Februar 2021 i strik

Indlægget indeholder affiliate links, som alle er markeret med en stjerne. Det betyder at jeg får en lille procentdel af salget, hvis du følger linket og køber en vare. Al indtægt fra affiliate links går at drive siden her, og til jer som læsere i form af præmier, giveaways mv.

Jeg længes altid efter foråret, men i år synes det om muligt endnu mere. Måske er det bare min hjerne der leger med mig, men hvor er foråret dog længe ventet! Lys og længere dage. Grønne spirer der titter frem. En lille smule varme. Havesysler. Jeg glæder mig! Sammen med alt det grønne der spiringer ud, kommer også min egen lille forårsbaby, og jeg tæller nu ned til barselsdage og tiden hvor jeg skal være mor til endnu et lille menneske. Der er intet der gør mig mere lykkelig end lige det.

Fra sentimental hormonellasnak går vi til det, det virkelig handler om. Her kommer min februar i uld og masker. 

Cardigan No 4 [FO]
Mit første færdige projekt blev denne bløde og oversize cardigan fra My Favourite Things Knitwear. Eller oversize, det bliver den jo nok med tiden, men lige nu er det nok det man vil kalde fitted eller tætsiddende, haha! Jeg har strikket en størrelse small i tre tråde silk mohair fra Knitting for Olive, indkøbt til projektet i sommeren/efteråret 2020. Jeg har brugt to tråde Sky og en tråd Rosa Ler. Den mangler endnu at få knapper. Det haster ikke. Med sine 268 gram er den let som en sky, men en rigtig lagerbasker når det kommer til antal meter der er strikket. Det er noget der kan mærkes.

Det eneste der irriterer mig ved det her design er navnet. Cardigan No 4. Jo flere opskrifter der kommer fra My Favourite Things Knitwear, jo mere forvirret bliver jeg. Hvem kan huske forskel på Sweater No 5 og Sweater No 9? Ingen. Og det går jo kun én vej. Sweater No 17? Jeg er hægtet af. Konceptet er ikke langtidsholdbart, så at sige. Men Aros sweater – den ved vi alle sammen hvordan ser ud. Det er ikke nemt med navne, det medgiver jeg. Men nummerering er for homogent til mig.

Nå, det var vist et sidespring.

Den er strikket i halvpatent, som er nemt når det går derudaf, og lige mere tricky hvis der skal strikkes baglæns eller fikses en fejl. Det fik jeg lov at øve mig lidt på, og jeg må indrømme at jeg overvejer endnu et patentstrikket projekt i år, for teksturen er altså lige i øjet. Luksuriøst på en måde. Hvem gider ikke godt have det?

Kløverstrømpebukser [FO]
Jeg tog igen fat i de små strømpebukser, som jeg kæmpede med at få færdige i januar, og blev færdig i løbet af ingen tid. Det er trods alt størrelse lillebitte. Jeg besluttede at gå med bukser uden fødder, for at få længere levetid ud af dem. Det gør ingenting hvis de stumper lidt, da de kan bruges til sommer. Garnet er falkland merino fra Knitwedo *, og jeg synes det gør det rigtig godt i hulmønster. Efter vask lægger maskerne sig fint og de er smørbløde. Dem bliver vi glade for.

Vintergæk hue [FO]
For lige at teste en sidste type struktur i falkland merinoen *, slog jeg op til en lille vintergæk hue, som strikkes i retriller. Og resultatet er, at den gør det fremragende. Jeg har strikket opskriften to gange før, og ved derfor at et par justeringer er nødvendige, for at få en pæn samling i toppen. En cm før der skal lukkes af, laver jeg derfor jævne indtagninger i midten af huen. Det gør jeg over 2-3 retpinde, hvorefter jeg lukker af og det giver et rigtig pænt resultat. Jeg synes at det var ret så passende at strikke en vintergæk hue her i februar, hvor vintergækkerne så småt begynder at titte frem. 

I starten af måneden lagde jeg det her billede på Instagram med gode intentioner for tre kommende projekter. Der sker altid noget, når jeg sådan fortæller mine planer højt til andre. Det forpligter på en måde. Så jeg har holdt mig til planen og fået gang i de tre projekter.

Lillebjørnhue [FO]
Første projekt blev den meget populære kyse fra Knitting for Olive med ører. Strikket i den sidste rest silk mohair i farven ‘Sky’ og en rest hvid Isager alpaca 2. Kombinationen af de to garner er helt i øjet. Jeg er så tilfreds med den lille hue. Jeg er ikke meget for at bruge silk mohair til babyer, men jeg kan åbenbart godt leve med en kyse i størrelse 6 måneder. Der er ingen ærmer der bliver stukket i munden. Jeg kan slet ikke udelukke at jeg skal strikke flere i denne model, men andre garnkombinationer er i den grad velkomne.

Flamencotopp [FO]
Jeg har strikket denne trøje en gang før, og den er blevet brugt igen og igen indtil den var for lille. Jeg synes derfor at det var oplagt at strikke endnu en, i en større størrelse. Jeg strikkede den med lange ærmer første gang, og således også denne gang. Den bliver perfekt til forår og sommer, og jeg føler lidt at jeg slår to fluer med ét smæk når jeg nu strikker til Laura, fordi jeg ved at lillesøster en dag kan overtage.

Ifølge opskriften strikkes den nedefra og op, men jeg har med nogle få beregninger vendt den om, og strikker den oppefra og ned. Det er trods alt bare en almindelig raglanbluse med flæser på ærmerne. Flæserne strikkes på efterfølgende og giver derfor ikke udfordringer. Til gengæld kan jeg bedre vurdere størrelsen og længden undervejs, og optimere garnforbruget når den strikkes oppefra. I nakken er der en sød lille slids, som jeg synes er både fin og virkelig praktisk når trøjen skal af og på. Opskriften er – som de øvrige fra Paelas – ikke særlig detaljeret, og flere steder kunne jeg godt tænke mig at der havde været angivet maskeantal. Det er heldigvis en nem model, så jeg kom igennem uden problemer. Garnet er fra lager – en barselsgave fra Anna bag Gregoria Fibers, fra da hun plantefarvede garn. Det er økologisk merino farvet med logwood (mener jeg) og det har den fineste melering. Det er ikke det blødeste merino jeg har oplevet, men dog stadig blødt. 

Jeg har lidt garn tilbage, og er gået i tænkeboks for at finde et lille restegarnsprojekt. 

Ballet Blusen [→]
Sidste projekt har længe været på min drømmestrikkeliste. Jeg havde en idé om at den skulle være i en meget sart lyserød farve, men det har jeg ikke på lager og jeg har aldrig fået købt ind til den. Jeg har dog rigeligt med mohair til overs fra min Cardigan No 4, og har matchet det med den fine brune uld-silke jeg købte på Fiberfolk. Jeg lavede en strikkeprøve, både for at tjekke strikkefastheden og se hvordan de to garner spillede sammen og den var rigtig fin. Maskebilledet og farven var fin, strikkefastheden not so much.. Jeg lavede en hurtig beregning af antal masker jeg i stedet skulle slå op og var lige ved, men så stoppede jeg. Den er strikket nedefra og op. Det gør det svært at prøve den på undervejs. Lige nu er det faktisk fuldkommen udelukket, selvom det er en slåom, fordi jeg er temmelig meget ude af mine normale proportioner lige omkring hofter og talje. Jeg besluttede derfor at udskyde den.

Jeg tror, at jeg vil kunne omregne strikkefastheden og få et fint resultat, hvis jeg bare kan prøve den på undervejs. Den får derfor lov at hvile til .. hmm, måske efteråret? Med mindre der kommer et andet, oplagt projekt til lige den garnmængde og strikkefasthed inden da.

