Forårsrengøring i strikkekurven

Efter at jeg er blevet mor, er mængden af Pernille-tid blevet skåret ret kraftigt. Det kan vel næppe komme bag på nogen, og da slet ikke mig selv.

Jeg har derfor haft et stigende behov for at rydde op og ud, fjerne alt det overflødige, sætte fokus og bruge min sparsomme tid på det der er vigtigst for mig, og i det hele taget leve en smule mere simpelt.

DOWNSIZING AF WIP’S

På strikkefronten betyder det bl.a. at jeg gerne vil have færre projekter i gang på én gang. Det mål har jeg hele tiden haft, men sjældent overholdt særlig længe ad gangen. Det har åbenbart ikke været særlig vigtigt for mig, for så havde jeg overholdt det.

Siden april har jeg dog været i gang med at nedbringe antallet af igangværende projekter, og særligt de som jeg har været i gang med længe. Først for tur stod Kiuru. Dernæst den smukke Praline, som netop er blevet færdig, ligesom de fineste Fort Grey strømper. I løbet af de sidste tre måneder har jeg kun slået op til en romper til Laura, som ret hurtigt var strikket færdigt (det var muligvis den dårlige samvittighed der fik mig til at turbostrikke). Kun en enkelt aften, hvor jeg var alene hjemme og havde plantet mig med babyalarm og strikketøj i sofaen, kløede det i fingrene for at slå op til noget nyt. Helt konkret var det den fine Mælkebøtte nederdel, som jeg netop havde fået opskrift og garn hjem til, der lå og kaldte på mig. Det gik heldigvis over, og har ikke vist sig siden. Den skal først være klar til efteråret, så den kommer på pindene i løbet af sommeren.

Et enkelt projekt er blevet pillet op. Det var en strømpe, som var blevet for kort i foden. Den var også freestylet og jeg var ikke helt tilfreds med den.

PÅ PINDENE

Lige nu har jeg derfor ‘kun’ gang i :
Birch (startet i august 2017. Skal delvist pilles op pga fejl)
Lauras tæppe (ongoing kærlighedsrestetæppe uden deadline)
Denai kimono (startet i januar 2018. Skal delvist pilles op pga fejl.)
Magnum sweater (startet i marts 2018. Jeg kan åbenbart ikke finde ud af at strikke ærmerne)

Et klart mønster tegner sig i min strandede projekter. Når jeg laver en fejl, går det i stå. Med et kæmpe suk. Det har været så nemt bare at lægge til side og gå i gang med noget nyt. Men de fylder stadig. Både fysisk og mentalt. Og det vil jeg gerne prøve at blive bedre til.

En anden faktor er garnets farve. Birch og Magnum er begge strikket i mørkt garn, og da 95% af min strikketid ligger om aftenen efter puttetid, er det tit svært at se maskerne ordentligt. For begge projekter gælder det, at der strikkes med to tråde, og hvis ikke jeg holder godt øje, sker det for ofte at jeg kun får den ene tråd med. De skal altså strikkes på i dagslys. Eller lige nu, på de lange, lyse juniaftener.

(Jeg er udemærket klar over at man kan få strikkelamper og pandespots og alverdens gadgets til at strikke om aftenen, men det kommer ikke til at ske hos os. Som i overhovedet slet ikke nej.)

FÆRRE PROJEKTER OG HVORDAN JEG NÅR TIL DET

Jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår jeg sidst har haft så få ting i gang. Det virker utrolig befriende. Jeg har derfor lavet en aftale med mig selv om, at Birch, Denai og Magnum skal være færdige inden årets udgang. Min metode til at komme igennem de ‘gamle’ projekter er at vælge et ud, som jeg altid har fremme og strikker på. Det lyder utrolig simpelt, men det har faktisk fungeret virkelig godt. Jeg glæder mig megameget til at bruge dem alle tre. Derudover kommer jeg fremover til at have færre projekter på pindene. Ud over at det frigiver plads i hjerne og hjem, er en af de store gevinster ved få igangværende projekter er, at det føles som om de superhurtigt bliver færdige.

