Workshop hos How To Do Fashion

I januar var jeg på sy workshop hos Nanna – kvinden bag How To Do Fashion. Nanna designer smukke vintage sy mønstre og underviser i syningens og tilretningens fine kunst. Jeg er ikke en udpræget vintage pige  – faktisk er jeg slet ikke vintage – men valgte Nanna som sy-mentor fordi jeg tænkte at forståelsen for kvindekroppen er det vigtigste. Og Nannas modeller er for kvinder med former. De komplimenter dem og fremhæver på fineste vis.

Jeg skulle sy en fin og forårsagtig No. 1 Dragør, og håbede på at få en fin kjole med hjem, men også et mønster tilrettet til mig, så jeg efterfølgende kan sætte en masseproduktion af kjoler i gang. For enhver kan måske nok sy en kjole og følge en udførlig vejledning, men passer den? Og det er jo en af de død smarte fiduser der er ved at sy tøjet selv, at det lissom passer til den krop man er udstyret med. Tilretning er et must hvis man skal sy sig en garderobe.

Jeg havde valgt cremefarvet stof med små kaninansigter og prikker på. Meget påskeagtigt 🙂

Jeg kendte allerede et par af de ting ved min krop, der ikke passer til det tøj man køber i butikker. Jeg har fx ingen overdele der passer i ryggen. Det står altid og gaber eller sidder på anden måde løst. Derudover får jeg nemt nogle meget uklædelige buler ved armhulen ind mod min barm (der jo fylder lidt, for de som ikke skulle vide det). Mit forstykke og bagstykke er altså to forskellige størrelser. Det kan man ikke købe sig til – det skal tilrettes.

Har du på samme måde noget som altid sidder lidt uheldigt på købetøj?  Du kan nok godt komme på noget, som du ville ændre hvis du kunne.

Jeg startede med en stout model af overdelen, og Nanna gik i gang med at tilrette. Der blev tegnet og sat nåle i, og langsomt blev stouten tilpasset min krop, så der ikke var noget der flappede, gabte eller foldede. En overdel til mig og kun mig. Barmen fik lidt ekstra plads, og adskillige centimenter forsvandt i ryggen. En ekstra kile og kortere stropper. Væk var standard størrelsen, og frem kom to forskellige størrelser i én og samme overdel. Det kalder jeg customized perfection.

Tilrettet stout fra forsiden
Tilrettet stout fra bagsiden

Min mønster blev tilrettet og jeg gik i gang med den rigtige kjole. Nanna guidede med sikker hånd, kom med guldkorn og tips og rundt omkring i systuen lød der både ‘Aaahh SÅdan’ og ‘NU forstår jeg’ og en hel del ‘Nanna, er det her rigtigt?’ Nanna gik fra bord til bord og fik os videre når vi var i tvivl eller gik i stå.

Jeg brugte begge dage på kjolen og har sprættet mere end et par syninger op. Det var dog arbejdet værd og slutresultatet er så fint. Jeg fik også prøvet overlockeren, og opdagede til min overraskelse at den ikke er svær at bruge (den er faktisk nemmere end en almindelig symaskine når den først er trådet- go figure). Alle kanter har derfor en meget fin finish. En kjole tilrettet til min krop og med justeringer efter ønske. Jeg er yderst tilfreds med resultatet. Ja, faktisk blev det mit første stykke ventetøj, for der er gjort plads til en rund mave og ekstra fylde i barmen. Et voila, et styks elegant graviditetskjole som kan tages i brug til sommerens arrangementer. De andre gravide bliver garanteret død misundelige over at se så fin en kjole, som ikke er fra mamalicious (intet ondt om dem i øvrigt).

Overdel og skørt klar til at blive sat sammen

Læringskurven har været på himmelfart, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med mit næste sy projekt. Det kan meget vel blive endnu en No1 Dragør kjole, for den er ret sjov at sy. Jeg vil så gerne på flere af Nannas hold, når kroppen er tilbage i normal facon og jeg finder tiden til det. Den viden jeg har fået på weekend workshoppen kunne jeg aldrig selv have oparbejdet, og derudover føler jeg mig 100% sikker i Nannas hænder. For en sylærer hjælper jo med råd og vejledning, og skal derfor forstå hvor man gerne vil hen. Ikke fordi jeg ikke selv kan åbne munden, men jeg kan jo ikke fortælle hende det jeg ikke ved. Nej, hun forstår mig og min krop, og hvordan vi skal få det bedste ud af det.

Tak for en dejlig og lærerig weekend til Nanna – og selvfølgelig mine med-sy-studiner Emilie, Katrine, Maja og Lianna.

Kjolen er også mit første (og indtil videre eneste) bidrag til #garderobemal. Det næste projekt bliver en strikket cardigan – jeg har dog ikke bestemt hvilken model endnu.

Nannas fine systue
Den færdige kjole – No1 Dragør
Detaljer. Kjolener uden synlige syninger i udskæringen – ret blæret detalje synes jeg.
Ryg
Smukke wienerlæg
Den her skulderstrop sidder perfekt på min skulder og der er ingen folder ved brystet

Du finder Nannas workshops og kurser lige her. Indlægget er ikke sponsoreret, hvis du skulle spekulere over det. Jeg håber du har haft en skøn påske og fået syslet lidt med nyt til din garderobe.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid, og rigtig god 2. påskedag.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

SYNING: Fra pyjamas bukser til stretch jersey

Fordi hvem gider tage det stille og roligt?

Min elskede fuglebluse fra Stella Nova er ved at være ret kedelig at se på. Den har været vasket mange, mange gange og det har sat sine spor. Derudover er der kommet et lille hul på ærmet. Med andre ord – den er godt brugt og slidt. Med tre et halvt år på bagen er det vel også okay.

Fugle blusen i godt selskab med Exploration Station

Nu vil jeg så gerne have en ny. Og jeg vil gerne prøve at lave den selv. Så jeg springer lige direkte til det med at sy i stretch. Så kan jeg jo altid gå tilbage og lære at sy en anden dag.

Jeg havde luret at Tilly Walnes havde at online workshop, hvor man lærer at sy en trøje i stretch jersey. Hun har jo før reddet min dag, så jeg købte workshop OG det fine Agnes mønster. Mønsteret er inklusiv i workshoppen i pdf format. Jeg vurderede dog at jeg med mine begynder skills holder mig til printede mønstre. Chancen for at det blev skævt vurderede jeg simpelthen for høj. Jeg betalte ekstra for at få mønsterpakken tilsendt (10£) – til gengæld var det inklusiv fragt. Og sikke et fint mønster. Jeg er vild med indpakningen, og den fine bog der indeholder alt hvad man skal vide for at lave den søde top.

Workshoppen er opdelt i 17 lektioner, som jeg til hver en tid kan tilgå online, og der er ingen limits. Jeg kan se afsnittene så mange gange jeg har behov for. Der er en materialeliste og diskussionsforum til hver lektion. Så kan man lige lære lidt af andres kloge spørgsmål, og dermed minimere chancen for fiasko yderligere.

Jeg fandt stof på tilbud hos metermeter.dk. Line fra alleelskeragnes.dk havde tippet mig om at de har fint stof (tak Line) og jeg sprang så direkte til at købe stof online, selv om jeg ikke mente at jeg var klar til at handle stof i webshops. Man har tydeligvis et standpunkt til man har et nyt. Stof på tilbud er super belejligt, når man er en helt grøn syerske, der kaster sig ud i at sy i jersey. Jeg valgte to forskellige slags, så jeg (måske) kunne lave to trøjer. Jeg fandt også den analoge syudgave af Ravelry, nemlig The Maker’s Workbook, og den kom også i kurven. Jeg kan nemlig ret godt lide det håndskrevne, og skriver stadig derudaf i min bullet journal fra Leuchturm 1917.

img_5571

Anyway, jeg var ret klar til min stretchy oplevelse.