Strikkerastløsheden meldte sig. Intet på pindene. Uh, jeg ved ikke noget værre. Jeg kiggede derfor på min drømmeliste, kiggede i mit lager. Skævede til mine UFO’er (de få jeg har). Så tog jeg to forskellige nøgler gråt, lidt tykkere garn frem, som jeg har haft længe. Men fordi det er lidt tykkere (DK weight), og der kun er et enkelt nøgle af hver, har jeg haft svært ved at finde ud af hvad jeg skulle bruge dem til. Jeg havde flere gange overvejet et pandebånd, men jeg fortæller lidt længere nede hvorfor det ikke skal være et pandebånd. Jeg er dog rimelig træt af de strikvanter jeg bruger til hverdag, så jeg besluttede at jeg ville prøve ad med et par fingerløse vanter til de kolde forårsmorgener. For garnoptimering vil jeg dele nøglet i to og strikke til der ikke var mere garn. Jeg kiggede på opskrifter. Det par jeg rigtig gerne ville lave, kræver en del garn. Efter et par forsøg, fandt jeg dog et par.

Sointu mitts [FO]
Over en weekend strikkede jeg så de her fine, fingerløse vanter. Et simpelt og kendt mønster på håndryggen, men stadig virkelig fint. Jeg gik med et nøgle Gepard Garn Pura Lana, som jeg købte i efteråret 2013, da vi kort boede lige ved siden af Uldstedet i city. Med andre ord – deeeeep stash garn. Jeg strikkede på dem begge samtidig (dog på hver sin pind) og delte nøglet da der ikke var meget garn igen. Strikkede tommelfingeren færdig, før jeg afsluttede toppen for at være sikker på at jeg havde nok. Det havde jeg. Der var endda en lille rest, da jeg synes de var lange nok. Der var endda garn til min yndlings-italienske aflukning. Jeg kan faktisk godt lide det lidt chunky look på mønsteret, og vanterne blev taget i brug næste morgen på vores vej til børnehaven. 

Og så var jeg tilbage ved strikkerastløsheden. Hvad skal jeg nu strikke? Jeg kiggede igen på drømmestrik, lager, UFO’er. Besluttede mig for, at jeg var kørt fast i Fort Grey strømperne og havde brug for at strikke nogle andre end dem. Jeg pillede dem derfor op, og overvejer derfor hvilke strømper jeg så skal strikke i det fine strømpegarn fra Knitwedo *. Det lyse, ensfarvede garn kan nemt bære et fint mønster.

Jeg lavede en liste over alle de projekter jeg gerne vil strikke lige nu. Flere af dem kræver indkøb, så det bliver det ikke. Jeg holder garnkøbestoppet i live lidt endnu. Jeg fandt garn frem til to større projekter, der kommer til at have en del rester, for jeg vil virkelig gerne have brugt noget af alt det jeg har, og har haft længe. Restestrikmotivationen er i top.

Friday Sweater Mini [WIP]
Et af resteprojekterne er en Friday Sweater fra Petiteknit strikket med Knitwedos falkland merino som basisfarve og forskellige rester som striber. Jeg tror og håber at de forskellige farver vil gøre den lidt interessant at have på – 3-årige har holdninger til meget. Jeg har dog været heldig med min Laura, som meget gerne vil gå med mit hjemmestrik fordi ‘den har min mor strikket’, men alligevel. Hun har været med til at vælge farverne og synes de er rigtig flotte. Den er strikket på pind 3, så jeg tror jeg er godt beskæftiget det næste stykke tid.

-o-

Kommende lagergarns-resteprojekt
Næste resteprojekt som jeg har i pipelinen har været i mine tanker længe. Det er det fine Horisont sjal, som Susie Haumann har lavet for [g]uld. Jeg har rigeligt med [g]uld alpaca, og tænker på at bruge forskellige farver af deres skotske lammeuld til striberne. Det har jeg også rigeligt af.  Jeg tror det vil blive et fint forårstørklæde. Jeg har nemlig erfaret, at jeg ikke bruger særlig mange af mine tørklæder og sjaler. Også mere om det længere nede.

