra sig! Den lille vest tog mig derfor også kun 3 dage at få strikket. Og.. jeg har lyst til mere. Det er jo et udemærket resteprojekt hvis man har enkelte nøgler i kvaliteter der passer sammen. Måske skal der mere dipdye på pindene i den kommende tid.

Stribede bloomers [WIP]
Jeg havde lidt rester til overs fra Dipdye vesten, og for tiden er der faret en restegarnsdjævel i mig, så jeg slog op til et par bloomers som forhåbentlig kunne gøre kål på de sidste gram. Jeg brugte opskriften til Flæsebloomers fra A Nordic Knitting Tale som basis, lavede striber af tre rækker og udelod flæserne. Jeg har tidligere strikket to par flæsebloomers i netop det garn, så jeg vidste at det var et godt match. Jeg mangler lige at samle masker op til den sidste benkant. Jeg er bestemt ikke fan af at samle masker op og udskyder det altid. Jeg gør det lige om lidt. Det tager ingen tid.

Heller ikke denne gang fik jeg udryddet mine rester, men der er nu kun virkelig lidt tilbage.  De små bloomers ryger også direkte i gavekassen, som for tiden er ret slunken. Og de sidste rester..? Dem bruger jeg lige her ⇓

Lillesøsters tæppe [langtids-WIP]
Jeg startede året med et nyt restetæppe hæklet i de mindste rester. Fordi det er en genial måde at få brugt rester op på. Restekassen er nogen slunken, så jeg tilføjer større rester, helt op til 20 grams-rester og tænker, at der er til ca 5 striber i sådan en rest. Jeg mangler dog stadig lidt variation, så jeg må have gang i noget strik med den tykkelse garn, så jeg igen kan få fyldt posen op og komme videre med tæppet. Jeg har indtil videre 20 striber og håber at se det vokse et godt stykke i år. 

A tote for your lemons [WIP]
Jeg har vidst at jeg skulle strikke lige dét projekt siden opskriften udkom, og jeg havde også en helt bestemt portion lagergarn i tankerne. Timingen skulle bare lige være der. To tråde bomuld strikket dobbelt på pind 5 er ikke min favorit, men jeg vil forfærdelig gerne have det endelige projekt. Og det er naturligvis det fine, fin net fra Sarah bag @awoollenhippie. Tasken strikker jeg i det allersidste bomuld på mit lager – 3 nøgler mellemgrå Havblik fra Tante Grøn. Jeg har nogle få og meget små bomuldsrester, som jeg kan brodere med. Måske gør jeg det, og så kan jeg supplere med noget uld. Jeg kan ikke strikke på det hver dag pga pindestørrelsen og det hårde bomuld, men jeg er tæt på mål med strikkedelen. Den lette del..

-0-

Månedens mest brugte strik i brug 
Månedens suverænt mest brugte strik er min Fortune Sweater, som har kæmpe positive ease og derfor let rummer mig og min runde mave. Derudover må jeg indrømme, at jeg befinder mig utrolig godt i trøjer strikket af to tråde mohair, fordi de er lette og jeg holder en perfekt temperatur hele dagen. Jeg har det hverken varmt eller koldt, men helt tilpas. Den går til midt på underarmen og er derfor en slags lidt lang trekvartærmet. Perfekt indendørs striktrøje til mig. 

Restestrik vs lagerstrik
Jeg har flere gange tænkt over forskellen på restestrik og lagerstrik. Hvor restestrik stort set altid vil være lig med lagerstrik, så er lagerstrik ikke altid restestrik. Og det afhænger jo bl.a. af definitionen på en rest.

Da jeg som ny strikker gik i garnbutikker og mærkede og snusede til garn, kunne jeg godt vende hjem med ét nøgle af den og ét nøgle af noget andet. I dag køber jeg aldrig et enkelt nøgle af noget garn (med mindre jeg er løbet tør midt i et projekt) fordi et nøgle garn på 50 gram kommer man jo ingen vegne med. Og jeg har så rigeligt med enkelte 50 grams nøgler i mit lager. Men sådan udvikler man sig som strikker. I dag ser jeg et nøgle med 50 gram som en rest. Ja, en rest kan også være 1,5 nøgle. 

Har jeg derimod 200 gram af det samme garn i samme farve i mit lager, så er det ikke en rest – det er bare lagergarn. Både lager- og restestrik er dog svært tilfredsstillende for mig. Særligt hvis et projekt rummer begge kategorier.