DET MAGISKE ANTAL

Jeg mangler stadig at finde ud af hvad det perfekte antal igangværende projekter er for mig. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg nemlig brug for forskellige projekter til forskellige typer af strikkepauser. Argumenterne for og imod var mange. Måske to, tre eller fire er det rigtige? Et par strømper (jeg prøver ihærdigt at opbygge et hæderligt strømpestash), mit restetæppe og én ting til hver af min og Lauras garderobe?

DE HEMMELIGE WIP’S

Jeg må hellere sige det.

Når jeg siger 4 igangværende projekter, er det dog kun den halve sandhed. Jeg har et uvist antal projekter der ‘sover’. Rent fysisk er de pakket ret meget væk, og skal graves frem fra deres hi. Jeg havde lovet mig selv at jeg kun ville have nogle  sovende projekter, men det er jo for længst stukket af. Når jeg er i bund med mine igangværende projekter (det er de 4 ovenfor), tager jeg dem frem ét for ét og overvejer grundigt om det skal realiseres eller pilles op. Det skal blive interessant.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Følg FrkGarn på Bloglovin’

Kiuru

For noget tid siden blev jeg færdig med Kiuru.

En smuk og let sweater med snoninger. Særligt det faktum at den var let (ikke let som i nem, men som tynd og strikket af relativt få gram garn), var det der gjorde at jeg forelskede mig i den. Sammen med det fine mønster.

Opskriften fandt jeg i Laine Magazine issue 3 og da den blev strikket i danske Knitting For Olives merino, var jeg ikke i tvivl om at jeg måtte eje den. Jeg er ellers ikke så tosset med at strikke snoninger, men den her kan noget synes jeg.

INFO SHEET

Opskrift: Kiuru fra Laine Magazine issue 3. Fås nu også som enkeltopskrift på Ravelry.

Designer: Sari Nordlund. En finsk og ret ny designer, som jeg allerede er ret vild med. Hendes simple og grafiske designs er så smukke. Hun bruger mange snoninger i sine designs, og denne var altså ingen undtagelse.

Garn: Jeg har brugt det samme garn som foreslået i opskriften, nemlig Knitting for Olives Merino. Det var første gang jeg strikkede med kvaliteten, men absolut ikke sidste. Det er behageligt at strikke med, har en dejlig bounce og kommer i den fineste farveskala. Garnet er Oeko-Tex certificeret, og det er dermed testet at garnet ikke indeholder skadelig kemi. Derudover er det superwash, hvilket er dejligt til børnestrik. Jeg kunne godt tænke mig at det havde været non superwash til mig selv. Bare fordi. Anyway, det var det valget faldt på for farven er jo så fin. Garnet ligger sig virkelig pænt efter vask, og selv min 1*1 rib er pænt jævn.

Konstruktion: Sweateren strikkes i fire dele – forstykke, bagstykke og to ærmer. Jeg kan egentlig godt lide den måde at strikke på. 4 mindre dele, som er nemme at have med når jeg er på farten. Jeg strikkede først et ærme, så et forstykke, så endnu et ærme og bagstykket til sidst. Det gav lidt afveksling, da mønsteret jo er det samme på hele sweateren. Til sidst er stykkerne syet sammen med madrassting. Der er ingen vendepinde i halsen, hvilket betyder at den går lidt højt op. Jeg overvejede selv at implementere det, men opgav ret hurtigt tanken. Jeg er ikke sikker på at jeg ville kunne lave det pænt i mønsteret.

Teknikker: De samme to snoningsmønstre går igen i hele sweateren. Når de først har sat sig i fingrene går det hurtigt. Da trøjen sys sammen med madrassting langs med raglanstykket kræver det at man kender teknikken og kan lave det nogenlunde pænt, da det er er ret så synligt på trøjen.

Sværhedsgrad: Et projekt for den øvede strikker, som kan lide snoninger, og i øvrigt har tålmodigheden til denne type projekt. Sweateren er strikket på pind 3,5mm.

Ravelry project page: Findes lige her med præcise angivelser af garnforbrug. Hele trøjen vejer mindre end 300g og er derfor forholdsvis let. Opskriften er i Ravelrys database, så det er muligt at se andres projekter, garnvalg – og mængder, flere billeder mv. Der er dog ikke strikket mange af den endnu.