Lillesøsters uldne garderobe – en matrix om lidt om økonomi
Jeg solgte en hel del af Lauras babytøj i størrelse 50-74, fordi vi ikke havde meget plads til opbevaring i vores lejlighed på Østerbro. Det gælder både almindeligt tøj og hjemmestrikket. Nogle skatte har jeg dog gemt, og det har jeg nu fundet frem. For at få strikket lidt af hvert til hver størrelse, har jeg lavet et skema over hvad jeg har. En matrix om man vil. Den vil jeg bruge til at finde ud af hvor der er ‘huller’ og dermed hvad jeg godt kunne bruge i lillesøstergarderoben.

Alt arvestrik er gennemgået og har fået en tur med uldkammen fra Knitwedo *. Selv de mest fnuldrede cardigans ser ud som nye og er klar til at holde endnu en baby varm. Det føles godt at passe på det vi allerede har, og forlænge levetiden. Der er lagt mange timer bag hvert et stykke strik og nuttethedsfaktoren topper når jeg forhåbentlig en dag kan have billeder af begge mine piger i det samme stykke strik. Dertil kommer at jeg bruger uld til mine store datter året rundt og dagligt i vinterhalvåret, og det kan være noget af en udskrivning at skulle købe tøj i uld. Jeg er glad for at jeg har muligheden for at lave en del af det selv, og i mange tilfælde er det billigere i garn. Forleden faldt jeg i en webshop over den klassiske ribstrikkede vest i alpaca. Den kostede 399 kr. Jøsses manner. God kvalitet koster naturligvis, men jeg havde nok ikke købt den uanset. Til gengæld kan jeg snildt finde lækkert garn på lager til det halve af prisen, og strikke den på en weekend. Så føles det faktisk lidt temmelig meget som en gave at kunne strikke. 

Farver i garderoben
Som nogle af jer husker, fik jeg lavet en farvekonsultation som bl.a. kunne fortælle mig at kolde farver, og i særdeleshed lys grå, ikke klæder mine brune øjne og varme nuancer. Noget jeg måske godt vidste inderst inde, men jeg kan så godt lide grå.

Jeg prøvede mine grå huer, pandebånd og sweatre og forsøgte at se mig selv med nye øjne. Det var hurtigt at se, at jeg blev en kende blegere, mørke rande begyndte at træde frem under mine øjne og de brune øjne og håret blev ikke ligefrem fremhævet af den kolde grå. Siden da har jeg kun meget begrænset brugt grå, særligt op til ansigtet. Jeg har dog en betragtelig bunke af grå accessories som tørklæder, sjaler, huer og pandebånd i lige præcis grå. Fordi det var min yndlingsneutrale farve og fast go-to når jeg købte garn. Men nu ligger det bare. Jeg har simpelthen svært ved at tage det på, når jeg ved at det intet godt gør mit udseende. Nu overvejer jeg at sælge ud af min samling, eller give væk til familie og venner.  Sende det ud hvor det bliver brugt, og samtidig gøre plads til nyt på mine hylder. 

Jeg køber ikke længere gråt garn, og der lader da også til at være en ny, populær pige i farveklassen – lys beige eller marcipan har i den grad gjort sit indtog de seneste år, som en dominerende farve blandt de neutrale. En farve der passer en hel del bedre til mig, så længe det har en varm tone. Jeg forsøger stadig at have fokus på at vælge farver, der for mig er tidsløse og dermed kan være en del af min garderobe i mange år. Dog kan jeg ikke sige mig fri for at blive tiltalt af modebilledets farver fra tid til anden. 

Tidligere indlæg om farver finder her, her og her.

Det var alt for nu. 

Hvis du stadig læser med – tak for din tid og rigtig god weekend.

Kærligst,

Pernille

-o-

Kan du lige snuppe et indlæg eller to mere? Så kan du fx. bladre inspiration til kortærmet strik lige her, finde inspiration til at bruge bomuldsrester her eller blive klogere på strømpestrik her. Faktisk har jeg skrevet mere end 180 indlæg her på siden om strik og garn. Jeg håber der er noget du finder interessant. Du er også altid velkommen til at skrive hvis der er emner du særligt gerne vil høre om. Jeg har – for det meste – en holdning til nærmest alt hvad der vedrører min allerkæreste hobby. 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.