I denne måned falder både Friday Sweater Mini og Horisontsjalet i sådan en midt-imellem kasse. Jeg har til begge projekter brugt en større mængde hvidt garn, og det er ikke i sig selv en rest, men dog lagergarn. Striberne er lavet med større nøgler lagerstrik, men langt fra alle er i nærheden af at være brugt op. Normalt ville jeg ikke bruge 15 gram af en portion lagergarn der indeholder i alt 80 gram, fordi det efterlader mig med 65 gram som jeg så ikke ved hvad jeg skal bruge på. Men noget af det her garn har været på lager så længe, at jeg har gjort det alligevel. Det føles alligevel godt, selvom jeg ikke får brugt det hele. Jeg håber og tror på at et nyt, oplagt projekt en dag åbenbarer sig for mig, så jeg kan få det brugt op. Sådan er det heldigvis ofte gået. 

-o-

Med april starter også min barsel og det har jeg set frem til. Tiden vil vise, om og hvor meget tid jeg får til at lade op før familiens yngste melder sin ankomst. Kan jeg mon nå at strikke lidt, måske sy og få åbnet min lillebitte have op til havesæsonen ville det være skønt.. 🙂

Det var alt for nu. Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig dejlig april til dig.

Kærligst,

Pernille

Februar 2021 i strik

Indlægget indeholder affiliate links, som alle er markeret med en stjerne. Det betyder at jeg får en lille procentdel af salget, hvis du følger linket og køber en vare. Al indtægt fra affiliate links går at drive siden her, og til jer som læsere i form af præmier, giveaways mv.

Jeg længes altid efter foråret, men i år synes det om muligt endnu mere. Måske er det bare min hjerne der leger med mig, men hvor er foråret dog længe ventet! Lys og længere dage. Grønne spirer der titter frem. En lille smule varme. Havesysler. Jeg glæder mig! Sammen med alt det grønne der spiringer ud, kommer også min egen lille forårsbaby, og jeg tæller nu ned til barselsdage og tiden hvor jeg skal være mor til endnu et lille menneske. Der er intet der gør mig mere lykkelig end lige det.

Fra sentimental hormonellasnak går vi til det, det virkelig handler om. Her kommer min februar i uld og masker. 

Cardigan No 4 [FO]
Mit første færdige projekt blev denne bløde og oversize cardigan fra My Favourite Things Knitwear. Eller oversize, det bliver den jo nok med tiden, men lige nu er det nok det man vil kalde fitted eller tætsiddende, haha! Jeg har strikket en størrelse small i tre tråde silk mohair fra Knitting for Olive, indkøbt til projektet i sommeren/efteråret 2020. Jeg har brugt to tråde Sky og en tråd Rosa Ler. Den mangler endnu at få knapper. Det haster ikke. Med sine 268 gram er den let som en sky, men en rigtig lagerbasker når det kommer til antal meter der er strikket. Det er noget der kan mærkes.

Det eneste der irriterer mig ved det her design er navnet. Cardigan No 4. Jo flere opskrifter der kommer fra My Favourite Things Knitwear, jo mere forvirret bliver jeg. Hvem kan huske forskel på Sweater No 5 og Sweater No 9? Ingen. Og det går jo kun én vej. Sweater No 17? Jeg er hægtet af. Konceptet er ikke langtidsholdbart, så at sige. Men Aros sweater – den ved vi alle sammen hvordan ser ud. Det er ikke nemt med navne, det medgiver jeg. Men nummerering er for homogent til mig.

Nå, det var vist et sidespring.

Den er strikket i halvpatent, som er nemt når det går derudaf, og lige mere tricky hvis der skal strikkes baglæns eller fikses en fejl. Det fik jeg lov at øve mig lidt på, og jeg må indrømme at jeg overvejer endnu et patentstrikket projekt i år, for teksturen er altså lige i øjet. Luksuriøst på en måde. Hvem gider ikke godt have det?

Kløverstrømpebukser [FO]
Jeg tog igen fat i de små strømpebukser, som jeg kæmpede med at få færdige i januar, og blev færdig i løbet af ingen tid. Det er trods alt størrelse lillebitte. Jeg besluttede at gå med bukser uden fødder, for at få længere levetid ud af dem. Det gør ingenting hvis de stumper lidt, da de kan bruges til sommer. Garnet er falkland merino fra Knitwedo *, og jeg synes det gør det rigtig godt i hulmønster. Efter vask lægger maskerne sig fint og de er smørbløde. Dem bliver vi glade for.