Mix og match i min garderobe: Jeg synes det er den perfekte sweater i min garderobe, da den både kan bruges til arbejde og fritid. I weekenden bruger jeg den som på billedet herunder eller til afslappede bukser og sneakers. På arbejde vil jeg style den med sorte stumpbukser og ballerinaer. På kolde dage vil jeg tage en hvid eller lyseblå skjorte under.

 

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Følg FrkGarn på Bloglovin’

De svære speckles

Efter en god pause er jeg tilbage på bloggen. Nu med en sovende baby i skødet, for siden sidst er jeg jo blevet mor. Og jeg er vild med det. Det er fantastisk og jeg nyder det. Men nu skal det ikke handle om baby Laura, men om garn.

Som I måske har bemærket, er jeg ikke den mest farverige person.

Min garderobe er præget af neutrale farver i en skala fra hvid til sort med en række grå nuancer derimellem. Og det tæller vel ikke engang som farver, gør det? Derudover har jeg lidt blå nuancer, pudder og mørkerød. Sidstnævnte bruger jeg KUN om vinteren. Så kort kan det faktisk opsummeres. Wauw, en spændende garderobe! Eller hvad synes du? Måske ikke så spændende igen, men for mig meget anvendelig.

Jeg ser nærmest hele tiden fine trøjer strikket i smukt håndfarvet garn og der er jeg altså bare ikke nået til endnu i mit liv. Jeg tvivler på at jeg nogensinde når dertil, sådan for alvor. Og her mener jeg selvfølgelig håndfarvet som i speckled eller varigated. For der er jo forskellige grader af variationen af farver i en håndfarvet garn. De helt diskrete, som kun er én farve tør jeg godt prøve at bruge. Jeg har allerede en cardigan i Madeline Tosh i farven smokestack. Meget diskret i farvenuancen og meget enkel model. Meget modigt, synes jeg selv.

Men jo flere farver og jo mere mønster, jo mere farveforskrækket bliver jeg. Det bliver alt for meget. Mønsteret forsvinder i de mange farver eller farverne bliver forvirrende at se på pga mønsteret.

Men jeg vil jo gerne prøve det af. Bare lidt. Så det bliver strømper.

Det gælder dog stadig, at jo jo flere farver og jo mere mønster der sættes sammen, jo mere forvirrende er det at se på. Så jeg vælger enkle mønstre. Og garn med nogle få farveklatter. Og så håber jeg at jeg kan holde ud at se på det når det er færdigt. At jeg ikke bare ser forvirring og kaos.

Her kommer så mit seneste projekt med de svære speckles. På knitwork købte jeg garn hos Woolapyk til et par strømper. Jeg havde allerede set flere projekter i den farve og havde bestemt mig for, at den var tilpas afdæmpet til at jeg turde kaste mig ud i det.

Så skulle jeg vælge et passende mønster. Jeg bladrede igennem Ravelry, for at finde en opskrift som kan bære den slags garn og jeg er irriterende kræsen når det kommer til at vælge. Det bliver hurtigt for rodet. Til sidst valgte jeg dog Mercury socks, som har et simpelt hulmønster. Det er en gratis opskrift og derfor er der virkelig mange projekter på Ravelry, som kunne hjælpe mig på vej til at se hvordan mit slutresultat måske ville ende ud.

Allerede da jeg havde strikket skaftet af den første strømpe, kunne jeg ånde lettet op. Det så faktisk udemærket ud. Da den første sok var færdig og jeg trak den på, snes jeg faktisk den var blevet ret fin. Og jeg følte mig meget smart og med på (garn)moden.

Derfor kom sok nr 2 hurtigt på pindene, og nu er de faktisk færdige. Og jeg er ret glad for dem. Planlægningen af endnu et par er allerede i gang. Den svære kombination af speckled garn med det rette mønster. Kryds lige fingre for endnu en succes. En fiasko kunne meget vel sende mig direkte ind i en stime af grå projekter, for her føler jeg mig så godt tilpas. Det er comfort knitting når det er bedst.

Indtil videre vil jeg hoppe i mine farverige strømper, toppe op med grå strik og gå ud i efterårsvejret.

-o-

Jeg har tidligere skrevet om farver i garderoben. De indlæg finder du lige her og her.

Det var alt for nu. Jeg vil meget gerne høre om – og se – hvordan du bruger speckles i din garderobe.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille