Hvad laver du i din fritid? – Jeg.. øhm er kreativ??

Jeg begyndte at strikke for ca 5 år siden. Hvorfor kan du læse mere om lige her. Jeg var på det tidspunkt 25 år, og havde kun nogle få veninder som også strikkede ind imellem.

Som du nok har regnet, blev jeg hurtig afhængig af strikkepinde og garn, og besluttede mig for en åben og ærlig tilgang til min nye hobby. Dermed ment, at jeg havde ikke tænkt mig at holde det hemmeligt, og jeg ville også fortælle om det til dem jeg havde tæt på mig, eller andre der i øvrigt interesserede sig for hvad jeg gik og lavede.

Når jeg mødtes med venner eller de tætteste kollegaer uden for arbejdet, havde jeg ind imellem strikketøjet med i tasken, og tog det op og strikkede et par runder. Jeg tror ikke rigtig de vidste hvordan de skulle forholde sig til det, så de sagde ikke så meget. Men jubel eller positive tilkendegivelser har jeg aldrig mødt. Og langsomt blev det mere og mere en ting jeg havde for mig selv. Når nogle spurgte hvad jeg lavede i min fritid, blev det oftest til løbeture i skoven og måske en sidste luftig bemærkning om at jeg er da også så’n lidt kreativ.

Da jeg mødte min store kærlighed i 2013, besluttede jeg igen at have en åben og ærlig tilgang til min hobby. Han undrede sig nok lidt i starten, men med tiden begyndte han også at sætte pris på min kreative sider og den ro (og varme huer) det medfører. Han har efterfølgende været med på både Fanø Strikkefestival, Saltum Uldfestival og Kreative dage i Fredericia og Rødovre, og er efterhånden lidt af en ekspert ud i både garnkvaliteter og mærker. Hvem kunne ønske sig mere? ♥

Strik og hækling har nok vundet en hel del de sidste år, men der er stadig nogen som ser forskrækkede ud, når jeg fortæller at jeg strikker. Er det ikke kun noget gamle damer gør?? …Suk.

Det er ikke et rigtigt tabu, men måske noget der minder om det. Afhængig af hvem man taler med. Der er heldigvis også nogle af de modsatte reaktioner, men de mest positive kommer fra andre der også holder af kreative sysler.

Jeg havde ikke regnet med at få brug for min Mellow de næste par måneder, men jeg tog fejl. Jeg har haft den på hele ugen, og da jeg i dag fortalte mine kollegaer at den var strikket, blev de meget overraskede for den ser jo ikke strikket ud. De er dog meget søde og tænker måske bare deres om mit strikkeri, men det er jeg ærlig talt ligeglad med. Så tak Camilla for en strikket jakke, med et ikke-strikket look.

Hvad er jeres erfaringer med at dele jeres kreative hobby med omverdenen? Fortæller du åbent og bredt om det, eller holder du din hobby for dig selv? Er det lidt pinligt at fortælle – eller er du bare stolt? Jeg vil meget gerne høre om det.

Hvis du stadig læser med – tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

13 thoughts on “Hvad laver du i din fritid? – Jeg.. øhm er kreativ??”

  1. Jeg er faktisk ret stolt af at lave håndarbejde. Men når jeg fortæller folk, at jeg er laver håndarbejde OG arbejder i forsikringsbranchen, så synes de, at det er en underlig kombi. Hvorfor, spørger jeg bare? Et eller andet sted synes jeg, at jeg har ekstra brug for at lave håndarbejde netop, fordi jeg arbejder i den finansielle sektor. 🙂

  2. Jeg er også ærlig om min hobby, men jeg udleverer den måske ikke som det første, da jeg ofte oplever at blive sat i bås. “Nå… Strikker du?! Ok…” Og så dør samtalen, som om det er helt umuligt, at komme på noget at sige til sådan én. Jeg er nemlig heller ikke nogen gammel dame.

    Var på garnstafet i Århus i weekenden og på bar om aftenen med min (ikke garninteresserede) veninde, som gladeligt fortalte en fyr om, at vi havde været ude at kigge på garn. Fyren kom forbi adskillige gange i løbet af aftenen, for at spørge om vi havde set på mere garn (HA HA HA)… Som om det var det mest tossede han havde hørt.

