Oktober i strik – og lidt om at blive en anden mor end jeg troede jeg ville blive

Jeg elsker oktober. Og særligt i år, fordi jeg er kommet tilbage til tasterne her på bloggen med bl.a. strømpeguide OG har fået gang i pindene igen.

I oktober har jeg:

  • Strikket de fine Fragment strømper færdigt i smukt og stærkt garn fra Onion. Strømperne er tredje par i mit strømpebogklubsprojekt, som du kan læse mere om her.
  • Fortsat med at hækle på Lauras restetæppe, som nu er vokset en hel del. Jeg nyder at have et projekt jeg altid kan tage fat på, uden at skulle læse en opskrift eller tænke mig om. Tæppet kan strikkes på autopilot, på dage hvor jeg trænger til at have garn mellem hænderne, men har opbrugt dagens tankevirksomhed. Derudover er det skønt at se stort set alle rester blive brugt. Zero waste for strikkere.
  • Deltaget i Charlotte Kaaes strikkebootcamp, hvor jeg er bliver klogere på strømpestrik. Bootcampen handler i høj grad om at strikke strømper der passer, og jeg glæder mig til til at få endnu flere strømper på pindene og bruge teknikker til at fintune mine strømper endnu mere.
  • Slået op til næste strømpebogklubsprojekt. Strik og bøger er en himmelsk kombination.
  • Strikket en bluse til mig selv. Det føles som evigheder siden jeg har slået op til et større egostrikkeprojekt, fordi jeg så gerne vil i bund med mine igangværende projekter. En slem fiasko slog mig helt ud af kurs, og siden da har jeg nærmest kun strikket strømper. Men efterår = sweater weather og jeg trængte i den grad til et nyt sweater projekt. Jeg havde garn liggende til den nemme Edith-bluse og det meditative glatstrik har gjort mig godt, og fået mig tilbage på egostrikkesporet. Mere om den fatale fiasko lidt senere.
  • Slået op til årets første julegave, nemlig en Oslohue. Jeg havde garn til overs fra min Edith bluse og behov for endnu et nemt projekt. Jeg håber jeg kan give huen videre – og hvis ikke, er det godt at være i god tid, så jeg kan nå at lave en ny.Jeg forsøger (igen) i år at hoppe af forbrugsbølgen der ruller i hele december, og give gaver med hjertet, der er lavet i hånden. Kryds fingre for at jeg når så mange som muligt. Eller faktisk vi – for jeg håber på at kunne sætte både den lille krudtugle og den store bonusdatter i sving også. Mon ikke den mindste kan lave en flot tegning på en stofpose? – (det endegyldige farvel til plasticposer MÅ være et barns ivrige streger på stof). Og stå/ligge/kravle/tumle model til et billede. Jeg har tænkt mig at prøve ad. Tip gerne hvis du har flere gode idéer til hjemmelavede julegaver.

Og nu står november står for døren. Det har aldrig været en favorit hos mig. Kold, mørk, våd og i det hele taget i den kedelige ende af efteråret. Kan vi ikke bare blive indenfor og strikke den væk?

 

-o-

Og så til noget lidt andet. Jeg holder normalt på at pladsen her på sitet udelukkende handler om strik og alle dens finurligheder. Men ind imellem trænger en masse tanker sig på, og det her er altså en slags ventil. Den her gang handler det om moderskabet. Interesserer det dig ikke, så bær over med mig. Til jer andre, here goes…

I september rundede jeg mit første år som mor. Eller – nogle vil sige at man allerede bliver mor mens man er gravid og det er jeg enig i, men altså mor uden for maven i et år. Og hvilket år det har været. Moderskabet har opslugt mig fuldstændig. Det giver og tager helt ubarmhjertigt, og det har for altid ændret mig. Den usikkerhed jeg ind imellem kunne føle før hun kom til verden, viste sig heldigvis at være forduftet da først jeg stod med min baby.

Jeg har fra starten af haft en klar følelse af hvad der var rigtigt og forkert, og jeg har fulgt den mavefornemmelse hver gang. Det har betydet, at jeg er blevet en en anden slags mor end jeg havde troet. Jeg havde nemlig mange forestillinger om, hvordan det ville blive.
For at nævne et par eksempler kan jeg tage: En baby begrænser mig ikke, og jeg kan have hende med overalt. Babyer sover i deres egen seng om natten. Om dagen sover de i deres barnevogn, så jeg kan nå alle mulige andre ting. Jeg ammer hende helt sikkert ikke længere når hun er fyldt et år. Hun kan blive passet et par timer af nær familie, så vi kan få tid for os selv. Jeg skal vel også ud om aftenen på et tidspunkt. Osv. Just to name a few.. Virkeligheden. Ahem. Behøver jeg sige at den blev en lidt anden?

– Nu – et år efter sover Laura lige ved siden af mig hver nat, for sådan sover vi begge rigtig godt (hun sov dog i egen seng de første måneder, for det er jo mest sikkert med sådan et lille menneske).
-Hun bliver stadig ammet, både dag og nat. Det handler om tryghed, og lidt om mad. Jeg tror ikke vi er i nærheden af at stoppe, og det gør mig absolut ingenting. Vi kommer tættere på at bevæge os ind i langtidsamning, og det havde jeg alligevel ikke troet.
– Hun har aldrig været begejstret for barnevogn og klapvogn, og det har lært mig at bære hende tæt på kroppen i vikle eller bæresele. Jeg bærer hende stadig hver dag, og vi nyder at være tæt. Før jeg blev mor, tænkte jeg at det kun var hippiemødre der bar rundt på deres børn i sådan nogen ordninger. Denne hippiemor har åbenbart meldt sig ind i klubben. Jeg kan i det hele taget genkende mig selv i flere (men ikke alle) af de værdier som Neohippie har omkring helt små børn, som fx her. Hvem skulle have troet det? Ikke mig selv, ihvertfald. Det er i øvrigt ingen direkte anbefaling, blot en spejling af mine egne tanker.
– Jeg putter hende til nat hver aften og har gjort det hele hendes liv.
– Jeg er endnu ikke klar til at få hende passet af andre end far. Om dagen er hun dog i vuggestue, og det har vi alle bandet langt væk efterhånden vænnet os til. Jeg ville dog ønske at (min) verden så anderledes ud, og at det ikke havde været nødvendigt at aflevere hende i en pasningsordning. Og sådan kunne jeg fortsætte.

Mange forestillinger endte med at blive noget helt andet end det jeg havde troet. Ikke desto mindre gik jeg uden tøven ned af den vej der føltes rigtig. Og selvom andre mennesker både siger og ikke-siger-men-tænker sit, så ved jeg dette. Jeg er Lauras mor. Kun jeg ved hvad der er rigtigt for hende og jeg. Moderskabet er en forunderlig ting. En helt vidunderlig, forunderlig ting. Lad dette være en stille hyldest til alle mødre og kommende mødre, der følger deres hjerte og ikke normer eller forestillinger, når der skal træffes et valg om hvad der er rigtigt at gøre. Når værdierne skal sættes. Ingen kan gøre det for dig.

Med disse ord checker jeg ud for denne gang.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Lauras mor

PS: Fraværet af billeder skyldes at vi har pakket vores lejlighed i indre København sammen, og flytter i et skønt rækkehus lige uden for byen. Vi glæder os til at flytte ned på jorden, og at se og nyde naturen igen.

Juni recap

Der har været stille i juni og derfor samler jeg lige op på måneden i tilfældig og rodet orden med det sidste først:

WIP-TO-FO SOMMERFERIE
Jeg har allerede overstået årets sommerferie, som i år gik til de sydlige Frankrig. Vi havde valgt en tidlig sommerferie, for at jeg som gravid kunne få mest muligt ud af det, og så vi sammen kunne nyde en sidste kærestetur inden babys ankomst. På den kreative front pakkede jeg nogle ufærdige projekter og medbragte intet garn til nye projekter – nu skulle de nemlig være færdige. Jeg ved af erfaring at det ofte bliver bliver begrænset med strikketid på ferie, men jeg er evig optimist hvad det angår. Jeg fik færdiggjort 3(!) projekter – 2 var meget små og et var større. Derudover besluttede jeg at et 4. projekt skulle pilles op, da jeg fik lavet fejl i hulmønsteret som ikke umiddelbart var til at rette op. Jeg tror at jeg skal holde mig fra de projekter der kræver meget koncentration i den nærmeste tid. Min hjerne slår nærmest krøller når jeg tager fat i dem. Jeg havde ikke umiddelbart spottet nogle garnbutikker i byen, men fik alligevel placeret mig lige foran en slags garnforretning, da vi en formiddag skulle have en pause i solen. Med hjem kom altså en souvenir fra det franske. En britisk en af slagsen, men dog indkøbt i Frankrig. Ferien er nu så godt som overstået, batterierne er ladet op og hjemme venter nye projekter til både mig og mini.

