Sockandbookclub #4

Det er blevet tid til næste afsnit i strømpebogklubben. 

Jeg har nemlig læst og strikket endnu en skøn kombination. Denne gang faldt valget på den fine og underfundige historie ‘2 sekunder i Byron Hemmings Liv’  og ‘Irving Socks‘ af Jaclyn Salem. Fællesnævneren var farven på bogens omslag og garnet. En lys, støvet grøn. Senere skulle det vise sig, at der var flere lighedstegn mellem de to.

Bogen handler om Byron Hemming; et følsomt, fantasifuldt barn, som bliver oprigtigt bekymret, da hans bedste ven fortæller ham, at der skal lægges to sekunder oveni tiden. Det er med god grund, for da Byrons mor er ved at komme for sent til at aflevere børnene i skole, træffer hun et skæbnesvangert valg, som får katastrofale konsekvenser for Byron. Hans perfekte liv er ødelagt. Var det de to ekstra sekunders skyld? Historien handler om psykisk sårbarhed og de mangler kringlede hjørner der er i de menneskelige hjerne. 

Og her mødes bog og strømpe så. Irving Socks har nemlig et fint hulmønster på midten, omkranset af to snoninger. Det kan virke som et indviklet og kompliceret mønster, men det er det selvfølgelig ikke. Det kræver blot lidt koncentration. Jeg synes derfor at de møder hinanden så fint i detaljerige og indviklede mønstre. Jeg kunne også sagtens forestille mig Byrons mor bære de fine strømper, og særligt fordi garnet har en let skinnende overflade, som passer så fint til hende. Garnet er igen Onion Nettle Sock, og det var en fornøjelse at strikke med det. Jeg brugte 2,25 Chiagoos for at få den rette størrelse. 

Mine varmeste anbefalinger til både garn, opskrift og bog. Jeg har nydt hvert et øjeblik i processen.

Jeg grubler nu over næste kombination. Jeg har efterhånden en hel del strømpegarn, og mange bøger på min to-read liste, så det burde være ligetil. 

Hvis du stadig læser med, tak for din tid.

Kærligst,

Pernille

One thought on “Sockandbookclub #4”

  1. Du giver mig altid ny lyst til at strikke strømper (og læse flere bøger!) Det er altid sjovt at se andres to read-liste, tror jeg skal til at bruge Goodreads mere…
    Fra din liste kan jeg varmt anbefale Knuder, De små tings Gud, De urolige og Dette fremmede i mig. The heart’s invisible fury, American Gods og Leonora Christine Skovs bog var også gode, synes jeg:-)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.