Vintergæk hue [FO]
For lige at teste en sidste type struktur i falkland merinoen *, slog jeg op til en lille vintergæk hue, som strikkes i retriller. Og resultatet er, at den gør det fremragende. Jeg har strikket opskriften to gange før, og ved derfor at et par justeringer er nødvendige, for at få en pæn samling i toppen. En cm før der skal lukkes af, laver jeg derfor jævne indtagninger i midten af huen. Det gør jeg over 2-3 retpinde, hvorefter jeg lukker af og det giver et rigtig pænt resultat. Jeg synes at det var ret så passende at strikke en vintergæk hue her i februar, hvor vintergækkerne så småt begynder at titte frem. 

I starten af måneden lagde jeg det her billede på Instagram med gode intentioner for tre kommende projekter. Der sker altid noget, når jeg sådan fortæller mine planer højt til andre. Det forpligter på en måde. Så jeg har holdt mig til planen og fået gang i de tre projekter.

Lillebjørnhue [FO]
Første projekt blev den meget populære kyse fra Knitting for Olive med ører. Strikket i den sidste rest silk mohair i farven ‘Sky’ og en rest hvid Isager alpaca 2. Kombinationen af de to garner er helt i øjet. Jeg er så tilfreds med den lille hue. Jeg er ikke meget for at bruge silk mohair til babyer, men jeg kan åbenbart godt leve med en kyse i størrelse 6 måneder. Der er ingen ærmer der bliver stukket i munden. Jeg kan slet ikke udelukke at jeg skal strikke flere i denne model, men andre garnkombinationer er i den grad velkomne.

Flamencotopp [FO]
Jeg har strikket denne trøje en gang før, og den er blevet brugt igen og igen indtil den var for lille. Jeg synes derfor at det var oplagt at strikke endnu en, i en større størrelse. Jeg strikkede den med lange ærmer første gang, og således også denne gang. Den bliver perfekt til forår og sommer, og jeg føler lidt at jeg slår to fluer med ét smæk når jeg nu strikker til Laura, fordi jeg ved at lillesøster en dag kan overtage.

Ifølge opskriften strikkes den nedefra og op, men jeg har med nogle få beregninger vendt den om, og strikker den oppefra og ned. Det er trods alt bare en almindelig raglanbluse med flæser på ærmerne. Flæserne strikkes på efterfølgende og giver derfor ikke udfordringer. Til gengæld kan jeg bedre vurdere størrelsen og længden undervejs, og optimere garnforbruget når den strikkes oppefra. I nakken er der en sød lille slids, som jeg synes er både fin og virkelig praktisk når trøjen skal af og på. Opskriften er – som de øvrige fra Paelas – ikke særlig detaljeret, og flere steder kunne jeg godt tænke mig at der havde været angivet maskeantal. Det er heldigvis en nem model, så jeg kom igennem uden problemer. Garnet er fra lager – en barselsgave fra Anna bag Gregoria Fibers, fra da hun plantefarvede garn. Det er økologisk merino farvet med logwood (mener jeg) og det har den fineste melering. Det er ikke det blødeste merino jeg har oplevet, men dog stadig blødt. 

Jeg har lidt garn tilbage, og er gået i tænkeboks for at finde et lille restegarnsprojekt. 

Ballet Blusen [→]
Sidste projekt har længe været på min drømmestrikkeliste. Jeg havde en idé om at den skulle være i en meget sart lyserød farve, men det har jeg ikke på lager og jeg har aldrig fået købt ind til den. Jeg har dog rigeligt med mohair til overs fra min Cardigan No 4, og har matchet det med den fine brune uld-silke jeg købte på Fiberfolk. Jeg lavede en strikkeprøve, både for at tjekke strikkefastheden og se hvordan de to garner spillede sammen og den var rigtig fin. Maskebilledet og farven var fin, strikkefastheden not so much.. Jeg lavede en hurtig beregning af antal masker jeg i stedet skulle slå op og var lige ved, men så stoppede jeg. Den er strikket nedefra og op. Det gør det svært at prøve den på undervejs. Lige nu er det faktisk fuldkommen udelukket, selvom det er en slåom, fordi jeg er temmelig meget ude af mine normale proportioner lige omkring hofter og talje. Jeg besluttede derfor at udskyde den.

Jeg tror, at jeg vil kunne omregne strikkefastheden og få et fint resultat, hvis jeg bare kan prøve den på undervejs. Den får derfor lov at hvile til .. hmm, måske efteråret? Med mindre der kommer et andet, oplagt projekt til lige den garnmængde og strikkefasthed inden da.

Strikkerastløsheden meldte sig. Intet på pindene. Uh, jeg ved ikke noget værre. Jeg kiggede derfor på min drømmeliste, kiggede i mit lager. Skævede til mine UFO’er (de få jeg har). Så tog jeg to forskellige nøgler gråt, lidt tykkere garn frem, som jeg har haft længe. Men fordi det er lidt tykkere (DK weight), og der kun er et enkelt nøgle af hver, har jeg haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle bruge dem til. Jeg havde flere gange overvejet et pandebånd, men jeg fortæller lidt længere nede hvorfor det ikke skal være et pandebånd. Jeg er dog rimelig træt af de strikvanter jeg bruger til hverdag, så jeg besluttede at jeg ville prøve ad med et par fingerløse vanter til de kolde forårsmorgener. For garnoptimering vil jeg dele nøglet i to og strikke til der ikke var mere garn. Jeg kiggede på opskrifter. Det par jeg rigtig gerne ville lave, kræver en del garn. Efter et par forsøg, fandt jeg dog et par.

Sointu mitts [FO]
Over en weekend strikkede jeg så de her fine, fingerløse vanter. Et simpelt og kendt mønster på håndryggen, men stadig virkelig fint. Jeg gik med et nøgle Gepard Garn Pura Lana, som jeg købte i efteråret 2013, da vi kort boede lige ved siden af Uldstedet i city. Med andre ord – deeeeep stash garn. Jeg strikkede på dem begge samtidig (dog på hver sin pind) og delte nøglet da der ikke var meget garn igen. Strikkede tommelfingeren færdig, før jeg afsluttede toppen for at være sikker på at jeg havde nok. Det havde jeg. Der var endda en lille rest, da jeg synes de var lange nok. Der var endda garn til min yndlings-italienske aflukning. Jeg kan faktisk godt lide det lidt chunky look på mønsteret, og vanterne blev taget i brug næste morgen på vores vej til børnehaven. 

Og så var jeg tilbage ved strikkerastløsheden. Hvad skal jeg nu strikke? Jeg kiggede igen på drømmestrik, lager, UFO’er. Besluttede mig for, at jeg var kørt fast i Fort Grey strømperne og havde brug for at strikke nogle andre end dem. Jeg pillede dem derfor op, og overvejer derfor hvilke strømper jeg så skal strikke i det fine strømpegarn fra Knitwedo *. Det lyse, ensfarvede garn kan nemt bære et fint mønster.

Jeg lavede en liste over alle de projekter jeg gerne vil strikke lige nu. Flere af dem kræver indkøb, så det bliver det ikke. Jeg holder garnkøbestoppet i live lidt endnu. Jeg fandt garn frem til to større projekter, der kommer til at have en del rester, for jeg vil virkelig gerne have brugt noget af alt det jeg har, og har haft længe. Restestrikmotivationen er i top.

Friday Sweater Mini [WIP]
Et af resteprojekterne er en Friday Sweater fra Petiteknit strikket med Knitwedos falkland merino som basisfarve og forskellige rester som striber. Jeg tror og håber at de forskellige farver vil gøre den lidt interessant at have på – 3-årige har holdninger til meget. Jeg har dog været heldig med min Laura, som meget gerne vil gå med mit hjemmestrik fordi ‘den har min mor strikket’, men alligevel. Hun har været med til at vælge farverne og synes de er rigtig flotte. Den er strikket på pind 3, så jeg tror jeg er godt beskæftiget det næste stykke tid.

-o-

Kommende lagergarns-resteprojekt
Næste resteprojekt som jeg har i pipelinen har været i mine tanker længe. Det er det fine Horisont sjal, som Susie Haumann har lavet for [g]uld. Jeg har rigeligt med [g]uld alpaca, og tænker på at bruge forskellige farver af deres skotske lammeuld til striberne. Det har jeg også rigeligt af.  Jeg tror det vil blive et fint forårstørklæde. Jeg har nemlig erfaret, at jeg ikke bruger særlig mange af mine tørklæder og sjaler. Også mere om det længere nede.