PATREON
Jeg har kendt til Patreon i noget tid, men er først kommet på platformen nu. Jeg besluttede nemlig, at det var tid til at støtte en af mine favoritdesignere Mandarine’s, som laver de fineste sager. Ved at støtte med et beløb hver måned får man adgang til eksklusive posts fra Mandarine’s, sammen med early access til opskrifter, rabatkoder til udvalgte brands, giveaways og meget andet. Eftersom jeg køber de fleste af Melodys opskrifter i forvejen, ser jeg blot mit bidrag som en fast betaling for hendes designs.
Jeg er allerede meget tilfreds med mit ‘medlemsskab’ som bl.a. har budt på en opskrift på det sommerlige Myst sjal til min juli måned og garnindkøb med dejligt meget rabat. Jeg viser jer det selvfølgelig når pakken lander i postkassen. Melody har tre forskellige rewards til tre forskellige priser – find dem og læs mere om konceptet lige her.

#GARDEROBEMAL
Jeg har desværre indset at #garderobemal ikke kommer til at ske lige nu. Energiniveauet og overskuddet faldt drastisk da der flyttede en baby ind i min krop, og det ville ikke være fair for de sponsorer der har meldt sig, at fortsætte. Opfordringen er derfor, at I selvfølgelig fortsætter med at sy og strikke jeres egen garderobe, og så tager jeg konceptet op igen på et senere(?) tidspunkt.

WORLD WIDE KNIT IN PUBLIC HOS KIT COUTURE
Til wwkip besøgte jeg Line, Laura og Nina hos Kit Couture, hvor jeg fik strikket og snacket i godt selskab og dejligt vejr. Jeg fik også handlet til mit næste egoprojekt fra Kit Couture, nemlig en Vanna pullover, som gerne må være færdig til efterårets kolde og blæsende dage. Kombinationen af flerfarvestrik og diagram gør, at den kræver en smule koncentration, så hep lige på at jeg når det inden terminsdatoen melder sig.

MINI GARDEROBE OG MARAPYTTA SYSOKLE
På trods af mange formaninger om ikke at strikke for meget til baby fordi de jo så hurtigt vokser ud af det, strikker jeg småt til vores lille pige. Jeg gør det fordi jeg ikke kan lade være, og eftersom jeg skal være hendes mor, skal jeg nok sørge for at hun kommer i hjemmestrik i den begrænsede periode hun kan passe det. Derefter kommer der uden tvivl andre søde små piger til verden, som efterfølgende kan få glæde af det. No worries. Småt strik er også alletiders restestrik, og jeg har fået ryddet godt ud i smårester allerede. En eller anden bør dog stoppe mig før jeg strikker flere grå huer og kyser – jeg tror vi har nok nu.

Derudover har jeg besøgt Line, bedre kendt som Marapytta, til en smagsprøve på hendes syskole. Her tryllede jeg med Lines hjælp et par søde bloomers frem, og endnu et par er ved at tage form. Jeg besluttede at jeg måtte sy mere til babys garderobe, og er derfor at finde på Marapyttas aftensyskole i august, og forhåbentlig til barselssyning når baby er ankommet. Find Lines blog her og hendes shop med workshops og syhold her.

STASHDOWN
Jeg har holdt fast i mit mål om at strikke mere end jeg køber i 2017, og indtil videre har jeg klaret det overraskende godt. Ved udgangen af juni har jeg nemlig et plus på 284 gram, hvilket i grove træk svarer til mit franske garnindkøb, som jeg ikke ved hvad jeg skal bruge til endnu. Alle øvrige indkøb har været til konkrete projekter, og flere af dem har jeg allerede gjort færdig.  Det er en klar forbedring i forhold til sidste år, og jeg håber på at kunne holde den gode stil med mindre forbrug og en bedre samvittighed resten af året. Jeg har også i år oprettet et Ravelry project med mine resteprojekter – den finder du lige her. Der er en klar overvægt af babyprojekter, og det er helt fint. Så længe resterne får ben at gå på. Efterårets resteprojekter til mig bliver forhåbentlig en ny hue, et pandebånd og vanter eller luffer. Tip mig endelig her på siden eller de sociale medier, hvis du har gode forslag til pæne resteprojekter.