Jeg er ikke nær så utålmodig med at få startet på et syprojekt, som jeg er med strikkeprojekter. Det skyldes sandsynligvis, at jeg stadig er ret grøn og ikke ved præcis hvor jeg skal starte. Jeg fik derfor vasket mit stof og tørret og presset det, før jeg skulle starte. Som med tørklædet og pyjamasbukserne er der en meget detaljeret gennemgang af mønsteret og trin-for-trin vejledning – denne gang suppleret med online workshop og videoer – så jeg tog det stille og roligt, og pludselig var jeg nærmest færdig.

Jeg måtte lave kanten på halsudskæringen et par gange, men ud over det gik det glat. Jeg lavede ingen modifikationer til mønsteret (for der er jeg trods alt ikke endnu), men jeg gjorde mig et par erfaringer:

  • Stretch er ikke så svært som jeg frygtede.
  • Jeg mangler en masse nice sy udstyr, som fx en rotary cutter (en pizza agtig skærer på hjul – men til stof!), tracing wheel  og -paper til at overføre mønster til stoffet, og måske en dag en overlocker til at lave de de pæææne kanter. Godt det snart er jul 😀
  • Mønsteret har en fantastisk god pasform, men jeg skal, som med strik, gøre skulderstykket lidt bredere, så trøjen ikke glider ned over mine skuldre, eller blotter mit undertøj. Måske synes jeg også den er lige lovlig nedringet til min krop og smag – det har jeg ikke helt besluttet endnu. Derudover er mønsteret dedikeret til de kvindelige former og særligt de med timeglasfigur, men mine hofter viste sig at være for smalle (?!), så trøjen blev lidt for bred nederst. Jeg må justere næste gang. Endelig var der (med vilje) rigeligt med længde, og jeg kunne nemt at have klippet stoffet nogle centimeter kortere. Til gengæld er jeg ret forbavset over at der er plads til min barm i trøjen. Jeg troede at der ikke ville være plads nok, men det er der. Det må stretch stoffet der kommer mig til gode.

En skøn succesoplevelse, som har givet mig lyst til at sy endnu mere tøj til mig selv. Jeg har stof til endnu en Agnes Top (det grå på billedet ovenover), og tror jeg prøver at lave en mere med de justeringer jeg har fundet frem til (wish me luck!). Og så er det vist tid til at vende tilbage til Kærlighed ved første sting og næste projekt i bogen, som er en simpel nederdel med A-facon – the Delphine Skirt.

img_5772 img_5767

Og her lige et par billeder af den færdige top.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Sy spire

Jeg har længe gerne ville blive bedre til at sy.

Jeg har kigget på forskellige sykurser, men synes alligevel at jeg burde kunne starte selv. Jeg mener, hvis jeg tager på et sykursus, så vil jeg helst have så meget ud af det som muligt, og ikke sidde og fumle med forkert stof og symaskinebåndkaos, for blot at gå hjem med stof i strimler og et måske halvt færdigt projekt. Okay, det er måske lidt karikeret, men du forstår hvor jeg vil hen ik’?

En dag jeg kom for tidligt til min frisørtid, gik jeg ind i en boghandel over for frisøren for at fordrive tiden. Jeg faldt tilfældigt over en bog der ved hjælp af 7 modeller trinvis opbygger de grundlæggende teknikker, som skal bruges når man syr tøj. Det er selvfølgelig bogen Kærlighed ved første sting, eller Love at first stitch som den originalt hedder, af Tilly Walnes. Tilly har også bloggen Tilly and the Buttons, som de der syer sikkert kender.

http://shop.tillyandthebuttons.com/products/love-at-first-stitch

Bogen er opdelt i 7 modeller, der starter med det nemmeste projekt og derefter bygger flere teknikker på, og slutter dermed med den sværeste. Derudover er der masser af gode tips og råd til hvordan man vælger stof, hvordan man overfører mønster, og mange andre ting som ikke direkte handler om at sidde ved symaskinen, men som man alligevel skal bruge. Lige præcis det jeg havde brug for – alt det man bare skal vide.

Det første projekt er et aflangt tørklæde til håret, og det mente jeg alligevel godt at jeg kunne klare. Jeg havde faktisk også noget rigtig fint stof liggende til det. Næste projekt var et par pyjamasbukser, som jeg allerede nu købte stof ind til – jeg mente nok at jeg kunne nå begge projekter på en weekend.