Lillesøsters uldne garderobe – en matrix om lidt om økonomi
Jeg solgte en hel del af Lauras babytøj i størrelse 50-74, fordi vi ikke havde meget plads til opbevaring i vores lejlighed på Østerbro. Det gælder både almindeligt tøj og hjemmestrikket. Nogle skatte har jeg dog gemt, og det har jeg nu fundet frem. For at få strikket lidt af hvert til hver størrelse, har jeg lavet et skema over hvad jeg har. En matrix om man vil. Den vil jeg bruge til at finde ud af hvor der er ‘huller’ og dermed hvad jeg godt kunne bruge i lillesøstergarderoben.

Alt arvestrik er gennemgået og har fået en tur med uldkammen fra Knitwedo *. Selv de mest fnuldrede cardigans ser ud som nye og er klar til at holde endnu en baby varm. Det føles godt at passe på det vi allerede har, og forlænge levetiden. Der er lagt mange timer bag hvert et stykke strik og nuttethedsfaktoren topper når jeg forhåbentlig en dag kan have billeder af begge mine piger i det samme stykke strik. Dertil kommer at jeg bruger uld til mine store datter året rundt og dagligt i vinterhalvåret, og det kan være noget af en udskrivning at skulle købe tøj i uld. Jeg er glad for at jeg har muligheden for at lave en del af det selv, og i mange tilfælde er det billigere i garn. Forleden faldt jeg i en webshop over den klassiske ribstrikkede vest i alpaca. Den kostede 399 kr. Jøsses manner. God kvalitet koster naturligvis, men jeg havde nok ikke købt den uanset. Til gengæld kan jeg snildt finde lækkert garn på lager til det halve af prisen, og strikke den på en weekend. Så føles det faktisk lidt temmelig meget som en gave at kunne strikke. 

Farver i garderoben
Som nogle af jer husker, fik jeg lavet en farvekonsultation som bl.a. kunne fortælle mig at kolde farver, og i særdeleshed lys grå, ikke klæder mine brune øjne og varme nuancer. Noget jeg måske godt vidste inderst inde, men jeg kan så godt lide grå.

Jeg prøvede mine grå huer, pandebånd og sweatre og forsøgte at se mig selv med nye øjne. Det var hurtigt at se, at jeg blev en kende blegere, mørke rande begyndte at træde frem under mine øjne og de brune øjne og håret blev ikke ligefrem fremhævet af den kolde grå. Siden da har jeg kun meget begrænset brugt grå, særligt op til ansigtet. Jeg har dog en betragtelig bunke af grå accessories som tørklæder, sjaler, huer og pandebånd i lige præcis grå. Fordi det var min yndlingsneutrale farve og fast go-to når jeg købte garn. Men nu ligger det bare. Jeg har simpelthen svært ved at tage det på, når jeg ved at det intet godt gør mit udseende. Nu overvejer jeg at sælge ud af min samling, eller give væk til familie og venner.  Sende det ud hvor det bliver brugt, og samtidig gøre plads til nyt på mine hylder. 

Jeg køber ikke længere gråt garn, og der lader da også til at være en ny, populær pige i farveklassen – lys beige eller marcipan har i den grad gjort sit indtog de seneste år, som en dominerende farve blandt de neutrale. En farve der passer en hel del bedre til mig, så længe det har en varm tone. Jeg forsøger stadig at have fokus på at vælge farver, der for mig er tidsløse og dermed kan være en del af min garderobe i mange år. Dog kan jeg ikke sige mig fri for at blive tiltalt af modebilledets farver fra tid til anden. 

Tidligere indlæg om farver finder her, her og her.

Det var alt for nu. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig god weekend.

Kærligst,

Pernille

-o-

Kan du lige snuppe et indlæg eller to mere? Så kan du fx. bladre inspiration til kortærmet strik lige her, finde inspiration til at bruge bomuldsrester her eller blive klogere på strømpestrik her. Faktisk har jeg skrevet mere end 180 indlæg her på siden om strik og garn. Jeg håber der er noget du finder interessant. Du er også altid velkommen til at skrive hvis der er emner du særligt gerne vil høre om. Jeg har – for det meste – en holdning til nærmest alt hvad der vedrører min allerkæreste hobby.