Det var min juni. Juli byder på min sidste hele arbejdsmåned før jeg går på barsel, forhåbentlig en masse fint og let strik (#organicsummerKAL17), en boganmeldelse her på siden og selvfølgelig mange, mange is og dejlige sommerstunder.

Hvis du stadig læser med – tak din tid og rigtig god weekend.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin

Hvad skete der med Garderobe Makealong?

Kender du det, at man beslutter sig for at lave en garderobe makealong, som skal løbe i et helt år, man glæder sig til at fylde skabet med smukke klæder fra egen hånd, alt er planlagt og klar og så.. så sker der bare noget helt uventet, men alligevel forventet?

Jep. Den slags sker for mig. Hende med den gode timing. I januar fandt vi nemlig ud af, at jeg er gravid.

Foran mig venter et år med en strikket og syet garderobe til mig selv, og et fantastisk online følgeskab fra alle jer der leger med. Det kan man godt som gravid – ingen problem. MEN.. Ingen havde advaret mig om den bølge af træthed der skyllede ind over mig nærmest fra starten. Sammen med en solid omgang kvalme og konstante tanker om den lille baby, der nu bor i min mave. Jeg troede ikke det var muligt, men mit strikketøj havde fundet sin overmand når det kom til at besætte min krop og mine tanker. En lille bitte baby.

Min strikkelyst var på forunderligvis blevet væk, og strikketøj lå nærmest stille i mange uger. Træthed og kvalme er heldigvis et (nogenlunde) overstået kapitel, og jeg har fundet et par WIP’s frem, samtidig med at jeg giver mig selv lov til at starte på et par nye ting. De der små babysager, de er jo så forbandet hurtige at strikke (når jeg altså lige husker at gøre som der står i opskriften – kan nogen fortælle hvor tidligt ammehjerne indtræffer og om det eventuelt er derfor jeg piller mere op end jeg strikker??). Når lysten synes at være dalet, så er det rart at se nogle færdige projekter. Så jeg forsøger mig med lidt garderobestrik til os begge, så vi er godt og varmt klædt på til efteråret, hvor vi skal gå lange barnevognsture rundt på Østerbro.

Jeg har skruet en anelse ned for mine strikke ambitioner i 2017. Jeg gør plads til de mange forandringer der sker – indeni som udenfor. Det er okay.

Jeg håber I stadig hænger i derude, og får strikket og syet en hel masse smukke stykker tøj. Jeg kigger med på de billeder I tagger på Instagram, og glæder mig på jeres vegne over de mange fine ting der vokser frem fra pinde og symaskiner.

En ny update på garderobemal er lige på trapperne, men her altså først lige en forklaring på fraværet og – hvis du skulle se mig rundt omkring i det københavnske – hvorfor jeg ser så træt og tyk ud. Alt er godt.

Og lige en lyn update på hvad der er sket på strikkefronten af spændende ting siden sidst – det er ikke meget.

En herlig aften i dejligt selskab, som ikke er dokumenteret, MEN der var både strik og bearnaise og en masse garnsludder involveret. Ren velvære. Og så ellers:

En lille bitte hue i restegarn er kommet af pindene. Det tog (nærmest) en evighed.
Ingen er vel for træt til at kunne slæbe sig ned til [g]uld pop up shop på en grå og regnfuld lørdag formiddag, når der bagefter vanker brunch med kærestefyren. Jeg orkede det i hvertfald lige.
Årets fineste strikkebog er også flyttet ind siden vi sidst talte sammen (ja, det kalder jeg det altså når jeg plaprer løs herinde). Sammen med garn til det første (evigheds)projekt – den smukke Lace. Var der andre der næsten ikke kunne være i jeres krop af bare begejstring over denne samling top originale og super smukke designs? Det tænkte jeg nok.

Hvis du stadig læser med – mange tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

Follow my blog with Bloglovin