    En anden gut introducerede sig selv som værende eks-bandemedlem. Det hævede ikke et øjenbryn til gengæld. Helt acceptabelt…. Javel.

    1. Kære Katrine,
      Tusind tak fordi du deler, og fordi du kan genkende min verden. Det er bare mere in at løbe marathon, end det er at strikke. Men man kan jo gøre begge dele..:)

      Hvor er det interessant det du fortæller! Og måske er det netop eks-bandemedlemmer som selv har oplevet andre menneskers fordomme og blive-sat-i-bås-oplevelsen så meget, at han som udgangspunkt ikke selv dømmer nogle mennesker. Hvor er det skønt og befriende.. Men det er knap så sjovt hvis det bliver gjort til aftenens joke, selvom der ikke er noget ondt i det.

      Kh Pernille

  3. Jeg forteller om strikking til ca ALLE. På jobben er alle sånne sport-og-friluftspersoner, men de finner seg heldigvis i å høre litt om ull og pinner. Men det beste er jo å snakke strikk med andre strikkere. Å få meningsbærende tilbakemeldinger og få se og høre om andre garn og mønstre og teknikker synes jeg er fantastisk!

    Jeg synes egentlig ikke at det er så mange som synes det er rart å strikke. Det er alltid noen i familien som strikker og som folk gjerne forteller om, selv om de ikke strikker selv. Og det er mange strikkere som er synlig i bybildet her i Oslo: på metroen, på cafeer etc. Nesten litt for “trendy” å strikke egentlig, som om man gjør det bare for å være kul og ikke fordi det er verdens hyggeligste aktivitet med verdens fineste sluttresultat!

  4. (kunne ikke lade være med at smile af Katrines kommentar) 😉
    Jeg tror efterhånden jeg har vænnet mig til mange underlige kommentarer, da jeg er en smule udenfor ‘normalen’, når det kommer til fritid… For det første, så elsker jeg alt muligt kreativt, jeg syr og strikker, hækler, prikler planter, tegner, maler akvarel og hvad der nu lige får min interesse… Så jeg ikke ikke typen der keder sig (Jo, når jeg ligger sy med feber, som nu, og ikke orker at lave noget). Og så er jeg single og har en kat… Oh, NO! Crazy, crazy 😉 Der er så mange underholdende kommentarer, men faktisk er der rigtig mange i min omgangskreds, der er rigtig kreative, både med hækling og strik (og alt muligt andet), så helt galt går det aldrig 😉

    1. Jeg måtte også smile af Katrines kommentar 🙂

      Uden for normalen er skønt!- og meget mere interessant 🙂
      Og du ved jo hvad man siger – kloge mennesker keder sig aldrig.

      Kh Pernille

  5. Jeg har altid været og er ærlig om mit kreative gen og hang til strik. Har faktisk aldrig oplevet noget negativt, selvom jeg stort set altid har mit strikketøj med og strikker. Jeg oplever at der er 3 kategorier – de som er ligeglade – de som er meget interesserede, men ikke selv kan strikke, men ville give sin højre arm for et stykke strik og så strikkerne. Min mand er pavestolt af mig og snakker højt og bredt om det – praler er vist det rette ord. Han kører gerne med på tur, hvis jeg har lyst. Mit barnebarn er så småt begyndt at strikke – en håndledsvarmer – hun var bare så stolt, og vil så gerne lære. Min ekssvigerdatter ville gerne lære det. – men hun manglede lidt tålmodhed desværre – regnede med at hun lige med det vuns kunne strikke perfekt, det var nu synd for hende. Men jeg komme nu til at tænke på om jeg ville få samme positive modtagelse, hvis jeg sad med et ulækkert acrylgarn og strikkede en måske lidt grim model. Og så er der måske også det at jeg ikke prøver at pådutte andre min interesse medmindre de selv spørger.