Her stødte jeg på min første udfordring. Der stod i bogen at jeg skulle vælge fast bomuldsstof, som var nemt at sy i. Men i stofbutikken blev det et meget vidt begreb. Jeg måtte have assistance, og den søde ekspedient fandt én rulle stof, som hun mente ville egne sig rigtig fint til mit første rigtige projekt. 1 rulle. I en hel butik. Chancen for at jeg selv havde fundet netop den rulle var alligevel ret lille. Anyway, det var et billigt stykke stof (50kr./m) , og det var selvfølgelig ret smart når jeg stadig er helt ny ud i at sy tøj, så det kom med hjem.

Jeg afsatte en lørdag til at starte mit sy eventyr op, og havde i forvejen læst de afsnit i bogen som jeg skulle bruge flere gange. Du ved, med god forberedelse er man allerede halvvejs færdig. Tørklædet gik ret smertefrit og hurtigt, og vupti, så havde jeg et 60’er tørklæde med en bundet sløjfe i nakken og alting. Det fine, tynde liberty stof viste sig at være helt perfekt til sådan en hovedtørklæde. Just in case andre har lyst til at følge med på Brigitte Bardot hårbåndsmoden.

Så var det tid til bukserne. Jeg havde købt mønsterpapir (som man jo åbenbart skal bruge?!), og fik overført mønsteret som i øvrigt var med i bogen i en smart lomme. Jeg fik klippet delene ud og kunne allerede her se at det er hele processen der kræver øvelse. Bogen har meget udførlige trin-for-trin vejledninger, som jeg stille og roligt fik syet mig igennem og pludselig gik det op for mig at jeg havde syet et par bukser. Og at det meste af dagen var fløjet forbi, mens jeg havde været fordybet i stof, bog, mønstre og maskine.

Bukserne har en løbegang med et bindebånd, som jeg selv syede og et simpelt oplæg af kanterne. Hele lørdag aften gik jeg selvfølgelig rundt som en anden diva og svingede med mine nysyede pyjamas bukser. Jeps, jeg var ret stolt over, at det var gået så nemt. Tak, Tilly for dine meget udførlige instruktioner – det gjorde uden tvivl oplevelsen til en succes.

Til næste gang har jeg lært at:

– markere mærker og foldelinjer endnu bedre, så jeg rent faktisk kan finde dem bagefter. Jeg havde tegnet dem af på stoffet, men de var på mystisk vis forsvundet da jeg skulle finde dem. Måske havde jeg klippet dem af, da jeg ordnede sømmen. På bukserne var det ikke et problem, da det var nemt at regne ud hvor mærkerne skulle havde været. Jeg går ikke ud fra at jeg så slipper så let næste gang.

– åbningen til løbegangen er allerede gået i stykker efter at jeg gik rundt i bukserne hele lørdagen aften. Den skulle have haft ekstra forstærkning. Det har den så fået nu.

Ud over det, så gik det ret meget som planlagt, og jeg skal nu til at finde stof til det næste projekt, som er en fin A-nederdel med linning og indlæg. Og jeg kan allerede nu sige, at det er ikke lige til. For hvad for noget stof skal jeg vælge? Et tykkere bomuldsstof er trods alt et ret vidt og for mig lettere ukendt begreb. Og der er jo så mange at vælge imellem. Jeg må nok forbi endnu en stofbutik og have assistance (jeg vælger nok en anden butik med et lidt større sortiment denne gang). Jeg er altså langt fra der, hvor jeg kan købe stoffet online. Det kommer nok med tiden, som det har gjort med garn. I virkeligheden mangler jeg jo bare Ravelry for syning. Det ville give så meget mening med projekter, stash, queue, forums osv. Tip mig endelig hvis du kender smarte sywebsites eller syblogs, som jeg bør kende.

Og sådan gik det til at jeg fik endnu en ny hobby at bruge tid og penge på, men også en hobby som med tiden kan understøtte mit mål om en garderobe fyldt med tøj, som jeg selv har lavet, og som passer til mig.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,
Pernille