Hvorfor fabler hun hele tiden om farvepalette?

Du kan finde udtrykket farvepalette i stort set alle mine blogposts. Og det er fordi, at farver er så hamrende vigtige for mig!

En ‘kedelig’ trøje bliver smuk og speciel, hvis den er strikket i en vidunderlig farve, og en dårlig farvesammensætning kan spolere nærmest ethvert projekt.

Derudover har vi alle farver, som vi har præference for.

Jeg kommer, bare for at nævne et par stykker, aldrig til at strikke i hverken postkasserød, græsgrøn, appelsinorange eller brun. Farverne er enten slet ikke mig, eller alt, alt for stærke til at jeg synes det klæder mig. Eller mit hjem. Eller små børn.

Derudover er der sparsomt med lilla og grønne toner i mit garnlager, selvom nogle grønne toner er ved at vinde ind på mig. Men så skal det også være støvede, grålige, blålige eller lyse grønne toner som dem jeg bruge i mit Exploration Station. Men ren grøn bliver aldrig min farve. Derudover har jeg nogle meget vovede efterårsplaner om en ensfarvet Swallow cardigan i en mørk lilla, fordi jeg så denne og synes den var så smuk.

Udover disse lettere vilde(!) projekter og planer, min farvepalette er vist ret defineret.

Alle toner af grå. Hvornår har du sidst set en grim grå? Nej, vel?

image

Derudover er der hvid, støvet / douche blå, sort (især piratsort! – tak for introduktionen Camilla), sart lyserød og pudder på mit farvekort. Farverne er lette at få brugt, jeg lokkes lettere af dem når de i mit stash, og jeg bliver ofte meget tilfreds med det endelige resultat.

image

Jeg kan se at de samme farver går igen i mit tøjskab. Jeg ejer ikke grønt, orange eller brunt tøj. Bortset fra et par hamrende gode bukser der er tyvstjålet fra min mors skab – de er sådan en støvet grøn og kan derfor gå an. Til gengæld er der et hav af pudderfarvede sommerkjoler, blå silkeskjorter, sorte hverdagskjoler, og hvide skjorter og toppe. Og til at binde det hele sammen – alle slags klæder i grå. Især gråmeleret nattøj som er min favorit – er det ikke bare det pæneste?

Kan du se mønstre mellem dit garnfarvevalg og farverne i dit klædeskab?

10449041_169469876775622_1728983088_n_medium2

Yndlingsblød uldbluse fra Bruuns Bazar (RIP my dearest danish brand)

12599358_1148507548522924_1853529050_n_medium2

Den melerede fuglebluse fra Stella Nova er en af mine favoritter.

image

Mit simple perlestrikkede tørklæde i blå og grå toner går rigtig fint sammen med en hvid skjorte. Jeg har qua mit (gamle) job rigtig mange skjorter i hvid og blå neutrale toner. Og nu også et tørklæde der passer til.

image

Mit mest brugte strikkede item er dette Camomille sjal i grå. Se min project page og hvilket garn jeg har valgt lige her.

Sammenhængen mellem farver i garnlageret og klædeskabet, betyder også at jeg tør bevæge mig ud i en håndlavet garderobe. For når farverne er på plads, så er der da en faktor mindre der kan fejle. Så skal jeg bare vælge det rette garn til den rette model, og strikke den så den passer mig. No big deal.

I juli skal jeg på endagsfarvekursus på ØsterGRO med mit store forbillede inden for plantefarvning, nemlig [g]uld. Jeg har tidligere farvet et par fed grå alpaca med indigo på [g]uld’s stand på Fanø, og kunne næsten ikke tøjle min begejstring for den proces der foregik for øjnene af mig. Jeg glæder mig helt ustyrligt til en dag i plantefarvningens tegn, og til at ae mine egne plantefarvede fed inden de skal forvandles til smuk efterårsstrik.

Har du en yndlingsfarve? Eller måske en aldrig-i-livet-farve? Og har du kigget i dit garnager og overvejet om årsagen til at netop det garn stadig ligger der, er fordi farven bare aldrig passer?

Hvis du stadig læser med – tak for din tid. Ha’ en fantastisk weekend!

Kærligst,

Pernille

7 thoughts on “Hvorfor fabler hun hele tiden om farvepalette?”

  1. Sjovt! Jeg har også tænkt en del på det med min farvepalette på det seneste. Den har nok lignet den du beskriver før hen, men når jeg ser tilbage på mit instagram-feed er der pludselig æble-grønt, lilla, gult og en nuance af noget der vist bedst kan betegnes som brunt! Det er også -almindeligvis- aldrig-farver for mig. Tror der skete noget henover vinteren, jeg fik et akut farve-behov. Jeg tror faktisk, jeg er ved at vende tilbage til mine sædvanlige farver: hvid, grå og rosa… Måske er detlyset og farverne udenfor, der giver lyst til mere neutrale farver.

    1. Man skal aldrig sige aldrig jeg bliver også mere og mere interesseret i de mørke gule farver jeg ser alle vegne, og faktisk er min Featherweight cardigan vist egentlig brun (hvis man kigger godt efter). Det enkelte garn betyder også meget, hvilke andre farver man ser modellen strikket op i, og selvfølgelig årstiden. Vinteren bliver jo bare endnu mørkere og længere hvis man kun strikker sort og grå.
      Kh Pernille

  2. Det er sjovt du skriver om det, for jeg kan ikke lade være med altid at beundre din farvepalette, og er defor begyndt at tænke mere over min. Faktisk har din farvepalette inspireret farverne i min Mellow cardigan, så gode synes jeg de er, og jeg arbejde på at finde min helt egen farvepalette.
    Har fx en speciel gørn til at lægge som skulle bruges til et tørklæde til en grå frakke, men frakken er solgt og kan ikke se den farve passe ind i min garderobe.

    1. Farver er så utroligt vigtige og jeg er ret kræsen måske skal den grønne videre ud i verden og finde det helt rigtige hjem?
      Dejligt at høre at du har fået inspiration, det er jo hele formålet med både min blog og Instagram kh Pernille

  3. Hmm… Jeg tror at jeg har for meget garn liggende der ikke er mig nu du siger det. Det inspirerer mig ikke rigtig og ved ikke om det bliver til noget nogensinde.
    Til gengæld er der en del grønne farver jeg faktisk er rimelig glad for

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.