    1. Kære Elin,
      Hvor er det dejligt at du aldrig har mødt negative kommentarer på din vej, og at mennesker omkring dig er så stolte af det du laver. Mere af det!
      Jeg tror nu du har ret i, at lækkert garn og en smuk model gør meget 🙂
      Kh Pernille

  6. Det er ikke så uvanlig å kunne strikke i Norge, muligens fordi vi hadde undervisning i det på skolen da jeg gik på ungdomsskolen? Nå er det valgfritt, men jeg har vært med en lærervenninne og lært en fjerdeklasse å strikke bamser, alt for å omvende den kommende generasjon til vår sak, hehe.

    Jeg har vokst opp i et hjem og et miljø der det var vanlig å strikke (og også vanlig å ikke strikke, vi var vel femtifemti på det i vennemiljøet), så det har ikke vært flaut eller rart. Men det tok tid før jeg innrømmet at jeg hadde en strikkeblogg, for det syntes jeg i starten var supernerdete. Men så begynte jeg å tenke på at jeg syntes det var så superstas med kommentarer og gode lesertall på bloggen, og samtidig var flau over å fortelle det til de jeg kjente; at jeg ble mye mer åpen på at ja, jeg strikkeblogger, og har det veldig moro med strikking, foto, tekst og blogging. Og det er fint!

  7. Jeg har for ganske nyligt opdaget din blog, og jeg tror at jeg har efterladt lige så mange kommentarer, som jeg har læst indlæg…. det er ikke for at stalke – men fordi du så præcist beskriver mine oplevelser med strik. Dette indlæg er ingen undtagelse 🙂
    Jeg har strikket siden jeg var 12, så jeg har haft 25 års jubilæum med strikkepindene.
    Da jeg begyndte at strikke boede jeg på færøerne, alle mine veninder strikkede, så her var det en hel naturlig ting at have strikketøjet med i skoletasken (!)
    Her i danmark har jrg samme oplevelse, som du beskriver og jeg har så mange gange også bare benævnt mit strikketøj som “lidt kreative sysler”… Det er blevet væsentligt bedre de sidste 10 år, hvor det er blevet mere moderne at strikke. Jeg oplever jævnligt respekt omkring det færdige resultat, men ikke så meget forståelse for processen, som for mig er en væsentlig del af det at strikke. Det er min meditation 🙂

    1. Hvor er det dejligt at høre Linda – tusind tak for det!
      Jeg håber at strik i Danmark med tiden får samme status som i fx Norge. Læs bare EliseT nedenfor, som skriver at nogen i Norge strikker bare fordi det er trendy, og ikke fordi de kan lide det!
      Det er jo omvendt land, men dog rart at strik får så meget opmærksomhed. For med opmærksomheden følger også nye spændende garnproducenter, og selvfølgelig tidssvarende opskrifter.

      Det er dejligt at høre at der er respekt omkring de færdige strik – så er der dog en eller anden form for positiv tilkendegivelse af den hobby som vi bruger så meget tid med, og som det lyde til at du mestrer så fint.

      Kh Pernille

  8. Jeg har strikket on/off siden jeg var teenager. Selv dengang slæbte jeg projekterne med i skole og til familiefesterne. Jeg har faktisk aldrig opfattet diverse kommentarer som negative men mødt folk der undrer sig ved at fortælle åbent om hvor meget jeg brænder for min hobby 🙂

  9. Jeg har den største respekt for folk der strikker, jeg har ALTID gernet ville lære det og min mor (som selv er en fantastisk strikker) har af flere omgange prøvet at lære mig det… jeg har efterhånden opgivet, jeg har ikke tålmodigheden til alle de “dårlige” forsøg på vejen. Til gengæld hækler jeg gerne (små projekter) og giver gerne væk af dem og de bliver altid modtaget med stor glæde. 🙂 Jeg har ikke oplevet dårlige/mærkelige/akavede situationer eller kommentarer omkrig det… fra andre i hvert fald – måtte dog SELV “stoppe op” for 8-10 år siden, lige i starten af min amigurumi-hækle-interesse, da jeg som 22 årig nybagt mor fandt mig selv siddende i en god lænestol med min siv-kurv med garn, lakridskonfekt i en skål på bordet og lyttede til Danmarks mester på P4 mens jeg hæklede og ungen sov til middag. Så på den måde har jeg også været offer for fordomme. 😀

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.